Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1909987_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 999 alm. del stillet af udvalget den 17. maj
2018 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes vurdere, om det er inden for lovgivningen, når Philip
Morris adskillige steder hævder, at deres nye e-cigaretter,
iQOS er ”po-
tentielt mindre skadelige”, også i forhold til Philip Morris med iQOS
ifølge en professor vil ”være i stand til at programmere den måde, nikoti-
nen bliver leveret på, til én, der er mere fastholdende og mere afhængig-
hedsskabende”? Der henvises til professorens udtalelser i ”Tobaksgigants
cigaret-klon
kan indsamle store mængder data” Ritzau den 16. maj 2018
og Philip Morris udsagn i artiklen ”Verdens største tobaksgigant vil have
dig til at stoppe
med at ryge” fra MX.dk den 30. november 2016, i
”USA’s sundhedsmyndigheder undsiger gigants cigaret-klon” Ritzau den
25. januar 2018 og på Philip Morris’ hjemmeside.
Svar:
Som det er oplyst i Sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål S 808
stillet af Flemming Møller Mortensen (S) den 17. maj 2018, er området i
Danmark reguleret i lov om elektroniske cigaretter m.v. nr. 426 af 18.
maj 2016 med tilhørende bekendtgørelser. Det følger af lovens § 16, at
det er forbudt at reklamere for e-cigaretter over for offentligheden. For-
buddet gælder både for e-cigaretter med og uden nikotin.
Reklameforbuddet er meget bredt, og omfatter alle handlinger, som har til
formål at sælge et produkt, eller som har denne direkte eller indirekte
virkning. Hvis et udsagn kan påvirke salget, vil det derfor være omfattet
af forbuddet. Derudover indeholder markedsføringsloven bestemmelser
om vildledende handlinger. Det vil bero på en konkret vurdering, om et
udsagn om, at e-cigaretter potentielt er mindre skadelige, er i strid med
markedsføringsloven eller omfattet af reklameforbuddet. Denne vurde-
ring henhører under Forbrugerombudsmanden.
Jeg henviser til sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål S 808 stillet
af Flemming Møller Mortensen (S).
13. juni 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen