TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvordan Banedanmark har gennemført besparelser de seneste 10 år i forhold til at bibeholde kernekompetencer til signalsystemer, sporfornyelsesprojekter mv., til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

360 GRADER RUNDT

OM SIKRING

AFRAPPORTERING

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvordan Banedanmark har gennemført besparelser de seneste 10 år i forhold til at bibeholde kernekompetencer til signalsystemer, sporfornyelsesprojekter mv., til transport-, bygnings- og boligministeren

AFRAPPORTERINGEN INDEHOLDER FØLGENDE AFSNIT

•

AFSNIT 1

Executive summary

AFSNIT 6

•

Ressourcer som bliver kritiske over

perioden

•

AFSNIT 2

Analysens baggrund, formål og

leverancer

AFSNIT 7

•

Aktioner

Implementeringsplan

AFSNIT 3

•

Analyserede roller og funktioner

Analyserede kompetencer

•

AFSNIT 8

Valcons anbefaling

•

AFSNIT 4

As-is-billedet

AFSNIT 8

•

Appendiks indeholdende detaljeret

kompetenceniveau pr. landsdel

•

AFSNIT 5

Faktorer som gør roller, funktioner

og kompetencer kritiske

AFSNIT 1

EXECUTIVE SUMMARY

EXECUTIVE SUMMARY

IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER

•

Der er generel mangel på sikringsteknikere i alle landsdele og det vedholdende pres

med hyppige vagter øger risikoen for, at flere vælger vagt fra, stopper når de bliver 62

år eller søger ansættelse eksternt. Banedanmark bør derfor hurtigst muligt iværksætte

korrigerende handlinger for at lukke ressourcegabet

Alderssammensætningen for

GFS’er,

produktionsledere og produktionskoordinatorer

er meget høj, og frem mod 2025 vil over halvdelen af de nuværende medarbejdere

være over 62 år. Der bør stadig kunne rekrutteres til disse stillinger, men

kannibaliseringen fra sikringsteknikerne vil være kritisk

Billedet er det samme for

TSA’erne

med en halvering af ressourcerne frem mod 2025.

Den ansvarlige for

TSA’erne

(Peter Vedel) vurderer dog, at selvom der er enkelte TSA-

områder, som vil være udfordret frem i mod udrulningen af signalprogrammet, vil man i

det store billede kunne klare sig med eksisterende ressourcer

VALCON ANBEFALER, AT BANEDANMARK HURTIGST MULIGT IMPLEMENTERER

FORBEDRINGSFORSLAGENE

ANALYSEN VISER AT BANEDANMARK ER UDFORDRET AF ET RESSOURCE OG

KOMPETENCEGAB SOM ØGES DE KOMMENDE ÅR:

•

At store andele af medarbejderne når pensionsalderen inden for nærmeste årrække

At der er et efterslæb i forhold til træning af sikringsteknikere i specifikke sikrings-

komponenter

En række risici som kan ændre forudsætningerne og forværre udviklingen herunder:

•

At medarbejdere stopper, før de bliver 62 år

At signalprogrammet forsinkes, så de eksisterende ressourcer skal anvendes i en

længere periode

•

Antallet af ibrugtagningsansvarlige er faldende samtidig med, der forventes et øget

ressourcetræk. Andelen af eksterne ibrugtagningsansvarlige er også forholdsvis høj,

hvilket kan blive en udfordring, når Banedanmark ikke kan være sikker på at de

nødvendigvis vil prioritere Banedanmark før andre jernbaneprojekter i Norden.

Derudover er der også en udfordring i, at signalprogrammet forventer

fuldtidsressourcer, mens Banedanmarks ibrugtagningsansvarlige alle varetager øvrige

ansvarsområder. Banedanmark bør derfor iværksætte korrigerende handlinger for at

øge antallet af ibrugtagningsansvarlige herunder at få aktiveret de

GFS’er

som ikke

ibrugtager.

Udviklingen i antallet af undervisere er ikke kritisk

Detailanalysen af sikringsteknikerkompetencerne viser, at der er et stort

træningsefterslæb

•

Flere af forbedringsforslagene afhænger af andre interessenters accept og kan ikke

gennemføres alene på grundlag af en Banedanmark ledelsesbeslutning

BANEDANMARK BØR ETABLERE EN GOVERNANCESTRUKTUR TIL OPFØLGNING

SOM SIKRER:

•

At status på gab mellem udbud og efterspørgsel løbende opgøres og visualiseres

At fremdriften på implementering af forbedringsforslagene følges

At de implementerede forbedringsforslag evalueres, og effekten dokumenteres

At der iværksættes nye tiltag, hvis forudsætninger ændrer sig, og gabet mellem udbud

og efterspørgsel ikke kan lukkes

•

AFSNIT 2

ANALYSENS BAGGRUND, FORMÅL

OG LEVERANCER

BAGGRUND OG FORMÅL

•

På grund af ny udrulningsplan for Signalprogrammet vil Banedanmark muligvis have brug for sikringstekniske kompetencer til de

nuværende anlæg i op til fem til otte år. Det betyder bl.a. at Banedanmark skal indtænke sikringsanlæggene i forhold til de næste

års mange anlægs- og fornyelsesprojekter samt sikre en stabil drift af anlæggene i den nævnte årrække.

•

Banedanmark har derfor brug for en analyse af hvilke kompetencer og hvor mange ressourcer, som er nødvendige for af løfte alle

opgaver i relation til sikringsområdet i en årrække på 5-8 år på både S-banen og Fjernbanen.

LEVERANCER

•

Analysen skal komme med konkrete bud på, hvordan Banedanmark sikrer, at have de nødvendige kompetencer og ressourcer til at

varetage opgaver og ansvar inden for sikringsområdet. Buddene skal begrundes og tilbudsgiver skal vurdere, hvilke aktiviteter der vil have

størst effekt i forhold til de udfordringer analysen har vist som kritiske. Analysen skal således afsluttes med konkrete velbegrundede

anbefalinger og afsluttes med en handlingsplan.

•

Analysen skal som minimum besvare og indeholde:

1. Hvilke sikringskompetencer har Banedanmark brug for i den nævnte tidsperiode og hvorfor? Besvarelsen af dette spørgsmål forventes

at indeholde en oversigt over, hvilke opgaver og ansvar der kræver kompetencer inden for sikring for at kunne varetages/løftes.

2. Hvordan ser As-is billedet ud. Der skal udarbejdes en oversigt over, hvilke sikringskompetencer der findes i markedet lige nu.

3. Hvilke sikringskompetencer og ressourcer bliver kritiske over perioden og hvorfor? (Der kan være forskellige årsager til at en

kompetence bliver kritisk, eksempelvis mange projekter/opgaver hvor kompetencen er påkrævet, kompetencen tager lang tid at udvikle

hos den enkelte, alle med kompetencen går på pension mv.)

4. Hvordan kan Banedanmark sikre, at have de nødvendige ressourcer og kompetencer til rådighed over hele perioden?

5. For de kompetencer, som analysen finder kritiske, skal der udarbejdes en plan for, hvordan Banedanmark mest hensigtsmæssigt kan

udvikle disse kompetencer

6. En risikovurdering af de enkelte kompetencer og ressourcer. Hvor har Banedanmark et akut problem, hvor får Banedanmark et

problem alt andet lige, hvor skal Banedanmark have en opmærksomhed og sikre at situationen ikke udvikler sig

7. Med udgangspunkt i risikovurderingen, hvilke muligheder har Banedanmark for at minimere risici?

8. Er der måder hvorpå vi kan minimere behovet for ressourcer eller udvalgte kompetencer? Eksempelvis ved at indkøbe komponenter til

lager for derved at reducere behovet for ressourcer til fejlretning. Besvarelsen af dette spørgsmål skal indehold konkrete forslag til

måder og indsatsområder, hvor Banedanmark kan minimere behovet for ressourcer og kompetencer.

AFSNIT 3

HVILKE SIKRINGSKOMPETENCER

HAR BANEDANMARK BRUG FOR?

BANEDANMARK HAR BRUG FOR EN RÆKKE KOMPETENCER, SOM

FORDELER SIG PÅ FLERE FORSKELLIGE ROLLER OG FUNKTIONER

I analysen af nødvendige sikringskompetencer tager vi udgangspunkt i nedenstående roller og funktionsbeskrivelser. De er udvalgt ud

fra krav om fagkritiske kompetencer eller direkte indflydelse på mængden af tilgængelige fagkritiske ressourcer:

1. SIKRINGSTEKNIKER/

SIKRINGSMONTØR

•

Uddannet som sikringstekniker/

sikringsmontør og varetager

praktisk sikringsarbejde i felten

I praksis kræves kompetencer

inden for alle de anlæg, som er

i drift i respektive landsdel

Allokeres efter størrelsen af

beredskab pr. landsdel og

bemanding af projekter

•

2. GEOGRAFISK

FAGSPECIALIST (GFS)

Varetager teknisk driftsansvar

for teknisk område, herunder

tilsyn, inspektioner og

vurderinger

Allokeres efter landsdele

•

3. PRODUKTIONSLEDER

Varetager ansvar i relation til

jernbanesikkerhed samt

ledelsesansvar

Allokeres efter landsdele

•

4. PRODUKTIONS-

KOORDINATORER

Varetager praktisk koordinering

af arbejde

Rollen kræver reelt ikke

sikringsteknisk baggrund, men i

praksis besættes den ofte

alligevel med en

sikringsteknikeruddannet

Allokeres efter landsdele (én pr.

landsdel)

•

5. TEKNISK

SYSTEMANSVARLIG (TSA)

Varetager det tekniske

systemansvar for en afgrænset

del af infrastruktur

Ansvar er fordelt efter

forskellige fagområder

Samlet allokering på landsplan

•

6. PROJEKTERINGSLEDER

•

Varetager overordnet

kvalitetssikring og styring af

projekteringsprojekter

Allokering efter projekter

På papiret ikke en fagkritisk

ressource, men i praksis en

kost-effektiv fordel

•

7. PROJEKTERINGS-

TEKNISK EKSPERT

Varetager praktisk

projekteringsarbejde på

projekter

Allokering efter projekter

•

8. IBRUGTAGNINGS-

ANSVARLIG

Sikrer, at anlæg der sættes i

drift er godkendt og lever op til

normer og reglementer

Er ikke en egentlig

stillingsbetegnelse og kan

varetages af f.eks.

TSA’er,

GFS’er

(inden for eget område)

samt eksterne

Allokeres efter projekter

•

9. UNDERVISER

Varetager undervisning i

uddannelse af sikringsteknikere

•

DER ER 46 FORSKELLIGE KOMPETENCER, DER KNYTTER SIG TIL DE FORSKELLIGE

TYPER SIKRINGSKOMPONENTER SOM ANLÆG, DREV OG BLOKKE

NØDVENDIGE ELEMENTER FOR EN SIKRINGSTEKNIKER

A. Stationssikringsanlæg

A.1. Stationssikringsanlæg 1246

A.2. Stationssikringsanlæg 1954

A.3. Stationssikringsanlæg 1964

A.4. Stationssikringsanlæg 1969

A.5. Stationssikringsanlæg 1972

A.6. Stationssikringsanlæg 1977

A.7. Stationssikringsanlæg 1990

A.8. Stationssikringsanlæg Sicas S5

B. Automatisk linjeblok

B.1. Automatisk linjeblok 1951

B.2. Automatisk linjeblok 1954b

B.3. Automatisk linjeblok 1957

B.4. Automatisk linjeblok 1967

B.5. Automatisk linjeblok 1969

B.6. Automatisk linjeblok 1977

B.7. Automatisk linjeblok 1982

B.8. Automatisk linjeblok 1991

B.9. FELB

C. Sporskiftedrev

C.1. Spsk drev Type 1926

C.2. Ilægning af sporskifte drev Type 1926

C.3. Spsk drev Type 1957

C.4. Ilægning af sporskifte drev Type 1957

C.5. Spsk drev Type 1979

C.6. Ilægning af sporskifte drev Type 1979

C.7. Spsk drev Type 1987

C.8. Ilægning af sporskifte drev Type 1987

C.9. Spsk drev Type 1994

C.10. Ilægning af sporskifte drev Type 1994

C.11. Spsk drev Type 2005

C.12. Ilægning af sporskifte drev Type 2005

D. Øvrige sikringsarbejder

D.1. DC Sporisolation

D.2. A.C-isoleringer

D.3. FST

D.4. Overkørselsanlæg. Relæanlæg

D.5. Overkørselsanlæg. Bues anlæg

D.6. FTGS

D .7. Akseltæller Alcatel

D.8.. Akseltæller Siemens

D.9. Splidsning af kabler (kun kobberkabler)

D.10. Ændring/nyanlæg

D.11. Deltage i ibrugtagninger. Arbejde i

relærum/skabe.

D.12.. Deltage i ibrugtagninger. Andet arbejde

(f.eks. kabler, kabeldåser, ATC, signaler)

D.13. ATC

D.14. HKT

D.15. Omstillingsanlæg

D.16. Instruktørerfaring/erfaring med

sidemandsoplæring

ROLLER, SOM IKKE ER FAGKRITISKE, OG SOM LET KAN BEMANDES, ER

IKKE MEDTAGET I ANALYSEN

•

Følgende roller er ikke fagkritiske. De kan rekrutteres i markedet og er derfor ikke medtaget i analysen:

•

Sektionschef

•

Teamleder

•

Kabelmedarbejder

•

Sikringsmedarbejder (ufaglært medarbejder, som arbejder sammen med sikringsteknikerne)

•

Projektleder

•

Byggeleder

•

Derudover er validatorrollen heller ikke inkluderet, da den allerede er analyseret

AFSNIT 4

AS-IS-BILLEDET

HVILKE SIKRINGSKOMPETENCER

DER FINDES I MARKEDET LIGE NU

AS-IS-SIKRINGSKOMPETENCER I MARKEDET

•

Kompetencerne i markedet er indsamlet ved hjælp af en

række forskellige metoder og kilder:

•

SAP-træk fra HR over Banedanmark medarbejdere pr.

juni 2017

•

Banedanmarks sikringsteknikerkompetencemodel (Arrild

D. Larsen)

•

Medarbejderoverblik Aarsleff

•

Medarbejderoverblik Bravida

•

”Godkendelse af Ibrugtagningsansvarlige (IBTA) (...)” –

eksterne ibrugtagningsansvarlige.

•

Underviseroverblik (Karsten Steen Larsen)

•

Projekteringsledere, projekteringstekniske eksperter og

projektefterspørgsel (Rune Stenbæk Olsen)

•

Interview med interne og eksterne f.eks.:

•

Rune Stenbæk Olsen, Anlæg

•

Jens Peter Møller, Signalprogrammet

•

Teamledere i Sikring

•

Henrik Andersen, Aarsleff

ANTAL

ROLLER

MEDARBEJDERE

AS-IS

1. Sikringstekniker/sikringsmontør

136

•

Banedanmark

•

Aarsleff

•

Bravida

2. GFS

3. Produktionsleder

4. Produktionskoordinatorer

5. TSA

6. Projekteringsleder

9. Sikringsteknikere under uddannelse

Grand total

189

AFSNIT 5

FAKTORER SOM GØR ROLLER,

FUNKTIONER OG KOMPETENCER

KRITISKE

SIKRINGSRESSOURCERNE BLIVER KNAPPE PGA. FLERE FORSKELLIGE

FAKTORER

1. PENSION

2. FØDEKÆDEN

KANNIBALISERER

3. UDFORDRET

UDDANNELSE

4. ÆNDRET EFTER-

SPØRGSEL

5. GEOGRAFISK

NÆRHED

6. DIMENSIONERENDE

BEREDSKAB

•

Faktorerne uddybes på de følgende sider

SIKRINGSRESSOURCE UDFORDRINGEN KAN ILLUSTRERES SOM EN

TANK DER SKAL FYLDES MED VAND

UDFORDRET UDDANNELSE

–

“begrænset tilløb til tanken”

ÆNDRET EFTERSPØRGSEL

– “krav

til

vandstanden i tanken”

DIMENSIONERENDE BEREDSKAB

– ”krav til

vandstanden i tanken”

PENSION

– ”øget afløb fra tanken”

GEOGRAFISK NÆRHED

– ”behov for

flere forskellige tanke”

FØDEKÆDEN KANNIBALISERER

–

”øget afløb fra tanken”

MANGE ER ALLEREDE OVER 62 ÅR, OG I 2025 VIL ANDELEN VÆRE HVER

TREDJE

1. PENSION

•

Sikringsområdet er præget af en generel høj

alderssammensætning. De ældre har også i større grad en

baggrund som tjenestemænd, hvilket betyder, at mange går

på pension som 62-årig*

•

Der er i dag 8 %, som er over 62 (og har derfor mulighed for

at gå på pension, hvis de er tjenestemænd), og dette tal vil

alt andet lige stige til 33 % i 2025.

•

Allerede i 2018 vil andelen af personer over 62 år af

arbejdsstyrken være 14 %.

•

Sikringsteknikerne, som udgør en stor andel af de fagkritiske

ressourcer, indgår i vagtberedskab med nattevagter og krav

om rådighed etc. Belastningen herfra betyder, at ældre

sikringsteknikere vil være motiveret til at lade sig pensionere

eller søge over i mere administrative roller som

GFS’er,

koordinator etc.

92%

67%

PENSIONSUDFORDRING

189

Over 62 år

62 år og under

ALDERSOPDELING AF SAMLET BESKÆFTIGELSE.

100%

189

33%

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Kilde: HR SAP data for Banedanmarks medarbejdere indeholdende:

sikringsteknikere,

GFS’er,

produktionsledere, produktionskoordinatorer,

TSA’er,

sikringsmedarbejdere under uddannelse, faglige og projekteringsledere

*Som tjenestemand optjener man ”pensionsår” fra man er 25, og da man maksimalt kan optjene 37

”pensionsår” har de fleste opnået den maksimale pension som 62-årig.

SIKRINGSTEKNIKERNE INDGÅR TIDLIGT I DEN SIKRINGSFAGLIGE

FØDEKÆDE

2. FØDEKÆDEN KANNIBALISERER

•

Sikringsteknikerne danner fødekæde for

produktionskoordinatorerne, produktionslederne og

GFS’erne.

Ved afgang fra en af disse grupper vil man

rekruttere fra den eksisterende pulje af sikringsteknikere

FØDEKÆDE

”Civile”

koordinatorer

Sikrings-

tekniker/

sikringsmontør

Produktions-

koordinatorer

Produktions-

leder

Elektrikere

GFS

Ingeniør

uddannelser

Projekterings-

teknisk ekspert

Projekterings-

leder

Rådgivende

ingeniører

TSA

Validator

Sikringsressourcer

Eksterne

Out of scope

DEN SIKRINGSTEKNISK UDDANNELSE KRÆVER SÆRLIGE

FORUDSÆTNINGER OG ER TIDSKRÆVENDE AT MESTRE

3. UDDANNELSE UDFORDRET

•

Uddannelsen til sikringstekniker forudsætter en uddannelse

som elektriker. Ledighedsprocenten for elektrikere ligger i

maj 2017 på 1,22* %, så der er i praksis ”fuld beskæftigelse”,

hvilket gør det svært at rekruttere elektrikere

•

Ligeledes besværliggøres rekrutteringen af, at man ansættes

til et signalsystem, som er ved at blive udfaset:

•

Færdiguddannede elektrikere skal først ”investere” tid i en

periode med signaluddannelse hvor de ikke kan indgå i

beredskabet og derfor får en lavere løn

•

Efterfølgende kan de nyuddannede sikringsteknikere kun

høste frugten af deres uddannelse, ved deltagelse i

vagtberedskabet med høj indtjening, i få år før

signalsystemet udfases

•

For de sikringsfaglige roller er det også kendetegnende, at

der skal bruges flere år på at opbygge erfaringer og

kompetencer efter grunduddannelse for være produktiv

UDDANNELSESFORM

ROLLE/FUNKTION

1. SIKRINGSTEKNIKER

2. GEOGRAFISK FAGSPECIALIST

(GFS)

3. PRODUKTIONSLEDER

UDDANNELSESFORM

Sikringsteknikeruddannelsen tager 12

måneder og derefter følger specifikke

uddannelse i de anlæg, som er i drift i

ansvarsområderne. I praksis tager det to

år, før man er fuldt operationel.

4. PRODUKTIONS-

KOORDINATORER

6. PROJEKTERINGSLEDER

N/A (standard koordinatorfunktion hvor

sikringsteknisk baggrund er en fordel).

N/A (standard programledelsesfunktion,

hvor sikringsteknisk baggrund er en

fordel).

Grunduddannelse som sikringstekniker

eller sikringsingeniør/ingeniør. Løbende

sidemandsoplæring og sparring med

rutinerede kolleger.

Grunduddannelse som sikringstekniker

eller sikringsingeniør/ingeniør, men

derudover praktisk erfaring i specifikke

anlæg gennem en årrække (i praksis

topniveau 4 -

”Mestre” i

kompetencematrice).

7. PROJEKTERINGSTEKNISK

EKSPERT

8. IBRUGTAGNINGSANSVARLIG

9. UNDERVISER

5. TEKNISK SYSTEMANSVARLIG

(TSA)

* Kilde: Dansk El-forbund

NYE SIGNALPROGRAM VIL ØGE EFTERSPØRGSEL EFTER

PROJEKTERENDE OG IBRUGTAGNINGSRESSOURCER OG MINDSKE

SIKRINGSTEKNISKE RESSOURCER TIL DE EKSISTERENDE ANLÆG

4. ÆNDRET EFTERSPØRGSEL

•

Implementeringen af signalprogrammet medfører et øget

behov for ibrugtagninger og projekterende ressourcer

•

Signalprogrammets størrelse, kompleksitet og prioritet

betyder endvidere at:

•

Der vil være mange sideløbende projektspor med behov

for dedikerede ibrugtagningsansvarlige (foreløbige

projektplaner viser op til syv sideløbende ibrugtagninger)

•

Forventning om fokuseret deltagelse fra

ibrugtagningsansvarlige så projektets gennemløbstid

minimeres på bekostning af den enkeltes

arbejdstidsoptimering

•

Risiko for planændringer og forsinkelser, som også kan

have konsekvenser for den enkeltes planlægning og

arbejdstidsoptimering

•

Signalprogrammet betyder også at antallet af baner med

eksisterende sikringsanlæg vil blive reduceret og derved

også det nødvendige antal sikringstekniske ressourcer

LØBENDE IMPLEMENTERING AF SIGNALPROGRAM

SIKRINGSTEKNIKERFUNKTIONEN ER IKKE LANDSDÆKKENDE OG DE

KAN IKKE BARE FORFLYTTES

5. GEOGRAFISK NÆRHED

•

Sikringsteknikerne er organiseret i team, som opererer inden

for geografiske områder. Områdernes størrelse er tilpasset

efter bl.a. respons og køretider i forbindelse med dagligt

arbejde samt opretholdelsen af beredskab

•

I tilfælde af overbemanding i et område og underbemanding i

et andet kan sikringsteknikere i teorien forflyttes til et andet

team. I praksis vil en sådan forflyttelse betyde, at

medarbejderen siger op (medmindre det kan ske på frivillig

basis)

•

GFS’er,

produktionsledere og produktionskoordinatorer er

ligeledes fordelt geografisk

TEAMINDDELING FOR SIKRINGSTEKNIKERE I BDK

HOVEDSTADEN

SJÆLLAND

SYDJYLLAND & FYN

NORD- & MIDTJYLLAND

* Dansk El-forbund

BEREDSKABETS STØRRELSE ER DIMENSIONERENDE FOR ANTALLET AF

SIKRINGSTEKNIKERE

6. DIMENSIONERENDE BEREDSKAB

•

Beredskabet er dimensionerende for antallet af

sikringsteknikere fordi ressourcebehovet til vedligehold

(norm, tilstand og fejl) er mindre de nødvendige ressourcer til

at opretholde beredskabet pga.:

•

Aftaler om begrænsning af vagters hyppighed

•

Hviletidsbestemmelser

•

Krav til responstid

•

Krav om minimum 2 personer på vagt

•

Det betyder også at selvom mængden af fejl/opgave

reduceres med færre aktive baner, så vil efterspørgslen

først falde når man kan fjerne en hel vagt. Efterspørgslen vil

derfor være

Reduktion i fejl/opgaver

Springvis efterspørgsel

Lineær efterspørgsel

Efterspørgsel

ILLUSTRATION

AFSNIT 6

RESSOURCER SOM BLIVER

KRITISKE OVER PERIODEN OG

HVORFOR

STØRSTE UDFORDRINGER ER ANTALLET AF SIKRINGSTEKNIKERE OG

IBRUGTAGNINGSANSVARLIGE

RESUME AF NØGLEOBSERVATIONER, UDFORDRINGER OG KONKLUSIONER

•

Der er generel mangel på sikringsteknikere i alle landsdele og det vedholdende pres med hyppige vagter øger risikoen for, at flere

vælger vagt fra, stopper når de bliver 62 år eller søger ansættelse eksternt. Banedanmark bør derfor hurtigst muligt iværksætte

korrigerende handlinger for at lukke ressourcegabet

•

Alderssammensætningen for

GFS’er,

produktionsledere og produktionskoordinatorer er meget høj, og frem mod 2025 vil over

halvdelen af de nuværende medarbejdere være over 62 år. Der bør stadig kunne rekrutteres til disse stillinger, men

kannibaliseringen fra sikringsteknikerne vil være kritisk

•

Billedet er det samme for

TSA’erne

med en halvering af ressourcerne frem mod 2025. Den ansvarlige for

TSA’erne

(Peter Vedel)

vurderer dog, at selvom der er enkelte TSA-områder, som vil være udfordret frem i mod udrulningen af signalprogrammet, vil man

i det store billede kunne klare sig med eksisterende ressourcer

•

Antallet af ibrugtagningsansvarlige er faldende samtidig med, der forventes et øget ressourcetræk. Andelen af eksterne

ibrugtagningsansvarlige er også forholdsvis høj, hvilket kan blive en udfordring, når Banedanmark ikke kan være sikker på at de

nødvendigvis vil prioritere Banedanmark før andre jernbaneprojekter i Norden. Derudover er der også en udfordring i, at

signalprogrammet forventer fuldtidsressourcer, mens Banedanmarks ibrugtagningsansvarlige alle varetager øvrige

ansvarsområder. Banedanmark bør derfor iværksætte korrigerende handlinger for at øge antallet af ibrugtagningsansvarlige

herunder at få aktiveret de

GFS’er

som ikke ibrugtager.

•

Udviklingen i antallet af undervisere er ikke kritisk

•

Detailanalysen af sikringsteknikerkompetencerne viser, at der er et stort træningsefterslæb

FREMSKRIVNINGEN AF RESSOURCEEFTERSPØRGSLEN OG -UDBUDDET

BYGGER PÅ EN RÆKKE FORUDSÆTNINGER OG ANTAGELSER

•

Personer falder som udgangspunkt ud af udbuddet i det givne år, hvor de fylder 63 år

Nogle medarbejdere er allerede fyldt 63 år og vil fremgå separat det første år af

analysen, hvorefter de falder ud

For nogle medarbejdere har vi modtaget yderligere input om forventet/aftalt

pensionsalder

–

her vil der være korrigeret manuelt i data

Beredskabsefterspørgslen for de enkelte landsdele er defineret på to niveauer:

1. Ønsket bemanding, dvs. det teoretiske antal medarbejdere, der er nødvendigt for at

opretholde beredskabet, hvor den enkelte medarbejder kun har vagt hver 5. uge*

2. Praktisk minimumsbemanding, dvs. den nuværende bemanding af beredskabet,

hvor man har vagt hver 2-4 uge og hvor f.eks. kan eksterne dække ind

Vi reducere ressourceefterspørgslen som følge af den løbende udrulning af

signalprogrammet. Reduktionen er estimeret for de enkelte roller og tager udgangspunkt

i ændrede forhold som antal banestrækninger i drift, mængden af fatale fejl, antal

medarbejdere, etc. (modellerne er nærmere beskrevet i efterfølgende slides)

Ressourcetrækket fra projekter er estimeret ud fra en antagelse om, at ressourcerne

forholdsmæssigt følger de allerede estimerede Validatorrolle-ressourcer i nuværende

projektoversigt

•

OBS!

[Estimatet

indikerer et lavt ressourcetræk på sikringsteknikere og skal

derfor valideres]

•

I fravær af valideringen har vi tilføjet et fast ”Projektestimat” som hæver

ressourceefterspørgslen med 20 personer ud fra den forudsætning at der ikke findes

et stor antal ledige ressourcer i markedet

Der forudsættes 46 arbejdsuger og 1.800 arbejdstimer årligt

METODE

•

* Vagt hver 5. uge er det aftalte niveau for hyppigheden af vagter. Hyppigheden kan øges i enighed

med medarbejderen

EFTERSPØRGSLEN AF SIKRINGSTEKNIKERE TIL OPRETHOLDELSE AF

DET NØDVENDIGE BEREDSKAB ER KONSTANT FLERE ÅR FREM

•

Diagrammet viser mængden af fatale fejl dvs. fejl som kræver

umiddelbar afhjælpning (højre akse) og den afledte efterspørgsel for

på sikringsteknikere (venstre akse) i øst (Hovedstaden og Sjælland)

•

De sorte søjler angiver den gennemsnitlige sum af fatale fejl på

eksisterende anlæg for banestrækninger i drift. Fejlmængden falder

efterhånden som signalprogrammet implementeres og anlæg tages

ud af drift.

•

Vi har fastlagt efterspørgslen ved at tage udgangspunkt i

eksisterende niveau og så nedjustere bemandingen efterhånden som

fejlmængden reduceres. Det gøres under hensyntagen til kravet om

kritisk mængde (10-12 personer) for at opretholde et vagthold med to

mand.

•

Modellen viser umiddelbart at implementeringen af signalprogrammet

først har effekt for efterspørgslen i 2021 for Hovedstaden og 2022 for

Sjælland

ANTAL MEDARBEJDERE

2017

2018

SIKRINGSTEKNIKERE I ØST

Hovedstaden

ANTAL FATALE FEJL

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Sjælland

1.000

800

600

400

200

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Praktisk minimumsbemanding

Ønsket bemanding

Antal "fatale" fejl pr. år

Eksterne ressourcer

Kilde:

Analyse af ”fatale fejl” dvs. fejl som kræver umiddelbar afhjælpning

EFTERSPØRGSLEN AF SIKRINGSTEKNIKERE TIL OPRETHOLDELSE AF

DET NØDVENDIGE BEREDSKAB ER KONSTANT FLERE ÅR FREM

•

Diagrammet viser mængden af fatale fejl dvs. fejl som kræver

umiddelbar afhjælpning (højre akse) og den afledte efterspørgsel for

på sikringsteknikere i vest (venstre akse) (Nord- og Midtjylland samt

Sydjylland og Fyn)

•

De sorte søjler angiver den gennemsnitlige sum af fatale fejl på

eksisterende anlæg for banestrækninger i drift. Fejlmængden falder

efterhånden som signalprogrammet implementeres og anlæg tages

ud af drift.

•

Vi har fastlagt efterspørgslen ved at tage udgangspunkt i

eksisterende niveau og så nedjustere bemandingen efterhånden som

fejlmængden reduceres. Det gøres under hensyntagen til kravet om

kritisk mængde (10-12 personer) for at opretholde et vagthold med to

mand.

•

Modellen viser umiddelbart at implementeringen af signalprogrammet

først har effekt for efterspørgslen i 2020 for Nord- og Midtjylland og

2022 for Sydjylland og Fyn

ANTAL MEDARBEJDERE

2017

2018

2019

SIKRINGSTEKNIKERE I VEST

Nord- og Midtjylland

ANTAL FATALE FEJL

2.000

1.500

1.000

500

SYDJYLLAND OG FYN

2.000

1.500

1.000

500

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Praktisk minimumsbemanding

Ønsket bemanding

Antal "fatale" fejl pr. år

Eksterne ressourcer

Kilde: Analyse af ”fatale fejl” dvs. fejl som kræver umiddelbar afhjælpning

KONSTANT EFTERSPØRGSEL PÅ SIKRINGSTEKNIKERE MEDFØRER ALT

ANDET LIGE ET KONSTANT BEHOV FOR PRODUKTIONSLEDERE

•

Diagrammet viser den samlede definerede efterspørgsel for

sikringsteknikere (højre akse) og den afledte efterspørgsel på

produktionsledere (venstre akse).

•

De sorte og orange søjler angiver den samlede efterspørgsel på

sikringsteknikere som falder efterhånden som signalprogrammet

implementeres.

•

Den turkise linje viser den afledte efterspørgsel på produktionsledere

som

falder når nuværende ”span of

control”

fastholdes og antallet af

sikringsteknikere falder.

PRODUKTIONSLEDERE, HELE LANDET

ANTAL PRODUKTIONSLEDERE

ANTAL SIKRINGSTEKNIKERE

110

100

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Efterspørsel Produktionsledere

Samlet afledt efterspørgsel sikringsteknikere - ønske

Samlet afledt efterspørgsel sikringsteknikere - minimum

DER MANGLER SIKRINGSTEKNIKERE PÅ LANDSBASIS

BESKRIVELSE

•

Diagrammet viser den aggregerede efterspørgsel (linjer) og det aggregerede udbud

(søjler) af sikringsteknikere på landsbasis

•

Efterspørgslen består af:

•

Den praktiske minimumsbemanding til beredskabet

•

Sporarbejde (4)

•

Projekter (variabel) OBS! [Estimatet indikerer et lavt ressourcetræk på

sikringsteknikere og skal derfor valideres]

•

De ledige stillinger, der opstår efter de personer, der udgår af beskæftigelsen for

GFS’er,

produktionskoordinatorer og produktionsledere tilføjes

•

”Projektestimat” (20), estimat som korrigerer for det lave ressourcetræk i modellen

for projekter

•

Det øgede behov, hvis der opgraderes til ønsket bemanding af beredskabet (12)

•

Søjlediagrammet viser det samlede udbud fordelt på Banedanmark, Aarsleff og Bravida

•

Det hvide areal øverst på disse søjler viser Banedanmark-personer, der har valgt

vagt fra og derfor ikke i samme grad kan indgå i beredskabet

•

Det grå areal viser personer, der i dag er i beskæftigelse, men er over 62 år og

derfor usikre i forhold til fremtidig beskæftigelse

RISIKOVURDERING OG KONKLUSIONER

•

Der er stor forskel på den relativt lille tilgang af nyuddannede ressourcer og den store

afgang som følge af kannibalisering fra fødekæden og mulig pensionering af personer

over 62 år. Sammenholdt med en nærmest konstant efterspørgsel til beredskab betyder

det mangel på sikringsteknikere de førstkommende år

•

Beredskabet kommer ikke til at ligge på ønsket bemanding, og der kan derfor forventes et

fast pres på personalet i hele perioden

•

Banedanmark bør hurtigst muligt iværksætte korrigerende handlinger for at lukke det

ressourcegabet

SIKRINGSTEKNIKERE, HELE LANDET

Antal medarbejdere

150

100

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Valgt vagt fra

2024

2025

Eft. Praktisk minimumsbemanding beredskab

Eft. Projekter

Eft. Spor

Fødekæde

Eft. Projektestimat

Opgradering til "ønsket" beredskab

>62år i beskæftigelse i dag

Aarsleff

Bravida

Banedanmark

Kilde: Per Christiansen (efterspørgsel spor), Torben Georg Holst (Bravida data), input fra teamleder,

HR SAP-træk

GENERELT FOR FÅ RESSOURCER TIL AT BEMANDE BEREDSKAB, OG

GABET LUKKES FØRST I 2021-2022

BESKRIVELSE

•

Diagrammet viser udbud og efterspørgsel for sikringsteknikere i øst

(Hovedstaden og Sjælland)

•

Det grå areal angiver personer, der i dag er over 62 år, dvs. 7

personer i hovedstaden og 3 personer på Sjælland

•

Det hvide areal angiver personer, der har angivet, at de har fravalgt

vagt

–

1 person i hovedstaden

•

Banedanmark-udbuddet øges fra 2018 med 3 færdiguddannede

sikringsteknikere

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Både Hovedstaden og Sjælland kan umiddelbart levere den praktiske

minimumsbemanding i dag

•

Når medarbejdergruppen, som er over 62 år, trækkes fra, stiger

gabet betragtelig, selvom der tilføres enkelte færdiguddannede

ressourcer

•

Gabet lukkes først i henholdsvis 2021 for Hovedstaden og 2022 for

Sjælland

ANTAL MEDARBEJDERE

2017

2018

SIKRINGSTEKNIKERE I ØST

Hovedstaden

Sjælland

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

•

Banedanmark bør hurtigst muligt iværksætte korrigerende handlinger

for at lukke det umiddelbare ressourcegab

Praktisk minimumsbemanding

Ønsket bemanding

Eksterne ressourcer

Valgt vagt fra

Over 62 år

Banedanmark

Kilde: Per Christiansen (efterspørgsel spor), Holst Torben Georg (Bravida data), Input fra teamleder,

HR SAP træk

GENERELT FOR FÅ RESSOURCER TIL AT BEMANDE BEREDSKAB

–

SÆRLIGT STORT GAB I SYDJYLLAND OG FYN

BESKRIVELSE

•

Diagrammet viser udbud og efterspørgsel for sikringsteknikere i vest (Nord-

og Midtjylland samt Sydjylland og Fyn)

Det grå areal angiver personer, der i dag er over 62 år, dvs. 3 personer i

Sydjylland og på Fyn

Det hvide areal angiver personer, der har angivet, at de har fravalgt vagt

–

1 i Nord- og Midtjylland og 4 i Sydjylland og på Fyn

ANTAL MEDARBEJDERE

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Både Nord- og Midtjylland, Sydjylland og Fyn ligger umiddelbart under den

praktiske minimumsbemanding, når man ser bort fra medarbejderne, som

har fravalgt vagt

Nord- og Midtjylland vil opleve et stort fald i medarbejdere, som går på

pension men efterspørgslen falder sideløbende så gabet er lille og lukkes i

2021.

Sydjylland og Fyn har en større gruppe medarbejdere som allerede er fyldt

62 år eller som har fravalgt vagt. Samtidig reduceres efterspørgslen først

reduceres i 2022. Det giver et stort gab de kommende år.

Banedanmark bør hurtigst muligt iværksætte korrigerende handlinger for at

lukke det umiddelbare ressourcegab

2017

2018

SIKRINGSTEKNIKERE I VEST

Nord- og Midtjylland

SYDJYLLAND OG FYN

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Praktisk minimumsbemanding

Ønsket bemanding

Eksterne ressourcer

Valgt vagt fra

Over 62 år

Banedanmark

Kilde: Per Christiansen (efterspørgsel spor), Holst Torben Georg (Bravida data), Input fra teamleder,

HR SAP træk

EN STOR DEL AF

GFS’ERNE

ER OVER 62 ÅR

BESKRIVELSE

•

Efterspørgslen er defineret som et konstant niveau på 14 personer

•

Søjlediagrammet viser det samlede udbud af

GFS’er

fordelt på 62 år

eller under og over 62 år

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Der er en forholdsvis høj aldersfordeling, som gør, at man skal have

fokus på gruppen. Omvendt viser nuværende aldersfordeling og

funktionsbeskrivelsen, at rollen kan løses af medarbejdere, som er

over 62 år

GFS’ER,

HELE LANDET

ANTAL MEDARBEJDERE

•

Det er realistisk, at man kan rekruttere til rollen i tilfælde af opsigelser,

men det vil kannibalisere fra gruppen af sikringsteknikere

•

Efterspørgslen kan justeres ved at fordele arbejdsopgaverne blandt

færre

GFS’er

i tilfælde af opsigelser/pensionering. Man skal dog

være opmærksom på, at normen tillader

GFS’er

at ibrugtage inden

for eget geografiske områder, hvorfor en fuld bemanding reducerer

udfordringen med nok ibrugtagningsressourcer

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Efterspørgsel

>62år i beskæftigelse i dag

Banedanmark

Kilde: HR SAP træk

EN STOR DEL AF PRODUKTIONSLEDERNE ER OVER 62 ÅR

BESKRIVELSE

•

Efterspørgslen er defineret med udgangspunkt i nuværende niveau

(12 personer) og så tilpasset efterhånden som efterspørgslen på

sikringsteknikere falder med fastholdelse af

nuværende ”span of

control”

•

Søjlediagrammet viser det samlede udbud af produktionsledere

fordelt på 62 år eller under og over 62 år

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Der er en forholdsvis høj aldersfordeling, som gør, at man skal have

fokus på gruppen. Omvendt viser nuværende aldersfordeling og

funktionsbeskrivelsen, at rollen kan løses af medarbejdere, som er

over 62 år

•

Hvis man skal rekruttere til rollen i tilfælde af opsigelser, kan det

kannibalisere fra gruppen af sikringsteknikere, idet rollen kræver en

sikringsteknisk baggrund ifølge normen

•

Efterspørgslen kan også tilpasses ved at fordele arbejdsopgaverne

blandt færre

produktionsledere, dvs. øge ”span of

control”

PRODUKTIONSLEDERE, HELE LANDET

ANTAL MEDARBEJDERE

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Efterspørgsel

>62år i beskæftigelse i dag

Banedanmark

Kilde: HR SAP træk

HÅNDTERINGEN AF PRODUKTIONSKOORDINATORER ER IKKE

KRITISK

BESKRIVELSE

•

Efterspørgslen er defineret som et konstant niveau på 4 personer

indtil signalprogrammet er implementeret

PRODUKTIONSKOORDINATORER, HELE LANDET

ANTAL MEDARBEJDERE

•

Søjlediagrammet viser det samlede udbud af produktions-

koordinatorer fordelt på 62 år eller under og over 62 år

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Produktionskoordinatorerne er en lille gruppe, og der er ikke nogen

akut udfordring med at besætte rollen. Først i 2021 kan der være et

frafald pga. pension, og risikoen for en uhensigtsmæssig

kannibalisering af sikringsteknikere reduceres ved:

•

At en sikringsteknisk uddannelse er ikke påkrævet (man kan

rekruttere almindelige koordinatorer)

•

At sikringsteknikere typisk vil være personer, som har fravalgt

vagt

•

Håndtering af produktionskoordinatorer er derfor ikke kritisk

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Efterspørgsel

>62år i beskæftigelse i dag

Banedanmark

Kilde: HR SAP træk

EN STOR DEL AF

TSA’ERNE

ER OVER 62 ÅR

BESKRIVELSE

•

Efterspørgslen er defineret som et konstant niveau på 8 personer

•

Søjlediagrammet viser det samlede udbud af

TSA’er

fordelt på 62 år

eller under og over 62 år

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Der er en forholdsvis høj aldersfordeling, som gør, at man skal have

fokus på gruppen. Omvendt viser nuværende aldersfordeling og

funktionsbeskrivelsen, at rollen kan løses af medarbejdere, som er

over 62 år

TSA’ER,

HELE LANDET

ANTAL MEDARBEJDERE

•

Den ansvarlige for

TSA’erne

(Peter Vedel) vurderer, at der er enkelte

TSA-områder, som vil være udfordrede frem imod udrulningen af

signalprogrammet, men i det store billede vil de kunne klare det med

eksisterende ressourcer

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Efterspørgsel

>62år i beskæftigelse i dag

Banedanmark

Kilde: HR SAP træk

PROJEKTERINGSLEDER OVERBLIK HELE LANDET

BESKRIVELSE

•

…

ANTAL MEDARBEJDERE

PROJEKTERINGSLEDER, HELE LANDET

RISIKOVURDERING

•

…

Efterspørgsel

Afventer input

2018

2019

2020

Udbud

2021

2022

2023

2024

2025

Kilde: HR SAP træk, Rune Stenbæk Olsen

PROJEKTERINGSTEKNISK EKSPERT

BESKRIVELSE

•

…

RISIKOVURDERING

•

…

Afventer input

Kilde: HR SAP træk, Rune Stenbæk Olsen

EKSTERNE UDGØR STØRSTEDELEN AF DE AKTIVE

IBRUGTAGNINGSANSVARLIGE

BESKRIVELSE

•

Søjlediagrammet viser antallet af ibrugtagningsansvarlige fordelt på:

•

GFS’er, TSA’er

og eksterne*

•

Derudover viser det også antallet af

GFS’er,

som ikke ibrugtager, selvom

de jf. normen har mulighed for det

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Den konkrete udbud og efterspørgsel for ibrugtagningsansvarlige er meget

svært at estimere, da der ikke findes præcise opgørelser over behovet, og

det er en opgave, som i dag går på tværs af andre ”fuldtidsstillinger”. Man

kan dog se følgende faresignaler:

•

Faldende antal ibrugtagningsansvarlige samtidig med, at der forventes

et øget ressourcetræk

•

Andelen af eksterne ibrugtagningsansvarlige er forholdsvis høj.

Banedanmark kan ikke være sikker på, at de nødvendigvis vil prioritere

Banedanmark før andre jernbaneprojekter i Norden

•

Grundet signalprogrammets intensitet ønskes der fuldtids-ressourcer til

ibrugtagning, men det harmonerer ikke med, at de interne

Banedanmark-medarbejdere alle varetager øvrige ansvarsområder

•

Banedanmark bør iværksætte korrigerende handlinger for at øge antallet

af ibrugtagningsansvarlige herunder at få aktiveret de

GFS’er

som ikke

ibrugtager.

IBRUGTAGNINGSANSVARLIGE, HELE LANDET

ANTAL MEDARBEJDERE

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

TSA

2024

2025

GFS Ikke IBTA

GFS IBTA

Eksterne IBTA

*De eksternes pensionstidspunkt har ikke været tilgængeligt, hvorfor det opgøres, som om de er

tilgængelige i hele perioden

UDVIKLINGEN I ANTALLET AF UNDERVISERE ER IKKE KRITISK

BESKRIVELSE

•

Søjlediagrammet viser antallet af ibrugtagningsansvarlige fordelt på

Banedanmark og eksterne. De eksterne undervisere kommer fra

Atkins DK og Aarsleff

•

Faldet i figuren kommer fra personer i Banedanmark, der i det

pågældende år er over 62 år, og derfor falder ud fra analysen grundet

antagelsen om pensionsalderen

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Selvom der ses et fald på 30% hen over perioden, vurderes antallet

af undervisere ikke at være kritisk (vurdering fra Karsten Steen

Larsen samt Henrik Andersen, Aarsleff Rail), fordi:

•

Rollen primært vil være relevant de første år, da det ikke er

relevant at igangsætte uddannelse i de gamle systemer

umiddelbart inden udfasning

•

Det må antages, at rollens opgaver gør, at medarbejdere over 62

år vil varetage den

UNDERVISERE , HELE LANDET

ANTAL MEDARBEJDERE

2017

Eksterne

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Banedanmark

*De eksternes pensionstidspunkt har ikke været tilgængeligt, hvorfor det opgøres, som om de er

tilgængelige i hele perioden

DER ER ET TRÆNINGSEFTERSLÆB FOR MANGE DELKOMPETENCER

DELKOMPETENCER HVOR FÆRRE END 50 % AF SIKRINGSTEKNIKERNE HAR NIVEAUET

”KENDE” ELLER

BEDRE

ANTAL PERSONER I

TEAMET

ANTAL PERSONER MED

KOMPETENCENIVEAU ”KENDE”

ELLER BEDRE (2, 3 OG 4)

ANDEL PERSONER MED

KOMPETENCENIVEAU ”KENDE”

ELLER BEDRE (2, 3 OG 4)

43%

46%

21%

14%

46%

32%

21%

36%

26%

38%

25%

19%

25%

42%

35%

42%

46%

42%

38%

KOMPETENCER

Hovedstaden

A.7. Stationssikringsanlæg 1990

B.5. Automatisk linjeblok 1969

B.8. Automatisk linjeblok 1991

B.9. FELB

C.5. Spsk drev Type 1979

C.6. Ilægning af sporskifte drev Type 1979

D.3. FST

D.4. Overkørselsanlæg. Relæ anlæg

D.8.. Akseltæller Siemens

Sjælland

B.6. Automatisk linjeblok 1977

Fyn/Sønderjylland

B.3. Automatisk linjeblok 1957

B.8. Automatisk linjeblok 1991

C.1. Spsk drev Type 1926

D.8.. Akseltæller Siemens

Nord/Midtjylland

A.5. Stationssikringsanlæg 1972

A.7. Stationssikringsanlæg 1990

B.1. Automatisk linjeblok 1951

B.6. Automatisk linjeblok 1977

B.8. Automatisk linjeblok 1991

C.7. Spsk drev Type 1987

C.8. Ilægning af sporskifte drev Type 1987

D.7. Akseltæller Alcatel

SIKRINGSTEKNIKERNE TRÆNINGSEFTERSLÆB VIL VÆRE RESSOURCE-

KRÆVENDE AT INDHENTE OG PRAKTISK SVÆRT, NÅR BEREDSKABET

SAMTIDIG SKAL BEMANDES

BESKRIVELSE:

•

Søjlediagrammet viser, hvor mange FTE der skal afsættes til træning for at

bringe andelen

af sikringsteknikere som har niveauet ”Kende” eller

bedre

op på en procentsats

•

Dvs. hvis 50 % af sikringsteknikerne skal have niveauet ”Kende” på de

relevante delkompetencer inden for eget område, skal der gennemsnitlig

afsættes 2 FTE

•

Træningsefterslæb, indikeret som en lav andel med niveauet ”Kende” eller

bedre, giver en række udfordringer:

•

Vagtplanlægning kompliceres, men endnu en faktor, når man også

skal sammensætte de enkelte vagthold så kompetencer er dækket

bredest muligt

•

Øget fejlretningstid, hvis vagthold ikke har kompetencerne til

umiddelbart at løse en fejl og må søge information/råd eller tilkalde

hjælp

RISIKOVURDERING OG KONKLUSION

•

Sikringsteknikernes træningsefterslæb vil være ressourcekrævende at

indhente og praktisk svært, når beredskabet samtidig skal bemandes

•

Man skal i praksis finde det rette niveau, da det vil være spild af ressourcer

at bringe alle til ”100 %” eller kompetenceudvikle medarbejdere, som er på

vej på pension

•

Banedanmark bør prioritere de vigtigste kompetenceområder ud fra bl.a.

fejlrater og kompetencevolumen og sikre løbende kompetenceudvikling og

opfølgning

KOMPETENCEGAB OPGJORT I TRÆNINGSRESSOURCER

FTE-BEHOV

25%

50%

75%

100%

Andel sikringsteknikere som

har niveauet ”Kende” eller bedre

Hovedstaden

Sjælland

Fyn/SønderJylland

Nord/Midt-Jylland

AFSNIT 7

AKTIONER, IMPLEMENTERINGSPLAN

OG ANBEFALING

DER ER IDENTIFICERET 12 FORBEDRINGSFORSLAG, SOM ER

KATEGORISERET EFTER INDSATS OG EFFEKT OG BESKREVET I DETALJER

•

Der er identificeret en række forbedringsforslag gennem

analyse og interview

•

Forbedringsforslagene er herefter kategoriseret efter indsats

og effekt

•

Indsats dækker over den forventede indsats ved at

implementere forslaget, herunder kalendertid, arbejdstid,

ressourcetræk, omkostninger, ændringskompleksitet (f.eks.

normændringer) osv.

•

Effekt dækker over forslagets effekt på de skitserede

problemstillinger såsom:

•

At Banedanmark har de nødvendige ressourcer og

kompetencer til rådighed over hele perioden gennem

reduceret behov eller øget udbud

•

At Banedanmarks risici minimeres

METODE

DER ER IDENTIFICERET 12 FORBEDRINGSFORSLAG SOM ADRESSERER

UDFORDRINGERNE PÅ SIKRINGSOMRÅDET

EFFEKT

PRIORITERINGSPUNKTER

HØJ

Fjerne akutvagten om eftermiddagen

Outsource beredskab til eksterne

Outsource norm til eksterne

Kursus til

GFS’er,

så alle kan ibrugtage

Ikke sikringsteknikeruddannelse til nye systemer

Fastholde medarbejdere

Ikke-sikringsteknikere udfører simple opgaver

Uddanne eksisterende til niveau

Flere deltagere med sikringsteknisk uddannelse i beredskab

Dispensation fra hviletidsbestemmelser

Beredskab dække større geografisk område

Uddelegere ikke-fagkritiske delopgaver

Uddanne flere sikringsteknikere

MIDDEL

LILLE

MIDDEL

HØJ

INDSATS

1. FJERNE AKUTVAGTEN OM EFTERMIDDAGEN

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Produktion

bemander en ”Akutvagt” på

KBH med to mand i hverdagene i

tidsrummet kl. 5-7 om morgenen og kl. 15-18 om eftermiddagen.

Akutvagten er et krav fra Trafik og har til formål at sikre lav responstid i

København, hvor fejl har meget stor kunde impact

Det er Produktions oplevelse, at anvendelsen af akutvagten i tidsrummet

mellem kl. 15-18 er meget begrænset, men medarbejderne er stadig låst fra

at deltage i det normale beredskab

Produktion oplever derfor en dårlig udnyttelse af ressourcer, samtidig med

at det er svært at bemande beredskabet

AKTIVITETER

•

Indhente data for brug af akutvagten (kl.15-18)

Kalkulere risici og betydning for responstid

Afstemme forslag med Trafik

Gennemføre forslag, og fjerne akutvagt

•

RISICI

•

Risiko for længere responstid i tidsrummet mellem 15-18

LØSNING

•

Fjerne akutvagten i tidsrummet mellem 15-18, så flere ressourcer kan indgå

i beredskabet

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

Akutvagten er et krav fra Trafik, så forslaget forudsætter en accept herfra

Akutvagten er kun gældende i København (Hovedstaden)

EFFEKT

•

Mere effektiv planlægning af beredskab

ANSVARLIG

•

Teknik

TIDSPLAN

•

Start: Q3, 2017

Slut: Q4, 2017

2A. OUTSOURCE BEREDSKAB TIL EKSTERNE

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Banedanmark har kun outsourcet ”indkøb af sikringstekniske ressourcer”

(arme og ben løbende) og konkrete projektopgaver, hvilket betyder, at der er

et uudnyttet beredskabspotentiale blandt eksterne sikringsteknikere

AKTIVITETER

•

Udvælge geografi/område

Gennemføre udbud

LØSNING

•

Outsource beredskab for specifikke geografiske områder og baner hvor der

ikke er interne ressourcer nok

RISICI

•

Risiko for, at de private aktører rekrutterer de nødvendige ressourcer ved

Banedanmark

Beredskabet er den opgavetype som fagligt udfordrer og økonomisk

belønner medarbejderne mest, så hvis opgaven outsources og

medarbejderne ikke ønsker at forlade BDK kan de ønske at stoppe helt.

EFFEKT

•

Mere effektiv planlægning af beredskab

Eksemplet med S-banen ville reducere beredskabet med ca. 16 FTE i

Banedanmark-regi

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

Vedrører kun sikringsteknikere

Kræver udbud med leverandører for indgåelse af ny aftale (ikke dækket af

eksisterende

–

hvilket er tidskrævende)

ANSVARLIG

•

Teknik

TIDSPLAN

•

Start: Q3, 2017

Slut: Q2, 2018

2B. OUTSOURCE NORM TIL EKSTERNE

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Arbejdet med normarbejde i dagtimerne betyder at medarbejderne i mindre

grad er tilgængelige for deltagelse i beredskabet uden for normal arbejdstid

AKTIVITETER

•

Udvælge geografi/område

Gennemføre udbud

LØSNING

•

Outsource norm arbejde til eksterne

RISICI

•

Risiko for, at de private aktører rekrutterer de nødvendige ressourcer ved

Banedanmark (risikoen er ikke stor, da:

1. de eksterne i praksis planlægger arbejdet med færre

sikringsteknikere og flere sikringsmedarbejdere

2. Normarbejdet er rutinearbejde som ikke i samme grad udfordrer

medarbejderne)

EFFEKT

•

Flere eksisterende ressourcer tilgængelige for beredskabet

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

Vedrører kun sikringsteknikere

Kræver udbud med leverandører for indgåelse af ny aftale (ikke dækket af

eksisterende

–

hvilket er tidskrævende)

ANSVARLIG

•

Teknik

TIDSPLAN

•

Start: Q3, 2017

Slut: Q2, 2018

3. KURSUS TIL

GFS’ER

SÅ ALLE KAN IBRUGTAGE

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Alle

GFS’er

er pr. definition også godkendt som ibrugtagningsansvarlige

inden for deres geografiske område (står på side 2 under 1. BN1-

Indledning), men i praksis savner flere et kursus, før de vil gøre det

Det er i dag kun halvdelen af de 14

GFS’er,

som ibrugtager i praksis

AKTIVITETER

•

Udarbejde kursus: TSA

Gennemføre kursus: TSA

Kategorisere ibrugtagningsopgaver efter kompleksitet og sikre, at

GFS’erne

tager de mindre komplekse

LØSNING

•

Udarbejde og gennemføre kursus i ibrugtagning for

GFS’er

RISICI

EFFEKT

•

Op til syv flere medarbejdere, som kan ibrugtage

Større fleksibilitet i forhold til udnyttelse af ressourcer

Frigøre de mindre komplicerede ibrugtagninger fra de rutinerede

ibrugtagningsansvarlige, som så kan fokusere på de komplekse

ibrugtagninger

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

Kun relevant for

GFS’er

ANSVARLIG

•

Teknik/HR

TIDSPLAN

•

Start: Q3, 2017

Slut: Q4, 2017

4. IKKE SIKRINGSTEKNIKERUDDANNELSE TIL NYE SYSTEMER

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Der er i dag ”et krav” om, at medarbejdere som skal betjene de nye

signalsystemer stadig skal gennemføre den gamle

sikringsteknikeruddannelse. Virksomhederne, som skal levere de nye

systemer, kommer derfor til at kannibalisere de eksisterende Banedanmark

sikringsteknikerressourcer. F.eks. skal Alstom bruge fem personer inden fra

det nærmeste år, som vil blive rekrutteret fra eksisterende

medarbejdergruppe, hvis det ikke håndteres

Derudover skal Banedanmark uddanne eksisterende medarbejdere i de nye

systemer, og uddannelsestiden kan trække ressourcer fra beredskabet

AKTIVITETER

•

Undersøge, om det reelt er et krav i en banenorm

Afklare beslutningsproces

Foretage risikovurdering

Gennemføre forslag

RISICI

•

Risiko: Forslaget kan ikke umiddelbart godkendes i henhold til banenormen

Risiko: Der er et tidspres, da de eksterne skal være klar om 12 måneder og

derfor snart vil rekruttere (kannibalisere)

•

LØSNING

•

Tillade personer uden nuværende sikringsteknikeruddannelse at blive

uddannet i og håndtere de nye systemer, så ressourcer hertil kan

rekrutteres fra andre grupper

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

N/A

EFFEKT

•

Fem mand til Alstom i Øst

Thales/Siemens har ikke defineret deres behov, men det er ikke

usandsynligt, at det kan kræve det samme i Vest

ANSVARLIG

•

Teknik & HR

TIDSPLAN

•

Start: Q3, 2017

Slut: Q4, 2017

5. FASTHOLDE MEDARBEJDERE

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

En større andel af medarbejderne har nået en alder, hvor de kan gå på

pension

•

16% (31 ud af 191) af Banedanmarks sikringsfaglige medarbejdere er i

dag 62 eller over. Det tal vil de næste otte år (alt andet lige) stige til

36 % (69 personer)

Derudover sker der også frafald pga. arbejdsforhold. Det gælder dels

aflønningsforhold, men også at sikringsteknikerne bliver mere pressede, når

færre kan deltage i beredskabet pga.:

•

Hyppigere vagter (hver 2-4 uge i stedet for de aftalte fem uger)

•

Længere køretider så beredskabet dækker større områder

•

Mindre mulighed for at koble mindre rutinerede personer med meget

rutinerede i vagter giver mere psykisk pres

AKTIVITETER

•

Analysere typiske behov (ønske om bonus, ønske om faste rammer, ikke

krav om at skulle lære nye systemer etc.)

Analysere rammer og praktiske muligheder

–

hvad kan tilbydes

Tilbyde pakker

Løbende evaluering og opfølgning

•

RISICI

•

Generelt pres på løn og arbejdsvilkår fra øvrigt personale

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

N/A

LØSNING

•

Tilbyde diverse HR-pakker med f.eks. attraktive arbejdsopgaver, løn,

bonus, vilkår (seniorkarriereplaner)

ANSVARLIG

•

EFFEKT

•

Umiddelbart en stor effekt da 1/3 af de nuværende sikringsteknikere/-

montører vil fylde over 62 år frem mod 2025

TIDSPLAN

•

Start: Q4, 2017

Slut: Løbende

6. IKKE SIKRINGSTEKNIKERE UDFØRE SIMPLE OPGAVER

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Der er en række simple opgaver, som umiddelbart burde kunne udføres af

ikke-sikringsteknikeruddannede. Opgaverne optager sikringsteknikernes tid.

F.eks. anvender ”Spor” fire FTE’er

fast til af-

og på montering af ”stropper”

AKTIVITETER

•

Liste hver enkel simpel opgave

Undersøge, om det reelt er et krav i en banenorm

Afklare beslutningsproces

Foretage risikovurdering

Gennemføre forslag

LØSNING

•

Oplære ikke-sikringsteknikeruddannede i håndtering af simple opgaver

herunder f.eks.:

•

”Stropper”

•

”Signalpuds”

•

LA balise i København

RISICI

•

Risiko for, at forslag ikke kan godkendes under hensyntagen til banenorm

og afvejning af sikkerhed

EFFEKT

•

Frigørelse af fire sikringsteknikere (eksterne)

Større effektivitet, hvis man kan acceptere, at det er

kørestrømsmedarbejdere, der udfører opgaverne

Motiverende for sikringsteknikere ikke at skulle udføre simple opgaver

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

N/A

ANSVARLIG

•

Teknik og HR

TIDSPLAN

•

Start: Q4, 2017

Slut: Q1, 2018

7. UDDANNE EKSISTERENDE TIL NIVEAU

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Sikringsteknikernes kompetencer i de enkelte anlæg opgøres på en skala

fra 0-4:

•

–

Intet kendskab

•

–

Kende

•

–

Kunne

•

–

Beherske

•

–

Mestre

Niveau 2, 3 og 4 er tilfredsstillende for at deltage i beredskab, men det er

ikke alle, der har disse niveauer for alle relevante anlæg

Det komplicerer vagtplanlægningen for beredskabet og forårsager længere

responstider på fejlretning

AKTIVITETER

•

Identificere uddannelsesgab for hver medarbejder

Prioritere og udvælge, hvilke kompetencer som skal øges

Gennemføre uddannelse

RISICI

•

Når medarbejderne sendes på kursus i specifikke kompetencer

(sikringsanlæg) kan de ikke deltage i beredskab, hvilket ligger ekstra pres på

resterende vagt personale

•

LØSNING

•

Løbende opfølgning på kompetencematricen og uddannelse af

medarbejderne i anlæg

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

N/A

ANSVARLIG

•

Teknik og HR

EFFEKT

•

Forenklet planlægning af beredskab og mindre pres på de mest kompetente

ressourcer som kan håndtere flest anlæg

Kortere fejlretningstider

TIDSPLAN

•

Start: Q4, 2017

Slut: Løbende

8. FLERE DELTAGERE MED SIKRINGSTEKNISK UDDANNELSE I

BEREDSKAB

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Der mangler ressourcer til beredskabet, hvilket betyder, at

sikringsteknikerne kører vagt helt ned til hver anden uge

Samtidig er der medarbejdere, som i teorien har de sikringsteknikske

kompetencer til at indgå i beredskabet, men som organisatorisk løser andre

opgave

AKTIVITETER

•

Fastlægge HR-pakker

Forhøre sig blandt medarbejdere

Evt. opkvalificere medarbejdere

Udarbejde plan for praktisk deltagelse i beredskab

LØSNING

•

Inkludere f.eks.

GFS’er

med sikringsteknisk uddannelse i beredskab for at

øge tilgængelige ressourcer til beredskabet

•

Tilbyde diverse HR-pakker med f.eks. løn, bonus for at deltage i

beredskab (på frivillig basis)

RISICI

•

Der forventes øget belastning af

GFS’er

som følge af mere outsourcing og

flere ibrugtagninger

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

Muligt behov for opkvalificering på kompetencer i forhold til anlæg

EFFEKT

•

Meget begrænset effekt, da få vil være interesseret. De fleste medarbejdere

i målgruppen er netop overgået til andre mere administrative stillinger for at

undgå vagter

ANSVARLIG

•

Teknik

TIDSPLAN

•

Start: Q4, 2017

Slut: Q4, 2017

9. DISPENSATION FRA HVILETIDSBESTEMMELSER

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Arbejdstilsynet kræver, at arbejdstiden skal tilrettelægges, så

medarbejderne får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer

inden for hver periode på 24 timer (11-timers-reglen)

Kravet om overholdelse af hviletidsbestemmelserne øger behovet for

medarbejdere, idet der kræves flere personer til at dække beredskabet

AKTIVITETER

•

HR skal søge dispensation

RISICI

•

Større belastning af medarbejdere med risiko for, at færre ønsker deltagelse

i vagt

LØSNING

•

Søge dispensation for hviletidsbestemmelserne

Dispensation er tidligere blevet afvist af arbejdstilsynet, selvom der gives

dispensation til at fravige reglerne ved arbejde på hospitaler, i lufthavne og

ved radio/tv. Nedenstående argumentation kan måske give andet udfald:

•

Begrænset tidsperiode (frem til udrulningen af signalprogrammet)

•

Accept fra tillidsfolk

•

Kritisk for at kunne afvikle jernbanedriften

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

Dispensationen skal omhandle sikringsteknikere i beredskab

ANSVARLIG

•

EFFEKT

•

Beredskab kan opretholdes med færre ressourcer

Forenklet vagtplanlægning

TIDSPLAN

•

Start: Q1, 2018

Slut: Q3, 2018

10. BEREDSKAB DÆKKE STØRRE GEOGRAFISK OMRÅDE

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Beredskabernes geografiske område er fastsat ud fra almindelige

overvejelser om effektivitet, minimeret køretid og korte fejlretningstider

Disse hensyn vil være sekundære i en situation, hvor der er for få

sikringsteknikere til at dække beredskabet

AKTIVITETER

•

Estimere nye fejlretningstider og kundeimpact

Genforhandle responstider med operatører (differentierede responstider efter

kundeimpact)

Oplæring, når medarbejdere skal dække nye områder

LØSNING

•

Lade beredskab dække større områder, så antal af beredskab med vagter

reduceres

RISICI

•

Længere fejlretningstider og dermed flere vagtimer og dermed øgede omkostninger

til fejlretning

Obs! Beredskabet dækker også overkørsler, som kræver kortere responstid

Problemer med fastholdelse af medarbejdere pga. lange køretider

Længere køretider giver udfordringer i forhold til hviletidsbestemmelser

–

enkelte ressourcer vil levere mindre praktisk arbejde

Udfordring at oplære medarbejdere i nyt område, evt. med andre anlæg de ikke

kender

EFFEKT

•

Effekten er svær at estimere

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG AFGRÆNSNINGER

•

Kun områder med lav kundeimpact ved forsinkelser

ANSVARLIG

•

Teknik

TIDSPLAN

•

Start: Q1, 2018

Slut: Q1, 2018

11. UDDELEGERE IKKE FAGKRITISKE DELOPGAVER

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Der indgår også ”ikke-faglige” arbejdsopgaver (som administration, ledelse

etc.), da disse jobfunktioner kun kan besættes med sikringsuddannet

personale

AKTIVITETER

•

Kortlægge alle delopgaver som udgør jobfunktionen

Evaluere og gruppere delopgaver efter:

•

1. Faglige og 2. Ikke-faglige

•

2a. Ikke-faglige

–

kan uddelegeres og 2b. Ikke-faglige

–

ikke

uddelegeres

Flyt delopgaver fra sikringsressourcer, og udvid ansvarsområde inden for

sikringsopgaver samtidigt

LØSNING

•

At uddelegere de delopgaver, som kan løses af ikke knappe ressourcer, så

den enkelte sikringsressource kan løse flere faglige opgaver

•

EFFEKT

•

Lauge anbefaler at arbejde videre med dette forslag, men har ikke

kvalificeret bud på potentiale

Meget svært at vurdere indsats

RISICI

•

Risiko for længere responstid i tidsrummet mellem 15-18

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

Relevant for

GFS’er

og produktionsledere.

Kræver en detailanalyse, da jobsammensætningen varierer mellem områder

og landsdele

ANSVARLIG

•

Teknik

TIDSPLAN

•

Start: Q1, 2018

Slut: Q1, 2018

12. UDDANNE FLERE SIKRINGSTEKNIKERE

PROBLEM OG KONSEKVENS

•

Manglende sikringsressourcer generelt

AKTIVITETER

•

Estimere behov for sikringsteknikere inden for landsdele

Rekruttere elever

Gennemføre uddannelse

LØSNING

•

Uddanne flere sikringsteknikere

Uddannelsen kan ske både i regi af Banedanmark-medarbejdere og af

eksterne medarbejdere

RISICI

•

Rekrutteringsudfordring, når der uddannes i signaler, som snart udfases

Sørge for, at der er nok undervisningsressourcer

EFFEKT

•

Afhænger direkte af antal uddannede

–

men en hold kan eksempelvis bestå

af otte deltagere

FORUDSÆTNINGER, AFHÆNGIGHEDER OG

AFGRÆNSNINGER

•

Forudsætter, at der kan rekrutteres elektrikere til uddannelsen

ANSVARLIG

•

TIDSPLAN

•

Start: Q2, 2018

Slut: Q3, 2019

PLAN FOR MITIGERENDE INITIATIVER

2017

2018

INITIATIV

Ansvarlig

Teknik

Teknik & HR

Teknik

KICK-OFF

Fjerne akutvagten

Outsource beredskab til eksterne

Kursus til

GFS’er

så alle kan ibrugtage

4. Ikke sikringsteknikeruddannelse til nye systemer

Fastholde medarbejdere

Ikke sikringsteknikere udføre simple opgaver

7. Uddanne eksisterende til niveau

Alle med sikringsteknisk uddannelse i beredskab

Dispensation fra hviletidsbestemmelser

10.

Beredskab dække større geografisk område

11.

Uddelegere ikke fagkritiske delopgaver

12.

