Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-06-2018
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPCHHE
Sagsnr.: 1804187
Dok. nr.: 617870
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 994 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 994:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse fra Statens Institut for Folkesundhed,
SUU alm. Del
–
bilag 325, og oplyse, hvad det koste kommunerne
–
både den enkelte
og samlet set
–
at indberette data til register til brug for at kortlægge sundhedstil-
standen i Danmark”
Svar:
Oplægget fra Statens Institut for Folkesundhed peger på nogle af de generelle udfor-
dringer i danskernes sundhedstilstand, som vi også kan se i tallene fra Den Nationale
Sundhedsprofil 2017, som udkom i marts måned. Tallene viser, at der fortsat er be-
hov for at prioritere forebyggelsen i kommunerne. Med de nye forebyggelsespakker
fra Sundhedsstyrelsen har kommunerne et meget konkret værktøj, som de kan bruge
i planlægning og prioritering af forebyggelsesindsatsen.
I forhold til, hvad det vil koste kommunerne
–
både den enkelte og samlet set
–
at
indberette data til register til brug for at kortlægge sundhedstilstanden i Danmark,
kan jeg oplyse, at mit ministerium ikke har kendskab til analyser heraf.
Men jeg kan oplyse, at der i forlængelse af Sundhedsdataprogrammet er reserveret
midler til kommunerne med det formål at bidrage til synlighed og åbenhed om resul-
tater.
Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet, kommunerne og regionerne har
således i Den Nationale Bestyrelse for Data på Sundheds- og Ældreområdet ultimo
april d.å. godkendt udmøntning af midler til et treårigt initiativ i perioden fra 2018 til
2020, der muliggør, at data på baggrund af kommunernes registreringer i elektroni-
ske omsorgsjournaler og andre systemer kan deles kommunerne imellem og med øv-
rige aktører på sundheds- og ældreområdet. Formålet er at kortlægge og etablere en
platform, hvortil kommunerne systematisk og automatiseret kan aflevere strukture-
ret data og hvorfra øvrige aktører kan tilgå udvalgte data.
Der forventes i alt udmøntet 21,7 mio. kr. i perioden til initiativer, der omfatter såvel
en kortlægning og strukturering af data fra Fælles Sprog III samt en teknisk løsning.
Kortlægningen vil afdække om, der er behov for finansiering fra kommunerne.
I regi af Den Nationale Bestyrelse for Data på Sundheds- og Ældreområdet er der end-
videre godkendt igangsættelse af initiativer, hvormed kommunernes registrering af
indsatser i akutfunktioner og indsatser for tidlig opsporing struktureres og klassifice-
res mhp. kvalitetsudvikling og datadeling. Initiativet forventes implementeret med