MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. december 2017
2017-6375
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 17. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 134:
Vil ministeren oplyse, hvordan Banedanmark har gennemført besparelser de
seneste 10 år i forhold til at bibeholde kernekompetencer til signalsystemer,
sporfornyelsesprojekter mv.? Baggrunden for spørgsmålet er Statsrevisorernes
beretning 3/2017 om Togenes Punktlighed.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der har oplyst følgende:
”I
Banedanmark er der stort fokus på både at bevare og udvikle den tekniske
viden, der sætter Banedanmark i stand til at være en dygtig vedligeholdelsesor-
ganisation samt en kompetent indkøber af eksterne ydelser til fornyelse og ved-
ligehold. Besparelser på medarbejdersiden søges gennemført ved naturlig af-
gang og ikke mindst implementering af mere hensigtsmæssige processer, der
sætter Banedanmark i stand til at arbejde mere effektivt.
I forhold til bevarelse af sikringskompetencer er der udført særskilte undersø-
gelser og aktioner, der skal sikre at kompetencerne til at vedligeholde det eksi-
sterende sikringsanlæg er til stede frem til Signalprogrammets afslutning, både
ved fastholdelse af nøglemedarbejdere, ved uddannelse og omskoling af nye
ressourcer, samt ved partnerskaber med eksterne leverandører. Der henvises til
analysen
”360 grader rundt om sikring”, som vedlægges dette svar.
Kompetencer til større sporfornyelse hentes i dag i vidt omfang hos eksterne
entreprenører, men Banedanmark opretholder også internt fagligheden til ud-
førsel af mindre sporvedligehold frem til den planlagte outsourcing af aktivite-
terne frem mod 2025.”
Banedanmarks
analyse ”360 grader rundt om sikring” vedlægges dette svar.