MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. november 2017
2017-6025
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 103:
Ministeren bedes redegøre for, om det i forarbejderne til havneloven kan
identificeres, om det har været et ønske, at havne organiseret som et (kommu-
nalt henholdsvist privat) A/S skulle kunne konkurrere med private udbydere af
operatørvirksomhed, herunder almindelig stevedorevirksomhed, hvis en sådan
udbydes.
Svar:
Forskellen på at organisere sig som en havn, der er et helt eller delvist kommu-
nalt ejet aktieselskab og en havn, der er organiseret som et privat ejet aktiesel-
skab, fremgår af lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne (havneloven), der trådte
i kraft den 1. januar 2000. I den nuværende havnelov reguleres de to havnety-
pers aktiviteter i henholdsvis § 10 og § 11.
For så vidt angår havne, der er organiseret som helt eller delvist kommunalt
ejede aktieselskaber, regulerer havnelovens § 10, stk. 3, at denne type havn kan
foretage havnerelateret operatøvirksomhed, herunder stevedoring. Ved udfø-
relse af havnerelateret operatørvirksomhed er havnen hverken underlagt en
annonceringsforpligtelse eller kravet om, at aktiviteten ikke allerede må udøves
af en privat aktør i den pågældende havn. For så vidt angår havnerelateret ope-
ratørvirksomhed, kan denne type havn således konkurrere med private aktører.
Det fremgår af bemærkninger til havneloven, at det ikke er hensigten med lo-
ven at give kommuner adgang til gennem havneaktieselskaber at drive almin-
delig erhvervsvirksomhed. Ønsker denne type havne at foretage aktiviteter, der
ikke kan betegnes som havnerelateret operatørvirksomhed, i konkurrence med
private aktører, må havnen omdanne sig til et privatejet aktieselskab. Grænsen
for, i hvilket omfang havne, der er organiseret som helt eller delvist kommunalt
ejede aktieselskaber, kan konkurrere med private aktører, er således i bemærk-
ningerne til havneloven klart afgrænset til udførelse af havnerelateret operatør-
virksomhed, jf. § 10, stk. 3, i den gældende havnelov.