MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. november 2017
2017-6150
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Spørgsmål nr. 114:
Ministeren bedes redegøre for regelsættet for ekspropriation ved henholdsvis et
jernbaneprojekt og en motorvejsudvidelse, herunder bl.a. forlodsovertagelser
(fremrykket ekspropriation), ordinær ekspropriation, samt tilbud om frivillig
jordfordeling?
Svar:
Jeg lægger til grund for min besvarelse, at der spørges til regelsættet for de to
konkrete projekter med den nye bane over Vestfyn og udvidelsen af Fynske
Motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V.
Ordinære ekspropriationer er til forskel fra sager om forlods overtagelse ikke
frivillige, men udgør et tvangsmæssigt indgreb over for borgeren.
Hvad angår projektet med udvidelse af Fynske Motorvej er der hjemmel til
forlods overtagelse i den allerede vedtagne anlægslovs § 3. I baneprojektet fin-
des hjemlen til forlods overtagelse i jernbanelovens § 33.
I begge tilfælde er det i det væsentlige en betingelse, at der skal være tale om et
”særligt tilfælde” (dvs.
særlige personlige årsager til at lodsejeren ønsker at
blive forlods overtaget, fx sygdom, høj alder m.v.) og at projektet skal påvirke
lodsejers ejendom ”særligt indgribende” (dvs.
projektet skal påvirke lodsejers
ejendom i væsentlig grad).
Når en anmodning om forlods overtagelse imødekommes, bliver ejendommen
altid overtaget i sin helhed.
Muligheden for fremrykket ekspropriation er en beskyttelse af de berørte bor-
gere, som sidder i en særlig situation, og som gerne skulle undgå at blive
stavnsbundet til deres ejendom, fordi der er et statsligt infrastrukturprojekt
under planlægning.