MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2017
2017-6193
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 11. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål 120 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 120:
Hvordan vil regeringen sikre, at transportmulighederne til og fra de øer, som i
dag har afgange med Danske Færger A/S, ikke forringes, hvis staten sælger sine
aktier i Danske Færger A/S?
Svar:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har færgekontrakter med Danske
Færger A/S for så vidt angår Bøjden-Fynshav, Samsø-Kalundborg, Rønne-Køge
og Rønne-Ystad. Færgekontrakterne indeholder vilkår om blandt andet billet-
priser og afgange. Færgekontrakterne er uafhængige af ejerskabet til Danske
Færger A/S.
Tilsvarende drives Spodsbjerg-Tårs på kontrakt mellem Danske Færger A/S og
A/S Storebælt (under Sund & Bælt).
Billetpriser og afgange vil, uanset ejerskabet til Danske Færger A/S, være fast-
lagt i færgekontrakterne.
Ruten mellem Fanø og Esbjerg er delvist kommerciel.
Jeg henviser endvidere til mine svar på S 193 og S 194.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen