SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 986: Spm. om, hvordan EU Kommissionen vurderer Danmarks evne til at nedbringe antallet af rygere med den regulering og oplysningsindsats, som Danmark på nuværende tidspunkt har, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

State of Health in the EU

Danmark

National sundhedsprofil 2017

European

on Health Systems and Policies

a partnership hosted by WHO

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 986: Spm. om, hvordan EU Kommissionen vurderer Danmarks evne til at nedbringe antallet af rygere med den regulering og oplysningsindsats, som Danmark på nuværende tidspunkt har, til sundhedsministeren

Serien af landeprofiler

Landeprofilerne giver et præcist og politikrelevant overblik over

sundheden og sundhedssystemerne i EU’s medlemsstater med vægt

på de særlige træk og udfordringer i hvert enkelt land. De har til

formål at støtte de bestræbelser, som medlemsstaterne udfolder i

forbindelse med deres evidensbaserede politikudformning.

Profilerne er resultatet af den fælles indsats, der gøres af OECD og

The European Observatory on Health Systems and Policies

i samarbejde

med Europa-Kommissionen. Teamet er taknemmeligt for de nyttige

kommentarer og forslag fra medlemsstaterne og sundhedssystemerne

og netværket for politikovervågning.

Indhold

1 • HOVEDPUNKTER

2 • SUNDHEDEN I DANMARK

3 • RISIKOFAKTORER

4 • SUNDHEDSSYSTEMET

5 • SUNDHEDSSYSTEMETS RESULTATER

5.1 Effektivitet

5.2 Tilgængelighed

5.3 Tilpasningsevne

6 • HOVEDKONKLUSIONER

Data- og informationskilder

Oplysningerne i disse landeprofiler er hovedsageligt baseret på de

nationale officielle statistikker, der blev fremsendt til Eurostat og

OECD, og som blev godkendt i juni 2017 med henblik på at sikre de

højeste standarder for datasammenlignelighed. De kilder og metoder,

der ligger til grund for disse data, er tilgængelige i Eurostats database

og OECD’s sundhedsdatabase. En række yderligere oplysninger

kommer også fra Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME)

(instituttet for sundhedsmetrikker og evaluering), Det Europæiske

Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC),

undersøgelser af sundhedsadfærden hos børn i skolealderen (HBSC)

og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samt andre nationale

kilder.

Det beregnede EU-gennemsnit er et vægtet gennemsnit af de 28

medlemsstater, medmindre andet er angivet.

For at downloade det Excel-regneark, der matcher alle tabellerne og

graferne i denne profil, skal du blot indtaste følgende StatLinks i din

internetbrowser:

http://dx.doi.org/10.1787/888933623552

Den demografiske og socioøkonomiske situation i Danmark, 2015

Danmark

Demografiske faktorer

Befolkningens størrelse (i tusinder)

Andel af befolkningen over 65 år (i %)

Fertilitetskvotient

Socioøkonomiske faktorer

BNP pr. indbygger (KKP

i EUR)

Relativ fattigdomsrate

(i %)

Arbejdsløshed (i %)

5 683

18,6

1,7

36 600

7,1

6,2

509 394

18,9

1,6

28 900

10,8

9,4

1. Antal børn pr. kvinde i alderen 15-49 år.

2. Købekraftsparitet (KKP) defineres som den omregningskurs, der udligner forskellige valutaers købekraft ved at fjerne forskellene i prisniveauer mellem landene.

3. Procentdel af personer, der lever for mindre end 50 % af den nationale medianjusterede disponible indkomst.

Kilde:

Eurostats database.

Ansvarsfraskrivelse:

De synspunkter og argumenter, der kommer til udtryk heri, er udelukkende

forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis den officielle holdning hos OECD eller dets

medlemslande eller

The European Observatory on Health Systems and Policies

eller en af dets

partnere. De synspunkter, der kommer til udtryk heri, kan på ingen måde anses for at afspejle

Den Europæiske Unions officielle holdning. Dette dokument samt eventuelle data eller kort heri er

uden betydning for status for eller suveræniteten over de pågældende områder, afgrænsningen af

internationale grænser eller navnet på et territorium, en by eller et område.

Yderligere ansvarsfraskrivelser for WHO findes på http://www.who.int/bulletin/disclaimer/en/

Hovedpunkter .

Hovedpunkter

Den danske befolkning lever længere end for et årti siden, men helbredet er ikke godt i alle disse ekstra år. Det danske sundhedsvæsen giver generelt

god adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet med relativt lave niveauer for uopfyldte behov for lægebehandling. Det er fortsat en udfordring at tackle

vigtige risikofaktorer såsom alkoholmisbrug og fedme og forbedre koordineringen af sundhedsydelserne til det voksende antal mennesker med kroniske

sygdomme.

Sundhedstilstand

Sunde leveår

Mænd ved 65

11.0

Forventet levetid

18.0

Ved 65 år kan danske kvinder forvente at leve yderligere næsten 20,7 år og mænd 18,0 år (en

stigning fra henholdsvis 18,3 og 15,2 år i 2000). Danskere kan forvente at leve omkring 60 % af

tiden efter 65 år med godt helbred og uden handicap (12 år for kvinder og 11 år for mænd).

Kvinder ved 65

Flere år 0

11.9

20.7

Risikofaktorer

Procentdel af den voksne befolkning i 2014

Rygning

17%

Lejlighedsdrikkeri

37%

Antallet af rygere i Danmark er faldet kraftigt siden 2000 og er nu et af de laveste i EU. På den

anden side oplyser 37 % af danske voksne at have et regelmæssigt stort alkoholforbrug, det

højeste i EU. Næsten 40 % af danske unge oplyser at have været berusede mindst to gange i

deres liv. Fedme ligger under EU-gennemsnittet, men er stigende: 14,0 % af danske voksne var

overvægtige i 2014 mod 9,5 % i 2000.

Fedme

14%

Sundhedsudgifter

Udgifter pr. indbygger, KKP i EUR

€4 000

€3 000

€2 000

€1 000

€0

2005

2007

2009

2011

2013

2015

I 2015 brugte Danmark 3 776 EUR pr. indbygger på sundhedsydelser, hvilket er meget mere end

EU-gennemsnittet på 2 797 EUR. Dette svarer til 10,3 % af BNP – en stigning fra 9,1 % i 2005 – og

ligger over EU-gennemsnittet på 9,9 %. Den offentlige finansiering dækkede 84 % af udgifterne,

den næsthøjeste andel i EU, mens resten primært blev finansieret ved egenbetaling, der var stærkt

koncentreret om receptpligtig medicin og tandpleje.

Sundhedssystemernes resultater

Effektivitet

Den påvirkelige dødelighed i Danmark er

blandt de laveste i EU. Dette tyder på, at

sundhedssystemerne er effektive med hensyn

til at behandle livstruende sygdomme.

Adgang

Danskere med bopæl i Danmark har god

adgang til sundhedsydelser. Relativt få oplyser

at have uopfyldte behov for lægebehandling.

Kløften mellem lav- og højindkomstgrupper

er lille sammenlignet med de fleste andre

EU-lande.

% indberettede uopfyldte medicinske behov, 2015

175

153

126

Påvirkelig dødelighed/100 000 indbyggere

200

150

100

Høj

Alle

Lav indkomst

Tilpasningsevne

Det danske sundhedssystem

fungerer effektivt og kan

opvise en førsteklasses

informationsinfrastruktur,

selv om nedlæggelsen af

Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) i

2014 var et tilbageskridt. En vigtig udfordring

er at forbedre koordineringen af behandlingen

af kroniske sygdomme.

2005

2014

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Danmark

. Sundheden i Danmark

Danmark

Sundheden i Danmark

Den forventede levetid er stigende og ligger lidt

over EU-gennemsnittet

Den forventede levetid i Danmark steg med næsten fire år mellem 2000 og

2015 og nåede op på 80,8 år, hvilket er lidt over EU-gennemsnittet og den

næstlaveste blandt de tidligste 15 EU-medlemsstater (figur 1). Som i andre

EU-lande er der fortsat en kønsbetinget forskel i den forventede levetid, idet

data fra 2015 tyder på, at den forventede levetid ved fødslen for danske

mænd (78,8 år) er ca. fire år lavere end for kvinder (82,7 år). Denne forskel

er lidt mindre end EU-gennemsnittet på 5,6 år. Der er også en forskel i

levetid mellem forskellige socioøkonomiske grupper: Danske mænd med et

højt uddannelsesniveau kan forvente at leve seks år længere end dem med

et lavt uddannelsesniveau

. For kvinder er denne forskel lidt over fire år.

Størstedelen af stigningen i den forventede levetid i Danmark siden 2000

skyldes den lavere dødelighed efter det fyldte 65. år. Danske kvinder i

denne alder kunne forvente at leve yderligere 20,7 år i 2015 (mod 18,3

år i 2000), mens de danske mænd kunne forvente at leve yderligere

18,0 år (mod 15,2 år i 2000). Danske kvinder og mænd på 65 år kan dog

forvente at leve ca. 60 % af deres resterende leveår uden handicap (11,9

år for kvinder og 11,0 år for mænd)

Ved et lavere uddannelsesniveau forstås personer med en lavere uddannelse end

primærniveau eller med en primær- eller sekundæruddannelse på første trin (ISCED-niveau

0-2), mens der ved et højere uddannelsesniveau forstås personer med en videregående

uddannelse (ISCED-niveau 5-8).

2. Disse tal er baseret på indikatoren ”sunde leveår”, der måler det antal år, folk kan

forvente at leve uden handicap på forskellige alderstrin.

Figur 1. Den forventede levetid i Danmark er stigende og ligger lidt over EU-gennemsnittet

83.0

82.7

82.4

81.9

81.8

81.6

81.5

Luxembourg

Kroatien

Tjekkiet

Letland

Malta

Cypern

Det Forenede Kongerige

Rumænien

Danmark

Bulgarien

Frankrig

Spanien

Tyskland

Belgien

Polen

Sverige

Ungarn

Østrig

Grækenland

Slovenien

Nederlandene

Slovakiet

Portugal

Litauen

Finland

Italien

Estland

Irland

82.2

2015

2000

80.8

år

80.8

EU Gennemsnitlig

80.6

år

Danmark

81.3

81.1

81.0

80.9

80.6

80.7

78.7

78.0

77.5

76.7

75.7

75.0

74.8

74.7

Kilde:

Eurostats database.

Kræft og kardiovaskulære sygdomme er de

faktorer, der bidrager mest til dødeligheden

Kræft og kardiovaskulære sygdomme er de to hyppigste dødsårsager i

Danmark (figur 2). Dødeligheden som følge af kræft er den fjerdehøjeste

i EU, og i 2014 tegnede kræft sig for 29 % af alle dødsfald hos

kvinder og for 32 % af alle dødsfald hos mænd. Over 12 000 døde

af kardiovaskulære sygdomme (24 % af alle dødsfald hos kvinder

og 25 % af alle dødsfald hos mænd). Respiratoriske sygdomme og

sygdomme i nervesystemet (herunder Alzheimers sygdom og andre

demenssygdomme) var den tredje- og fjerdehyppigste dødsårsag i

Danmark både hos kvinder (henholdsvis 12 % og 11 %) og mænd

(henholdsvis 11 % og 7 %).

De hyppigste dødsårsager i Danmark er forblevet uændret siden 2000,

men deres relative vægt har ændret sig (figur 3). Kardiovaskulære

sygdomme er fortsat den hyppigste dødsårsag, selv om forekomsten

er blevet mere end halveret siden 2000. Lungekræft er den næststørste

dødsårsag og det skyldes sandsynligvis det historisk store antal rygere,

der tidligere var blandt de største i EU (se afsnit 3). Antallet af personer,

der dør af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, er blevet

mere end fordoblet og er nu den tredjehyppigste dødsårsag, hvilket

kan tilskrives befolkningens aldring, bedre diagnosticering, manglende

effektiv behandling samt mere præcis angivelse af koder.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

74.6

Sundheden i Danmark .

Figur 2. Kræft og kardiovaskulære sygdomme tegner sig for størstedelen af alle dødsfald i Danmark

Kvinder

(Antal dødsfald: 25 577)

Mænd

(Antal dødsfald: 25 565)

14%

11%

24%

12%

29%

Kræ

Kardiovaskulære sygdomme

!"#$%&'(#")&*+

Sygdomme i nervesystemet

(herunder demens)

Respiratoriske sygdomme

Det endokrine metaboliske system

Fordøjelsessystemet

Eksterne årsager

Andre årsager

11%

13%

32%

25%

Bemærk:

Data vises svarende til brede ICD-kapitler. Demens blev føjet til kapitlet vedrørende sygdomme i nervesystemet sammen med Alzheimers sygdom (den mest udbredte form for

demens).

Kilde:

Eurostats database (2014-data).

Figur 3. Iskæmiske hjertesygdomme udgør den hyppigste dødsårsag i Danmark

Rækkefølge 2000

Kilde:

Eurostats database.

Rækkefølge 2014

Iskæmiske hjertesygdomme

Lungekræ

Alzheimers sydom og andre demenssygdomme

Sygdomme i de nedre lu veje

Slagtilfælde

Andre iskæmiske hjertesygdomme

Kolorektal kræ

Lungebetændelse

Diabetes

Prostatakræ

Brystkræ

Procentdel af alle dødsfald i 2014

Lidelser i bevægeapparatet og depression er

blandt de vigtigste faktorer for dårligt helbred

Kroniske sygdomme er en stigende årsag til sygdomsbyrden i Danmark.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) anslår, at lidelser i

bevægeapparatet, herunder lænde- og nakkesmerter, nu er den vigtigste

årsag til sygdomsjusterede leveår (DALY)

i Danmark. Andre vigtige

kilder til dårligt helbred omfatter større depressive lidelser, kroniske

respiratoriske sygdomme og diabetes (IHME, 2016).

Det fremgår af selvrapporterede data fra interviewundersøgelsen

vedrørende sundhed i EU (EHIS), at næsten én ud af fem personer i

Danmark lever med forhøjet blodtryk, at én ud af femten lever med

astma, og at én ud af tolv lever med kronisk depression. Der er store

uddannelsesrelaterede uligheder i forekomsten af kroniske sygdomme.

Personer med det laveste uddannelsesniveau er næsten 30 % mere

tilbøjelige til at leve med astma og mere end to og en halv gange

mere tilbøjelige til at leve med diabetes end personer med det højeste

uddannelsesniveau

3. DALY er en indikator, der anvendes til at anslå det samlede antal tabte år som følge af

specifikke sygdomme og risikofaktorer. En DALY svarer til tabet af et sundt leveår (IHME).

4. Uddannelsesrelaterede uligheder kan delvist tilskrives den større andel af ældre

mennesker med lavere uddannelse. Men dette alene forklarer ikke alle socioøkonomiske

uligheder.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Danmark

. Sundheden i Danmark

Danmark

De fleste mennesker oplyser at have et

godt helbred, men der er en kløft mellem

indkomstgrupperne

De fleste mennesker i Danmark oplyser at have et godt helbred (72 % i

2015), hvilket er en lidt større procentdel end EU-gennemsnittet (67 %).

Der konstateres dog forskelle i selvvurderingen af sundhedstilstanden

afhængigt af socioøkonomisk status: 82 % af personerne i den højeste

indkomstkvintil oplyser at have et godt helbred mod 68 % af personerne

i den laveste indkomstkvintil (figur 4). Denne forskel er dog endnu mindre

end i de fleste andre EU-lande.

Risikofaktorer

Adfærdsmæssige risikofaktorer er vigtige

folkesundhedsspørgsmål i Danmark

Sundhedstilstanden hos den danske befolkning og uligheder på

sundhedsområdet er knyttet til en række faktorer, herunder leve-

og arbejdsvilkår, det fysiske miljø, hvor folk lever, og en række

adfærdsmæssige risikofaktorer. Det skønnes, at over 30 % af den samlede

sygdomsbyrde i Danmark i 2015 kunne tilskrives adfærdsmæssige

risikofaktorer, herunder rygning, alkoholforbrug, ernæring og fysisk

inaktivitet, idet rygning og metaboliske risici (f.eks. fedme og for højt

kolesterol) bidrog mest (IHME, 2016).

Figur 4. De fleste danskere oplyser at have

et godt helbred, men der er forskelle mellem

indkomstgrupperne

Lav indkomst

Irland

Cypern

Sverige

Nederlandene

Belgien

Grækenland¹

Spanien¹

Danmark

Malta

Luxembourg

Rumænien²

Østrig

Finland

Det Forenede

Kongerige

Frankrig

Slovakiet

Italien¹

Bulgarien

Slovenien

Tyskland

Tjekkiet

Kroatien

Polen

Ungarn

Estland

Portugal

Letland

Litauen

100

% af voksne, som oplyser at have et godt helbred

Samlet befolkning

Høj indkomst

Antallet af rygere faldt kraftigt, men

lejlighedsvist storforbrug af alkohol er fortsat et

alvorligt problem

Andelen af voksne, der ryger dagligt i Danmark, faldt kraftigt, nemlig

fra 31 % i 2000 til 17 % i 2014, og ligger nu under niveauet i de fleste

EU-lande (figur 5, se afsnit 5.1). Der blev konstateret et kraftigt fald i

andelen af regelmæssige rygere blandt 15-årige unge. Andelen faldt fra

lige under 20 % i 2002 til 8 % i 2014, hvilket er en af de laveste andele i

EU-landene⁵.

1. Andelene for den samlede befolkning og lavindkomstgruppen i befolkningen ligger på

nogenlunde samme niveau.

2. Andelene for den samlede befolkning og højindkomstgruppen i befolkningen ligger på

nogenlunde samme niveau.

Kilde:

Eurostats database baseret på EU-SILC (2015-data).

Det fremgår af en undersøgelse fra 2016 fra Kræftens Bekæmpelse, at andelen af

regelmæssige rygere (dagligt og på ugebasis) blandt 16-25-årige steg fra 18 % til 22 % i

forhold til 2015.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Risikofaktorer .

Overdrevent alkoholforbrug i vigtige segmenter af unge og voksne er

fortsat et alvorligt problem for folkesundheden i Danmark. Selv om

mængden af indtaget alkohol pr. indbygger i 2014 var lidt lavere end EU-

gennemsnittet, oplyste 37 % af de voksne i Danmark, at de regelmæssigt

indtog store mængder alkohol (såkaldt lejlighedsvist storforbrug⁶), den

højeste andel blandt alle EU-landene.

Der er en væsentlig kønsbestemt forskel i andelen af voksne, der oplyser

et sådant stort alkoholforbrug, idet andelen for danske mænd når op

på 47 % sammenlignet med 28 % for kvinder. En langt større andel af

danske unge oplyser også at have været berusede mere end én gang i

deres liv end i andre EU-lande – denne andel udgjorde næsten 40 % af

de 15-årige i 2013-2014 (38 % af 15-årige piger og 39 % af drengene),

hvilket også er det højeste niveau blandt EU-landene (se afsnit 5.1).

Ringe fysisk aktivitet blandt unge er en stor

udfordring

Den fysiske aktivitet blandt 15-årige i Danmark er relativt lav, idet kun 12

% oplyser at udøve moderat eller hård fysisk aktivitet hver dag. Denne

andel er meget lavere blandt 15-årige piger (7 %) end drenge (16 %). Den

fysiske aktivitet blandt voksne i Danmark er dog større end i de fleste

andre EU-lande, og næsten 80 % af alle voksne oplyser at udøve i det

mindste moderat fysisk aktivitet hver uge.

Mange adfærdsmæssige risikofaktorer er mere

udbredt i dårligt stillede befolkningsgrupper

Mange adfærdsmæssige risikofaktorer er mere fremtrædende i

befolkningsgrupper med lavere indkomst og uddannelse. Undtagelsen

er et regelmæssigt stort alkoholforbrug blandt voksne, der synes at

være lige fremtrædende på tværs af forskellige socioøkonomiske

grupper. Andelen af rygere blandt personer med det laveste

uddannelsesniveau er mere end dobbelt så stor som blandt de

bedst uddannede. Fedme er ligeledes dobbelt så udbredt blandt

personer med det laveste uddannelsesniveau. En højere forekomst

af risikofaktorer hos dårligt stillede grupper bidrager i høj grad til

uligheder i sundhedsstatus og forventet levetid.

Danmark iværksatte en række strategier, der tog sigte på at reducere

risikobetonet adfærd med henblik på at forbedre hele befolkningens

sundhedstilstand samt tage fat på de konstaterede uligheder i

sundhedstilstanden (se afsnit 5.1).

Forekomsten af overvægt og fedme steg, men

er fortsat lavere end i de fleste andre EU-lande

Ifølge selvrapporterede data (som er tilbøjelige til at undervurdere

forekomsten af fedme) var 14 % af de voksne i Danmark overvægtige i

2014 mod 9,5 % i 2000. Selv om denne andel fortsat er lavere end i de

fleste andre EU-lande, er den højere end i lande som Italien, Holland og

Belgien. Andelen af 15-årige, der var overvægtige eller fede, var på 12 %

i 2013-2014, dvs. uændret i forhold til 2001-2002, selv om forekomsten

af overvægt og fedme baseret på målt (i modsætning til selvrapporteret)

højde og vægt er højere.

Figur 5. Overdrevent alkoholforbrug blandt unge og voksne er et alvorligt folkesundhedsproblem

Rygning, 15-årige

Fysisk aktivitet, voksne

Rygning, voksne

Fysisk aktivitet, 15-årige

Beruselse, 15-årige

Fedme, voksne

Lejlighedsdrikkeri, voksne

Overvægt/fedme, 15-årige

Bemærk:

Jo tættere prikken er på centrum, desto bedre klarer landet sig i forhold til andre

EU-lande. Intet land befinder sig i det hvide ”målområde”, da der er plads til forbedringer i alle

lande på alle områder.

Adfærd i form af lejlighedsvist storforbrug defineres som indtagelse af seks eller

flere alkoholholdige drikkevarer ved én enkelt lejlighed mindst én gang om måneden

inden for det sidste år.

Kilde:

OECD’s beregninger baseret på Eurostats database (EHIS i eller omkring 2014),

OECD’s sundhedsstatistikker og HBSC-undersøgelsen i 2013-2014. (Diagram udformet af

Laboratorio MeS)

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Danmark

. Sundhedssystemet

Danmark

Sundhedssystemet

Ansvaret for sundhedsydelser i Danmark ligger

hos regionerne

Det danske sundhedsvæsen finansieres gennem almindelig

skatteopkrævning. Det er decentraliseret og sikrer universel adgang til

ydelser. Regulering, tilsyn, planlægning og kvalitetskontrol er de statslige

myndigheders rolle, mens levering af tjenesteydelser henhører under

regionernes og kommunernes ansvar. Regionerne har ansvaret for

fastlæggelsen og leveringen af sundhedsydelserne, mens kommunerne

er ansvarlige for sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering,

hjemmepleje og langtidspleje (se afsnit 5.3).

Sundhedsvæsenet finansieres af bloktilskud og

aktivitetsbaserede betalinger

Alle danskere med bopæl i Danmark har ret til offentligt finansierede

sundhedsydelser, som overvejende er gratis for brugerne

Sundhedsydelser er overvejende skattefinansierede med midler, der

tildeles regioner og kommuner og er justeret for sociale og demografiske

faktorer. Bloktilskud

finansierer mere end tre fjerdedele af de regionale

aktiviteter, mens kommunale aktivitetsbaserede betalinger finansierer

en femtedel (se afsnit 5.3) gennem en kombination af lokale skatter og

bloktilskud fra staten.

Sundhedsudgifterne i Danmark er høje og

primært offentlige

Som det fremgår af figur 6, brugte Danmark 10,3 % af sit BNP

på sundhedsvæsenet i 2015, hvilket er en højere andel end EU-

gennemsnittet (9,9 %). Målt pr. indbygger brugte Danmark 3 776 EUR

på sundhed pr. person i 2015 (korrigeret for forskelle i købekraft), hvilket

også er et højere beløb end EU-gennemsnittet på 2 797 EUR). De

offentlige udgifter dækkede 84 % af de samlede sundhedsudgifter (der

er blandt de højeste i EU), mens egenbetaling tegnede sig for 14 %, og

de resterende 2 % blev afholdt af frivillige sygeforsikringsordninger (se

afsnit 5.2) (figur 7).

Det danske sygehusvæsen har relativt

få sengepladser og korte gennemsnitlige

indlæggelsestider

Antallet af akutsengepladser er faldet i de seneste år og ligger på

omkring halvdelen af EU-gennemsnittet (henholdsvis 2,5 mod 5,1

pr. 1 000 indbyggere) (figur 8). Næsten alle hospitalssenge (97 %)

er offentligt ejet. De seneste tendenser omfatter sammenlægning

og renovering af sygehuse og reorganisering af akutpleje, herunder

centralisering af medicinske specialer i såkaldte ”fælles akutafdelinger”.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet og er relativt kort (5,5

Figur 6. Sundhedsudgifterne i Danmark er høje både målt pr. indbygger og som andel af BNP

KKP i EUR

6 000

Pr. indbygger (venstre akse)

Andel af BNP (højre akse)

% af BNP

5 000

4 000

3 000

2 000

1 000

Frankrig

Det Forenede

Kongerige

Finland

Luxembourg

Grækenland

Nederlandene

Rumænien

Sverige

Østrig

Bulgarien

Slovakiet

Tyskland

Irland

Belgien

Spanien

Italien

Malta

Kroatien

Ungarn

Polen

Slovenien

Tjekkiet

Danmark

Portugal

Letland

Litauen

Estland

Cypern

Kilder:

OECD’s sundhedsstatistikker, Eurostats database og WHO’s database over globale sundhedsudgifter (2015-data).

7. Et frivilligt, privat finansieret initiativ sikrer også adgang for irregulære migranter og besøgende.

8. Et bloktilskud er et aftalt finansieringsbeløb, som en enhed (normalt staten) stiller til rådighed for en anden enhed til et bestemt formål og i en given periode.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Sundhedssystemet .

dage sammenlignet med EU-gennemsnittet på 8,0 dage) (figur 7),

hvilket hovedsagelig skyldes ændringer i behandlingsmulighederne

og en stigning i ambulant behandling (se afsnit 5.3). Som følge heraf

har Danmark et relativt lille antal sygehusudskrivninger pr. 100 000

indbyggere (14 775 i forhold til EU-gennemsnittet på 17 309).

Figur 7. Offentlige udgifter udgør en stor andel af de

nuværende sundhedsudgifter i Danmark

Denmark

Et stort antal sygeplejersker betjener det danske

sundhedsvæsen, mens antallet af læger ligger

tæt på EU-gennemsnittet

Antallet af læger i forhold til indbyggertallet i Danmark ligger lidt

over EU-gennemsnittet (henholdsvis 3,7 og 3,6 pr. 1 000 indbyggere).

En femtedel er alment praktiserende læger og arbejder overvejende

i private enkeltmandspraksis. Danmark har dog det største antal

sygeplejersker i forhold til indbyggertallet blandt EU-landene, nemlig

ca. dobbelt så mange som EU-gennemsnittet (henholdsvis 16,7 og 8,4

pr. 1 000 indbyggere) (figur 9). Regeringen har for nylig besluttet at

oprette en specialuddannelse for sygeplejersker i kronisk behandling

uden for sygehusene, og disse sygeplejersker vil sandsynligvis blive

ansat hos praktiserende læger og i de kommunale sundhedstjenester.

Regionerne investerede også i sundhedshuse med flere medicinske

specialer, der omfatter praktiserende læger (som også fungerer som

behandlingskoordinatorer), speciallæger og fysioterapeuter, selv om der

er opstået vanskeligheder med at ansætte læger (se afsnit 5.2).

14%

84%

Oﬀentlig / obligatorisk

sundhedsforsikring

Brugerbetaling

!"#$%&'(#")&*+

Frivillig sundhedsforsikring

Andet

15%

79%

Figur 8. Antallet af akutsengepladser og den

gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet i Danmark

Sengepladser pr. 1 000 indbyggere

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Kilde:

OECD’s sundhedsstatistikker, Eurostats Database.

Gennemsnitlig indlæggelsestid (dage)

Hospitalssenge

Den gennemsnitlige indlæggelsestid

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Bemærk:

Der var en opbremsning i faldet i antallet af sengepladser i 2011 og 2014.

Kilde:

Eurostats database.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Danmark

. Sundhedssystemet

Danmark

Figur 9. Danmark har et relativt stort antal sygeplejersker pr. 1 000 indbyggere

EU gennemsnit: 3.6

Praktiserende sygeplejersker pr. 1 000 indbyggere, 2015 (eller nærmeste år)

Lille antal læger

Stort antal sygeplejersker

Stort antal læger

Stort antal sygeplejersker

Danmark

Stort antal læger

Lille antal sygeplejersker

Praktiserende læger pr. 1 000 indbyggere, 2015 (eller nærmeste år)

EU gennemsnit: 8.4

Lille antal læger

Lille antal sygeplejersker

Bemærk:

I Portugal og Grækenland vedrører oplysningerne alle læger, der har tilladelse til at praktisere, hvilket resulterer i en væsentlig overvurdering af antallet af praktiserende læger (f.eks.

ca. 30 % i Portugal). I Østrig og Grækenland er antallet af sygeplejersker undervurderet, da det kun omfatter dem, der arbejder på et sygehus.

Kilde:

Eurostats database.

Danmarks primære sundhedstjeneste er stærk

og gør udstrakt brug af IKT i sundhedssektoren

Næsten hele den danske befolkning (99 %) er klassificeret som

såkaldte gruppe 1-patienter, hvor den enkelte skal registreres hos en

praktiserende læge, som yder primær sundhedstjeneste og fungerer

som adgangsvej til hospitals- og speciallægebehandling

. Begge

sygesikringsgrupper kræver en henvisning til hospitalsbehandling. Den

primære sundhedstjeneste ser ud til at klare sig godt på trods af de

nedskæringer i akutsengepladser, der er beskrevet ovenfor, selv om

antallet af undgåelige hospitalsindlæggelser for visse sygdomme er

højere end EU-gennemsnittet (se afsnit 5.3).

Danmark har indført et fælles elektronisk patientjournalsystem,

hvorigennem alle ydere af sundhedstjenester på tværs af sektorer kan

læse journaler, foretage ændringer og ordinere medicin og behandling.

Som følge heraf har Danmark den mest omfattende IKT-dækning i

sundhedssektoren blandt EU-landene (se afsnit 5.3).

Da udredning inden 30 dage efter henvisningen er sikret ved lov, kan

private behandlere også modtage patienter, der er henvist af det

offentlige sundhedssystem, og for hvilke der betales i henhold til særlige

aftaler med regionerne (se afsnit 5.2).

Endvidere har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nogle nationale kliniske

retningslinjer, der omfatter overvågning af indikatorer for ventetider

samt prioriteringer, herunder for forebyggelse og behandling af kroniske

sygdomme. Akuttjenesten er ved at blive omorganiseret med vægt på

stærkere præhospitalstjenester og udvidede akutmodtagelser med

erfarne speciallæger.

Patienterne har en lovsikret ret til udredning

inden 30 dage

Ambulant speciallægebehandling ydes gennem sygehusbaserede

ambulatorier eller af selvstændige speciallæger i privatejede klinikker.

Klassificering som gruppe 2-patient giver mulighed for frit valg af praktiserende læge og

fri adgang til speciallæger uden henvisning, men kræver en egenbetaling. Regionen yder

tilskud til udgifter for gruppe 2-patienter svarende til prisen for den tilsvarende behandling

for gruppe 1-patienter.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Sundhedssystemets resultater .

Sundhedssystemets resultater

5.1

EFFEKTIVITET

Den lave påvirkelige dødelighed tyder på, at

sundhedssystemet er effektivt med hensyn til at

behandle livstruende sygdomme

Danmark har en relativt lav påvirkelig dødelighed, hvilket tyder på, at

sundhedssystemet er effektivt med hensyn til at reducere antallet af

dødsfald som følge af sygdomme, der kan kontrolleres medicinsk.

I 2014 var den påvirkelige dødelighed for danske kvinder og mænd lavere

end EU-gennemsnittet (figur 10)

. De vigtigste årsager til påvirkelig

dødelighed i Danmark er iskæmiske hjertesygdomme, slagtilfælde og

visse former for kræft (afsnit 2). Siden 2002 er antallet af påvirkelige

dødsfald blevet reduceret med ca. en tredjedel.

Figur 10. Den påvirkelige dødelighed i Danmark er lavere end EU-gennemsnittet

Kvinder

Spanien

Frankrig

Luxembourg

Cypern

Italien

Finland

Sverige

Nederlandene

Belgien

Østrig

Portugal

Danmark

Grækenland

Tyskland

Slovenien

Irland

Det Forenede

Kongerige

Malta

Tjekkiet

Polen

Kroatien

Estland

Slovakiet

Ungarn

Litauen

Bulgarien

Letland

Rumænien

100

200

64.4

64.9

67.7

69.3

74.1

77.4

79.4

79.7

80.7

83.0

83.9

85.4

85.5

88.2

88.7

92.3

94.4

97.5

98.7

119.9

121.5

147.8

152.5

168.2

192.3

196.3

207.1

214.9

239.5

300

400

500

Frankrig

Nederlandene

Luxembourg

Italien

Belgien

Danmark

Spanien

Cypern

Sverige

Irland

Østrig

Det Forenede

Kongerige

Tyskland

Malta

Portugal

Finland

Slovenien

Grækenland

Polen

Tjekkiet

Kroatien

Slovakiet

Estland

Ungarn

Bulgarien

Rumænien

Litauen

Letland

200

400

Mænd

92.1

96.4

107.9

108.2

110.5

113.7

115.1

117.0

117.2

133.0

138.0

139.1

139.6

149.0

152.1

154.4

158.2

160.3

168.2

229.0

242.5

278.2

335.9

350.7

361.3

388.8

415.0

473.2

501.2

600

Aldersstandardiserede rater pr. 100 000 indbyggere

Kilde:

Eurostats database (2014-data).

Aldersstandardiserede rater pr. 100 000 indbyggere

10.

Påvirkelig dødelighed er defineret som for tidlig død, som kunne have været forebygget gennem rettidig og effektiv sundhedsindsats.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Danmark

. Sundhedssystemets resultater

Danmark

Lav dødelighed for personer med behov for akut

behandling tyder på god hospitalsbehandling

Sygehusene i Danmark yder generelt en effektiv behandling til

personer med behov for akut behandling. Dette er navnlig tilfældet

for kardiovaskulære sygdomme. Der er gjort gode fremskridt med at

mindske dødeligheden for personer, der indlægges med hjerteanfald

eller slagtilfælde, gennem strømlining af førstehjælpsbehandlingen og

forbedringer af akutbehandlingen. Letaliteten for personer, der indlægges

med hjerteanfald i Danmark, er blandt de laveste i de EU-lande, der

oplyser disse data (figur 11). Letaliteten er også lav for personer, der

indlægges med slagtilfælde.

Disse høje screenings- og overlevelsesrater giver sig dog ikke udslag i

lavere dødelighed for disse kræftformer på grund af et relativt stort antal

nye tilfælde. Danmarks samlede kræftdødelighed er den fjerdehøjeste i EU.

Hyppigheden af brystkræft i Danmark var den næsthøjeste i 2012 (efter

Belgien), og brystkræftdødeligheden var den syvendehøjeste i 2014.

Der ses et tilsvarende mønster for kolorektal kræft hos mænd og kvinder.

Selv om overlevelsesraten for kolorektal kræft i Danmark er lidt højere end

EU-gennemsnittet, og dødeligheden er faldende, er dødeligheden fortsat

højere end i de fleste andre EU-lande og den højeste blandt de tidligste

15 EU-medlemsstater (figur 12). Dette kræver, at der lægges større vægt

på yderligere at reducere de justerbare risikofaktorer for kolorektal kræft.

Disse risikofaktorer omfatter kost med et højt fedtindhold og et lavt

fiberindhold, mangel på fysisk aktivitet, tobaksrygning og alkoholforbrug.

Høje screeningsrater og overlevelse efter

diagnosticering tyder på en kræftbehandling af

høj kvalitet, men dødeligheden er fortsat høj

Danmark har den næsthøjeste screeningsrate for brystkræft hos

kvinder i alderen 50-69 år i EU (over 80 %), men screeningsraten for

livmoderhalskræft (ca. 65 %) ligger tættere på EU-gennemsnittet. Delvist

som følge af en tidligere diagnose og bedre behandling har danske

kvinder, der diagnosticeres med brystkræft eller livmoderhalskræft,

en af de bedste chancer for femårsoverlevelse i EU (OECD, 2017c).

Danmark tilbyder som primær screeningsmodalitet HPV-test

(humant papillomavirus) med henblik på tidlig diagnosticering af

livmoderhalskræft (IARC 2017).

Det er lykkedes at begrænse tobaksforbruget

gennem forebyggelsespolitikker

Som allerede nævnt er antallet af rygere faldet meget i Danmark i de

sidste 15 år og er nu meget tættere på niveauet i de andre nordiske lande.

Danmark fortsætter med at gennemføre en række tobakskontrolpolitikker

og -programmer, herunder rygestopprogrammer, sundhedsadvarsler på

cigaretpakker, oplysningskampagner gennem massemedierne og høje

afgifter på tobaksvarer.

Danmark har også gennemført nationale strategier med henblik på

at fremme fysisk aktivitet og bedre ernæring og tackle den stigende

udbredelse af fedme og generelt fremme sundere adfærd.

Figur 11. Danmark har en af de laveste 30-dages dødelighedsrater efter hjerteanfald

30-dages dødelighedsrate efter indlæggelse for hjerteanfald

Køns- og aldersstandardiseret rate pr. 100 patienter på 45 år og derover

Nederlandene

Den Tjekkiske

Republik

Den Tjekkiske

Republik

Italien

Portugal

Det Forenede

Kongerige

Det Forenede

Kongerige

Luxembourg

Danmark

Finland

Spanien

Sverige

Italien

Danmark

Spanien

Sverige

Portugal

Finland

EU10

30-dages dødelighed efter indlæggelse for iskæmisk slagtilfælde

2005

2010

2015

Bemærk:

Denne indikator er baseret på patientdata. Treårigt gennemsnit for Luxembourg. EU-gennemsnittet er uvægtet.

Kilde:

OECD’s sundhedsstatistikker 2017.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Sundhedssystemets resultater .

Figur 12. Dødeligheden for kolorektal kræft er faldet, men er fortsat højere end EU-gennemsnittet

Aldersstandardiserede rater pr. 100 000 indbyggere

2011

2014

Grækenland

Luxembourg

Danmark

Slovenien

Tyskland

Nederlandene

Bulgarien

Det Forenede

Kongerige

Kilde:

Eurostats database.

Overdrevent alkoholforbrug og alkoholrelaterede dødsfald i Danmark

er langt højere end i de fleste andre EU-lande. Mere end 1 200

mennesker døde af undgåelige alkoholrelaterede sygdomme i Danmark

i 2014, og dette antal omfatter ikke personer, der døde som følge af

alkoholrelaterede ulykker eller vold.

BOKS 1.

DEN POLITISKE RAMME ”SUNDERE LIV FOR ALLE”

Et af de vigtigste mål med den danske forebyggelsespolitiske

ramme ”sundere liv for alle” fra 2014 er at nedbringe antallet af

personer med et skadeligt alkoholforbrug med en tredjedel. Staten

yder finansiel støtte til to partnerskaber for at bidrage til at nå

dette mål.

”Partnerskabet for en ansvarlig alkoholkultur” involverer

interessenter fra erhvervslivet (virksomheder, der fremstiller

drikkevarer, hoteller, restauranter, Dansk Erhverv og De Samvirkende

Købmænd) og fokuserer på overholdelsen af aldersgrænser for

salg af alkohol og på initiativer til ændring af alkoholkulturen

på værtshuse. ”Partnerskabet for unge og alkohol” involverer

kommuner og civilsamfundsorganisationer med det formål at

reducere alkoholforbruget blandt mindreårige ved at iværksætte

lokale aktiviteter for unge i samarbejde med de lokale myndigheder

og civilsamfundet (OECD, 2015).

Rumænien

5.2. TILGÆNGELIGHED

Dækningen er bred med et relativt lavt uopfyldt

behov for medicinsk behandling

Den danske befolkning er dækket af den offentlige sygesikringsordning,

som giver universel adgang til sundhedsydelser. Ifølge data fra EU-SILC-

undersøgelsen er det uopfyldte behov for lægebehandling på grund af

omkostninger, afstande og andre årsager i Danmark relativt lavt, idet

kun 1,3 % af befolkningen oplyser at have sådanne udækkede behov

sammenlignet med EU-gennemsnittet på 3,2 % (figur 13).

Den danske befolkning har adgang til en samlet

pakke af ydelser

Danskere med bopæl i Danmark har inden for rammerne af den

offentlige sygesikring ret til de fleste evidensbaserede behandlingsformer

og kliniske indgreb. Afgørelser om dækning af nye lægemidler er

relativt hurtige og tager mellem en og to måneder i Danmark.

Patientorganisationer repræsenteret ved sammenslutningen Danske

Patienter er involveret i afgørelser i det nyoprettede Medicinråd

ved at fremsætte anbefalinger vedrørende og prioriteringer af nye

farmaceutiske behandlinger. Borgerne har ret til at søge behandling

overalt i landet, hvis deres hjemregion ikke yder en tjeneste, der ydes

andre steder (i disse tilfælde skal hjemregionen dække udgifterne til

behandling).

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Slovakiet

Portugal

Kroatien

Frankrig

Letland

Litauen

Estland

Sverige

Spanien

Tjekkiet

Belgien

Ungarn

Østrig

Malta

Irland

Cypern

Finland

Italien

Polen

Danmark

. Sundhedssystemets resultater

Danmark

Figur 13. Folk i Danmark oplyser at have et lille

uopfyldt behov for medicinsk behandling

Høj indkomstkvintil

Estland

Grækenland

Rumænien

Letland

Polen

Italien

Bulgarien

Finland

Portugal

Litauen

Irland

Det Forenede

Kongerige

Ungarn

Belgien

Slovakiet

Kroatien

Cypern

Danmark

Frankrig

Sverige

Luxembourg

Tjekkiet

Malta

Spanien

Tyskland

Nederlandene

Slovenien

Østrig

% rapportering umæret medicinsk behov, 2015

Gennemsnit

Lav indkomstkvintil

3 045 DKK eller 400 EUR) og patienter med en lille personlige formue

(under 77 500 DKK eller 10 400 EUR) modtager 85 % refusion for alle

lægemidler (Commonwealth Fund, 2015). Kronisk syge patienter kan

modtage fuld godtgørelse (for udgifter på over 3 775 DKK eller 500 EUR).

Der findes også lofter for egenbetalingen for børn og behovsvurderede

sociale ydelser til ældre.

De fleste former for supplerende frivillig forsikring (for medicin og

tandpleje) ydes af en nonprofitorganisation, mens supplerende forsikring

(der dækker udvidet og hurtigere adgang til private udbydere) ofte har

form af en beskæftigelsesbetinget ydelse. Selv om 38 % af befolkningen

har disse former for supplerende dækning, udgør de kun 2 % af de

samlede sundhedsudgifter.

Folk i Danmark betaler ca. 14 % af deres sundhedsudgifter som

egenbetaling, mens resten overvejende dækkes af offentlige midler.

Denne egenbetaling af udgifterne har været relativt stabil i det seneste

årti og udgør ca. 2,6 % af husholdningernes forbrug, hvilket er tæt på EU-

gennemsnittet (2,3 %). Størstedelen af egenbetalingen går til tandpleje

(26 %), lægemidler (29 %) og kurative sundhedsydelser (30 %). På grund

af den lavere dækning for tandpleje er det uopfyldte behov for tandpleje

i Danmark større end for lægebehandling, idet 4 % af den danske

befolkning oplyste at have et uopfyldt behov for tandlægeundersøgelser

af økonomiske årsager i 2015, og denne andel var to gange større blandt

personer i den laveste indkomstkvintil (ca. 8 %).

Danmark har et stort antal fagfolk inden

for sundhedssektoren, men adgangen og

koordineringen af behandlingen kunne forbedres

Som skitseret i afsnit 4 har Danmark det højeste antal sygeplejersker i

forhold til indbyggertallet blandt EU-landene. Mens danskere med bopæl

i Danmark for øjeblikket kun oplever et lille uopfyldt behov for medicinsk

behandling, giver dette ”kompetencemiks” mulighed for at udvide

sygeplejerskernes ansvarsområde for bedre at imødekomme de stigende

og skiftende krav. Mange sygeplejersker arbejder med mere avancerede

opgaver under tilsyn af en læge efter et regelsæt, der er udarbejdet for at

udvide sygeplejerskernes ansvarsområde.

Alligevel er det usædvanligt, at læger og sygeplejersker bytter opgaver.

F.eks. har de danske sygeplejersker kun meget begrænset beføjelse

til at ordinere lægemidler – hvilket er almindelig praksis i flere andre

sundhedssystemer i EU (såsom i Holland for specialsygeplejersker

og i Storbrittanien og Irland for sygeplejersker med ret til at ordinere

lægemidler). Denne og andre mulige udvidelser af ansvarsområdet

vil kræve en revision af uddannelsesplanerne eller investering i

videregående uddannelse og kurser for sygeplejersker i Danmark, da den

danske betalingsordning for primær sundhedstjeneste åbner mulighed

for, at sygeplejersker kan udføre en række opgaver, som traditionelt

udføres af læger (OECD, 2017a).

Opsplitningen af behandlingen mellem forskellige udbydere nævnes

ofte som problematisk i Danmark. I et forsøg på at integrere indsatsen,

navnlig for patienter med en eller flere kroniske sygdomme, har nogle

Bemærk:

Oplysningerne vedrører uopfyldte behov for medicinsk undersøgelse eller

behandling på grund af omkostninger, afstand, der skal tilbagelægges, eller ventetider. Der

bør udvises forsigtighed ved sammenligningen af data mellem landene, da der er nogle

variationer i det benyttede undersøgelsesinstrument.

Kilde:

Eurostats database baseret på EU-SILC (2015-data).

Der blev for nylig bebudet et fælles initiativ fra staten og regionerne

med henblik på bedre at målrette og styrke præcisionsmedicin (personlig

medicin). Dette omfatter et projekt til indsamling og lagring af genetiske

oplysninger fra 100 000 personer og en finansieringspulje, der skal

muliggøre forskning i præcisionsmedicin.

Lofter til beskyttelse af sårbare grupper

Der kræves i varierende grad brugerbetaling for ambulante besøg hos

psykologer og fysioterapeuter samt for recepter, høreapparater og

tandpleje. Ambulante patienter med store årlige medicinudgifter (over

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Sundhedssystemets resultater .

kommuner oprettet ”sundhedshuse”, hvor almindelig lægepraksis og hertil

knyttet sundhedspersonale samt konsultationsbaserede specialtjenester

findes på ét sted. Det har hidtil ikke tilvejebragt dokumentation for

en bedre koordinering af behandlingen (OECD, 2017a). En tættere

koordinering mellem alment praktiserende læger, socialrådgivere og

leverandører af lokale behandlings- og plejetilbud ville være særlig

gunstig. Et ministerielt udvalg, der skal undersøge, hvordan man kan

styrke den primære sundhedspleje og forbedre koordineringen af plejen,

offentliggørde sine resultater i 2017.

har sandsynligvis medført tekniske effektivitetsgevinster (se afsnit 4).

Det danske sygehusvæsens relativt lille antal sengepladser og korte

gennemsnitlige indlæggelsestid har ikke resulteret i nogen mærkbar

forringelse af kvaliteten, hvilket tyder på, at det samlede sygehusvæsen

fungerer mere effektivt. Den fortsatte holdbarhed af denne årlige

finansielle nedskæring er dog begyndt at blive anfægtet.

Reduktionen i antallet af sengepladser lægger større pres på den

primære sundhedsindsats og indsaten i lokalmiljøet. Ved reformen i 2007

fik kommunerne ansvaret for langtidspleje- og behandling, rehabilitering

og folkesundhed. Generelt synes den primære sundhedstjeneste og

andre ikke-akutte sundhedsydelser i Danmark at fungere effektivt i

en situation med stigende behov. Andelen af patienter, der opsøgte

en akutmodtagelse på grund af manglende adgang til primær

sundhedstjeneste, var den laveste blandt EU-medlemsstaterne i

2011-2013 (figur 14). De potentielt undgåelige indlæggelsesrater for

hjertesvigt er lave, men der er plads til forbedringer for at mindske

indlæggelsesraten for andre kroniske sygdomme såsom astma og

kronisk obstruktiv lungesygdom, der er højere end EU-gennemsnittet.

Der er betydelige forskelle i potentielt undgåelige hospitalsindlæggelser

for kroniske lidelser mellem de danske regioner. F.eks. varierer de

standardiserede indlæggelsesrater for diabetes mellem regionerne

med en faktor 1,5, og undgåelige indlæggelser af personer over 65 år

mellem de danske kommuner varierer med en faktor 2 (fra mindre end

40 til over 90 pr. 1 000 indbyggere). Forsinkelser i udskrivninger fra

sygehuse varierer også betydeligt (OECD, 2017a). Dette tyder på, at der

er visse uberettigede forskelle i adgangen til og kvaliteten af primære

sundhedsydelser og post-akut indsats samt behov for større koordinering

mellem alle behandlingsniveauer.

5.3. TILPASNINGSEVNE

Til trods for øget pres på budgettet er den

langsigtede finanspolitiske bæredygtighed ikke

truet

Danmarks udgifter til sundhedsvæsenet er relativt høje, og størstedelen

finansieres med offentlige midler. En kombination af demografiske,

teknologiske og andre faktorer forventes at øge presset på budgettet

på mellemlangt og langt sigt. Men på grund af en overvejende positiv

budgetstilling og en række reformer og initiativer er der ikke blevet

identificeret nogen større risici for den finanspolitiske bæredygtighed

for Danmark, primært på grund af en gunstig budgetstilling (Europa-

Kommissionen og Udvalget for Økonomisk Politik, 2015).

Det danske sundhedsvæsen er generelt effektivt,

men der er forskelle på tværs af regioner og

behandlingsniveauer

Den aktivitetsbaserede finansiering med et krav til sygehusene om en

årlig produktivitetsstigning på 2 %, som blev indført for et årti siden,

Figur 14. Danskerne er mindst tilbøjelige til at henvende sig til en akutmodtagelse på grund af manglende adgang

til primær sundhedspleje

Slovenien

Portugal

Tyskland

Bulgarien

England

Estland

Tjekkiet

Litauen

Luxembourg

Danmark

Bemærk:

Der blev indsamlet data som led i QUALICOPC-undersøgelsen (kvaliteten af og udgifterne til primær sundhedspleje i Europa) mellem 2011 og 2013. Referencepopulationen er

andelen af personer, der opsøgte en akutmodtagelse i det foregående år.

Kilde:

van den Berg, van Loenen og Westert, 2016.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Nederlandene

Grækenland

Rumænien

Slovakiet

Letland

Spanien

Sverige

Belgien

Østrig

Malta

Polen

Finland

Ungarn

Cypern

Irland

Italien

EU-26

Danmark

. Sundhedssystemets resultater

Danmark

Figur 15. Det generiske markeds andel i Danmark er øget kraftigt i det seneste årti

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Danmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Det Forenede Kongerige

Kilde:

OECD Health Statistics 2017.

Det er også vigtigt at opretholde en passende balance mellem

behandling og forebyggelse. På et tidspunkt, hvor kroniske sygdomme

er i fremvækst, faldt aktiviteterne inden for sygdomsforebyggelse og

sundhedsfremme i den primære sundhedstjeneste med 36 % mellem

2006 og 2014 (OECD, 2017a).

Initiativer til kontrol af lægemiddeludgifter og

til fremme af relevante lægemiddelordinationer

har generelt været succesfulde

En række initiativer har været gennemført I Danmark for at kontrollere

væksten I lægemiddeludgifter, herunder priskontrol og fremme af brugen

af generiske præparater. Andelen af omfanget af generiske præparater er

øget fra mindre end 40% i 2007 til over 60% i 2015 (Figur 15).

Udgifterne per capita til lægemidler udenfor sygehus i Danmark var kun

1 674 kr. (eller 220 Euro) i 2015, lavere end i noget andet EU land. Andelen

af udgifter til lægemidler købt udenfor sygehus i forhold til de samlede

sundhedsudgifter faldt betydeligt (fra omkring 13% I 2000 til 10% i 2015)

– en andel, som er betydeligt lavere end det aktuelle EU gennemsnit på

17%. Dog er hospitalsudgifter til lægemidler øget i denne periode.

Kvaliteten af medicinudskrivninger er også forbedret de seneste år.

Danske alment praktiserende læger klarer sig godt i sammenligning

med andre, hvad angår udskrivning af kolesterolnedsættende medicin

til diabetespatienter med henblik på forebyggelse af kardio-vaskulære

sygdomme. Over 85% af disse patienter for udskrevet denne medicin,

som anbefalet i de kliniske retningslinher (Figur 16).

Danske alment praktiserende læger klarer sig også godt, hvad angår

brug af antibiotika, dog udskriver de dem hyppigere end de alment

praktiserende læger i Holland, Sverige og Tyskland (OECD, 2017c). En

ikke helt ubetydelig andel af denne lægemiddeludskrivning vurderes

som værende uberettiget. I en nylig OECD undersøgelse om indsats

vedrørende spild i sundhedsvæsenet rapporterede Danmark, at

behandling for øvre luftvejsinfektioner udgør 20% - 30% af det totale

antibiotikaforbrug. Brug af antibiotika ved øvre lutvejsinfektioner er ikke

anbefalet, eftersom det er potentielt skadeligt uden at indebære effektiv

behandling af infektionen. Det kan derudover også medvirke til resistens

overfor antibiotika, hvilket udgør en mere omfattende trussel imod

befolkningens sundhed (OECD, 2017a)

Det danske sundhedsvæsen kan opvise en

førsteklasses informationsinfrastruktur

Danmarks stærke informationsinfrastruktur muliggør bedre national

udveksling af elektroniske helbredsoplysninger. Danmark har et nationalt

elektronisk patientjournalsystem, der spænder over forskellige enheder

og sektorer. Selv om det ikke er et fuldt integreret system, og der findes

forskellige platforme på sygehuse og hos praktiserende læger, gør

standarderne for interoperabilitet det muligt at udveksle oplysninger

mellem disse. Danmark er blandt de førende lande, når det drejer sig om

at være parat til at anvende disse data sikkert med henblik på at forbedre

tjenesterne og systemforvaltningen (OECD, 2017b).

Med hensyn til indførelse af e-sundhed hos de praktiserende læger

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Sundhedssystemets resultater .

Figur 16. De fleste diabetespatienter får ordineret

kolesterolnedsættende medicin i Danmark

Slovenien

Portugal

Spanien

Irland

Danmark

Sverige

Estland

Nederlandene

Italien

Belgien

Finland

59.4

100

91.1

89.7

86.6

85.8

85.5

85.4

84.0

81.2

79.1

73.8

Traditionelt skulle regioner og kommuner udvikle en fælles sundhedsplan

hvert fjerde år, der omfattede alle forebyggende og kurative

sundhedsydelser. Disse blev styrket som led i 2007-reformen gennem

oprettelse af de centralt standardiserede aftaler om koordinering af

indsatsen, samt om forebyggelse og rehabilitering. Disse aftaler forvaltes

løbende af regionale rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra

regionerne og kommunerne samt private fagfolk i sundhedssektoren og

godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Instituttet for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS)

forvalter sikkerheds- og kvalitetsstandarder for privathospitaler

, den

primære sundhedstjeneste og apoteker. Disse standarder omfatter tre

kategorier, nemlig organisatoriske standarder (kvalitet, risikostyring,

hygiejne og personale), koordinering af behandlingen (patientinddragelse,

henvisninger og medicineringssikkerhed) og sygdomsspecifikke

standarder (retningslinjer og protokoller). Med de nationale kvalitetsmål,

der blev lanceret i 2016, blev der endvidere etableret en ramme

for forbedring af kvaliteten og effektiviteten af behandlingen i alle

sammenhænge. Disse omfatter særlige kvalitetsforbedringsteam, et

lederskabsprogram og initiativer til styrkelse af patienternes inddragelse

i behandlingen.

% of patienter med diabetes

Kilde:

OECD Health Statistics 2017 (data referer til 2015).

og på sygehusene ligger Danmark på henholdsvis førstepladsen

og fjerdepladsen i Europa (OECD, 2016). Nedlæggelsen af Dansk

AlmenMedicinsk Database (DAMD) i 2014 var et tilbageskridt, og den

danske informationsinfrastruktur mistede et vigtigt datasæt.

Styrket fokus på kvalitet og patientinddragelse

er opmuntrende

Det danske sundhedsvæsen har traditionelt været relativt decentraliseret

og haft ansvaret for akutbehandling, primær sundhedstjeneste og

folkesundhed fordelt på tre niveauer, nemlig det statslige, regionale og

kommunale niveau. Med strukturreformer i 2007 blev der indledt en ny

centraliseringsproces ved at reducere antallet af regioner fra 14 til 5 og

antallet af kommuner fra 275 til 98. Regionerne er primært ansvarlige for

levering af sundhedsydelser. Siden reformen har kommunerne ansvaret

for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, men der kan konstateres

stor variation i omfanget af investeringer.

Endvidere blev regionernes mulighed for at opkræve skatter fjernet,

og sundhedstjenesterne finansieres nu af de statslige og kommunale

myndigheder gennem en kombination af bloktilskud og aktivitetsbaseret

finansiering. Begrundelsen for de statslige og kommunale myndigheders

medfinansiering er at tilskynde til omkostningskontrol samt forebyggelse

og sundhedsfremme. Evalueringer af reformen i 2015 førte til visse

ændringer, men ved disse evalueringer så man ikke specifikt på

effektiviteten af den kommunale medfinansiering som et middel til at

reducere sygehusenes aktivitet (selv om sygehusenes aktivitet nu er

blandt de laveste i Europa) (afsnit 4).

11.

I 2015 blev akkrediteringen af offentlige sygehuse afskaffet til fordel for andre strategier

til fremme af kvalitetsforbedringer.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Danmark

. Hovedkonklusioner

Danmark

Hovedkonklusioner

Borgere med bopæl i Danmark har et godt helbred i

Det danske sundhedsvæsen har en førsteklasses

forhold til borgerne i de fleste andre EU-lande. Det danske

sundhedsvæsen er effektivt med hensyn til at forhindre

dødelighed af påvirkelige årsager såsom iskæmiske

hjertesygdomme og slagtilfælde. Letaliteten for patienter

med hjerteanfald er blandt de laveste i EU. Selv om

kræftscreening og femårsoverlevelse fremstår frelativt

positivt i sammenligning med andre lande, er dødeligheden

for livmoderhalskræft, brystkræft, kolorektal kræft og

lungekræft høj, hvilket til dels skyldes højere forekomst af disse

kræftformer.

De adfærdsmæssige risikofaktorer blandt danskerne er

informationsinfrastruktur. Dette omfatter et elektronisk

patientjournalsystem, der, selv om det ikke er fuldt integreret,

har en stor grad af interoperabilitet på tværs af enheder og

sektorer og anvendes af alle alment praktiserende læger.

Med hensyn til indførelse og anvendelse af e-sundhed inden

for hele den primære sundhedstjeneste og akutbehandling

er Danmark blandt de bedst placerede i EU. Danmark har en

veletableret række af sygdomsregistre. Nedlæggelsen af Dansk

AlmenMedicinsk Database (DAMD) i 2014 indebar imidlertid,

at den danske informationsinfrastruktur mistede et vigtigt

datasæt til fremme af kvalitet, intern læring og forbedring.

De vigtige reformer, der blevet påbegyndt i 2007, konsoliderer

overvejende gunstige. Antallet af rygere er faldet kraftigt i det

seneste årti, men alkoholforbruget blandt danske voksne og

unge er det højeste i EU. Andelen af alkoholrelaterede dødsfald

er højere end i de fleste andre EU-lande. De seneste initiativer

til at reducere omfanget af lejlighedsvist storforbrug af alkohol

i Danmark er en udvikling, der hilses velkommen. Andelen af

borgere, der oplyser at have et godt helbred, er høj, selv om der

er en kløft mellem de forskellige indkomstgrupper.

Det danske sundhedsvæsen er let tilgængeligt. Borgerne har

adgang til en omfattende pakke af medicinske teknologier

og indgreb. Der findes behovsvurderede lofter over og anden

beskyttelse mod for stor egenbetaling for lægebehandling.

Det uopfyldte behov for medicinsk behandling, som skyldes

økonomiske, geografiske eller andre årsager, er lille, men

omfanget af sundhedsydelser, som der gives afkald på,

er større for tandlægebehandling, navnlig i de lavere

indkomstgrupper.

Danmark bruger 10,3 % af sit BNP på sundhedsvæsenet, det

funktioner og ansvarsområder på de tre forvaltningsniveauer.

Et vigtigt mål er at forbedre koordineringen af behandling,

forebyggende indsats og rehabilitering. Reformerne

omfatter incitamenter til omkostningsbegrænsning, relevant

behandlingsindsats og folkesundhedspolitik med henblik på

at sikre fortsat gode resultater for sundhedssystemet og

befolkningens sundhed. På det seneste er der i de nationale

kvalitetsmål blevet fastlagt en ramme til forbedring af

behandlingen i alle enheder og sektorer. Betingelserne synes at

være opfyldt for, at personer med bopæl i Danmark fortsat kan

nyde godt af et velfungerende sundhedssystem.

sjettehøjeste tal i EU. Samlet set synes systemet at allokere og

anvende sine ressourcer effektivt. Begrænsningerne i antallet

af akutsengepladser og i den gennemsnitlige indlæggelsestid

i de sidste par år synes at være blevet opvejet af de ikke-

akutte behandlingssektorer, der fungerer godt. Danmark har

det største antal sygeplejersker i forhold til indbyggertallet

i EU, men hvis sygeplejerskerne udførte mere specialiserede

opgaver, kunne det forbedre effektiviteten i hele systemet

yderligere. Koordineringen af behandlingen og håndteringen

af kroniske sygdomme kan forbedres, da der kan konstateres

betydelige regionale forskelle i denne henseende.

STATE OF HEALTH IN THE EU: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL 2017 – DANMARK

Vigtigste kilder

OECD/EU (2016),

Health at a Glance: Europe 2016 – State of

Health in the EU Cycle,

OECD Publishing, Paris, http://dx.doi.

org/10.1787/9789264265592-en.

Olejaz, M. m.fl. (2012), ”Denmark: Health System Review”,

Health Systems in Transition

(Danmark: Gennemgang af

sundhedssystemet, Sundhedssystemer i overgang), Bind

14(2), s. 1-192.

Henvisninger

Commonwealth Fund (2015),

International Profiles of

health care systems: Denmark

(Internationale profiler af

sundhedssystemerne: Danmark).

Europa-Kommissionen (DG ECFIN) og Udvalget for Økonomisk

Politik (AWG) (2015), ”Rapport om befolkningens aldring

2015: økonomiske og budgetmæssige fremskrivninger for

de 28 EU-medlemsstater”,

European Economy 3,

Bruxelles,

maj.

IARC (2017), ”Cancer Screening in the European Union”

(Kræftscreening i Den Europæiske Union),

rapport om

gennemførelsen af Rådets henstilling om kræftscreening, maj

2017.

IHME (2016), ”Global Health Data Exchange” (Udveksling af

globale sundhedsoplysninger), Institute for Health Metrics

and Evaluation, findes på http://ghdx.healthdata.org/gbd-

results-tool.

OECD (2015), Tackling Harmful Alcohol Use: Economics and

Public Health Policy, OECD Publishing, Paris, http://dx.doi.

org/10.1787/9789264181069-en.

OECD (2017a), Primary Care in Denmark (Den primære

sundhedspleje i Danmark), OECD Publishing, Paris, http://

dx.doi.org/10.1787/9789264269453-en.

OECD (2017b), New Health Technologies: Managing Access,

Value and Sustainability, OECD Publishing, Paris, http://

dx.doi.org/10.1787/9789264266438-en.

OECD (2017c),

Health at a Glance 2017: OECD Indicators,

OECD

Publishing, Paris, http://dx.doi.org/10.1787/health_glance-

2017-en.

van den Berg, M.J., T. van Loenen og G. Westert (2016),

”Accessible and Continuous Primary Care May Help Reduce

Rates of Emergency Department Use. An International

Survey in 34 Countries” (Tilgængelig og fortsat primær

sundhedspleje kan bidrage til at mindske brug af

akutmodtagelser. En international undersøgelse i 34 lande),

Family Practice,

Bind 33(1), s. 42-50.

Liste over landeforkortelser

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Det Forenede

Kongerige

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

State of Health in the EU

National sundhedsprofil 2017

Landeprofilerne er et vigtigt led i Europa-Kommissionens

toårige cyklus vedrørende sundhedstilstanden i EU og

er resultatet af en fælles indsats fra Organisationen for

Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og

European

Observatory on Health Systems and Policies.

Denne serie af

landeprofiler er koordineret af Kommissionen og udarbejdet

med økonomisk støtte fra Den Europæiske Union.

De kortfattede, politisk relevante landeprofiler er baseret på

en gennemsigtig og konsistent metode, hvor der anvendes

både kvantitative og kvalitative data, men er fleksibelt

tilpasset situationen i den enkelte EU-medlemsstat. Målet er at

tilvejebringe et middel til gensidig læring og frivillig udveksling,

der støtter de bestræbelser, som medlemsstaterne udfolder i

forbindelse med deres evidensbaserede politikudformning.

Hver landeprofil indeholder en kort sammenfatning af:

sundhedstilstanden i landet

sundhedsdeterminanterne med fokus på adfærdsmæssige

risikofaktorer

sundhedssystemets organisationen

sundhedssystemets effektivitet, tilgængelighed og

tilpasningsevne

Dette er den første serie af toårige landeprofiler, der

offentliggøres i november 2017. Kommissionen er i færd med

at supplere de vigtigste resultater af disse landeprofiler med en

ledsagende rapport.

For yderligere oplysninger henvises til: ec.europa.eu/health/

state/summary

Denne publikation bedes citeret således:

OECD/European Observatory on Health Systems and Policies (2017),

Danmark: National sundhedsprofil 2017,

State of Health in the EU, OECD Publishing, Paris/European Observatory on Health Systems and Policies, Brussels.

http://dx.doi.org/10.1787/9789264285132-da

ISBN 9789264285132 (PDF)

Series: State of Health in the EU

ISSN 25227041 (online)

Note: In the event of any discrepancy between the original version of this work published in English and the translation,

only the text of the original work should be considered valid.

European

on Health Systems and Policies

a partnership hosted by WHO