MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. november 2017
2017-6025
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 101:
Ministeren bedes redegøre for, om der i forarbejderne til havneloven kan
identificeres en nærmere definition af begrebet havnerelateret
operatørvirksomhed, som det fremgår af §§ 9 og 10, henholdsvis stk. 6 og stk.
3.
Svar:
Havnelovens bemærkninger indeholder ikke en egentlig definition af begrebet
havnerelateret operatørvirksomhed. Bemærkningerne nævner dog to eksem-
pler på, hvad havnerelateret operatørvirksomhed eksempelvis kan være, lige-
som det fremgår, at formålet bag bestemmelserne er at give havnen mulighed
for at understøtte havnens brugere. De eksempler, som nævnes, er stevedore-
virksomhed og transportcenteraktiviteter.
I tvivlstilfælde vil afgørelsen om, hvorvidt en aktivitet er omfattet af begrebet
havnerelateret operatørvirksomhed, derfor som udgangspunkt bero på en for-
tolkning af ovennævnte formål og de nævnte eksempler.
Jeg skal desuden henvise til svaret på TRU alm. del, spørgsmål 104 for en ud-
dybning af begrebet havnerelateret operatørvirksomhed.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen