Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1909680_0001.png
EN RAPPORT FRA
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE
KRISTIANIAGADE 12
2100 KØBENHAVN Ø
[email protected]
WWW.VIDENSRAAD.DK
FOREBYGGELSE AF
RYGNING BLANDT
BØRN OG UNGE.
HVAD VIRKER?
AF
JØRGEN VESTBO
CHARLOTTA PISINGER
LOTUS SOFIE BAST
DORTE GYRD-HANSEN
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0002.png
EN RAPPORT FRA
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE
KRISTIANIAGADE 12
2100 KØBENHAVN Ø
[email protected]
WWW.VIDENSRAAD.DK
FOREBYGGELSE AF
RYGNING BLANDT
BØRN OG UNGE.
HVAD VIRKER?
AF
JØRGEN VESTBO
CHARLOTTA PISINGER
LOTUS SOFIE BAST
DORTE GYRD-HANSEN
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0003.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING.
HVAD VIRKER?
Udarbejdet af
Jørgen Vestbo
Charlotta Pisinger
Lotus Sofie Bast
Dorte Gyrd-Hansen
Fagredaktion af
ISBN
Design
Publikationsår
1. udgave
Rapporten refereres
Vestbo J, Pisinger C, Bast L, Gyrd-Hansen D. Forebyggelse
af rygning blandt børn og unge. Hvad virker? København:
Vidensråd for Forebyggelse, 2018:1-124.
Rapporten kan frit downloades på
www.vidensraad.dk
Pernille Bendtsen
978-87-998156-8-5
B14
2018
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE ER ETABLERET AF
OG
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0004.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
FORORD
KOMMISSORIUM OG ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING
HOVEDKONKLUSION
1
INDLEDNING
1.1
BAGGRUND
1.2
FORMÅL
1.3
METODE
1.4
AFGRÆNSNING
1.5
RAPPORTENS OPBYGNING
7
9
11
15
16
16
16
16
16
2
RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
2.1
HVORFOR ER DET VIGTIGT AT FOREBYGGE RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE?
2.2
RYGNING SKADER UNGE ENDNU MERE, END DET SKADER VOKSNE
2.3
DANSKE BØRN OG UNGE RYGER MERE END BØRN OG UNGE I RESTEN AF NORDEN
2.4
DET GÅR BEDRE I GRUNDSKOLEN
2.5
SOCIAL ULIGHED I RYGNING STARTER TIDLIGT
2.6
DET STÅR SKIDT TIL PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE
2.7
DANMARK HAR RINGE TOBAKSFOREBYGGELSE
2.8
POTENTIALET FOR FOREBYGGELSE AF RYGNING
19
20
20
21
22
24
24
26
28
3
INDSATSER, DER VIRKER
4
INDSATSER, DER IKKE VIRKER
5
EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
5.1
SAMMENFATNING
5.2
OVERSIGT OVER EVIDENS OG EFFEKT
5.3
SKOLEBASEREDE PROGRAMMER
5.4
INDSATSER I HJEMMET
5.5
STATSLIGE INDSATSER – ÆNDRING AF RAMMERNE
REKLAMEFORBUD
ADVARSLER PÅ CIGARETPAKKER
GEMME TOBAK VÆK FRA HYLDERNE
NEUTRALE TOBAKSPAKKER
FOREBYGGELSESKAMPAGNER
5.6
KOMBINEREDE INDSATSER I SKOLE, HJEM OG LOKALSAMFUND
5.7
BRUG AF E-CIGARETTER TIL FOREBYGGELSE AF RYGNING
5.8
SUNDHEDSPROFESSIONELLES RÅDGIVNING TIL BØRN OG UNGE
33
37
41
42
42
43
49
50
53
53
54
54
55
56
57
57
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0005.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6
INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
6.1
X:IT – EN SUCCESFULD INDSATS I GRUNDSKOLEN
6.2
DEN ELEKTRONISKE MUSIKORGANISATION STRØMS ”NEJ TAK TIL TOBAK”
6.3
RØGFRI SKOLETID – EN SKANDINAVISK MODEL
6.4
DE NORDISKE ROLLEMODELLER
69
70
72
73
74
7
E-CIGARETTER, SNUS OG VANDPIBE
7.1
E-CIGARETTER
7.2
VANDPIBE
7.3
SNUS OG ANDEN RØGFRI TOBAK
81
82
82
84
8
FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER
8.1
RYGNINGENS STADIER
8.2
INDIVIDSPECIFIKKE ÅRSAGER TIL RYGNING
8.3
SOCIALE FAKTORER
8.4
SAMFUNDSMÆSSIGE FAKTORER
8.5
RYGESTOP HOS UNGE
89
90
91
92
93
94
9
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
10
HANDLEMULIGHEDER
10.1
STAT
10.2
KOMMUNER
10.3
GRUNDSKOLER
10.4
GYMNASIER
10.5
ERHVERVSUDDANNELSER
10.6
DETAILHANDLEN
10.7
SPORTSKLUBBER OG LIGNENDE
99
105
106
107
108
108
109
109
110
SUMMARY
ORDLISTE
APPENDIKS
113
117
121
4
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0008.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
FORORD
Hver femte 15-årige ryger enten dagligt eller
ugentligt. Det er for mange. Ingen unge burde
begynde at ryge, for rygning er den forebyggelige
enkeltfaktor, der har størst betydning for udvik-
ling af sygdom og død. Når vi ser på årene efter
grundskolen, er udfordringen endda endnu større.
På ungdomsuddannelserne ryger godt hver anden
lejlighedsvist eller dagligt. Andelen af unge, der
ryger, er markant højere i Danmark end i de øvrige
nordiske lande, og allerede i ungdomsårene ser
vi en tydelig social gradient i rygevaner, blandt
andet illustreret ved de høje rygeprævalenser på
erhvervsskoler.
Erfaringer fra andre lande viser, at andelen
af børn og unge, der begynder at ryge, kan
nedbringes betydeligt, hvis nationale og lokale
beslutningstagere har vilje og mod til at tage en
bred vifte af midler i brug. Regeringens mål om en
røgfri generation er et skridt i den rigtige retning.
Men ambitionen gør det ikke alene. Målet skal
følges op af effektive indsatser, hvis vi vil opleve en
røgfri generation i 2030. Det er derfor nødvendigt
at skabe klarhed over, hvad der virker, hvis det skal
lykkes at nå målet.
Vidensråd for Forebyggelse nedsatte derfor en
arbejdsgruppe bestående af danske eksperter på
området, og gennem en målrettet gennemgang af
den videnskabelige litteratur har den nu afdækket
de indsatser, der er mest effektfulde til forebyggel-
se af rygning blandt børn og unge.
Vi præsenterer her disse indsatser og håber
hermed at skabe øget viden hos sundhedsprofes-
sionelle og beslutningstagere om, hvad der virker,
hvis vi skal rygning til livs.
Morten Grønbæk
Formand for Vidensråd for Forebyggelse
7
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0010.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
KOMMISSORIUM OG ARBEJDSGRUPPENS
SAMMENSÆTNING
KOMMISSORIUM
Første skridt på vejen til at forebygge rygning
blandt børn og unge er at identificere og fremlæg-
ge den viden om effektive forebyggelsesindsatser,
der findes på området. Derfor har Vidensråd for
Forebyggelse nedsat en arbejdsgruppe, der vil
indsamle, sammenfatte og vurdere den nyeste
forskningsviden om, hvilke indsatser der bedst
muligt forebygger rygning blandt børn og unge i
Danmark. Den primære leverance vil være en te-
marapport, der præsenterer denne viden i en form,
der gør den særligt anvendelig som beslutnings-
grundlag og til politisk prioritering på alle niveauer.
Arbejdsgruppens hovedformål er at pege på
virksomme indsatser, der kan forebygge børn og
unges rygning. Herudover vil arbejdsgruppen vur-
dere, om der kan formuleres specifikke råd, der på
et evidensbaseret grundlag kan give anbefalinger
til stat, regioner, kommuner og skoler om, hvad der
kan gøres for at forebygge børn og unges rygning.
ARBEJDSGRUPPENS SAMMEN-
SÆTNING
Arbejdsgruppens formand er udpeget af for-
mandskabet for Vidensråd for Forebyggelse,
mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i
fællesskab af formanden for arbejdsgruppen og
formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse.
Arbejdsgruppens medlemmer er valgt på bag-
grund af deres faglige kompetencer inden for de
emner, som rapporten omhandler:
Jørgen Vestbo (arbejdsgruppens formand),
professor, University of Manchester og
Manchester University NHS Foundation Trust,
England
Charlotta Pisinger, professor, Center for Klinisk
Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg-Frede-
riksberg Hospital og Institut for Folkesundheds-
videnskab, Københavns Universitet
Lotus Sofie Bast, post.doc, ph.d., Statens Insti-
tut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Dorte Gyrd-Hansen, professor, ph.d., COHE-
RE Center for Sundhedsøkonomisk Forsk-
ning, Institut for Sundhedstjenesteforskning,
Syddansk Universitet
Ph.d. og sekretariatschef Pernille Bendtsen fra
Vidensråd for Forebyggelse har fungeret som
projektleder og fagredaktør for arbejdsgruppen.
Alle medlemmer i arbejdsgruppen har udfyldt
habilitetserklæringer til første arbejdsgruppemøde.
Arbejdsgruppen ønsker at takke:
Maja Kring Schjørring, Statens Institut for Fol-
kesundhed, for udarbejdelse af afsnit om Strøm
Mette Rasmussen, Statens Institut for Folke-
sundhed for levering af data fra Skolebørnsun-
dersøgelsen.
Følgegruppen bag projektet takkes for
kommentering af rapporten:
Niels Them Kjær, projektchef for tobaksfore-
byggelse, ph.d., Kræftens Bekæmpelse
Tine Curtis, leder, adjungeret professor, ph.d.,
Center for Forebyggelse i praksis, KL
Knud Juel, professor emeritus, Statens Institut
for Folkesundhed.
9
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0012.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
HOVEDKONKLUSION
Rygning blandt børn og unge
De allerfleste begynder at ryge som mindreårige.
Kun 9% af danske rygere begyndte at ryge efter
20-årsalderen. Problemet er fortsat stort – hver
dag begynder 40 danske børn og unge at ryge,
og på længere sigt vil ca. halvdelen af dem, der
fortsætter med at ryge, dø omkring ti år før tid på
grund af deres rygning.
Tidlig rygedebut fører til øget nikotinafhængighed,
stor risiko for at blive dagligryger som voksen samt
øget risiko for fysisk sygdom og for tidlig død.
Forebyggelse af rygning blandt unge er derfor den
forebyggende indsats, der kan reducere sygelighe-
den mest i Danmark.
Danmark halter klart bagefter mht. at forebygge
rygning blandt unge, hvis vi sammenligner os med
de andre nordiske lande. Vi har fx en fire gange så
høj andel af unge, der ryger dagligt, som man har
i Norge.
Indsatser, der virker
Litteraturgennemgangen har vist en vis variation i
evidensen bag og effekten af de mange afprøvede
forebyggelsestiltag. På baggrund af gennemgan-
gen kan vi pege på otte typer indsatser, som er
særligt virksomme til at forebygge rygestart blandt
børn og unge (se boks). Det drejer sig om: høj
pris på tobak, røgfri hjem, flerstrengede indsatser
i skolen, der fx kombinerer undervisning med en
forældreindsats og ændringer i skolemiljøet, rekla-
meforbud, forebyggelseskampagner, håndhævet
forbud mod salg af tobak til mindreårige, hånd-
hævet rygeforbud på skolens matrikel samt ung til
ung-indsatser.
→ FAKTABOKS 1
Anbefalede indsatser, der forebygger rygestart blandt børn og
unge (Se kapitel 3 og 5).
Stor effekt og stærk evidens
Høj pris på tobak
Stor effekt og moderat evidens
Røgfri hjem
Moderat effekt og stærk evidens
Flerstrengede indsatser i skolen
Moderat effekt og moderat evidens
Reklameforbud
Forebyggelseskampagner
Håndhævet forbud mod salg af tobak
til mindreårige
Håndhævet rygeforbud på skolens
matrikel
Ung til ung-indsatser
En kombination af alle ovennævnte indsatser kan
anbefales for effektivt at reducere antallet af unge
danskere, der begynder at ryge, og rapporten
uddyber disse med eksempler. Det er effektivt,
når indsatstyperne kombineres, og når der sættes
ind på flere niveauer samtidigt, fx i skoler og på
statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Foruden
de ovennævnte indsatser er der stor effekt af en
koordineret statslig tobaksforebyggelse, der mål-
rettet arbejder på at begrænse rygning generelt.
Det er derfor vigtigt at påpege, at der ikke findes
én simpel løsning til at forebygge rygning. Det er
11
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0013.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
HOVEDKONKLUSION
summen af indsatser, der har vist sig at have effekt
i de lande, der har haft større succes end Danmark
med rygeforebyggelse blandt børn og unge, og
her er staten en helt nødvendig aktør.
Hvis rygeforebyggelse blandt børn og unge
skal lykkes, er det nødvendigt med en langsigtet
strategi og en sundhedspolitik, der aktivt fokuserer
på området.
Indsatser, der ikke virker
Vi har også valgt at pege på indsatser, der ikke ser
ud til at virke (se boks). Vi bør undgå det, der poli-
tisk set kan virke tiltalende, men som ikke har effekt.
16-20-årige, der ryger, er fortsat høj. Allerede i den
tidlige ungdom ser vi en markant social ulighed
i rygevaner, hvilket afspejles senere i den højere
andel dagligrygere, der er på erhvervsskoler end på
gymnasier. Samtidig ses en stigende anvendelse af
andre nikotinholdige produkter som snus, skrå og
vandpibe. I de seneste år er brugen af e-cigaretter
blandt unge ligeledes steget.
Hvorfor ryger børn og unge?
Børn, der har forældre, søskende og/eller venner,
der er rygere, har stor risiko for selv at begynde
at ryge. Rapporten peger også på, at rygning i
rammerne uden for hjemmet, den sociale sammen-
hæng, hvori rygning finder sted, let tilgængelighed,
lav pris og ikke mindst påvirkningen fra tobaksindu-
strien betyder meget. Denne viden er afgørende
for at kunne gennemføre effektiv rygeforebyggelse
blandt børn og unge. Faktisk ønsker tre ud af fire
unge dagligrygere at holde op med at ryge.
Inspirationskataloget – positive erfaringer med
afsæt i evidensen
Vort inspirationskatalog er baseret på positive
erfaringer fra danske og udenlandske forsknings-
projekter og indsatser. En indsats rettet mod
tobaksindustriens indflydelse på en dansk musikfe-
stival (Strøm), et skolebaseret flerstrenget program
(X:IT), en skole med røgfri skoletid og erfaringer
fra andre nordiske lande med koordinerede indsat-
ser på flere niveauer (Norge og Island) er medtaget
for at vise nye veje og inspirere til nytænkning på
forebyggelsesområdet i Danmark. Ikke mindst
erfaringer fra Norge og Island er vigtige, da andelen
af unge rygere i disse lande er faldet markant som
følge af koordinerede flerstrengede indsatser på
statsligt niveau.
Som følge af en flerstrenget indsats på statsligt
niveau har Norge formået at reducere andelen
af unge der ryger dagligt med 85% i løbet af de
→ FAKTABOKS 2
Indsatser som ikke forebygger rygestart blandt børn og unge
(Se kapitel 3 og 5)
Stærk evidens og ingen effekt
Oplysningsbaseret undervisning i
skolen
Moderat evidens og ingen effekt
Ikkehåndhævet forbud mod salg af
tobak til mindreårige
Brug af e-cigaretter til rygefore-
byggelse
Udvikling i børn og unges rygevaner
I Danmark har vi set fremskridt, når det kommer til
rygning hos elever i grundskolen. Over de seneste
20 år er der sket et fald i andelen af 11-15-årige, som
har prøvet at ryge, og som ryger dagligt. Imidlertid
er der fortsat børn, der ryger jævnligt i grundsko-
len, og når vi ser på de første år efter grundskolen,
er der kommet mange nye rygere til. Andelen af
12
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0014.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
HOVEDKONKLUSION
seneste 12 år. Til sammenligning er der kun sket en
40% reduktion i Danmark i den tilsvarende periode.
De samfundsøkonomiske konsekvenser
af rygning
Rygere er mindre produktive på arbejdsmarkedet
end ikkerygere, flere går på førtidspension, de
har lavere livstidsindtægt og et højere forbrug
af sundhedsydelser og sociale ydelser, mens de
lever. Samlet set er der meget, der taler for en
intensiveret forebyggelsesindsats over for rygning
hos børn og unge.
Handlemuligheder
Vi giver til sidst i rapporten en liste over handlemu-
ligheder for forskellige aktører. I visse tilfælde er der
medtaget indsatser, som der endnu ikke foreligger
solid evidens for, da de er nye. Imidlertid er alle
baseret på tilgange, som har vist sig at have effekt.
Vi har i Danmark i de seneste år set en stagnation i
andelen af voksne rygere. Jo færre voksne,
der ryger, des færre børn og unge begynder at
ryge. Forudsætningen for, at tobaksforebyggelse
hos børn og unge kan lykkes, er derfor, at tobak-
sforebyggelse og støtte til rygestop målrettet
voksne samtidig intensiveres. Børn bør ikke være i
tvivl om, at den sociale norm er, at der ikke ryges.
Erfaringer fra andre lande samt litteratur-
gennemgangen peger på, at hverken foræl-
dre, skoler, butikker, festivaler eller politikere
alene kan løse problemet. Forebyggelse
af rygning er et fælles ansvar, hvor mange
parter skal inddrages. En nationalt koordi-
neret indsats med veldefinerede mål for,
hvad vi ønsker at opnå over hvor lang tid
– fx en halvering af andelen af unge rygere
på fem år – er forudsætningen. Et vigtigt
værktøj til at nå ambitiøse mål i løbet af kort
tid er lovgivning og en fælles målsætning.
13
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0016.png
1
INDLEDNING
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0017.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
1 INDLEDNING
1.1
BAGGRUND
Omkostningerne ved rygning er store, både for
samfundet og for de mange, der pådrager sig
tobaksrelaterede sygdomme. Jo yngre man er,
når man begynder at ryge, desto større er risikoen
for rygerelateret sygdom og tobaksafhængighed,
der gør det svært at holde op. Hver dag begynder
cirka 40 unge under 18 år at ryge, og de seneste
år er der set en stigning i unges rygning, hvilket er
foruroligende. Af denne grund diskuteres forebyg-
gelse af rygning blandt børn og unge i mange fora,
en diskussion, der ofte mere bæres af holdninger
end af viden.
Danmark har sammen med en række andre lande
underskrevet WHO’s Framework Convention on
Tobacco Control (FCTC), som forpligter landene
til en række tiltag for at begrænse tobaksrygning,
ikke mindst blandt børn og unge.
1.2
FORMÅL
Formålet med denne rapport er at præsentere den
eksisterende viden om forebyggelse af rygning
blandt børn og unge – kort sagt, hvad ser ud til at
virke, og hvad gør ikke. Rapporten vil forhåbentlig
kunne bruges som en rettesnor for, hvilke rygefore-
byggende indsatser det giver mening at satse på
fremadrettet.
1.3
METODE
relevante originale studier og de nyeste studier på
området. Den videnskabelige litteratur er fundet
gennem målrettede søgninger baseret på grup-
pens forudgående kendskab til emnet. Mængde
og kvalitet af tilgængelig litteratur varierer fra
område til område, og vi har for hvert område
vurderet, hvor overbevisende evidensen er, og
hvor stor effekt der er opnået. Denne vurdering er
opsummeret i figur 1 i kapitel 5. Hvert tiltag har ud
fra litteraturgennemgange fået tildelt fra en til tre
stjerner i forhold til effekt og evidens. Tre stjerner i
begge områder betyder, at tiltaget har stor effekt
og stærk evidens. Vurderingen er baseret på en
rapport fra de amerikanske sundhedsmyndigheder
fra 2012 samt videnskabelige artikler på området
og er udbygget på grundlag af en række faglige
drøftelser i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har i
hele projektforløbet haft for øje, at det skulle være
muligt at sammenligne og vurdere de inkluderede
rygeforebyggende indsatser med hinanden.
1.4
AFGRÆNSNING
Rapporten omhandler indsatser, der er målrettet
forebyggelse af rygning blandt børn og unge,
og medtager ikke forbyggende indsatser, der er
målrettet voksne, eller indsatser, der er målrettet
rygestop. Studierne inkluderer typisk børn fra ca.
11-årsalderen, teenagere og unge under 25 år, men
da aldersgruppen varierer fra studie til studie, er
der ikke sat en mere præcis aldersafgrænsning.
1.5
RAPPORTENS OPBYGNING
I denne rapport præsenteres en gennemgang af
den eksisterende evidens på området. Rappor-
ten er baseret på en kritisk gennemgang af den
videnskabelige litteratur om risikofaktorer for
rygning blandt børn og unge samt muligheder for
forebyggelse. Arbejdsgruppen har hovedsageligt
benyttet sig af eksisterende systematiske litteratur-
gennemgange, men har også inddraget de mest
Rapporten består af ti kapitler. I kapitel 1 og
2 gennemgås den væsentligste viden om
problemets omfang. I kapitel 3 og 4 har vi
prioriteret indsatser, der henholdsvis virker og
ikke virker. I kapitel 5 gennemgås evidensen for
forskellige interventioner, opdelt i skolebaserede,
familiebaserede og statslige indsatser. I kapitel 6
16
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0018.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
1 INDLEDNING
fremhæver vi seks positive eksempler fra praksis,
som alle indeholder nogle af de komponenter,
som har vist sig at have effekt i kapitel 5. I kapitel 7
beskrives kort unges brug af e-cigaretter, snus og
vandpibe, og i kapitel 8 gennemgås udviklingen
fra ikkeryger til dagligryger og risikofaktorer for
rygning beskrives. I kapitel 9 gennemgås de
samfundsøkonomiske konsekvenser af rygning,
og rapporten afsluttes med kapitel 10, hvor der
gives konkrete forslag til, hvordan vi forebygger
unges rygning på forskellige niveauer i samfundet.
Bagerst i rapporten er et engelsk resumé og en
ordliste, der indeholder korte forklaringer på en
række af de anvendte fagudtryk.
17
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0020.png
2
RYGNING BLANDT
BØRN OG UNGE
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0021.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
2.1
HVORFOR ER DET VIGTIGT AT
FOREBYGGE RYGNING BLANDT
BØRN OG UNGE?
Rygningens skadelige virkning har været kendt
længe (Wipfli et al, 2016). Rygning er i Danmark
relateret til 13.600 ekstra dødsfald pr. år, 96.000
tabte leveår og et tab i befolkningens samlede
middellevetid på mere end tre år (Eriksen et al,
2016). Rygning er således den mest betydende en-
keltfaktor for sygdom og død i Danmark. Jo tidlige-
re unge begynder at ryge, desto større risiko har de
for at ende som dagligrygere og for at blive syge
og dø før tid (Chassin et al, 1990). Tidlig rygedebut
fører også til større afhængighed og mindre chance
for at stoppe senere i livet (Pisinger et al, 2005).
Flere undersøgelser tyder på, at hvis man begynder
at ryge som meget ung, har man væsentlig højere
risiko for at få lungekræft, end hvis man starter som
voksen (Hymowitz, 2012; Sakata et al, 2012).
To undersøgelser, hvor man har set på danske
unges rygevaner, viser, at fire ud af fem rygere star-
tede med at ryge, da de var under 18 år (Epinion),
og kun 9% begyndte at ryge efter 20-årsalderen
(Sundhedsstyrelsen, 2016). Forebyggelse af ryg-
ning må derfor nødvendigvis dreje sig om forebyg-
gelse af rygning hos børn og unge. Og her går det
lige nu den gale vej. Blandt de 16-24-årige unge
er andelen af dagligrygere steget fra 14% til 15,6%
i perioden 2013-2017 (Danskernes Sundhed). Som
hos voksne er der også ulighed i rygning blandt de
unge (Rasmussen et al, 2015). Endvidere ser det
ud til, at børn og unge med lav socioøkonomisk
position har sværere ved at kvitte cigaretterne
igen, når først de er begyndt (Power et al, 2005).
2.2
RYGNING SKADER UNGE ENDNU
MERE, END DET SKADER VOKSNE
Rygning i barndommen og den tidlig ungdom
medfører helbredsproblemer som hoste, slimdan-
nelse og åndenød (U.S. Department of Health and
Human Services, 2012), nedsat vækst af lungerne
og nedsat maksimal lungefunktion, mere lungesyg-
dom og dårligere fysisk fitness/kondition. Desuden
viser studier, at jo tidligere børn og unge starter
med at ryge, desto større risiko har de for at blive
syge og dø af rygning senere (Hymowitz, 2012).
Børn og unge bliver meget hurtigt afhængige af
rygning, og en undersøgelse har vist, at størstede-
len af dem, der har prøvet at ryge helt ned til blot
én cigaret på et tidspunkt, vil blive dagligrygere
(Birge et al, 2017). Jo tidligere man begynder at
ryge, desto større afhængighed udvikles der, og
desto sværere er det at stoppe senere i livet (U.S.
Department of Health and Human Services, 2012).
Børn og unges umodne hjerner er meget følsomme
for nikotinens virkning. I en stor rapport konkluderes
det, at nikotin kan have skadelige lagtidskonse-
kvenser for hjernens udvikling (U.S. Department of
Jo flere voksne rygere, der er i samfundet,
desto flere unge vil begynde at ryge.
Derfor er det særlig vigtigt ikke kun at
fokusere på de unge, men på rygning og
rygestop generelt, når man vil forebygge
unges rygestart.
Unges rygevaner kan påvirkes meget hurtigt. Børn
og unge træffer ikke et velovervejet valg om at
begynde at ryge. De styres mere af impulser, for-
billeder, reklamer og tendenser i tiden. Det er de
voksnes ansvar at beskytte dem mod valg, der kan
få alvorlige konsekvenser for deres fremtidige liv
og sundhed. Fokus på rygning hos børn og unge er
stærkt baseret på børnemenneskerettigheder og
tankerne om child protection (Bekendtgørelse af
FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder).
20
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0022.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
Health and Human Services, 2012). En del studier
har vist dårligere indlæring hos unge rygere end
hos unge ikkerygere (Musso et al, 2007), og studier
af unge dyr, der har været udsat for nikotin, peger i
retning af en sandsynlig årsagssammenhæng mel-
lem rygning og nedsat kognitiv funktion (Bergstrom
et al, 2008). Flere studier viser også, at rygning
blandt børn og unge er forbundet med øget risiko
for udvikling af psykiske problemer/sygdomme som
angst, panikanfald, depression og opmærksom-
hedsforstyrrelser med hyperaktivitet og impulsivitet
(U.S. Department of Health and Human Services,
2012; Boden et al, 2010, Griesler et al, 2011; Jamal
et al, 2011; Moylan et al, 2012). Også her tyder
dyrestudier på en sandsynlig årsagssammenhæng
(Slawecki et al, 2003). Børn med psykiske proble-
mer og børn, der ikke klarer sig godt fagligt, er dog
mere tilbøjelige til at begynde at ryge end andre
børn, så sammenhængen synes at gå begge veje.
2.3
DANSKE BØRN OG UNGE RYGER
MERE END BØRN OG UNGE I RE-
STEN AF NORDEN
De andre nordiske lande har også tidligere haft
en høj andel af unge rygere, men stærke tiltag på
forebyggelsesområdet har båret frugt, og andelen
af unge rygere er nu meget lavere end i Danmark
(Figur 1).
Som eksempel har Norge haft en af de største
nedgange i andelen af unge rygere i Europa. På
bare 12 år er dagligrygning blandt de unge faldet
fra 23% til 3%. Der er således kun én ud af 33, der
ryger blandt de 16-24-årige i Norge mens der i
samme aldersgruppe er hele én ud af seks, der
ryger i Danmark.
→ FIGUR 1
Andelen af unge dagligrygere i Norge, Sverige, Island og Danmark (data fra 2016 og 2017) (SSB Statistikbanken; Guðmundsdóttir,
Nationella folkhälsoenkäten; Danskernes Sundhed).
NORGE,
ÅR
ISLAND,
ÅR
SVERIGE,
ÅR
DANMARK,
ÅR
21
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0023.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
→ FIGUR 2
Udviklingen i perioden 2002-2014 i andelen af 11-årige piger og drenge, der har prøvet at ryge (Rasmussen et al, 2015).
DRENGE
PIGER
ÅR
2.4
DET GÅR BEDRE I GRUNDSKOLEN
Tobaksforebyggelse i den danske grundskole har
været en succes. I 2002 havde 12% (15% blandt
drenge og 9% blandt piger) af de 11-årige i 5. klasse
prøvet at ryge (Figur 2). Tolv år senere var andelen
faldet til 2% (3% blandt drenge og 1% blandt
piger), og mens næsten hver femte af de 15-årige
9. klasse-elever røg dagligt i firserne, er det nu en
ud af tyve, der gør det (Figur 3). Der er dog stadig
18% af eleverne i 9. klasse, som ryger, hvis man
medregner både dagligrygere og lejlighedsvise
rygere, så der er fortsat rigelig plads til forbedring i
grundskolen (Rasmussen et al, 2015).
22
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0024.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
→ FIGUR 3
Den procentvise udvikling i andelen af 15-årige piger og drenge i 9. klasse, der røg dagligt i perioden 2002-2014 (Rasmussen et al, 2015).
DRENGE
PIGER
ÅR
Hvad er forklaringen på, at det går bedre i
grundskolen?
Der foreligger ingen undersøgelser af, hvad der har
virket i de danske grundskoler, men det er rimeligt
at antage, at følgende indsatser samlet set har haft
effekt: 1) håndhævelse af rygeforbud, 2) lærerne
må ikke ryge sammen med eleverne, 3) der er ikke
salg af cigaretter på skolen, og 4) mange skoler
har deltaget i rygeforebyggende programmer og
lavet forældreaftaler om alkohol- og rygepolitikker
til fester. Desuden kan flere ting have påvirket
den sociale norm for rygning hos børn, såsom at
forældre ikke længere ryger indendørs på samme
måde som tidligere, og indførelse af aldersgrænse
for salg af tobak med mere.
23
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0025.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
2.5
SOCIAL ULIGHED I RYGNING
STARTER TIDLIGT
Børnenes socioøkonomiske position har ekstremt
stor indflydelse på, om de begynder at ryge. Tal-
lene i figur 4 viser, at børn fra socialgruppe I-V har
nogenlunde samme risiko for at ryge dagligt, mens
risikoen er markant forøget for børn af forældre,
der er uden for arbejdsmarkedet – i denne gruppe
ryger knap hvert sjette barn. Det er ikke under-
søgt i dansk kontekst, hvorfor børn af forældre
uden for arbejdsmarkedet ryger i højere grad end
andre børn, men på baggrund af undersøgel-
ser fra udlandet må det formodes, at følgende
faktorer har betydning: Der er en højere andel af
rygere i familien, nemmere adgang til cigaretter,
mindre ”superviseret voksentid”, en mere positiv
social norm over for rygning, ingen rygeforbud i
hjemmet, flere familiemæssige problemer (enlige
forsørgere, misbrug, manglende omsorg) samt
dårligere trivsel og faglige præstationer i skolen.
En styrket indsats mod rygning i grundskolen bør
i høj grad koncentreres om børn fra familier, hvor
forældrene er uden for arbejdsmarkedet.
2.6
DET STÅR SKIDT TIL PÅ UNGDOMS-
UDDANNELSERNE
Mere end halvdelen af erhvervsskoleeleverne
og knap hver tredje gymnasieelev ryger dagligt
eller lejlighedsvis, og andelen stiger med alderen
(Bendtsen et al, 2015). Der er få undersøgelser,
hvor man har set på udviklingen i rygevaner blandt
unge i alderen 16-20 år. Nyere tal viser, at der
de seneste år er sket en svag stigning i andelen
af unge rygere (Epinion, Danskernes sundhed).
→ FIGUR 4
Den procentvise andel af dagligrygere blandt 15-årige, fordelt på socialgrupper (Rasmussen et al, 2015).
I
HØJESTE SOCIALGRUPPE
,
,
,
,
,
,
I
II
III
IV
V
VI UDENFOR
ARB. MARK.
SOCIALGRUPPE
24
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0026.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
→ FIGUR 5
Andelen af 17- og 18-årige drenge og piger, der ryger dagligt på gymnasierne og erhvervsuddannelserne, opdelt på alder
(Bendtsen et al, 2015).
GYNASIE
ERHVERVSUDDANNELSE
,
PIGER, MAKS.
ÅR
PIGER,
ÅR
DRENGE, MAKS.
ÅR
DRENGE,
ÅR
KØN, ALDER
Udfordringerne med rygeforebyggelse blandt
unge efter grundskolen er altså langtfra løst.
Hvis vi ser på dagligrygning er forskellen mellem
ungdomsuddannelserne massiv. Andelen af dag-
ligrygere er to til fire gange så høj på erhvervsuddan-
nelserne som i gymnasiet (Figur 5). Samtidig ryger
de unge dagligrygere på erhvervsuddannelserne
flere cigaretter – i gennemsnit mere end 15 cigaret-
ter dagligt – end dem på gymnasiet, der i gennem-
snit ryger ni cigaretter dagligt (Bendtsen et al, 2015).
Der er også forskel i rygevaner på tværs af landet. I
Region Hovedstaden er det således 15% af de unge
i gymnasiet, der er dagligrygere, mens kun knapt
10% af eleverne ryger dagligt i Region Nordjylland
og Region Syddanmark (Bendtsen et al, 2015).
Der er meget få data om rygning blandt unge,
som er gået ud af 9. klasse og endnu ikke har påbe-
gyndt en ungdomsuddannelse. I en undersøgelse
med godt tusind elever i 10. klasse er der påvist en
andel af dagligrygere på 18%, mens der er meget
få dagligrygere på efterskolernes 10. årgang (1,3%).
Samlet giver det 9,8% dagligrygere på 10. klas-
sesniveau (upublicerede tal fra projekt Trivsel på
trods, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet). Der mangler valide data fra produk-
tionsskoler, men vi formoder, at andelen af rygere
her minder mere om den på erhvervsskolerne end
den på gymnasierne.
25
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0027.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
Hvad er forklaringerne på, at det står så skidt
til på ungdomsuddannelser?
Mange af rygerne på ungdomsuddannelserne, og
især på erhvervsskolerne, er allerede rygere, når
de starter på uddannelsen (Andersen et al, 2016).
Ud over de personlige og familiemæssige faktorer
har rammerne og den sociale norm meget stor
betydning for, om de unge ryger.
Den største andel af rygerne på gymnasierne er
lejlighedsvise rygere, også kaldet ”festrygere”. I en
undersøgelse, der er gennemført på samtlige ung-
domsuddannelser samt de fleste 10. klasser i tre
kommuner i Nordsjælland, svarede de unge, der
røg en gang imellem, men ikke dagligt, at de røg,
når de drak alkohol, for at møde nye mennesker og
for at hygge og være sammen (Hermansen et al,
2015). Dette indikerer, at fest- og samværskulturen
er det, der bør fokuseres på, når rygning i gymnasi-
erne skal forebygges.
Den største andel af rygerne på erhvervsskolerne
er dagligrygere. De unge, der starter på erhvervs-
skole er gennemsnitligt ældre end gymnasieele-
verne, har oftere haft dårlig trivsel og/eller klaret
sig dårligt fagligt i grundskolen, og forældrene er
oftere kortuddannede.
Mangel på rygeforbud, manglende kontrol med
rygeregler, salg af tobak på uddannelsesstedet,
læreres opfordring til at holde ”rygepauser” og læ-
reres rygning sammen med eleverne må formodes
at være medvirkende årsager til den høje andel
rygere på erhvervsskolerne i Danmark.
Derudover har det sociale aspekt ved rygning
stor betydning for de unge. Da en stor andel af
eleverne er rygere, kan rygning være med til at
skabe en fællesskabsfølelse og sikre, at de unge har
noget at tage sig til i pauserne. På den måde kan
cigaretterne ud over at skabe nikotinafhængighed
også skabe en form for social afhængighed for de
unge. I den føromtalte undersøgelse fra nordsjæl-
landske ungdomsuddannelser svarede de unge,
der røg dagligt, at de vigtigste årsager til at ryge
var afhængighed, stress, problemer og angsten for
at blive tyk (Hermansen et al, 2015). Dette tyder
på, at man på erhvervsskolerne ud over at ændre
rammerne, så de ikke fremmer rygning, også bør
fokusere på at mindske afhængigheden (fremme
at de unge ryger færre cigaretter dagligt), give
støtte til rygestop og hjælpe de unge med deres
problemer og kropsopfattelse.
