Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1834944_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. december 2017
2017 - 6375
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 17. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 140:
Vil ministeren orientere om læringspunkterne og implementeringen heraf, når
de foreligger, jf. de 19 forbedringsprojekter Banedanmark har iværksat ifølge
punkt 100, s. 40 i Statsrevisorernes beretning 3/2017 om Togenes punktlighed?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der har oplyst følgende:
”Som
oplyst i Statsrevisorernes beretning 3/2017 igangsatte Banedanmark i
april 2017 en analyse af de i alt 19 anbefalede initiativer, der skal bidrage til at
sikre forbedrede forudsætninger for gennemførelse af de store og komplekse
sporfornyelsesprojekter.
Arbejdet med de enkelte initiativer pågår fortsat, men til trods for, at de enkelte
initiativer først afsluttes medio 2018, ser Banedanmark allerede nu, at arbejdet
hermed spiller positivt ind på projekter udført i 2017 samt projekter til udførel-
se i 2018.
Eksempelvis har erfaringer fra sporfornyelsesprojektet på Kystbanen bidraget
til udformning af et nyt bilag i Banedanmarks udbudsmateriale, der præciserer,
hvilke aktiviteter der skal ske i mobiliseringsperioden, dvs. den periode fra et
entreprenørtilbud er underskrevet, til entreprenøren skal udføre arbejdet.
Denne periode har tidligere været for kort og dermed lagt et øget pres på entre-
prenøren. Med det nye bilag præciseres, hvilke opgaver der skal udføres i mobi-
liseringsperioden samt varigheden heraf. Kystbaneprojektet har således i for-
bindelse med initiativet øget projektets fokus på at skabe bedre forudsætninger
for mobiliseringsperioden.
Endvidere vurderer Banedanmark, at arbejdet med de 19 initiativer allerede nu
har en positiv effekt på, hvordan Banedanmark planlægger og udbyder spor-
fornyelsesprojekter. Dette ses bl.a. i måden Banedanmark sammensætter og
udbyder sporfornyelsesarbejde samt tidsmæssigt placerer opgaver på tværs af
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil orientere om læringspunkterne og implementeringen heraf, når de foreligger, jf. de 19 forbedringsprojekter Banedanmark har iværksat ifølge punkt 100, s. 40 i Statsrevisorernes beretning 3/2017 om Togenes punktlighed, til transport-, bygnings- og boligministeren
1834944_0002.png
året. Disse initiativer skal bl.a. hjælpe til at gøre Banedanmarks projekter mere
attraktive for flere bydere.
Endeligt kan Banedanmark oplyse, at udbuddet af Banedanmarks sporombyg-
ning af S-banestrækningen Valby-Frederikssund i 2018 er ændret som følge af
arbejdet med de 19 initiativer, og at Banedanmark efter udbuddets gennemfø-
relse for første gang får mulighed for at evaluere på effekten af den nye tilgang
til udbud.
Projektafslutning forventes medio 2018, men som vist ovenfor vil Banedan-
mark løbende implementere de gode erfaringer, der opnås ved arbejdet med de
19 initiativer. Banedanmark vil efter projektafslutning vurdere læringspunkter
og forventede effekter ved implementering. Initiativerne vil herefter blive im-
plementeret i de konkrete sporfornyelsesprojekter.”
Jeg har bedt Banedanmark om at orientere udvalget om læringspunkterne af
analysen fra planlægningsarbejderne for store sporarbejder, når den foreligger
i endelig form. Banedanmark forventer, at dette kan ske medio 2018.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen