Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-06-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 1804074
Dok. nr.: 625497
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 990 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 990:
”Kan
ministeren uddybe, hvad der ifølge WHO er det primære formål med ad-
varsler i form af tekst og billeder på cigaretpakker, og kan ministeren i forlæn-
gelse heraf oplyse, hvilken dokumenteret effekt advarslerne har haft på antal-
let af rygere i Danmark?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som jeg kan henholde mig til:
”Ifølge
WHO
1
er sundhedsadvarsler på tobaksemballage, især dem der kombinerer
tekst og billeder, en af de mest omkostningseffektive og kraftfulde måder at øge of-
fentlighedens bevidsthed om de alvorlige sundhedsrisici, der er ved tobaksbrug. WHO
oplyser ligeledes, at mens nuværende og potentielle fremtidige tobaksbrugere intel-
lektuelt kan forstå, at tobak er skadeligt, viser undersøgelser, at få rigtig forstår to-
bakkens specifikke sundhedsrisici. Effektive sundhedsadvarsler har vist sig at moti-
vere brugerne til at stoppe med at ryge og at reducere tobakkens tiltrækning på men-
nesker, der endnu ikke er afhængige, især ungdom.
Sundhedsadvarsler med billeder, der indeholder grafisk,
”skræ
e” i for atio har
vist sig at være særligt effektive. De forringer tobakspakkernes samlede tiltræknings-
kraft og er med til at afskrække nye, unge brugere, som ofte er de mest sårbare over
for manipulation gennem branding mv.
Der er
–
så vidt Sundhedsstyrelsen er orienteret
–
ikke lavet studier af rygeprævalen-
sen i Danmark, hvor effekten af sundhedsadvarsler på tobakspakker er isoleret og un-
dersøgt. Det kan dog oplyses, at Stoplinien - Danmarks nationale telefonrådgivning
–
har oplevet en stigning i antallet af personer, der ringer, som oplyser, at de har set te-
lefonnummeret på cigaretpakkerne. I første halvår af 2016, hvor Stopliniens nummer
stod på hver 8. pakke, oplyste 5 pct. at de havde set nummeret til Stoplinien på pak-
ken. I første halvår 2017, hvor nummeret stod på alle pakker, oplyste 38 pct., at de
havde set nummeret på pakken. Det kan ses som et udtryk for, at rygerne ser den
tekst, der er på cigaretpakkerne.”
http://www.euro.who.i t/e /hea”skræ
e"lth-topics/disease-prevention/tobacco/po-
licy/who-framework-convention-on-tobacco-control-who-fctc/key-areas-of-tobacco-control-
policy/health-warnings
1