2.7
DANMARK HAR RINGE TOBAKS-
FOREBYGGELSE
Danmark har sammen med en række andre
lande underskrevet WHO’s rammekonvention
”Framework Convention on Tobacco Control”
(FCTC). Det betyder, at Danmark har forpligtet
sig til at arbejde med de mest effektive indsatser
til at begrænse tobaksrygning, ikke mindst blandt
børn og unge.
En nyligt udgivet rapport viser dog, at Danmark
langtfra lever op til forpligtelserne i rammekon-
ventionen (WHO 2018). På side 110 i kapitel 10
beskrives undersøgelsens konklusioner vedrørende
de væsentligste udfordringer i dansk tobaksfore-
byggelse og anbefalinger om tiltag.
Ifølge The Tobacco Control Scale, som er et værk-
tøj, der bruges til at bedømme, hvor omfattende
og effektiv tobaksforebyggelsen er i forskellige
lande, er Danmarks placering ikke imponerende.
Her lå Danmark i 2016 på en 23. plads ud af 35
lande (Joossens et al, 2017), bedømt ud fra seks
forskellige områder: pris på tobak, rygeforbud i det
offentlige rum, udgifter til forebyggelseskampag-
ner, reklameforbud, advarsler på tobakspakker og
støtte til rygestopbehandling. Det sætter Danmark
26
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0028.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
→ FIGUR 6
Oversigt over tobaksforebyggelse i europæiske lande
TILSTRÆKKELIG TOBAKSKONTROL
UTILSTRÆKKELIG TOBAKSKONTROL
i den tredjedel af de europæiske lande, der har
dårligst tobaksforebyggelse (Figur 6).
Figur 6 viser en oversigt over tobaksforebyggelse
i de europæiske lande i 2016 opdelt i blå og røde
lande. De blå lande er dem, der har opnået flest
point og dermed har bedst tobaksforebyggelse.
Røde lande er omvendt dem, der har færrest
point og dårligst tobaksforebyggelse. Danmark
er markeret med rødt som tegn på utilstrækkelig
tobaksforebyggelse. Selvom Danmark har en høj
andel af unge der ryger, gør vi altså ikke meget for
at forebygge rygning.
Et land kan maksimalt opnå 100 point inden for
de seks områder. Figur 7 viser Danmarks placering
27
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0029.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
→ FIGUR 7
Tobaksforebyggelsesskala i de europæiske lande i 2016 (Joossens et al, 2017).
ANTAL POINT DER KAN OPNÅS VED OPTIMAL FOREBYGGELSE
LAND DER KLARER SIG BEDST ANTAL POINT
DANMARK ANTAL POINT
ANTAL
POINT
STORBRITANIEN
STORBRITANIEN
ISLAND
IRLAND
STORBRITANIEN
STORBRITANIEN
TI
L
KA AN
M T
PA IRY
G G
N E
ER
M
RE AR
KL KE
AM TIN
EF GS
O
RB OG
UD
O R
FF YG
EN E
TL FO
IG RB
T UD
RU I
M
BA
K
A
TO DV
BA AR
KS SL
PA ER
KK PÅ
ER
TO
PR
IS
IF
T
UD
G
på de seks forskellige områder. De lyseblå søjler
illustrerer det maksimale antal point, som et land
kan opnå, de mørkeblå viser det land, der klarer
sig bedst, og de røde søjler viser det antal point,
Danmark har fået. Som det ses af figuren opnåede
Danmark samlet set 45 point i 2016. Top 5: Stor-
britannien (81 point), Irland (70 point), Island (69
point), Frankrig (64 point), Norge (63 point).
2.8
POTENTIALET FOR
FOREBYGGELSE AF RYGNING
En undersøgelse viser, at danskerne bakker mere
op om rygetiltag, der er målrettet børn og unge,
end om andre forebyggelsestiltag (Mandag
Morgen og TrygFonden, 2017). Et markant flertal
ønsker, at børn går en røgfri fremtid i møde. Tre
ud af fire danskere bakker op om forbud mod, at
tobaksindustrien giver bidrag til fx musikfestivaler
o.l., og hele 85% af danskerne bakker op om ideen
om en røgfri generation i 2030.
Det er en myte, at unge ikke ønsker at holde op
med at ryge. I alt ønsker 78% af dagligrygerne
på gymnasier og 73% på erhvervsuddannelser at
kvitte tobakken (Egan et al, 2017). Næsten seks ud
af ti af de 16-25-årige rygere, har forgæves prøvet
at stoppe med at ryge (Epinion).
28
RY
G
ES
TO
PB
E
ER
H
AN
D
LI
N
G
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0030.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
LITTERATURLISTE
1.
Andersen S, Stock C, Johansen C et al.
Effects of a settings-based intervention to
promote student wellbeing and reduce smo-
king in vocational schools: A non-randomized
controlled study. Social Science & Medicine
2016;161:195-203.
8.
Danskernes sundhed. SDU. http://www.dan-
skernessundhed.dk/ (7. mar. 2018)
9.
Egan KK, Pisinger VS, Christensen AI et al.
Rygevaner blandt gymnasie- og erhvervssko-
leelever. Statens institut for Folkesundhed,
Syddansk Universitet, 2017.
10.
Epinion for Kræftens bekæmpelse. Flere unge
ryger. https://www.cancer.dk/nyheder/flere-un-
ge-ryger/ (7. marts 2018).
11.
Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR et al.
Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer.
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet. København, 2016.
12.
Griesler PC, Hu MC, Schaffran C et al.
Comorbid psychiatric disorders and nicoti-
ne dependence in adolescence. Addiction
2011;106:1010-20.
13.
Guðmundsdóttir, M. L. https://vimeo.
com/203077567 - minute 08:01. University of
Reykjavík, Rannsóknir & Greining.
14.
Hermansen D. Jensen H, Jakobsen K et al,
red.Ungeprofilen 2015. Holbaek, Kalundborg
og Odsherred kommuner. Projekt Ung & Rus,
2015.
15.
Hymowitz N. Cigarette Smoking and Lung
Cancer: Pediatric Roots. Lung cancer int
2012;2012:790841.
16.
Jamal M, Does AJ, Penninx BW et al. Age
at smoking onset and the onset of depressi-
on and anxiety disorders. Nicotine Tob Res
2011;13:809-19
2.
Bendtsen P, Mikkelsen PS, Tolstrup JS, red.
Ungdomsprofilen 2014. København: Statens
Institut for Folkesundhed, Syddansk Universi-
tet, 2015.
3.
Bekendtgørelse af FN-konvention af 20.
november 1989 om Barnets Rettigheder.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.
aspx?id=60837) (16. jan 2018).
4.
Bergstrom HC, McDonald CG, French HT
et al. Continuous nicotine administration
produces selective, age-dependent structural
alteration of pyramidal neurons from prelimbic
cortex. Synapse (New York, NY) 2008;62:31-9.
5.
Birge M, Duffy S, Miler JA et al. What propor-
tion of people who try one cigarette become
daily smokers? A meta analysis of represen-
tative surveys. Nicotine Tob Res. 2017;4. Nov
(Epub ahead of print).
6.
Boden JM, Fergusson DM, Horwood LJ.
Cigarette smoking and depression: tests
of causal linkages using a longitudinal birth
cohort. Br J Psychiatry 2010;196:440-6.
7.
Chassin L, Presson CC, Sherman SJ et al. The
natural history of cigarette smoking: Predic-
ting young-adult smoking outcomes from
adolescent smoking patterns. Health Psychol
1990;9:701-16.
29
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0031.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE
17.
Joossens L, Raw M. The Tobacco Control
Scale 2016 in Europe. Brussels, Belgium, 2017.
18.
Mandag Morgen og TrygFonden. Mellem
broccoli og bajere - forebyggelse ifølge
danskerne. https://www.mm.dk/pdffiles/Broc-
coli_og_bajere_WEB.pdf (7. Marts. 2018).
19.
Moylan S, Jacka FN, Pasco JA et al. Cigarette
smoking, nicotine dependence and anxiety di-
sorders: a systematic review of population-ba-
sed, epidemiological studies. BMC medicine
2012;10:123.
20.
Musso F, Bettermann F, Vucurevic G et al.
Smoking impacts on prefrontal attentional net-
work function in young adult brains. Psychop-
harmacology (Berl) 2007;191:159-69.
21.
Nationella folkhälsoenkäten. Folkhälsomyn-
digheten. https://www.folkhalsomyndigheten.
se/folkhalsorapportering-statistik/statistikdata-
baser-och-visualisering/nationella-folkhalsoen-
katen/ (7. mar 2018)
22.
Pisinger C, Vestbo J, Borch-Johnsen K et al.
Smoking cessation intervention in a large ran-
domised population-based study. The Inter99
study. Prev Med 2005;40:285-92.
23.
Power C, Graham H, Due P et al. The
contribution of childhood and adult socioeco-
nomic position to adult obesity and smoking
behaviour: an international comparison. Int J
Epidemiol 2005;34:335-44.
24.
Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skole-
børnsundersøgelsen 2014. København: Statens
Institut for Folkesundhed, Syddansk Universi-
tet, 2015.
25.
Sakata R, McGale P, Grant EJ et al. Impact of
smoking on mortality and life expectancy in
Japanese smokers: a prospective cohort study.
BMJ 2012;345:e7093.
26.
Slawecki CJ, Gilder A, Roth J et al. Increased
anxiety-like behavior in adult rats exposed to
nicotine as adolescents. Pharmacol, biochem
behav 2003;75:355-61.
27.
Sundhedsstyrelsen. Danskernes rygevaner
2016. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livs-
stil/tobak/tal-og-fakta/danskernes-rygevaner/
danskernes-rygevaner-2016 (7. marts. 2018).
28.
Statistikkbanken. Statistisk sentralbyrå. https://
www.ssb.no/statistikkbanken (7. mar 2018)
29.
U.S. Department of Health and Human
Services. E-Cigarette use among youth and
young adults. A Report of the Surgeon Ge-
neral. Atlanta, GA: U.S. Centers for Disease
Control and Prevention, National Center
for Chronic Disease Prevention and Health
Promotion, Office on smoking and Health,
2016:1-298
30.
Wipfli H, Samet JM. One hundred years in the
making: The global tobacco epidemic. Annu
Rev Public Health 2016;37:149-66.
31.
World Health Organization. Capacity asses-
sment on the implementation of effective
tobacco control policies in Denmark. WHO
regional Office for Europe, København, 2018
30
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0034.png
3
INDSATSER, DER VIRKER
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0035.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
3 INDSATSER, DER VIRKER
I DETTE KAPITEL PEGER VI PÅ OTTE INDSATSER,
DER VIRKER. DE ER UDVALGT MED UDGANGS-
PUNKT I EVIDENSENS STYRKE OG INDSATSENS
EFFEKT (SE KAPITEL 5, KRITERIE: MINIMUM
MODERAT EVIDENS OG MODERAT EFFEKT),
MEN DER ER OGSÅ SKELET TIL NYE INITIATIVER
MED POTENTIALE TIL AT FOREBYGGE, AT UNGE
BEGYNDER AT RYGE.
Erfaringerne fra lande, hvor man succesfuldt har
sænket andelen af børn og unge, der ryger, viser, at
en stærk statslig tobaksforebyggelse kan forebyg-
ge rygestart blandt børn og unge, og at lovgivning
har været essentiel for succesen.
Der findes ikke én simpel, ”magisk” løsning. At
forebygge rygning blandt børn og unge kræver
indsatser på mange niveauer, hvor alle bidrager:
stat, regioner, kommuner, lokalsamfund, skoler
og andre uddannelsesinstitutioner, sportsklubber,
erhvervsliv, forældre samt de unge selv. Vi gen-
nemgår mere detaljeret, hvem der kan gøre hvad i
afsnittet ”Handlemuligheder” (se kapitel 10).
Vi har kun inkluderet indsatser, der er målrettet
børn og unge, men det må understreges, at evi-
densbaserede indsatser, der er målrettet voksnes
rygning, har stor indirekte effekt på børn og unges
rygning (White et al, 2011; Farrelly et al, 2014).
OTTE INDSATSER, DER VIRKER
Høj pris på tobak
En markant prisstigning er den mest effektive
indsats, og den påvirker børn og unge mere,
end den påvirker ældre. Vi anbefaler, at prisen
på tobak sættes op, så den kommer på niveau
med prisen i Norge og Island, dvs. 80-90 kr. for
en pakke cigaretter.
Flerstrengede indsatser i skolen
Veldesignede skoleprogrammer, hvor man
inkluderer flere elementer og fx arbejder med
både at styrke elevernes sociale kompetencer
generelt, træne dem til at forstå og modstå so-
cial påvirkning, inddrage forældrene og indføre
helt røgfrie rammer i skoletiden, forebygger
rygning.
Røgfri hjem
Rygeforbud i hjemmet indført af familierne
selv er et stærk middel til at forebygge, at børn
og unge begynder at ryge. Dette gælder også
børn og unge fra hjem, hvor forældrene er
rygere.
34
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0036.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
3 INDSATSER, DER VIRKER
Reklameforbud
Tobakspromovering har markant betydning
for børn og unges rygestart. Dette omfatter
også skjult markedsføring herunder promove-
ring af tobak på musikfestivaler, salgssteder,
cigaretpakker og sociale medier. Regulering og
forbud har effekt.
Forebyggelseskampagner
Veldesignede intensive mediekampagner kan
ændre den sociale norm og dermed forebyg-
ge rygestart hos børn og unge.
Håndhævet forbud mod salg af tobak til
mindreårige
Strikt håndhævelse af forbud er et effektivt
middel til at forebygge rygning hos børn og
unge. I Danmark håndhæves forbuddet p.t.
ikke.
Håndhævet rygeforbud på skolens matrikel
(udvides gerne til røgfri skoletid)
Rygeforbud i skolen forebygger, at børn og
unge begynder at ryge. Rygeforbud i skolen
bør udvides til at omfatte hele skoletiden og
ikke kun matriklen (røgfri skoletid). Røgfri sko-
letid er relativt nyt herhjemme, men er udbredt
i flere andre nordiske lande.
Ung til ung-indsatser
Via ung til ung-metoden og ved at være
rollemodeller for andre børn og unge kan unge
påvirke den sociale norm og gøre ikkerygning
attraktiv. Indsatserne kan foregå i fx skoler eller
klubber, men også på mere uformelle steder.
35
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0038.png
4
INDSATSER, DER IKKE
VIRKER
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0039.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
4 INDSATSER, DER IKKE VIRKER
DER ER INGEN GRUND TIL AT GENTAGE
FORTIDENS FEJL. I DET FØLGENDE KAPITEL PEGER
VI PÅ TRE INDSATSER, SOM INGEN EFFEKT HAR PÅ
AT FOREBYGGE, AT BØRN OG UNGE STARTER MED
AT RYGE.
INDSATSER, DER IKKE VIRKER
Ikkehåndhævet forbud mod salg af tobak
til mindreårige
Når loven om forbud mod salg til mindreårige
ikke håndhæves, har den ringe effekt. Danske
erfaringer bekræfter dette.
Oplysningsbaseret undervisning i skolen
Skoleprogrammer, der alene oplyser børn og
unge om skaden ved rygning, har ikke effekt
på deres rygestart og bør ikke anvendes som
en isoleret indsats.
Brug af e-cigaretter til forebyggelse af
rygning
E-cigaretbrug forebygger ikke rygning hos
børn og unge. Der foreligger efterhånden
mange studier, der entydigt viser, at unge
aldrigrygere, der damper e-cigaretter, tvært-
imod har øget risiko for at begynde at ryge
almindelige cigaretter.
38
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0042.png
5
EVIDENSEN BAG – HVAD
VIRKER, OG HVAD VIRKER
IKKE?
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0043.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
I DETTE KAPITEL SAMMENFATTES DEN EKSISTE-
RENDE VIDENSKABELIGE EVIDENS FOR EFFEKTEN
AF FORSKELLIGE INDSATSER MÅLRETTET BØRN
OG UNGES RYGNING. KAPITLET ER INDDELT
EFTER, OM INDSATSERNE ER FOREGÅET I SKOLE,
HJEM, LOKALSAMFUND ELLER PÅ STATSLIGT
NIVEAU.
5.1
SAMMENFATNING
Litteraturgennemgangen blev foretaget for at
vurdere, hvilke indsatser målrettet børn og unge
der har effekt til at forebygge unges rygestart i de
miljøer, som danner rammen om børn og unges
hverdag, det vil sige skole, hjem, lokalsamfund
og samfund. Gennemgangen har vist variation i
evidensen bag og effekten af de mange afprøvede
forebyggelsestiltag, men der foreligger generelt
god evidens på området.
og ændringer i skolemiljøet, viser moderat effekt
(to stjerner) og stærk evidens (tre stjerner).
Desuden er der moderat evidens (to stjerner)
for at et håndhævet forbud mod salg af tobak til
mindreårige, reklameforbud, intensive og veltil-
rettelagte forebyggelseskampagner, håndhævede
rygeforbud i skolen (røgfri skoletid), kompetence-
givende undervisning i skolen samt ung til ung-ind-
satser har moderat for at forebygge rygning blandt
børn og unge. Der ligger derfor også et forebyg-
gelsespotentiale i at udbrede disse indsatser.
Litteraturen viser yderligere, at der opnås større
effekt, når der er tale om kombinerede indsatser,
der sker på flere niveauer samtidig, så der sættes
simultant ind fra så mange fronter som muligt, og
indsatser i skole og hjem fx understøttes af ændrin-
ger på samfundsniveau.
5.2
OVERSIGT OVER EVIDENS OG
EFFEKT
Røgfrie hjem og koordineret statslig tobaksfore-
byggelse viser stor effekt og moderat evidens, og
begge indsatser har derfor også et stort potentiale
for at forebygge rygning blandt børn og unge.
Flerstrengede skolebaserede indsatser, der fx
kombinerer undervisning med en forældreindsats
Evidensen for rygeforebyggende indsatser er
systematisk gennemgået i 2012 i en rapport fra
de amerikanske sundhedsmyndigheder, og det er
denne rapport, der sammen med anden litteratur
danner udgangspunkt for følgende gennemgang
Høj pris er den mest effektive enkeltståen-
de indsats til forebyggelse af børn og unges
rygestart. Det er den eneste af de gennem-
gåede indsatser, som scorer tre stjerner for
både effekt og evidens, hvilket betyder, at
der er stærk evidens for en stor effekt.
42
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0044.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
af effekt og evidens (U.S. Department of Health
and Human Services, 2012). Arbejdsgruppen har
ikke foretaget en ny systematisk litteraturgennem-
gang, men der er gennemført en grundig opdate-
ring på området, og de vigtigste originale studier
er gennemgået. Se venligst appendiks 1, side 121,
for metodeovervejelser.
I tabel 1 er effekt og evidens for forskellige ryge-
forebyggende indsatser opsummeret. Hvert tiltag
har ud fra litteraturgennemgangen fået tildelt 1-3
stjerner for effekt og evidens. Tre stjerner i begge
områder betyder, at tiltaget har stor effekt og
stærk evidens.
Der findes ikke nogen standardiseret måde at
måle evidens og effekt på, da undersøgelserne
er af meget forskellig karakter, så oversigten er
en afspejling af den bedst tilgængelige viden om
rygeforebyggende indsatser blandt børn og unge.
5.3
SKOLEBASEREDE PROGRAMMER
Mange af de rygeforebyggende initiativer, der er
henvendt til børn og unge, formidles gennem sko-
len, da det er den arena, hvor man på tværs af køn,
etniske sammensætninger og sociale grupperinger
når ud til flest i de relevante aldersgrupper.
De følgende afsnit omhandler skolebaserede
indsatser til forebyggelse af rygning. Nogle af
dem er afprøvet som flerstrengede indsatser med
forskellige indsatselementer, og nogle er afprøvet
enkeltvis. Flerstrengede indsatser kan bestå af en
række forskellige kombinationer af elementer og
fx inkludere både undervisning af elever, forældre-
samarbejde og ændringer i rygeregler på skolen.
Den overordnede effekt af de flerstrengede ind-
satser beskrives først. Derefter beskrives den rene
effekt af hvert enkelt indsatselement. Vi anbefaler
klart en flerstrenget tilgang til rygeforebyggelse i
skolen, dog kan elementer, som har vist sig at være
virksomme enkeltvis, med fordel inddrages, således
at rygeforebyggelsen simultant sættes ind fra så
mange fronter som muligt.
43
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0045.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
→ TABEL 1
Oversigt over den videnskabelige evidens og effekt af forskellige indsatser til forebyggelse af børn og unges rygning, opdelt efter arena
INDSATS
HØJ PRIS PÅ TOBAK
HÅNDHÆVET RYGEFORBUD I DET OFFENTLIGE RUM
IKKEHÅNDHÆVET FORBUD MOD SALG AF TOBAK TIL MINDREÅRIGE
HÅNDHÆVET FORBUD MOD SALG AF TOBAK TIL MINDREÅRIGE
REKLAMEFORBUD
FOREBYGGELSESKAMPAGNER
ADVARSLER PÅ CIGARETPAKKER
GEMME TOBAK VÆK FRA HYLDERNE
NEUTRALE TOBAKSPAKKER
KOORDINERET STATSLIG TOBAKSFOREBYGGELSE
BRUG AF E-CIGARETTER TIL RYGEFOREBYGGELSE
FLERSTRENGEDE INDSATSER I SKOLEN
HÅNDHÆVET RYGEFORBUD PÅ SKOLENS MATRIKEL
HÅNDHÆVET RYGEFORBUD I SKOLETIDEN (RØGFRI SKOLETID)
OPLYSNINGSBASERET UNDERVISNING I SKOLEN
KOMPETENCEGIVENDE UNDERVISNING I SKOLEN
RØGFRI KLASSEKONKURRENCER
RØGFRI AFTALER
KOMBINEREDE INDSATSER I SKOLE, HJEM OG LOKALSAMFUND
UNG TIL UNG-INDSATSER
FAMILIEBASEREDE PROGRAMMER
RØGFRI HJEM
SUNDHEDSPROFESSIONELLES RÅDGIVNING TIL BØRN OG UNGE
EFFEKT
ccc
EVIDENS
ccc
c
cc
INGEN
cc
cc
cc
cc
cc
cc
cc
cc
c
cc
c
NYT
ccc
NYT
cc
INGEN
cc
cc
ccc
cc
cc
NYT
INGEN
cc
NYT
ccc
cc
c
c
cc
c
cc
cc
cc
cc
c
cc
ccc
cc
c
cc
Skala for vurdering af evidens og effekt er arbejdsgruppens bedste skøn baseret på den eksisterende evidens.
c
Lav evidens/beskeden effekt
Moderat evidens/moderat effekt
cc
ccc
Stærk evidens/stor effekt.
44
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0046.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
ARENA
STAT
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
REGION
KOMMUNE
HJEM
SKOLE
LOKALSAMFUND
SUNDHEDSPROF.
ERHVERVSLIV
S. I RAPPORT
50
51
52
52
×
×
×
×
×
×
×
53
55
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
53
54
54
56
57
46
48
48
46
47
47
47
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
×
56
49
49
50
×
57
45
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0047.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
FLERSTRENGEDE INDSATSER I SKOLEN
EFFEKT
EVIDENS
cc
ccc
fulde program. Analyserne viste endvidere, at der et år efter,
at programmet var afsluttet (fire år efter programmets start),
var signifikant færre rygere i alle tre interventionsgrupper end i
kontrolgruppen (Josendal et al, 2005).
Flerstrengede indsatser i skolen har mode-
rat effekt på at forebygge børn og unges
rygning, hvis de består af korrekt udvalgte
indsatser.
Nedenfor gennemgås enkeltstrengede indsatser,
der er afprøvet i skolebaserede programmer.
Nogle af disse er delelementer i de flerstrengede
skolebaserede programmer.
OPLYSNINGSBASERET UNDERVISNING
I SKOLEN
EFFEKT
EVIDENS
INGEN
ccc
Den største samlede undersøgelse af skoleba-
serede indsatser inkluderede næsten 150 lod-
trækningsstudier med deltagelse af knap en halv
million børn i hele den vestlige verden (Thomas et
al, 2013). Studier med størst effekt indeholder en
kombination af elementer, der: a) styrker elevernes
sociale kompetencer generelt og b) træner dem til
at forstå og modstå social påvirkning (lære at sige
nej til tobak) (Thomas et al, 2013). Desuden er der
størst effekt, når indsatserne er flerstrengede og
indeholder komponenter, som adresserer unges
rygning simultant fra flere sider, fx både kompeten-
cegivende undervisning, forældreinvolvering og
røgfrie omgivelser (Backinger et al, 2003; Thomas
& Perera, 2006).
Endvidere har flerstrengede indsatser i skolen
generelt større og mere vedvarende effekt, hvis
de implementeres i kombination med samtidige
familie-, massemedie- eller samfundsbaserede
indsatser (U.S. Department of Health and Human
Services, 2012).
Eksempel
I Norge testede man den multikomponente
intervention ”Vær Røyk Fri”, som bestod af et forebyggelses-
program med tilhørende lærerkursus og forældremateriale.
Målgruppen var elever i 7.-9. klasse. Programmet blev testet i
tre grupper: 1) hele programmet, 2) programmet minus foræl-
dremateriale, og 3) programmet minus lærerkursus versus en
kontrolgruppe. Den største effekt fandtes i gruppen, som fik det
Der er ingen effekt af kun at oplyse og øge
elevers viden om skaderne ved rygning.
Antagelsen bag oplysningsbaseret undervisning,
der udelukkende er baseret på information om
rygningens skadelige virkning, er, at viden i sig selv
skal få børn og unge til at stoppe med at ryge eller
helt holde sig fra rygning. Det ser dog ikke ud til
at have en effekt på den lange bane, og man har
kun i få studier været i stand til at påvise en mindre
effekt på kort sigt. Tilgangen var anvendt i en del
af de tidlige skolebaserede indsatser, men som
følge af den begrænsede effekt er der stort set
ingen nyere tiltag, der udelukkende er baseret på
information (Thomas et al, 2013; Backinger et al,
2003; Thomas et al, 2006).
Eksempel
I et større Cochranereview fandt man blot et
enkelt studie, som viste kortvarig effekt af informationsgivende
undervisning. I et hollandsk lodtrækningsforsøg med 26 skoler
gav man elever på 13 år tre lektioner baseret på bl.a. viden om
rygningens skadelige virkninger. Dette blev efterfulgt af et
klasseelement, hvor eleverne blev enige om ikke at starte med
at ryge i de kommende fem måneder. Baseret på målinger lige
46
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0048.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
efter interventionen var 9,6% af eleverne i interventionsgrup-
pen begyndt at ryge, mod 14,2% i kontrolgruppen. Et år efter
interventionens ophør var der ikke længere en signifikant forskel
på de to grupper (Crone et al, 2003).
RØGFRI KLASSEKONKURRENCER
EFFEKT
EVIDENS
c
c
KOMPETENCEGIVENDE
UNDERVISNING I SKOLEN
EFFEKT
EVIDENS
cc
cc
Udlovning af præmier til børn og unge ser
ud til at have lille eller ingen beskyttende
effekt på, om børn og unge begynder at
ryge.
Undervisning, som opbygger sociale kom-
petencer og fokuserer på social indflydelse,
kan være med til at forebygge rygestart.
Undervisning i skolen kan være med til at forhin-
dre, at børn og unge begynder at ryge, hvis den
er baseret på en tilgang, som opbygger elever-
nes sociale kompetencer og fokuserer på social
indflydelse (Thomas et al, 2015). Indsatser, hvor
man kombinerer de ovenstående tilgange, har vist
effekt både på kort (< 1 år) og lang sigt (> 1 år).
Gennemsnitlig har man fundet, at elever, som har
fået denne form for undervisning, har 12% lavere
risiko for at begynde at ryge end elever, som ikke
har fået undervisningen (Thomas et al, 2015).
Eksempel
Elever i 8. og 9. klasse i 52 hollandske skoler blev
ved lodtrækning fordelt i tre grupper. Interventionsgruppe 1
benyttede et undervisningsprogram, der skulle styrke evnen
til forstå og modstå social påvirkning. I interventionsgruppe 2
var der oveni lagt, at eleverne fik tre blade med ikkerygende
rollemodeller, der var imod rygning. Gruppe 3 var kontrol-
gruppe. Begge programmer bestod af fem lektioner a 45 min.
Signifikant størst effekt sås i interventionsgruppe 2, der oveni
undervisningen fik udleveret blade med ikkerygende rollemo-
deller. I denne gruppe var 9,7% begyndt at ryge efter halvandet
år mod 13,9% i gruppen, der fik undervisning uden blade, og
14,9% i kontrolgruppen, der ikke fik nogen intervention (Dijkstra
et al, 1999).
De første resultater af lodtrækningsstudier viste,
at der ikke var effekt af at udlove præmier til børn
og unge, der ikke starter med at ryge (Johnston et
al, 2012). I en nyere litteraturgennemgang baseret
på fem lodtrækningsstudier, er det dog blevet
anført, at der formodentlig er en ganske lille effekt
(Isensee & Hanewinkel, 2012).
Eksempel:
Smokefree Class Competition (SFC) blev
gennemført i 16 lande i Europa. Børn og unge i alderen 11-14 år
skulle forpligte sig til ikke at ryge i seks måneder. Hvis mere end
90% af klassen var røgfri, gik den videre til en lodtrækningskon-
kurrence mellem alle klasser, der havde opnået dette (n = 16.302
elever). Gevinsterne var små pengebeløb. Kun ét af studierne
viste effekt over længere tid (Isensee & Hanewinkel, 2012).
RØGFRI AFTALER
EFFEKT
EVIDENS
cc
c
Røgfri aftaler giver et tydeligt signal om
afstandtagen fra rygning og kan være et
skridt på vejen til at undgå, at børn og unge
starter med at ryge.
Røgfri aftaler er aftaler, som børn og unge indgår
med en forælder eller en anden voksen i deres
omgangskreds. Overordnet går tilgangen ud på,
47
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0049.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
at barnet eller den unge forpligter sig til at holde
sig røgfri i en angivet periode, mens den voksne
som oftest forpligter sig til at støtte op om denne
røgfrihed. Dette sikrer blandt andet, at den voksne
udtrykker en klar holdning om, at rygning er skade-
ligt, og den unge ikke må begynde at ryge, hvilket
er en af de faktorer, der har størst betydning for
børn og unges rygning. Røgfrie aftaler er blandt
andet afprøvet i Norge og Sverige (Josendal et al,
2005; Nilsson et al, 2006), ligesom det danske pro-
gram X:IT også inkluderer røgfri aftaler (Andersen
et al, 2014). Se beskrivelse af X:IT på side 70.
Røgfri aftaler kan kombineres med et konkurren-
ceelement for at forstærke effekten af dem.
Eksempel
I Sverige gennemførte man en indsats, hvor sko-
leelever i 7.-9. klasse skulle indgå i et partnerskab med en nær
voksen om at holde sig røgfri. Der blev indsamlet data en gang
årligt over syv år med et antal deltagere, der varierede mellem
1.350 og 1.600. Over perioden faldt andelen af rygere fra godt
16% til 9%, mens rygeprævalensen i baggrundsbefolkningen i
samme aldersgruppe forblev den samme (Nilsson et al, 2006).
for andre elever. Der vil derfor naturligt være
flere elever, der begynder at ryge på skoler, hvor
rygning forekommer som en synlig del af hverda-
gen. Håndhævelse synes at spille en vigtig rolle
for effekten (Lipperman-Kreda et al, 2009). På
baggrund af oplysninger fra 13-15-årige fra 43 lan-
de er det påvist, at der var signifikant færre elever,
der røg, i de lande, hvor rygeforbud i skolerne blev
håndhævet (Agaku et al, 2015).
Eksempel
Et studie med 14 skoler i Michigan, USA, viste, at to
faktorer havde størst betydning for lav forekomst af rygning på
skolen: 1) effektiv kommunikation om tobaksforebyggelse og
2) håndhævelse og straf ved overtrædelse af rygeforbud (Paek
et al, 2013).
HÅNDHÆVET RYGEFORBUD I
SKOLETIDEN – RØGFRI SKOLETID
EFFEKT
EVIDENS
NYT
NYT
HÅNDHÆVET RYGEFORBUD PÅ
SKOLENS MATRIKEL
EFFEKT
EVIDENS
cc
cc
Røgfri skoletid er en udvidelse af rygefor-
bud i skolen, og det har vist nogen effekt
på forebyggelse af børn og unges rygning.
Der findes ingen større evidensbaserede
evalueringer af røgfri skoletid endnu, men
observationelle studier ser lovende ud.
Håndhævede og klare rygeforbud på sko-
len mindsker andelen af elever, der ryger.
Skoler, hvor man har klare regler for, at der ikke må
ryges på matriklen, og hvor man håndhæver disse
regler, har færre elever, der ryger, end skoler, hvor
man ikke har en tobakspolitik eller ikke håndhæver
den (Adams et al, 2009; Paek et al, 2013; Kumar
et al, 2005; Terry & Zhang, 2016; Hamilton et
al, 2003). Dette skyldes blandt andet, at lærere
og elever, der ryger, fungerer som rollemodeller
Røgfri skoletid er en udvidelse af punktet ovenfor
som vedrører ”røgfri matrikel”. Røgfri skoletid
betyder, at eleverne slet ikke må ryge i den tid, de
er i skole. Hverken på eller uden for skolens om-
råde. Helst skal røgfriheden også omfatte skolens
personale og besøgende på skolen, således at
eleverne slet ikke oplever røg i løbet af skoledagen.
I 2014 indførte man i Norge ”røgfri skoletid” i både
kommunale og private børnehaver, grundskoler
og på ungdomsuddannelser som gymnasier,
produktionsskoler o.l. (Helsedirektoratet - Skoler).
48
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0050.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
Tiltaget inkluderede også forbud mod at bruge
snus og gjaldt også for elever over 18 år og for
skolepersonalet. Der er generelt stærk opbakning
til forbuddet fra befolkningen i Norge, også blandt
rygerne. Blandt norske unge er rygeprævalensen
markant lavere end blandt danske unge. I Sverige
har man ikke et nationalt forbud, men mange kom-
muner har indført ”røgfri skoletid” (Tobaksfakta),
ligesom man i nogle danske kommuner har indført
det. Samtidig er nogle danske grundskoler (X:IT)
og ungdomsuddannelser (Kræftens Bekæmpelse
– ungdomsuddannelser) godt i gang. Da ”røgfri
skoletid” er et forholdsvist nyt begreb, findes der
endnu ingen større evidensbaserede evaluerin-
ger af at indføre det, men baseret på viden om
effekten af strikte rygeregler og de nuværende
erfaringer med ”røgfri skoletid”, virker det som et
meget lovende indsatsområde.
Eksempel:
SUNDskolen i Nykøbing Falster, Danmark.
Indsatsen gennemgås i afsnit om røgfri skoletid, side 73 (Røgfri
skoletid i grundskolen).
unge påvirker andre unge. Baseret på en metaana-
lyse af ti studier af ung til ung-interventioner med i
alt næsten 14.000 unge fandt man en reduktion af
rygning på 12% i interventionsgruppen sammenlig-
net med kontrolgruppen (MacArthur et al, 2016).
Ung til ung-indsatser kan med fordel inddrages
som et element i en flerstrenget skolebaseret ind-
sats, men også anvendes som en indsats i sig selv
andre steder, hvor de unge opholder sig.
Eksempel
I England og Wales kørte man et 10-ugers forløb for
12-13-årige med uformelle samtaler mellem unge rollemodeller
og unge i samme aldersgruppe. Her fandt man lavere risiko for
rygning inden for den seneste uge i interventionsgruppen end
i kontrolgruppen lige efter interventionen, samt efter hhv. et og
to år (Campbell et al, 2008).
5.4
INDSATSER I HJEMMET
Det følgende afsnit omhandler indsatser i hjemmet.
Forældrene har meget stor indflydelse på, om deres
børn begynder at ryge. At vise omsorg og engage-
ment i barnets/den unges liv og være tydelig om, at
barnet eller den unge ikke må ryge, samt at indføre
rygeforbud indendørs i hjemmet forebygger børn
og unges rygning. Optimalt bør forældrene ikke
ryge, da de er rollemodeller for deres børn.
FAMILIEBASEREDE PROGRAMMER
EFFEKT
EVIDENS
c
cc
UNG TIL UNG-INDSATSER
EFFEKT
EVIDENS
cc
cc
Indsatser, som leveres fra ung til ung, kan
have en forebyggende effekt på, om unge
begynder at ryge.
Ung til ung-metoden går ud på, at det er unge
selv, der leverer indsatsen til deres jævnaldrende.
Tankegangen er, at unge fungerer som rollemo-
deller for andre unge. Indsatserne kan foregå i
formelle såvel som uformelle rammer, fx skoler,
klubber, centre, gader og andre steder, hvor de
unge opholder sig. Typisk foregår det gennem vi-
densdeling og deling af værdier eller adfærd, hvor
Familieinterventioner af høj kvalitet og in-
tensitet synes at forebygge børn og unges
rygning, men effekten er lille. Virksomme
elementer er bl.a. styrkelse af forældres
opdragelsesevner, færdighedstræning
for børn og unge og hjemmeopgaver for
forældre.
49
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0051.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
En metaanalyse af en række lodtrækningsstudier
har vist, at familiebaserede interventioner kan
have positiv effekt på forebyggelse af børn og
unges rygning, selvom effekten ser ud til at være
ganske lille, og nogle indsatser ikke har vist effekt
(Hiemstra et al, 2014). Evidensen er stærkest for
programmer af høj intensitet. Effekten og evi-
densen er uafhængig af, om der også indgår et
skolebaseret program. Desuden er der set effekt
af programmer, der fremmer familiens trivsel og
opmuntrer til ”autoritativ” opdragelse, det vil sige,
at forældrene viser stor interesse og omsorg for
barnet, men også sætter klare regler (Thomas et
al, 2015). Det anbefales, at interventionen målret-
tes børn og unge, der er i høj risiko for rygestart.
Eksempel
(ét af de positive eksempler, hvor interventionen
havde effekt): I en lodtrækningsundersøgelse fik 371 forældre
tilsendt vejledning i fem kerneaktiviteter samt nyhedsbreve
m.m. i tre måneder. Formålet med disse aktiviteter var at
forebygge, at deres børn begyndte at ryge. Kontrolgruppen
(405 forældre) modtog kun fakta om rygning. Ved interview tre
år efter, da børnene gik i 6. klasse, var det mere end dobbelt så
sandsynligt, at børnene i kontrolgruppen var begyndt at ryge,
som at børnene i interventionsgruppen var. Der var taget højde
for forældrenes uddannelse samt forældrenes og bedste vens
rygning m.m. (Jackson & Dickinson, 2006).
Eksempel:
En finsk undersøgelse med over 6.500 unge i
alderen 11-18 år viste, at ca. 58% af hjemmene havde strikt
rygeforbud, 27% havde delvist rygeforbud, og 4% havde intet
rygeforbud (10% vidste ikke om der var rygeoforbud). Analy-
serne viste, at sandsynligheden for, at barnet eller den unge var
dagligryger var 14 gange så stor, hvis der ikke var rygeforbud,
som hvis der var strikt rygeforbud i hjemmet. I analyserne var
der taget højde for forældrenes rygning, socioøkonomiske
forskelle og hvor ”streng” forældrenes opdragelse var (Rainio &
Rimpela, 2008).
5.5
STATSLIGE INDSATSER – ÆNDRING
AF RAMMERNE
I dette afsnit gennemgås de strukturelle rammers
betydning for unges rygning. Evidensen viser, at
høje priser på tobak har meget stor effekt på unges
rygning. Forbud mod marketing, svær adgang til
tobak, forebyggelseskampagner, ændring af den
sociale norm, så rygning ikke er attraktiv, og andre
ændringer af statslige indsatser bidrager til at
mindske rygning hos børn og unge.
HØJ PRIS PÅ TOBAK
EFFEKT
EVIDENS
ccc
ccc
RØGFRIE HJEM
EFFEKT
EVIDENS
ccc
cc
Høj pris på tobak forebygger effektivt
rygning blandt børn og unge.
Røgfrie hjem har signifikant effekt på, om børn og
unge selv bliver rygere. Når forældrene indfører,
at der ikke må ryges indenfor i hjemmet, øger det
sandsynligheden for, at barnet ikke begynder at
ryge (Klein et al, 2009; Gorini et al, 2016; Goldade
et al, 2012; Albers et al, 2008; Rainio & Rimpela,
2008). Den forebyggende effekt er også fundet
i hjem, hvor forældrene selv er rygere, men går
udenfor og ryger (Gorini et al, 2016).
Høj pris på tobak er den indsats, der har størst
effekt på forebyggelse af rygning hos børn og
unge (U.S. Department of Health and Human
Services, 2012). Jo yngre man er, desto større
er effekten af høj pris. Både fordi de yngste er
de mest prisfølsomme, og fordi de er mindre
tobaksafhængige (Harris & Chan, 1999) (Franz,
2008).
50
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0052.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
Mange årtiers forskning har vist, at høje tobaks-
priser beskytter børn og unge mod at begynde
at ryge og kan hjælpe dem til at holde op med at
ryge (Lantz et al, 2000; Liang et al, 2003; Ding,
2005; Forster et al, 2007; Chaloupka et al, 2011;
White et al, 2011; Wilson et al, 2012; Nikaj &
Chaloupka, 2014; van Hasselt et al, 2015; Kostova
et al, 2016; U.S. Department of Health and
Human Services, 2012). Det er blevet vurderet,
at en prisstigning på 10% vil give et fald på 15% i
cigaretforbruget hos børn og unge (Ding, 2005).
Der mangler solid evidens for betydningen af
mindstepriser på cigaretpakker (McLaughlin et
al, 2014; Golden et al, 2016; Golden et al, 2016),
men vi ved, at discountcigaretter vinder frem, og
at børn og unge vælger de allerbilligste cigaretter
på markedet, hvorved effekten af en prisøgning
forsvinder (Franz, 2008). Nedsat pris ser ud til at
medføre, at flere børn og unge begynder at ryge
(Zhang et al, 2006).
Eksempel
En stor amerikansk undersøgelse viste, at det i de
stater, der havde den højeste pris på tobak, var 20% mindre
sandsynligt, at børn og unge begyndte at eksperimentere med
rygning, end i de stater, der havde den laveste pris på tobak
(Thomson et al, 2004). Forskellen var signifikant, også når der
blev taget højde for en række forskelle mellem individer (fx om
vennerne røg) og stater (fx grad af fattigdom).
→ FIGUR 8
Sammenhæng over tid mellem pris på tobak og unges rygning i USA.
ANDEL UNGE, DER RYGER
PAKKE PRIS, JUSTERET FOR INFLATION
PRIS
.
,
.
,
.
.
.
.
,
.
,
.
.
ÅR
51
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0053.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
HÅNDHÆVET RYGEFORBUD I DET
OFFENTLIGE RUM
EFFEKT
EVIDENS
c
cc
IKKEHÅNDHÆVET FORBUD MOD
SALG AF TOBAK TIL MINDREÅRIGE
EFFEKT
EVIDENS
INGEN
cc
Rygeforbud i det offentlige rum forebyg-
ger rygning blandt børn og unge. Det er
dog afgørende for effekten, at forbuddet
håndhæves.
Aldersgrænser for salg af tobak uden
håndhævelse af loven har ingen effekt på
unges rygning.
Flere undersøgelser har vist, at et statsligt eller
håndhævet lokalt forbud mod rygning i det offent-
lige rum (restauranter, barer, skoler og arbejdsplad-
ser) kan forebygge, at børn og unge begynder at
ryge (Forster et al, 2007; Siegel et al, 2008; Shang,
2015; Song et al, 2015; (U.S. Department of Health
and Human Services, 2012). I nogle lande, men
ikke alle, er der set fald i voksnes rygning efter ind-
førelse af rygeforbud i offentlige rum (indført for
at beskytte ikkerygere mod passiv rygning) (Frazer
et al, 2016). Statslige og lokale rygeforbud har
desuden den afsmittende effekt, at flere voksne
(både rygere og ikkerygere) indfører rygeforbud
i hjemmet (Farkas et al, 2000; Mons et al, 2013;
Nazar et al, 2014), og rygeforbud i hjemmet fore-
bygger rygning hos unge (se afsnit 5.4).
Eksempel
I en undersøgelse fulgte man næsten 2.200 unge
under 17 år i flere hundrede amerikanske lokalsamfund i fire år.
I de lokalsamfund, der havde et strikt rygeforbud på restauran-
ter (før national lovgivning blev indført), var det 40% mindre
sandsynligt, at de unge gik fra eksperimenterende rygning
til etableret rygning end i de stater, der ikke havde et sådant
rygeforbud (Siegel et al, 2008). Der var ingen effekt af delvise
rygeforbud.
I Danmark er det forbudt at sælge tobak til min-
dreårige under 18 år. Nogle stater i USA har ind-
ført en højere aldersgrænse på 21 år, da ekstremt få
begynder at ryge efter denne alder. Flere meta-
analyser har vist, at indførelse af aldersgrænser i sig
selv ikke har nogen betydning for unges rygning,
hvis loven ikke håndhæves (Sundh & Hagquist
2007; DiFranza 2012; Kuipers et al, 2017).
Eksempel
I 19 EU-lande indsamlede man data om næsten
100.000 unge på 15-16 år i 2007 og 2011. Man fandt ingen effekt
på rygeprævalensen af indførelse af forbud mod salg af tobak til
unge, når forbuddet ikke blev håndhævet (Kuipers et al, 2007).
HÅNDHÆVET FORBUD MOD SALG AF
TOBAK TIL MINDREÅRIGE
EFFEKT
EVIDENS
cc
cc
Håndhævet forbud mod salg af tobak til
mindreårige ser ud til at mindske rygning
hos unge.
Håndhævelse af forbud mod salg af tobak til børn
og unge ser ud til at have nogen effekt (Stead &
Lancaster, 2005; Botello-Harbaum et al, 2009;
DiFranza, 2012; Spivak & Monnat, 2015). Unge,
der oplever, at det er svært at få fat i cigaretter,
52
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0054.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
begynder sjældnere at ryge end unge, der nemt
kan få fat i cigaretter (Gilpin et al, 2004). Aktiv
håndhævelse med statsligt koordinerede uanmeld-
te kontroller ser ud til at mindske ulovligt salg af
tobak til børn og unge (Howard et al, 2001; DiF-
ranza, 2005). Indsatser, der har til formål at forklare
tobakssælgere vigtigheden af at undlade at sælge
til mindreårige, har vist sig at være mindre effektive
på langt sigt end håndhævelse af forbud (Stead &
Lancaster, 2005).
Eksempel
I stater i USA med streng håndhævelse og over-
holdelse af aldersgrænse for salg af tobak til mindreårige har
man signifikant lavere rygeprævalens blandt unge end i stater,
hvor aldersgrænsen for salg ikke håndhæves (DiFranza et al,
2009). Omkring en femtedel af reduktionen i sandsynligheden
for rygestart blandt unge kunne tilskrives, at butikkerne i højere
grad overholdt forbud mod salg af tobak til mindreårige. Der
var i analyserne taget højde for statslige forskelle i pris på tobak,
mediekampagner og rygeforbud.
segrupper på sociale medier og sponsorering af
fx musikfestivaler (se afsnit 6.2), lokkende tobaks-
udstilling i butikker og attraktive tobakspakker. Ni
procent af dem, som aldrig har røget før, debuterer
som rygere, mens de er til festival (Rasmussen,
2016). Skjult reklame kan være at sørge for, at
billeder af rygende unge trykkes på invitationer,
at honorere dj’s, der ryger på scenen, at have
iøjnefaldende udsalgssteder som fx charmerende
køretøjer med store skilte (Rasmussen, 2016).
Eksempel
Avancerede analyser af tidsserier af data fra 1955
til 2002 i USA viste, at de mest strikte forbud, bl.a. forbud mod
indendørs tobaksreklamer, reducerede rygning blandt børn og
unge (Iwasaki et al, 2006).
ADVARSLER PÅ CIGARETPAKKER
EFFEKT
EVIDENS
cc
c
REKLAMEFORBUD
EFFEKT
EVIDENS
cc
cc
Advarsler på cigaretpakker ser ud til at
forebygge rygestart blandt børn og unge.
Effekten ser ud til at øges ved brug af
stærke billeder og større advarsler.
Omfattende reklameforbud mindsker
tobaksforbrug hos børn og unge.
Der er evidens for, at børn og unge, der ofte ud-
sættes for film eller reklamer, hvor rygning indgår,
hyppigere begynder at ryge end børn og unge, der
ikke har set disse film og reklamer (Wellman et al.
2006). Omvendt har omfattende reklameforbud
vist sig at forebygge rygning blandt børn og unge
(Quentin et al, 2007). I Danmark er der forbud
mod reklamer for tobak. Tobaksindustrien omgår
dog disse forbud ved skjult reklamering fx i trailers
for film, der viser rygende skuespillere (Healton
et al, 2006), tobaksvenlige videoer eller interes-
Advarsler på tobakspakker er primært målret-
tet voksne rygere, men børn og unge synes, at
advarslerne gør rygning mindre attraktivt (Enviro-
nics RGL, 2006; Goodall & Appiah, 2008). I et
engelsk studie oplyste 90% af unge ikke-rygere,
at advarslerne på tobakspakkerne havde fået dem
til at fravælge rygning (Moodie C et al, 2009). I
andre lande har mellem en femtedel og to-tred-
jedele af unge ikkerygere oplyst, at advarsler på
pakkerne har hjulpet til ikke at begynde at ryge
(Environics RGL, 2007; Shanahan & Elliot 2009).
Store billedadvarsler på tobakspakker er forbundet
med øget viden om helbredsskade (Peterson et al,
2010) samt øget motivation til rygestop og flere
53
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0055.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
rygestopforsøg, og selvom effekten er bedst
undersøgt hos voksne, ser det også ud til at gælde
børn og unge (Hammond, 2011; Alaouie et al,
2015).
Skjulte tobaksvarer ser ud til at hindre, at
børn og unge fristes til at begynde at ryge
eller får tilbagefald efter rygestop. Tilta-
get er nyt, og evidensen er derfor fortsat
sparsom.
data fra 130 lande (der blev taget højde for talrige
faktorer som landenes tobaksforebyggelsestiltag,
advarsler på tobakspakker, pris på tobak, støtte
til rygestop m.m.) konkluderedes det, at forbud
mod synlig udstilling af tobaksvarer var forbundet
med signifikant mindre rygning hos børn og unge
(Shang et al, 2015).
Eksempel:
I 2012 lovgav man i New Zealand om, at al tobak
skulle gemmes væk og ikke måtte være synlig i butikkerne. På
baggrund af spørgeskemaundersøgelser, der blev gentaget over
flere år med 14-15-årige, fandt man, at de unges eksperimente-
ren med rygning faldt signifikant i perioden efter forbud mod
Eksempel
I et studie fra Libanon blev over 1.400 skoleelever
og 1.200 universitetsstuderende sat til at vurdere forskellige ad-
varselstyper. Billedadvarsler blev opfattet som meget stærkere
end tekster og påvirkede både intention om ikke at begynde
at ryge og motivation til at holde op. Tekst med økonomiske
konsekvenser af rygning blev også betragtet som stærkt moti-
verende for ikke at begynde at ryge (Alaouie et al, 2015).
synlige tobaksvarer fra 23% til 17%, daglig/jævnlig rygning fra
13% til 9% og påbegyndt rygning inden for et år fra 13% til 11%.
NEUTRALE TOBAKSPAKKER
EFFEKT
EVIDENS
NYT
NYT
GEMME TOBAK VÆK FRA HYLDERNE
EFFEKT
EVIDENS
cc
c
Børn og unge har større sandsynlighed for at
begynde at ryge, hvis de ofte udsættes for synet
af udstillede tobaksvarer (Robertson et al, 2016;
Shadel et al, 2015), og det samme gælder rygere,
der er holdt op. De ”lokkes” ganske enkelt til
tilbagefald, når de udsættes for synlige tobaksva-
rer, mens de står og venter på at betale ved kassen
(Siahpush et al, 2016; Nonnemaker et al, 2016). I
flere lande, deriblandt Norge, Irland og Storbritan-
nien, har man indført, at tobaksvarer skal skjules,
og i EU's nye tobaksdirektiv opfordres medlems-
landene til at gøre dette. Indførelsen af forbud
mod synlig udstilling af tobaksvarer i New Zealand
blev fulgt af en signifikant reduktion i unges
eksperimenteren med rygning og påbegyndelse
af rygning (Edwards et al, 2017). På baggrund af
Neutrale og kedelige cigaretpakker med
store advarselsbilleder forhindrer tobaksin-
dustrien i at lave lokkende cigaretpakker
og begrænser dermed producenternes
mulighed for at bruge cigaretpakken som
reklame. Indsatsen har medført stigning
i alder for rygedebut. Tiltaget er nyt, og
evidensen er fortsat sparsom.
Unge er ekstremt følsomme for branding og
reklamer (Hammond et al, 2013). Tobaksindustrien
har længe designet tobakspakker, så de appellerer
til børn og unge (Legacy Tobacco 1970), som fx
kan få opfattelsen af, at cigaretten har mere fyldig
smag, er mildere og sundere (Lempert & Glantz,
2017; White et al, 2012) eller mere slankende
(Doxey & Hammond, 2011). Neutrale tobakspak-
ker, eller såkaldte standardiserede reklamefri pak-
ker, er kedelige og holdt i en grønlig/grålig farve.
54
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0056.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
Billedadvarslerne fylder det meste af pakken, og
navnet på cigaretten står med meget små bogsta-
ver. Tobaksfirmaet kan derfor ikke benytte farver,
logoer og brands – de kan fx ikke markedsføre
lyserøde, elegante slanke tobakspakker målrettet
helt unge piger. Indsatsen er ny og kun evalueret
i Australien, hvor implementeringen af neutrale
tobakspakker har vist positive resultater med
signifikant fald i rygning (Australian Government,
2016). Unge bakker i høj grad op om neutrale
tobakspakker (Dunlop et al, 2016). Tiltaget er også
indført i Frankrig, Storbritannien, Norge og Irland
og indføres i bl.a. New Zealand og Ungarn i løbet
af 2018. Omkring 20 andre lande drøfter snarlig
implementering.
Eksempel
En undersøgelse fra Australien viser, at debutalder
for at have røget den første hele cigaret er steget fra 15,4 år til
15,9 år fra 2010 til 2013, hvilket tidsmæssigt er samme periode,
som neutrale tobakspakker blev indført i (Australian Govern-
ment 2016).
(Davis et al, 2007; Emery et al, 2005; Farrelly et
al, 2009; Solomon et al, 2009; Meshack et al,
2004; White et al, 2008; Pechmann & Reibling,
2000). Der er nogen evidens for, at kampagner
kan forebygge, at børn og unge begynder at ryge.
Der er gennemført over 80 studier, men kun syv
var designet, så det var muligt at vurdere effekten
(Brinn et al, 2010).
Det ser ud til, at jo mere børn og unge udsættes
for forebyggelseskampagner i medierne, desto
mindre ryger de. Effektive kampagner skal have
solid teoretisk basis, være intensive, gentages
hyppigt, indeholde klare budskaber samt have den
rette emotionelle tone og tiltrækkende format for
at have effekt (U.S. Department of Health and Hu-
man Services, 2012; Pechmann & Reibling, 2000;
Brinn et al, 2010; Pechmann & Reibling, 2000).
Børn og unge husker kampagner bedre, når de er
baseret på personlige beretninger om konsekven-
ser af rygning, når de er overraskende, eller når der
benyttes stærke billeder og lyd (Allen et al, 2015).
Desuden er det centralt, at tobaksindustrien ikke
står bag kampagnerne. Det er fundet, at sponsore-
rede kampagner fra tobaksindustrien ingen effekt
har på unges rygning (Wakefield et al, 2006; Far-
relly et al, 2009; Mandel et al, 2006). Industriens
interne dokumenter viser, at kampagnerne bruges
som et middel til at forhale tobaksforebyggelses-
stramninger og få gode relationer til beslutningsta-
gerne (Assunta & Chapman, 2004).
Eksempel
”Truth”-kampagnen i USA udstillede tobaksindu-
striens løgne og advarede unge mod at blive ført bag lyset af
tobaksindustrien. Flere undersøgelser har vist, at kampagnen
påvirkede unges holdninger til, viden om og intention om at
begynde at ryge på en positivt forbyggende måde (Cowell et
FOREBYGGELSESKAMPAGNER
EFFEKT
EVIDENS
cc
cc
Veldesignede intensive kampagner kan
være en effektiv måde at ændre den socia-
le norm på og dermed forebygge rygestart
hos børn og unge.
Kampagner mod rygning finansieret af
tobaksindustrien har ingen effekt på unges
rygevaner.
Når børn og unge udsættes for antirygebudska-
ber, især i massemedierne, kan det medføre en
ændring i deres holdning til og viden om rygning
og dermed mindske deres tilbøjelighed til at ryge
al, 2009; Richardson et al, 2010; Sly et al, 2001). En national stik-
prøve med 50.000 elever i 8.-12. klasse i alle stater i USA blev
spurgt om rygevaner i perioden 1997-2002. Dagligrygning faldt
fra 25% til 18% i perioden. ”Truth”-kampagnen havde medført
55
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0057.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
et accelereret fald i unges rygeprævalens, selv når der var taget
højde for fx øget pris på tobak og investering i tobaksforebyg-
gelsesprogrammer i forskellige stater. Jo mere udsat de unge
var for kampagnen, desto mindre røg de. ”Truth”-kampagnen
blev anslået at være årsag til ca. 22% af reduktionen i rygning
blandt unge i perioden (Farrelly et al, 2005).
Eksempel
33 stater i USA blev sammenlignet. Der blev
udfærdiget en score (fordelt på ni områder, hvor man bedømte,
hvor svært det er for unge at få fat på tobak) til vurdering af,
hvor stærk statslig tobaksforebyggelse der var i hver stat. Jo
KOORDINERET STATSLIG TOBAKS-
FOREBYGGELSE
EFFEKT
EVIDENS
ccc
cc
Der er nogen evidens for, at kombinerede
indsatser i skole, hjem og lokalsamfund har
effekt på forebyggelse af børn og unges
rygning.
mere strikt den statslige tobaksforebyggelse var, desto lavere
Koordineret tobaksforebyggelse, helst
understøttet af indsatser på andre niveauer,
medfører reduceret rygeprævalens hos
børn og unge.
var andelen af unge, der røg. Man fandt også, at man i stater
med høj indkomst fra produktion af tobak begrænsede effekten
af tobaksforebyggelse på unges rygning (Luke et al, 2000).
5.6
KOMBINEREDE INDSATSER I
SKOLE, HJEM OG LOKALSAMFUND
Indsatser, der er målrettet voksnes rygning, har
også høj effekt på unges rygning (White et al; 2011;
Farrelly et al, 2014). Desuden viser en række stu-
dier, at rygeforebyggende indsatser, hvor man har
økonomi til at gennemføre både mediekampagner
og lokalsamfundsindsatser m.m., har stor sandsyn-
lighed for at lykkes (Wakefield & Chaloupka, 2000;
Farrelly et al, 2014; White et al, 2008).Skolebasere-
de programmer er de mest benyttede til forebyg-
gelse af børn og unges rygning, men hvis børn
og unge efter skoletid går ud i et samfund med
mange rygere, hvor rygning er den sociale norm,
og tobak er billig og nemt tilgængeligt, er indsat-
sen forgæves (Wakefield & Chaloupka, 2000).
Der er tiltagende evidens for, at individorienterede
indsatser, der er målrettet børn og unge og kombi-
neres med statslige indsatser som rygeforbud, har
effekt på unges rygning (Wakefield & Chaloupka,
2000; Luke et al, 2000; Huang et al, 2013).
EFFEKT
EVIDENS
cc
cc
I et Cochranereview med 25 lodtrækningsstudier
fandt man, at der var nogen evidens for at sætte
flere typer indsatser i gang samtidig. Disse indsatser
kunne være en kombination af: skolebaserede pro-
grammer, medieinitiativer, organisationsinitiativer,
forældre-, ungdoms- og lokalsamfundsinddragelse,
antirygekonkurrencer m.m. (Carson et al, 2011).
Studierne og indsatserne var meget forskellige – fx
var nogle kun designet til forebyggelse af rygestart,
mens man i andre havde større fokus på rygestop.
Effekten er vanskelig at måle, da området er kom-
plekst, og der er mange konkurrerende effekter.
Eksempel:
I Oregon indførte fire små lokalsamfund rene
skolebaserede indsatser, mens fire andre lokalsamfund indførte
en række indsatser på fire områder: a) medier, b) ungdoms-
antirygeaktiviteter, c) familiekommunikation om rygning og
d) mindskning af unges adgang til køb af tobak. Efter et år
var der signifikant færre unge, der røg, i lokalsamfund med
56
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0058.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
flere koordinerede indsatser end i lokalsamfund med rene
skolebaserede indsatser. Effekten var langvarig, målt efter tre år
(Biglan et al, 2000).
Denne signifikant øgede sandsynlighed bestod, efter at der var
korrigeret for mange andre faktorer, der øger unges risiko for at
begynde at ryge.
5.7
BRUG AF E-CIGARETTER TIL
FOREBYGGELSE AF RYGNING
EFFEKT
EVIDENS
KAN ØGE RYGNING
cc
5.8
SUNDHEDSPROFESSIONELLES
RÅDGIVNING TIL BØRN OG UNGE
EFFEKT
EVIDENS
c
cc
Brug af e-cigaretter ser ud til at øge
risikoen for, at børn og unge begynder at
ryge.
Der er fortalere for, at brug af e-cigaretter beskyt-
ter unge mod rygning af traditionelle cigaretter.
En metaanalyse baseret på over 17.000 børn og
unge viser dog, at aldrigrygende børn og unge, der
bruger e-cigaretter (brugt inden for de seneste 30
dage), har mere end tre gange så stor sandsynlig-
hed for at begynde at ryge ved opfølgning over tid
end dem, der ikke bruger e-cigaretter (selv når der
var taget højde for mange andre faktorer, der er
forbundet med, at børn og unge hyppigt begynder
at ryge) (Soneji et al, 2017). I flere andre undersø-
gelser har man siden fundet det samme resultat,
at e-cigaretbrug øger sandsynligheden for senere
rygning (Best et al, 2017; Bold et al, 2017; Golden-
son et al, 2017; Hammond et al, 2017; Lozano et al,
2017; Loukas et al, 2018). Det samme gælder for
både brug af vandpibe og snus (Soneji et al, 2015).
Et fald i brug af e-cigaretter har ikke medført
stigning i rygeprævalensen hos unge, tværtimod
(CDC 2016).
Eksempel
En undersøgelse i Californien, USA, med godt
2.000 elever i 11. og 12. klasse viste, at 40% af de unge, der ved
start havde brugt e-cigaretter, var begyndt at ryge almindelige
cigaretter efter 16 måneder, mens det kun gjaldt for 10% af
dem, der ikke brugte e-cigaretter (Barrington-Trimis et al, 2016).
I få studier har man undersøgt, om det har
en effekt at fx en læge eller sygeplejerske
spørger børn og unge, om de ryger, oplyser
dem om rygning og rådgiver dem til ikke
at ryge. Effekten synes at være meget
beskeden.
Mange læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker
føler et ansvar for at fraråde børn og unge at ryge.
Bedst undersøgt er indsatser i almen praksis. I en
metaanalyse af 19 studier fandt man en lille effekt
på forebyggelse af rygning ved denne rådgivning
(Patnode et al, 2013). Der blev ikke fundet effekt på
rygestop hos børn og unge, hvilket står i kontrast
til, hvad forskningen viser om betydningen af sund-
hedsprofessionelles rådgivning til voksne, hvor selv
en simpel opfordring til rygestop er påvist at have
effekt (Patnode et al, 2013; Fiore et al, 2008).
Eksempel
To børneklinikker i New England rekrutterede over
3.500 børn i 5. og 6. klasse samt deres forældre. Halvdelen af
børnene fik intervention, mens den anden halvdel var kontrol-
gruppe. Intervention bestod i, at børnelægen opfordrede til
familiesamtaler om rygning og anden risikoadfærd, og i at der
blev sat klare grænser for børnene. Desuden modtog børn og
forældre nyhedsbreve hvert kvartal i tre år. Der var ingen forskel
på andelen af børn, der røg efter tre år (Stevens et al, 2002).
57
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0059.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
REFERENCER
1.
Adams ML, Jason LA, Pokorny S et al. The
relationship between school policies and youth
tobacco use. J Sch Health 2009;79:17-23.
8.
Arefalk G, Hergens MP, Ingelsson E et al.
Smokeless tobacco (snus) and risk of heart
failure: results from two Swedish cohorts. Eur J
Prev Cardiol 2012;19:1120-7.
9.
Aslam HM, Saleem S, German S et al. Harm-
ful effects of shisha: literature review. Int Arch
Med 2014;7:16.
10.
Assunta M, Chapman S. Industry sponsored
youth smoking prevention programme in
Malaysia: a case study in duplicity. Tob Control
2004;13:ii37-42.
11.
Australian Government. Post-implementa-
tion review: tobacco plain packaging 2016.
http://ris.pmc.gov.au/sites/default/files/
posts/2016/02/Tobacco-Plain-Packaging-PIR.
pdf (8. mar 2018).
12.
Backinger CL, Fagan P, Matthews E. Adole-
scent and young adult tobacco prevention and
cessation: current status and future directions.
Tob Control 2003;4:IV46-53.
13.
Barrington-Trimis JL, Urman R, Berhane K
et al. E-cigarettes and future cigarette use.
Pediatrics 2016;138:e20153983.
14.
Best C, Haseen F, Currie D et al. Relationship
between trying an electronic cigarette and
subsequent cigarette experimentation in Scot-
tish adolescents: a cohort study. Tob Control
22. jul 2017 (e-pub ahead of print).
15.
Biglan A, Ary DV, Smolkowski K et al. A
randomised controlled trial of a community
intervention to prevent adolescent tobacco
use. Tob Control 2000;9:24-32.
2.
Agaku IT, Obadan EM, Odukoya OO et al.
Tobacco-free schools as a core component of
youth tobacco prevention programs: a secon-
dary analysis of data from 43 countries. Eur J
Public Health 2015;25:210-15.
3.
Alaouie H, Afifi RA, Haddad P et al. Effecti-
veness of pictorial health warnings on cigarette
packs among Lebanese school and university
students. Tob Control 2015;24:e72-80.
4.
Albers AB, Biener L, Siegel DM et al.
Household smoking bans and adolescent
antismoking attitudes and smoking initiation:
findings from a longitudinal study of a Mas-
sachusetts youth cohort. Am J Public Health
2008;98:1886-93.
5.
Allen JA, Duke JC, Davis KC et al. Using
mass media campaigns to reduce youth
tobacco use: a review. Am J Health Promot
2015;30:e71-82.
6.
Andersen A, Bast LS, Ringgaard LW et al.
Design of a school-based randomized trial to
reduce smoking among 13 to 15-year olds, the
X:IT study. BMC Public Health 2014;14:518.
7.
Araghi M, Galanti MR, Lundberg M et al.
Smokeless tobacco (snus) use and colorectal
cancer incidence and survival: results from
nine pooled cohorts. Scand J Public Health
2017;45:741-8
58
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0060.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
16.
Bold KW, Kong G, Camenga DR et al.
Trajectories of e-cigarette and conventio-
nal cigarette use among youth. Pediatrics
2018;141:e20171832.
17.
Botello-Harbaum MT, Haynie DL, Iannotti RJ
et al. Tobacco control policy and adolescent
cigarette smoking status in the United States.
Nicotine Tob Res 2009;11:875-85.
18.
Brinn MP, Carson KV, Esterman AJ et al. Mass
media interventions for preventing smoking in
young people. Cochrane Database Syst Rev
2010;11:CD001006.
19.
Campbell R, Starkey F, Holliday J. An informal
school based peer-led intervention for smo-
king prevention in adolescence (ASSIST): a
cluster randomized trial. Lancet 2008;371:1595-
602.
20.
Carlsson S, Andersson T, Araghi M et al.
Smokeless tobacco (snus) is associated with
an increased risk of type 2 diabetes: results
from five pooled cohorts. J Intern Med
2017;281:398-406.
21.
Carson KV, Brinn MP, Labiszewski NA et
al. Community interventions for preventing
smoking in young people. Cochrane Database
Syst Rev 2011;7:CD001291.
22.
Centers for Disease Control and Prevention
(CDC) 2016. Smoking & tobacco use. Youth
and tobacco use. https://www.cdc.gov/tobac-
co/data_statistics/fact_sheets/youth_data/
tobacco_use/ (7. mar 2018).
23.
Chaloupka FJ, Straif K, Leon ME. Effecti-
veness of tax and price policies in tobacco
control. Tob Control 2011;20:235-8.
24.
Cho JH, Paik SY. Association between elec-
tronic cigarette use and asthma among high
school students in South Korea. PLoS One
2016;11:e0151022.
25.
Cowell AJ, Farrelly MC, Chou R et al. Asses-
sing the impact of the national ”truth” antis-
moking campaign on beliefs, attitudes, and
intent to smoke by race/ethnicity. Ethn Health
2009;14:75-91.
26.
Crone MR, Reijneveld SA, Willemsen MC et
al. Prevention of smoking in adolescents with
lower education: a school based interventi-
on study. J Epidemiol Community Health
2003;57:675-80.
27.
Davis KC, Nonnemaker JM, Farrelly MC.
Association between national smoking
prevention campaigns and perceived smoking
prevalence among youth in the United States.
J Adolesc Health 2007;41:430-6.
28.
Depue JB, Southwell BG, Betzner AE et al.
Encoded exposure to tobacco use in social
media predicts subsequent smoking behavior.
Am J Health Promot 2015;29:259-61.
29.
DiFranza JR. Best practices for enforcing state
laws prohibiting the sale of tobacco to minors.
J Public Health Manag Pract 2005;11:559-65.
30.
DiFranza JR. Which interventions against the
sale of tobacco to minors can be expected to
reduce smoking? Tob Control 2012;21:436-42.
31.
DiFranza JR, Savageau JA, Fletcher KE.
Enforcement of underage sales laws as a pre-
dictor of daily smoking among adolescents: a
national study. BMC Public Health 2009;9:107.
59
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0061.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
32.
Dijkstra M, Mesters I, de Vries H et al. Effe-
ctiveness of a social influence approach and
boosters to smoking prevention. Health Educ
Res 1999;14:791-802.
33.
Ding A. Curbing adolescent smoking: a review
of the effectiveness of various policies. Yale J
Biol Med 2005;78:37-44.
34.
Doxey J, Hammond D. Deadly in pink: the
impact of cigarette packaging among young
women.Tob Control 2011;20:353-360.
35.
Dunlop S, Perez D, Dessaix A et al. Australia's
plain tobacco packs: anticipated and actual re-
sponses among adolescents and young adults
2010-2013. Tob Control 15. nov 2016 (e-pub
ahead of print).
36.
Edwards R, Ajmal A, Healey B et al. Impact
of removing point-of-sale tobacco displays:
data from a New Zealand youth survey. Tob
Control 2017;26:392-8.
37.
Emery S, Wakefield MA, Terry-McElrath Y
et al. Televised state-sponsored antitobacco
advertising and youth smoking beliefs and be-
havior in the United States, 1999-2000. Arch
Pediatr Adolesc Med 2005;159:639-45.
38.
Environics Research Group Limited. The
health effects of Tobacco and health war-
ning messages on cigarette packages,
survey of Youth. Wave 6 surveys. Toronto,
Canada 2006. http://www.tobaccolabels.
ca/wp/wp-content/uploads/2013/12/
Canada-2002-The-Health-Effects-of-To-
bacco-and-Health-Warning-Messages-on-
Cigarette-Packages-Survey-of-Adult-and-
Adult-Smokers-Wave-6-Government-Report.
pdf (23. mar 2018)
39.
Environics Research Group Limited. The
health effects of tobacco and health warning
messages on cigarette packages: survey of
youth: wave12 surveys. Ottawa: Health Cana-
da 2007.
40.
Fanshawe TR, Halliwell W, Lindson N et al.
Tobacco cessation interventions for young
people. Cochrane Database Syst Rev 2017;11:
CD003289.
41.
Farkas AJ, Gilpin EA, White MM et al. As-
sociation between household and workplace
smoking restrictions and adolescent smoking.
Jama 2000;284:717-22.
42.
Farrelly MC, Arnold KY, Juster HR et al.
Quantifying the effect of changes in state-le-
vel adult smoking rates on youth smoking. J
Public Health Manag Pract 2014;20:E1-6.
43.
Farrelly MC, Davis KC, Duke J et al. Sus-
taining 'truth': changes in youth tobacco attitu-
des and smoking intentions after 3 years of a
national antismoking campaign. Health Educ
Res 2009;24:42-8.
44.
Farrelly MC, Davis KC, Haviland ML et al.
Evidence of a dose-response relationship
between "truth" antismoking ads and youth
smoking prevalence. Am J Public Health
2005;95:425-31.
45.
Farrelly MC, Loomis BR, Kuiper N et al. Are
tobacco control policies effective in reducing
young adult smoking? J Adolesc Health
2014;54:481-6.
46.
Fiore MC, Jaen CR, Baker TB et al. Treating
tobacco use and dependence: 2008 update
U.S. Public Health Service Clinical Practice
60
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0062.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
Guideline executive summary. Respir Care
2008;53:1217-22.
47.
Forster JL, Widome R, Bernat DH. Policy
interventions and surveillance as strategies to
prevent tobacco use in adolescents and young
adults. Am J Prev Med 2007;33:S335-9.
48.
Franz GA. Price effects on the smoking
behaviour of adult age groups. Public Health
2008;122:1343-8.
49.
Frazer K, Callinan JE, McHugh J et al. Legi-
slative smoking bans for reducing harms from
secondhand smoke exposure, smoking pre-
valence and tobacco consumption. Cochrane
Database Syst Rev 2016;2:CD005992.
50.
Garcia-Arcos I, Geraghty P, Baumlin N et al
Chronic electronic cigarette exposure in mice
induces features of COPD in a nicotine-de-
pendent manner. Thorax 2016;71:1119-29.
51.
Gilpin EA, Lee L, Pierce JP. Does ado-
lescent perception of difficulty in getting
cigarettes deter experimentation? Prev Med
2004;38:485-91.
52.
Goldade K, Choi K, Bernat DH et al. Multi-
level predictors of smoking initiation among
adolescents: findings from the Minnesota
Adolescent Community Cohort (MACC)
study. Prev Med 2012;54:242-6.
53.
Golden SD, Farrelly MC, Luke DA et al.
Comparing projected impacts of cigarette
floor price and excise tax policies on socioe-
conomic disparities in smoking. Tob Control
2016;25:i60-6.
54.
Golden SD, Smith MH, Feighery EC et al.
Beyond excise taxes: a systematic review of
literature on non-tax policy approaches to
raising tobacco product prices. Tob Control
2016;25:377-85.
55.
Goldenson NI, Leventhal AM, Stone MD et
al. Associations of electronic cigarette nicotine
concentration with subsequent cigarette smo-
king and vaping levels in adolescents. JAMA
Pediatr 2017;171:1192-9.
56.
Goodall C & Appiah O. Adolescents' percep-
tions of Canadian cigarette package warning
labels: investigating the effects of message
framing. Health Commun 2008;23:117-27.
57.
Gorini G, Carreras G, Cortini B et al. Smo-
ke-free homes and youth smoking behavior in
Italy: findings from the SIDRIAT longitudinal
study. Nicotine Tob Res 2016;18:2075-82.
58.
Griesler PC, Hu MC, Schaffran C et al.
Comorbid psychiatric disorders and nicoti-
ne dependence in adolescence. Addiction
2011;106:1010-20.
59.
Guðmundsdóttir ML. Rannsóknir & Grei-
ning. University of Reykjavík. https://vimeo.
com/203077567 - minute 08:01 (8. mar 2018).
60.
Hamilton G, Cross D, Lower T et al. School
policy: what helps to reduce teenage smoking?
Nicotine Tob Res 2003;5:507-13.
61.
Hammond D. Health warning messages on
tobacco products: a review. Tob Control
2011;20:327-37.
61
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0063.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
62.
Hammond D, Daniel S, White CM. The effect
of cigarette branding and plain packaging on
female youth in the United Kingdom. J Adole-
sc Health 2013;52:151-7.
63.
Hammond D, Reid JL, Cole AG et al. Electro-
nic cigarette use and smoking initiation among
youth: a longitudinal cohort study. CMAJ
2017;189:E1328-36.
64.
Harris JE, Chan SW. The continuum-of-ad-
diction: cigarette smoking in relation to price
among Americans aged 15-29. Health Econ
1999;8:81-6.
65.
Healton CG, Watson-Stryker ES, Allen JA
et al. Televised movie trailers: undermining
restrictions on advertising tobacco to youth.
Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:885-8.
66.
Helsedirektoratet. Tobakksfrie skoler og
barnehager. https://helsedirektoratet.no/fol-
kehelse/tobakk-royk-og-snus/tobakksfrie-sko-
ler-og-barnehager (9. mar 2018).
67.
Hermansen D, Jensen H, Jakobsen K et al,
red. Ungeprofilen 2015. Holbæk, Kalundborg
og Odsherred Kommuner. Projekt Ung & Rus,
2015.
68.
Hiemstra M, Ringlever L, Otten R et al.
Long-term effects of a home-based smoking
prevention program on smoking initiation: a
cluster randomized controlled trial. Prev Med
2014;60:65-70.
69.
Howard KA, Ribisl KM, Howard-Pitney B et al.
What factors are associated with local enforce-
ment of laws banning illegal tobacco sales to
minors? A study of 182 law enforcement agen-
cies in California. Prev Med 2001;33:63-70.
70.
Huang SL, Lin IF, Chen CY et al. Impact of
tobacco control policies on adolescent smo-
king: findings from the Global Youth Tobacco
Survey in Taiwan. Addiction 2013;108:1829-35.
71.
Isensee B, Hanewinkel R. Meta-analysis on the
effects of the smoke-free class competition on
smoking prevention in adolescents. Eur Addict
Res 2012;18:110-5.
72.
Iwasaki N, Tremblay CH, Tremblay VJ. Ad-
vertising restrictions and cigarette smoking:
evidence from myopic and rational addiction
models. Contemporary Economic Policy
2006;24:370-81.
73.
Jackson C, Dickinson D. Enabling parents who
smoke to prevent their children from initiating
smoking: results from a 3-year interventi-
on evaluation. Arch Pediatr Adolesc Med
2006;160:56-62.
74.
Jamal M, Does AJ, Penninx BW et al. Age
at smoking onset and the onset of depressi-
on and anxiety disorders. Nicotine Tob Res
2011;13:809-19.
75.
Johnston V, Liberato S, Thomas D. Incenti-
ves for preventing smoking in children and
adolescents. Cochrane Database Syst Rev
2012;10:CD008645.
76.
Jøsendal O, Aarø LE, Torsheim T et al. Evalu-
ation of the school-based smoking-prevention
program ”BE smokeFREE”. Scand J Psychol
2005;46:189-99.
77.
Klein EG, Forster JL, Erickson DJ et al. The
relationship between local clean indoor air
policies and smoking behaviours in Minnesota
youth. Tob Control 2009;18:132-7.
62
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0064.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
78.
Kostova D, Husain MJ, Chaloupka FJ. Effect
of cigarette prices on smoking initiation and
cessation in China: a duration analysis. Tob
Control 2016;26:569-74.
79.
Kuipers MA, Brandhof SD, Monshouwer K
et al. Impact of laws restricting the sale of
tobacco to minors on adolescent smoking and
perceived obtainability of cigarettes: an inter-
vention-control pre-post study of 19 European
Union countries. Addiction 2017;112:320-9.
80.
Kumar R, O'Malley PM, Johnston LD. School
tobacco control policies related to students'
smoking and attitudes toward smoking: nati-
onal survey results, 1999-2000. Health Educ
Behav 2005;32:780-94.
81.
Lantz PM, Jacobson PD, Warner KE et al.
Investing in youth tobacco control: a review of
smoking prevention and control strategies. Tob
Control 2000;9:47-63.
82.
Legacy Tobacco Documents Library Letter.
Bates No. 92352889.from Lorillard advertising
account executive to a marketing professor,
soliciting help from his students with adverti-
sing design. August 13, 1970
83.
Lempert LK, Glantz S. Packaging colour
research by tobacco companies: the pack
as a product characteristic. Tob Control
2017:26;307-15.
84.
Liang L, Chaloupka F, Nichter M et al. Prices,
policies and youth smoking, may 2001. Addic-
tion 2003;98:105-22.
85.
Lipperman-Kreda S, Paschall MJ, Grube JW.
Perceived enforcement of school tobacco
policy and adolescents' cigarette smoking.
Prev Med 2009;48:562-6.
86.
Loukas A, Marti CN, Cooper M et al. Exclusi-
ve e-cigarette use predicts cigarette initia-
tion among college students. Addict Behav
2018;76:343-7.
87.
Lozano P, Barrientos-Gutierrez I, Arillo-San-
tillan E et al. A longitudinal study of electro-
nic cigarette use and onset of conventional
cigarette smoking and marijuana use among
Mexican adolescents. Drug Alcohol Depend
2017;180:427-30.
88.
Luke DA, Stamatakis KA, Brownson RC. State
youth-access tobacco control policies and
youth smoking behavior in the United States.
Am J Prev Med 2000;19:180-7.
89.
MacArthur GJ, Harrison S, Caldwell MD et
al. Peer-led interventions to prevent tobacco,
alcohol and/or drug use among young people
aged 11-21 years: a systematic review and
meta-analysis. Addiction. 2016.
90.
Mandel LL, Bialous SA, Glantz SA. Avoiding
"truth": tobacco industry promotion of life skills
training. J Adolesc Health 2006;39:868-79.
91.
McConnell R, Barrington-Trimis JL, Wang K
et al. Electronic-cigarette use and respiratory
symptoms in adolescents. Am J Respir Crit
Care Med 2017;195:1043-9.
92.
McLaughlin I, Pearson A, Laird-Metke E et
al. Reducing tobacco use and access through
strengthened minimum price laws. Am J
Public Health 2014;104:1844-50.
63
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0065.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
93.
Meshack AF, Hu S, Pallonen UE et al. Texas
Tobacco Prevention Pilot Initiative: processes
and effects. Health Educ Res 2004;19:657-68.
94.
Mons U, Nagelhout GE, Allwright S et al.
Impact of national smoke-free legislation on
home smoking bans: findings from the Inter-
national Tobacco Control Policy Evaluation
Project Europe Surveys. Tob Control 2013;22:
e2-9.
95.
Moodie C, MacKintosh AM, Hammond D.
Adolescents´ response to text-only tobacco
health warnings: results from the 2008 UK
Youth Tobacco Policy Survey. Eur J Public
Health 2010;20:463-9.
96.
Preventing tobacco use among youth and
young adults: a report of the surgeon general.
Centers for Disease Control and Prevention,
National Center for Chronic Disease, Health
Promotion Office, 2012.
97.
Nazar GP, Lee JT, Glantz SA et al. Associati-
on between being employed in a smoke-free
workplace and living in a smoke-free home:
evidence from 15 low and middle income
countries. Prev Med 2014;59:47-53.
98.
Nikaj S, Chaloupka FJ. The effect of prices
on cigarette use among youths in the glo-
bal youth tobacco survey. Nicotine Tob Res
2014;16:S16-23.
99.
Nilsson M, Stenlund H, Bergstrom E et al.
It takes two: reducing adolescent smoking
uptake through sustainable adolescent-adult
partnership. J Adolesc Health 2006;39:880-6.
100.
Nonnemaker J, Kim A, Shafer P et al. Influ-
ence of point-of-sale tobacco displays and
plain black and white cigarette packaging and
advertisements on adults: evidence from a
virtual store experimental study. Addict Behav
2016;56:15-22.
101.
Nordenvall C, Nilsson PJ, Ye W et al. Tobac-
co use and cancer survival: a cohort study of
40,230 Swedish male construction workers
with incident cancer. Int J Cancer 2013;132:155-
61.
102.
Olfert IM, DeVallance E, Hoskinson H et
al. Chronic exposure to electronic cigarette
(E-cig) results in impaired cardiovascular
function in mice. J Appl Physiol (1985)
2018;124:573-82.
103.
Paek HJ, Hove T, Oh HJ. Multilevel analysis of
the impact of school-level tobacco policies on
adolescent smoking: the case of Michigan. J
Sch Health 2013;83:679-89.
104.Patnode
CD, O'Connor E, Whitlock EP et al.
Primary care-relevant interventions for tobac-
co use prevention and cessation in children
and adolescents: a systematic evidence review
for the U.S. Preventive Services Task Force.
Ann Intern Med 2013;158:253-60.
105.
Pechmann C, Reibling ET. Anti-smoking
advertising campaigns targeting youth: case
studies from USA and Canada. Tob Control
2000;9:18-31.
106.
Pechmann C, Reibling ET. Planning an
effective anti-smoking mass media campaign
targeting adolescents. J Public Health Manag
Pract 2000;6:80-94.
64
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0066.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
107.
Peterson AV Jr, Kealey KA, Mann SL et al.
Hutchinson Smoking Prevention Project: long-
term randomized trial in school-based tobacco
use prevention – results on smoking. J Natl
Cancer Inst 2000;92:1979-91.
108.
Peterson EB, Thomsen S, Lindsay G et al.
Adolescents` attention to traditional and
graphic tobacco warning labels: an eye-
tracking approach. J Drug Educ 2010;40:227-
44.
109.
Pisinger C. A systematic review of health effe-
cts of electronic cigarettes. Research Center
for Prevention and Health, Glostrup Hospital,
2016. www.who.int/tobacco/industry/product_
regulation/BackgroundPapersENDS3_4No-
vember-.pdf?ua=1 (14. mar 2018).
110.
Quentin W, Neubauer S, Leidl R et al. Adverti-
sing bans as a means of tobacco control policy:
a systematic literature review of time-series
analyses. Int J Public Health 2007;52:295-307.
111.
Rainio SU, Rimpela AH. Home smoking bans
in Finland and the association with child smo-
king. Eur J Public Health 2008;18:306-11.
112.
Rasmussen LI. Musikfestivaler tjener millioner
på at levere nye rygere. https://politiken.dk/
oekonomi/art5616882/Musikfestivaler-tje-
ner-millioner-p%C3%A5-at-levere-nye-rygere
(13. februar, 2016).
113.
Richardson AK, Green M, Xiao H et al. Evi-
dence for truth(R): the young adult response
to a youth-focused anti-smoking media cam-
paign. Am J Prev Med 2010;39:500-6.
114.
Robertson L, Cameron C, McGee R et al.
Point-of-sale tobacco promotion and youth
smoking: a meta-analysis. Tob Control
2016;25:e83-9.
115.
Røgfri skoletid i grundskolen. https://www.
cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/
indsatser-mod-rygning/roegfri-skoletid/roeg-
fri-skoletid-i-grundskolen/ (7. mar 2018).
116.
Kræftens Bekæmpelse. Røgfri skoletid på
ungdomsuddannelser. https://www.cancer.
dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/indsat-
ser-mod-rygning/roegfri-skoletid/roegfri-sko-
letid-pa-ungdomsuddannelser/ (9. mar 2018).
117.
Schweitzer RJ, Wills TA, Tam E et al. E-ciga-
rette use and asthma in a multiethnic sample
of adolescents. Prev Med 2017;105:226-31.
118.
Shadel WG, Martino SC, Setodji CM et
al. Hiding the tobacco power wall reduces
cigarette smoking risk in adolescents: using
an experimental convenience store to assess
tobacco regulatory options at retail point-of-
sale. Tob Control 23. Nov 2015 (e-pub ahead
of print).
119.
Shanahan P and Elliott D. Evaluation of the
Effectiveness of the Graphic Health War-
nings on Tobacco Product Packaging 2008.
Canberra: Department of Health and Ageing,
2009. Available from: http://www.tobacco-
labels.ca/wp/wp-content/uploads/2013/12/
Australia-2009-Evaluation-of-the-Effecti-
veness-of-the-Graphic-Health-Warnings...
Executive-Summary-Govt-Report.pdf (23.
Mar 2018)
65
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0067.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
120.
Shang C. The effect of smoke-free air law in
bars on smoking initiation and relapse among
teenagers and young adults. Int J Environ Res
Public Health 2015;12:504-20.
121.
Shang C, Huang J, Li Q et al. The association
between point-of-sale advertising bans and
youth experimental smoking: findings from the
Global Youth Tobacco Survey (GYTS). AIMS
Public Health 2015;2:832-44.
122.
Siahpush M, Shaikh Ra, Smith D et al. The as-
sociation of exposure to point-of-sale tobacco
marketing with quit attempt and quit success:
results from a prospective study of smokers
in the United States. Int J Environ Res Public
Health 2016;13:203.
123.
Siegel M, Albers AB, Cheng DM et al. Local
restaurant smoking regulations and the ado-
lescent smoking initiation process: results of a
multilevel contextual analysis among Massa-
chusetts youth. Arch Pediatr Adolesc Med
2008;162:477-83.
124.
Sly DF, Hopkins RS, Trapido E et al. Influence
of a counteradvertising media campaign on
initiation of smoking: the Florida "truth" cam-
paign. Am J Public Health 2001;91:233-8.
125.
Solomon LJ, Bunn JY, Flynn BS et al. Mass
media for smoking cessation in adolescents.
Health Educ Behav 2009;36:642-59.
126.
Soneji S, Barrington-Trimis JL, Wills TA et al.
Association between initial use of e-cigarettes
and subsequent cigarette smoking among
adolescents and young adults: a systematic
review and meta-analysis. JAMA Pediatr
2017;171:788-97.
127.
Soneji S, Sargent JD, Tanski S et al. Asso-
ciations between initial water pipe tobacco
smoking and snus use and subsequent cigaret-
te smoking: results from a longitudinal study
of US adolescents and young adults. JAMA
Pediatr 2015;169:129-36.
128.
Song AV, Dutra LM, Neilands TB et al.
Association of smoke-free laws with lower
percentages of new and current smokers
among adolescents and young adults: an
11-year longitudinal study. JAMA Pediatr
2015;169:e152285.
129.
Spivak AL, Monnat SM. Prohibiting juvenile
access to tobacco: violation rates, cigarette
sales, and youth smoking. Int J Drug Policy
2015;26:851-9.
130.
Stead LF, Lancaster T. Interventions for
preventing tobacco sales to minors. Cochrane
Database Syst Rev 2005;1:CD001497.
131.
Stevens MM, Olson AL, Gaffney CA et al. A
pediatric, practice-based, randomized trial of
drinking and smoking prevention and bicycle
helmet, gun, and seatbelt safety promotion.
Pediatrics 2002;109:490-7.
132.
Sundh M, Hagquist C. Does a minimum-age
law for purchasing tobacco make any differen-
ce? Swedish experiences over eight years. Eur
J Public Health 2007;17:171-7.
133.
Terry A, Zhang NJ. The impact of tobac-
co-free school policies on youth smoking rates
in Florida public school districts. J Sch Health
2016;86:129-34.