Uddanne flere sikringsteknikere

Ferie

AFSNIT 8

VALCONS ANBEFALING

VALCON ANBEFALER, AT BANEDANMARK HURTIGST MULIGT

IMPLEMENTERE FORBEDRINGSFORSLAGENE OG ETABLERER EN

GOVERNANCESTRUKTUR TIL OPFØLGNING

BANEDANMARK SKAL HURTIGST MULIGT IMPLEMEN-

TERE DE SKITSEREDE FORBEDRINGSFORSLAG IDET

1. Analysen viser at Banedanmark er udfordret af et ressource

og kompetencegab som øges de kommende år:

•

At store andele af medarbejderne når pensionsalderen

inden for nærmeste årrække

•

At der er et efterslæb i forhold til træning af sikrings-

teknikere i specifikke sikringskomponenter

2. En række risici som kan ændre forudsætningerne og

forværre udviklingen, herunder:

•

At medarbejdere stopper, før de bliver 62 år

•

At signalprogrammet forsinkes, så de eksisterende

ressourcer skal anvendes i en længere periode

3. Flere af forbedringsforslagene afhænger af andre

interessenters accept og kan ikke gennemføres alene på

grundlag af en Banedanmark-ledelsesbeslutning

BANEDANMARK BØR ETABLERE EN GOVERNANCE-

STRUKTUR, SOM SIKRER

•

Løbende forbedring af data samt opgørelse og visualisering

af gabet mellem udbud og efterspørgsel

•

At fremdriften på implementering af forbedringsforslagene

følges og styres

•

At de implementerede forbedringsforslags effekt evalueres i

forhold til reduktion af gabet

•

At der iværksættes nye tiltag, hvis forudsætninger ændrer

sig, og gabet mellem udbud og efterspørgsel ikke kan lukkes

AFSNIT 9

APPENDIKS

HOVEDSTADEN, KOMPETENCEOVERBLIK

DEL 1

KOMPETENCER

ANTAL PERSONER

ANDEL PERSONER

MED

KOMPETENCENIVEAU KOMPETENCENIVEAU

ANTAL PERSONER I

”KENDE” ELLER

TEAMET

BEDRE (2, 3 OG 4)

A.2. Stationssikringsanlæg 1954

A.3. Stationssikringsanlæg 1964

A.4. Stationssikringsanlæg 1969

A.5. Stationssikringsanlæg 1972

A.7. Stationssikringsanlæg 1990

B.1. Automatisk linjeblok 1951

B.2. Automatisk linjeblok 1954b

B.5. Automatisk linjeblok 1969

B.8. Automatisk linjeblok 1991

B.9. FELB

C.3. Spsk drev Type 1957

C.4. Ilægning af sporskifte drev Type 1957

C.5. Spsk drev Type 1979

C.6. Ilægning af sporskifte drev Type 1979

C.9. Spsk drev Type 1994

75 %

71 %

61 %

57 %

43 %

54 %

68 %

46 %

21 %

14 %

75 %

71 %

46 %

32 %

64 %

HOVEDSTADEN, KOMPETENCEOVERBLIK

DEL 2

KOMPETENCER

ANTAL PERSONER

ANDEL PERSONER

MED

KOMPETENCENIVEAU KOMPETENCENIVEAU

ANTAL PERSONER I

”KENDE” ELLER

TEAMET

BEDRE (2, 3 OG 4)

BEDRE (2, 3 G 4)

C.10. Ilægning af sporskifte drev Type 1994

C.11. Spsk drev Type 2005

C.12. Ilægning af sporskifte drev Type 2005

D.1. DC Sporisolation

D.2. A.C isoleringer

D.3. FST

D.4. Overkørselsanlæg. Relæ-anlæg

D.6. FTGS

D.8.. Akseltæller Siemens

D.9. Splidsning af kabler (kun kobberkabler)

D.10. Ændring/nyanlæg

D.11. Deltage i ibrugtagninger. Arbejde i relærum/skabe.

D.12.. Deltage i ibrugtagninger. Andet arbejde (f.eks. kabler, kabeldåser, ATC, signaler)

D.13. ATC

D.14. HKT

D.15. Omstillingsanlæg

D.16. Instruktørerfaring/erfaring med sidemandsoplæring:

D.17. Håndtering af dokumentations dokumenter

61 %

71 %

64 %

75 %

68 %

21 %

36 %

54 %

36 %

75 %

64 %

68 %

64 %

57 %

54 %

50 %

75 %

SJÆLLAND, KOMPETENCEOVERBLIK

KOMPETENCER

A.2. Stationssikringsanlæg 1954

A.3. Stationssikringsanlæg 1964

A.5. Stationssikringsanlæg 1972

A.6. Stationssikringsanlæg 1977

B.2. Automatisk linjeblok 1954b

B.3. Automatisk linjeblok 1957

B.6. Automatisk linjeblok 1977

B.7. Automatisk linjeblok 1982

C.3. Spsk drev Type 1957

C.4. Ilægning af sporskifte drev Type 1957

C.5. Spsk drev Type 1979

C.6. Ilægning af sporskifte drev Type 1979

C.9. Spsk drev Type 1994

C.10. Ilægning af sporskifte drev Type 1994

C.11. Spsk drev Type 2005

C.12. Ilægning af sporskifte drev Type 2005

D.1. DC Sporisolation

D.3. FST

D.4. Overkørselsanlæg. Relæ-anlæg

D.8. Akseltæller Siemens

D.9. Splidsning af kabler (kun kobberkabler)

D.10. Ændring/nyanlæg

D.11. Deltage i ibrugtagninger. Arbejde i relærum/skabe.

D.12. Deltage i ibrugtagninger. Andet arbejde (f.eks. kabler, kabeldåser, ATC, signaler)

D.13. ATC

D.15. Omstillingsanlæg

D.16. Instruktørerfaring/erfaring med sidemandsoplæring

D.17. Håndtering af dokumentationsdokumenter

ANTAL PERSONER I

TEAMET

ANTAL PERSONER MED ANDEL PERSONER MED

KOMPETENCENIVEAU KOMPETENCENIVEAU

”KENDE” ELLER BEDRE ”KENDE” ELLER BEDRE

(2, 3 OG 4)

95 %

74 %

79 %

58 %

89 %

74 %

26 %

63 %

95 %

84 %

79 %

68 %

84 %

79 %

95 %

89 %

74 %

79 %

100 %

68 %

79 %

95 %

68 %

58 %

89 %

FYN/SØNDERJYLLAND, KOMPETENCEOVERBLIK

KOMPETENCER

A.2. Stationssikringsanlæg 1954

A.3. Stationssikringsanlæg 1964

A.5. Stationssikringsanlæg 1972

B.2. Automatisk linjeblok 1954b

B.3. Automatisk linjeblok 1957

B.8. Automatisk linjeblok 1991

B.9. FELB

C.1. Spsk drev Type 1926

C.3. Spsk drev Type 1957

C.4. Ilægning af sporskifte drev Type 1957

C.5. Spsk drev Type 1979

C.6. Ilægning af sporskifte drev Type 1979

C.9. Spsk drev Type 1994

C.10. Ilægning af sporskifte drev Type 1994

C.11. Spsk drev Type 2005

C.12. Ilægning af sporskifte drev Type 2005

D.1. DC Sporisolation

D.3. FST

D.4. Overkørselsanlæg. Relæ-anlæg

D.5. Overkørselsanlæg. Bues-anlæg

D.7. Akseltæller Alcatel

D.8.. Akseltæller Siemens

D.9. Splidsning af kabler (kun kobberkabler)

D.10. Ændring/nyanlæg

D.11. Deltage i ibrugtagninger. Arbejde i relærum/skabe.

D.12.. Deltage i ibrugtagninger. Andet arbejde (f.eks. kabler, kabeldåser, ATC, signaler)

D.13. ATC

D.15. Omstillingsanlæg

D.16. Instruktørerfaring/erfaring med sidemandsoplæring:

D.17. Håndtering af dokumentationsdokumenter

ANTAL PERSONER I

TEAMET

ANTAL PERSONER MED

KOMPETENCENIVEAU

”KENDE” ELLER BEDRE

(2, 3 OG 4)

ANDEL PERSONER MED

KOMPETENCENIVEAU

”KENDE” ELLER BEDRE

(2, 3 OG 4)

100 %

81 %

50 %

94 %

38 %

25 %

81 %

19 %

100 %

94 %

100 %

88 %

94 %

88 %

25 %

100 %

94 %

100 %

63 %

94 %

100 %

NORD/MIDTJYLLAND, KOMPETENCEOVERBLIK

DEL 1

KOMPETENCER

A.1.Stationssikringsanlæg 1246

A.2. Stationssikringsanlæg 1954

A.3. Stationssikringsanlæg 1964

A.5. Stationssikringsanlæg 1972

A.6. Stationssikringsanlæg 1977

A.7. Stationssikringsanlæg 1990

A.8. Stationssikringsanlæg Sicas S5

B.1. Automatisk linjeblok 1951

B.2. Automatisk linjeblok 1954b

B.3. Automatisk linjeblok 1957

B.6. Automatisk linjeblok 1977

B.8. Automatisk linjeblok 1991

C.1. Spsk drev Type 1926

C.3. Spsk drev Type 1957

C.4. Ilægning af sporskifte drev Type 1957

C.5. Spsk drev Type 1979

C.6. Ilægning af sporskifte drev Type 1979

C.7. Spsk drev Type 1987

C.8. Ilægning af sporskifte drev Type 1987

ANTAL PERSONER

ANDEL PERSONER

MED

KOMPETENCENIVEAU KOMPETENCENIVEAU

ANTAL PERSONER I

”KENDE” ELLER

TEAMET

BEDRE (2, 3 OG 4)

77 %

96 %

58 %

42 %

50 %

35 %

54 %

92 %

77 %

42 %

46 %

85 %

96 %

92 %

69 %

62 %

42 %

38 %

NORD/MIDTJYLLAND, KOMPETENCEOVERBLIK

DEL 2

KOMPETENCER

C.9. Spsk drev Type 1994

C.10. Ilægning af sporskifte drev Type 1994

C.11. Spsk drev Type 2005

C.12. Ilægning af sporskifte drev Type 2005

D.1. DC Sporisolation

D.2. A.C isoleringer

D.4. Overkørselsanlæg. Relæ-anlæg

D.5. Overkørselsanlæg. Bues-anlæg

D.7. Akseltæller Alcatel

D.9. Splidsning af kabler (kun kobberkabler)

D.10. Ændring/nyanlæg

D.11. Deltage i ibrugtagninger. Arbejde i relærum/skabe.

D.12. Deltage i ibrugtagninger. Andet arbejde (f.eks. kabler, kabeldåser, ATC, signaler)

D.13. ATC

D.15. Omstillingsanlæg

D.16. Instruktørerfaring/erfaring med sidemandsoplæring:

D.17. Håndtering af dokumentations dokumenter

ANTAL PERSONER

ANDEL PERSONER

MED

KOMPETENCENIVEAU KOMPETENCENIVEAU

ANTAL PERSONER I

”KENDE” ELLER

TEAMET

BEDRE (2, 3 OG 4)

81 %

58 %

69 %

65 %

92 %

85 %

96 %

88 %

92 %

88 %

85 %

50 %

69 %

85 %