66
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0068.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE?
134.
Thomson CC, Fisher LB, Winickoff JP et al.
State tobacco excise taxes and adolescent
smoking behaviors in the United States. J
Public Health Manag Pract 2004;10:490-6.
135.
Thomas R, Perera R. School-based pro-
grammes for preventing smoking. Cochrane
Database Syst Rev 2006;3:CD001293.
136.
Thomas RE, Baker PR, Thomas BC. Fa-
mily-based programmes for preventing smo-
king by children and adolescents. Cochrane
Database Syst Rev 2015;2:CD004493.
137.
Thomas RE, McLellan J, Perera R. School-ba-
sed programmes for preventing smoking. Co-
chrane Database Syst Rev 2013;4:CD001293.
138.
Thomas R, McLellan J, Perera R. Effectiveness
of school-based smoking prevention curricula:
systematic review and meta-analysis. BMJ
Open 2015;5:e006976.
139.
Tobaksfakta. Røkfri arbetstid i kommunerna.
http://tobaksfakta.se/fakta/rokfri-arbets-
tid-i-kommunerna-lan-for-lan (7. mar 2018).
140.van
Hasselt M, Kruger J, Han B et al. The
relation between tobacco taxes and youth
and young adult smoking: what happened
following the 2009 U.S. federal tax increase on
cigarettes? Addict Behav 2015;45:104-9.
141.
Wakefield M, Chaloupka F. Effectiveness of
comprehensive tobacco control programmes
in reducing teenage smoking in the USA. Tob
Control 2000;9:177-86.
142.
Wakefield M, Terry-McElrath Y, Emery S et al.
Effect of televised, tobacco company-funded
smoking prevention advertising on youth smo-
king-related beliefs, intentions, and behavior.
Am J Public Health 2006;96:2154-60.
143.
Wellman RJ, Sugarman DB, DiFranza JR et
al. The extent to which tobacco marketing and
tobacco use in films contribute to children's
use of tobacco: a meta-analysis. Arch Pediatr
Adolesc Med 2006;160:1285-96.
144.
White V, Webster B, Wakefield M. Do graphic
health warning labels have an impact on adole-
scents' smoking-related beliefs and behaviou-
rs? Addiction 2008;103:1562-71.
145.
White VM, Hayman J, Hill DJ. Can popula-
tion-based tobacco-control policies change
smoking behaviors of adolescents from all
socio-economic groups? Findings from
Australia: 1987-2005. Cancer Causes Control
2008;19:631-40.
146.
White VM, Warne CD, Spittal MJ et al. What
impact have tobacco control policies, cigarette
price and tobacco control programme funding
had on Australian adolescents' smoking?
Findings over a 15-year period. Addiction
2011;106:1493-502.
147.
Wilson LM, Avila Tang E, Chander G et al.
Impact of tobacco control interventions on
smoking initiation, cessation, and prevalence:
a systematic review. J Environ Public Health
2012;1212:961724.
148.
X:IT. Røgfri skoler. www.xit-web.dk/roegfri-sko-
le/ (9. mar 2018).
149.
Zhang B, Cohen J, Ferrence R et al. The im-
pact of tobacco tax cuts on smoking initiation
among Canadian young adults. Am J Prev
Med 2006;30:474-9.
67
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0070.png
6
INSPIRATIONSKATALOG
– POSITIVE ERFARINGER
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0071.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
I DETTE KAPITEL PRÆSENTERES FIRE INDSATSER
TIL INSPIRATION. DET GRUNDSKOLEBASEREDE
PROGRAM X:IT, MUSIKORGANISATIONEN STRØMS
INDSATS FOR RØGFRI MUSIKFESTIVALER, BEGRE-
BET RØGFRI SKOLETID OG NOGLE AF DE INDSAT-
SER, SOM I VORE NORDISKE NABOLANDE HAR
VIST EFFEKT PÅ BØRN OG UNGES RYGNING. DER
ER IKKE FOR ALLE TILTAG TALE OM EVIDENSBASE-
REDE INDSATSER I GÆNGS FORSTAND, MEN
AKTIVITETER, DER KAN INSPIRERE TIL BEDRE
FOREBYGGELSE.
SAMMENFATNING
Forebyggelse af rygning er et område, hvor der har
været afprøvet og igangsat mange forskellige ak-
tiviteter både nationalt og internationalt. Arbejds-
gruppen har vurderet mange af disse, og som det
fremgår af det foregående kapitel 5, har det været
muligt at vurdere evidens og effekt – eller mangel
på effekt – for en række indsatser. Imidlertid er
vi også i denne litteraturgennemgang stødt på
initiativer, hvor evidensen ikke kunne vurderes, fx
fordi initiativerne er nye eller mere har karakter af
samlede strategier. Vi har fundet enkelte af disse
så inspirerende, at vi har ønsket at præsentere dem
kort alligevel – i håbet om, at de kan inspirere til
nytænkning i den fremtidige forebyggelse. X:IT er
medtaget som eksempel på en succesfuld indsats
til forebyggelse af rygning i grundskolen. Musikor-
ganisationen Strøm har taget en beslutning om
at afvise tobaksindustriens sponsorater og undgå
promovering af tobak til deres arrangementer. De
viser dermed, at det kan lade sige gøre at afkoble
tobaksindustriens muligheder for markedsføring
til musikevents. Røgfri skoletid præsenteres som
et begreb, der kan bidrage til at denormalisere
rygning og sørge for, at cigaretter bliver en mindre
naturlig del af unges hverdag. Til slut præsenteres
et kort overblik over nogle af de indsatser, som
har haft markant effekt på rygning blandt børn og
unge i vore nordiske nabolande.
6.1
X:IT – EN SUCCESFULD INDSATS I
GRUNDSKOLEN
X:IT er en indsats til forebyggelse af rygning i
grundskolen, den er udviklet af Kræftens Be-
kæmpelse og baseret på erfaringer fra svenske
og norske rygeforebyggende tiltag (Andersen et
al, 2014). Effekten af X:IT er evalueret i et stort
forskningsprojekt med 94 deltagende skoler fra
hele landet. X:IT er rettet mod elever på 7.-9.
klassetrin og skal styrke deres evne til at modstå
presset for at ryge samt give viden om rygningens
skadelige virkninger. Samtidig skal X:IT sikre, at de
70
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0072.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
unge i dagligdagen færdes i et røgfrit skolemiljø,
hvor hverken elever eller lærere ryger. Resultaterne
viser, at X:IT reducerer andelen af rygere blandt
eleverne med 18-25% (Andersen et al, 2015).
Undervisning:
Eleverne skal undervises mindst
otte timer årligt over tre år, ud fra det særligt
udviklede onlineundervisningsmateriale ”Gå op i
Røg”. Undervisningsmaterialet er baseret på social
indflydelse, og der er sat særlig fokus på flertals-
misforståelser, sundhedskonsekvenser ved rygning,
pres samt samfundsmæssige og sociale konse-
kvenser af rygning.
Røgfri aftale og forældreinvolvering:
Forældre-
ne involveres, ved at de er medunderskrivere på en
røgfri aftale, hvori de unge forpligter sig til at holde
sig røgfri i det kommende skoleår. Endvidere op-
fordres forældrene til at tage en ”Snak om tobak”
med deres barn. På websiden ”Snakomtobak.dk” er
der gode råd til forældre om, hvordan de kommer i
gang med at tale med deres barn om rygning.
X:IT har tre konkrete indsatsområder:
Røgfri skole:
Skolerne skal være røgfri for elever
og lærere på matriklen, og skolerne skal sikre, at
eleverne ikke oplever synlig rygning i skoletiden.
X:IT-skolerne kan gøre en ekstra indsats ved at
indføre røgfri skoletid, som betyder, at eleverne
slet ikke må ryge i løbet af skoledagen. Hverken på
skolens område eller uden for matriklen.
→ FIGUR 9
Procentvis andel af 7. klasse-elever, der røg efter et års deltagelse i X:IT-indsatsen, fordelt efter implementering af hhv. et/ingen, to
eller tre indsatsområder (Bast et al, 2017).
,
,
,
,
TRE INDSATSOMRÅDER
IMPLEMENTERET
SKOLER
TO INDSATSOMRÅDER
IMPLEMENTERET
SKOLER
ET ELLER INGEN
INDSATSOMRÅDER
IMPLEMENTERET
SKOLER
SAMMENLIGNINGSSKOLER
SKOLER
71
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0073.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
På de indsatsskoler, hvor man implementerede
alle tre indsatsområder godt, var der efter første år
halvt så mange rygere, som der var på sammen-
ligningsskolerne, hvor man fulgte den almindelige
lovpligtige forebyggelsesundervisning (5,5% vs.
11,8%) (Figur 1). X:IT virker således bedst, hvis man
har fokus på at følge alle tre indsatsområder på
skolerne.
6.2
DEN ELEKTRONISKE MUSIKORGA-
NISATION STRØMS ”NEJ TAK TIL
TOBAK”
Strøm er en musikorganisation for elektronisk
musik og startede i 2007. Den primære målgruppe
er unge i alderen 18-30 år. I 2014 initierede Strøm
et partnerskab med Kræftens Bekæmpelse og
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Køben-
havns Kommune om ”nej tak til tobak”.
I Danmark er det ikke tilladt at reklamere for tobak,
men der er ikke noget forbud mod ”en neutral
anbringelse af tobaksvarer i forbindelse med
betalingskasser, barer og lignende” (LBK nr. 1021 af
21/10/2008).
Dette udnyttes af tobaksindustrien til at promove-
re deres produkter på festivaler og andre steder i
kulturlivet. Markedsføring af tobak på musikfestiva-
ler er en effektiv måde at fremme rygestart blandt
børn og unge på (WHO). Rygning bliver en del af
festivaloplevelsen for mange deltagere og en del
af kulturen omkring musikken.
→ FAKTABOKS 2
Rygning på festivaler i Danmark.
9% af dem, som aldrig har røget før,
debuterer som rygere, mens de er på
festival.
24% af de festivalgæster, som er holdt
op med at ryge og ikke har røget i de
foregående 12 måneder, falder for ciga-
retterne igen, når de er på festival.
Kilde: Center for rusmiddelforskning,
Aarhus universitet
Beslutningen om ikke at promovere tobak
Tidligere modtog Strøm cigaretter gratis til
videresalg på festivalen, og de kunne så beholde
overskuddet. Med beslutningen om at afvise
tobaksindustriens sponsorater fulgte et økonomisk
tab og en frygt for at miste troværdighed ved som
kulturaktør at bevæge sig ind på et sundhedsfelt,
som lå langt væk fra kerneaktiviteten – musik. Der-
for var det essentielt at tilgangen ikke var moralise-
rende og ikke fremstod som en løftet pegefinger
over for publikum.
Antisynlighed – direkte og indirekte
promovering
Strøms aktiviteter er, som nævnt ovenfor, dels
rettet mod at stoppe den direkte tobakspromo-
vering via salg, og dels rettet mod den indirekte
promovering, så tobak ikke længere er en synlig
del af musik- og festivalkulturen i pressematerialet,
på sociale medier og blandt artisterne.
Projektet har skabt bevidsthed hos Strøms med-
arbejdere om, hvordan rollemodellers rygeadfærd
72
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0074.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
og tobaksindustriens markedsføringsmetoder
i musikmiljøet påvirker unges rygeadfærd, og
medarbejderne er blevet mere opmærksomme
på, hvor de selv optræder rygende, og hvem de
potentielt påvirker, når de ryger synligt. Desuden
har det for mange medarbejdere i Strøm været
en øjenåbner for den subtile markedsføring, som
tobaksindustrien bruger i det danske kulturliv for
at få unge til at begynde at ryge. Der er gennem
dette partnerskab skabt grobund for at tænke
tobaksforebyggelse i en helt ny ramme (Strøm).
6.3
RØGFRI SKOLETID – EN
SKANDINAVISK MODEL
Begrebet ”røgfri skoletid” betyder, at eleverne slet
ikke må ryge i den tid, de er i skole. Hverken på el-
ler uden for skolens område. Helst skal reglen også
gælde lærere og andet personale på skolerne.
I en dansk kontekst er røgfri skoletid en forholds-
vis ny indsats. Tiltaget er en naturlig udvidelse af
håndhævet rygeforbud på skolens matrikel, som,
der er evidens for, har effekt. Der er mange gode
begrundelser for at indføre røgfri skoletid, herun-
der at børn og unge ikke udsættes for røg i løbet af
skoledagen, og at rygning på den måde bliver en
mindre naturlig del af deres hverdag.
I Norge indførte man ved lov røgfri skoletid i 2014
(Helsedirektoratet – tobakksfrie). Her omfatter
loven børnehaver, grundskoler, ungdomsuddan-
nelser som gymnasier, produktionsskoler o.l., både
kommunale og private. Ud over ikke at måtte ryge
må man heller ikke bruge snus eller e-cigaretter, og
loven gælder også for 18+-årige elever. Skoleper-
sonalet må dog gerne ryge uden for matriklen.
Der er stærk opbakning fra den norske befolkning
til røgfri skoletid, også blandt rygerne, og ryge-
prævalensen blandt unge er markant lavere end i
Danmark. I Sverige har en stor del af kommunerne
indført røgfri skoletid (Tobaksfakta), og de første
danske grundskoler (Kræftens Bekæmpelse –
grundskolen) og ungdomsuddannelser (Kræftens
bekæmpelse – ungdomsuddannelser) er godt i
gang med at indføre det. Eksempelvis har man på
Sundskolen i Nykøbing Falster haft røgfri skoletid
siden 2012. Skolelederen beskriver, at rygereglerne
er meget enkle; ingen må ryge, hverken på skolen
eller uden for skolens område. Han fortæller, at
rygereglerne blev varslet et halvt år i forvejen, så
elever og personale kunne vænne sig til tanken.
Samtidig blev ansatte tilbudt hjælp til rygestop.
Rygereglerne mødte modstand hos 2-3 medarbej-
dere ud af ca. 100, men det lykkedes at skabe en
fælles opbakning til projektet. Lederens vurdering
er, at andelen af elever, som ryger, er faldet fra
ca. 25 til fem ud af de elever, der går på skolen.
Samtidig fortæller han, at de har oplevet en hold-
ningsændring blandt eleverne, så rygning nu anses
som noget, man ikke gør (Kræftens Bekæmpelse
– grundskolen).
73
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0075.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
6.4
DE NORDISKE ROLLEMODELLER
Norge
Norge har haft en af de største nedgange i
andelen af unge rygere i Europa. På bare 12 år er
dagligrygning blandt de 16-24-årige faldet fra 23%
til 3% (Figur 2). Andelen af rygere er faldet i alle
aldersgrupper i Norge, men unge i alderen 16-24 år
har haft det kraftigste fald.
Norge har i flere år haft det som sundhedspolitisk
førsteprioritet at undgå, at unge begynder at ryge
(2013) (Regjeringen). I Norge koster en pakke ci-
garetter næsten 90 kr., og det er ved lov vedtaget,
at børn har ret til røgfrie miljøer. I 2010 indførtes et
forbud mod synlig udstilling af tobaksvarer, og fra
2014 blev der indført røgfri skoletid (Helsedirekto-
ratet – Røykeloven). Røgfri skoletid omfatter også
de 18+-årige elever (og betyder, at der er rygefor-
bud og forbud mod brug af snus og e-cigaretter
hele skoledagen – også når man forlader matriklen
(Helsedirektoratet – tobakksfrie). Dette gælder ud
over grundskoler også småbørnsinstitutioner, gym-
nasier og erhvervsskoler. Parallelt med dette har der
været årlige intensive massemediekampagner, og
lokalsamfund og kommuner er aktivt involveret i to-
baksforebyggelsen. Salg af e-cigaretter med nikotin
er forbudt. Norge har desuden lige indført neutrale
cigaret- og snuspakker. Der arbejdes mod, at ingen
børn, der er født efter 2020 ryger (eller snuser).
→ FIGUR 10
Udvikling i andel dagligrygere i perioden 2005-2017 blandt de 16-24-årige i Norge og Danmark (SUSY, Danskernes Sundhed, SSB –
Statistikbanken).
DANMARK
NORGE
ÅR
74
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0076.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
→ FIGUR 11
Udviklingen i 15-16-åriges dagligrygning (rød linje), fuldskab seneste 30 dage og erfaring med cannabisbrug i Island i perioden 1996-
2016 (Kristjansson et al, 2016).
BERUSET INDEN FOR SIDSTE
DAGLIG RYGER
CANNABIS EN ELLER FLERE GANGE
DAGE
ÅR
En del norske unge bruger snus, men efter at myn-
dighederne er begyndt at oplyse om, at snus er
skadeligt, og har indført tiltag som snusfri skoletid
for at begrænse brugen, er andelen af snusbrugere
faldende – uden at man har set en stigning i an-
delen af rygere, tværtimod falder andelen af unge
rygere fortsat (SSB – Statistikbanken).
Island: en statslig koordineret indsats
I dag er Island det land i Europa, hvor unge ryger
og drikker mindst samt tager færrest stoffer. Sådan
har det ikke altid været – tværtimod. For tyve år
siden var andelen af unge, der røg, høj (Figur 3)
og andelen, der drak, var vældig høj (Kristjans-
son et al, 2016). Forklaringen er, at den islandske
regering tog en beslutning om at ændre radikalt
på dette forhold og førte beslutningen ud i livet.
Indsatsen byggede på: 1) evidensbaseret praksis, 2)
brug af lokalsamfundstilgang og 3) dialog mellem
forskning, politik og praksis (ICSRA/Reykjavik
university).
Salg af alkohol til personer under 20 år og salg
af tobak til personer under 18 år blev forbudt,
cigaretter skulle være skjult i butikkerne, og prisen
på tobak blev hævet kraftigt. Båndet mellem for-
ældrene og skolen blev styrket gennem forældre-
organisationer, der ifølge loven skulle oprettes på
alle skoler. Forældrene blev opfordret til at komme
til foredrag om vigtigheden af at bruge meget
75
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0077.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
tid sammen med deres børn, snakke med dem
om deres liv og hverdag, kende deres venner og
sørge for, at de blev hjemme om aftenen. Samtidig
har regeringen bidraget til at give de unge sunde
fritidsinteresser. I Reykjavik får en familie over
3.000 kroner årligt pr. barn i alderen 6-18 år til brug
på sportslige aktiviteter (Huffingtonpost, ICSRA/
Reykjavik university). Ud over dette blev der ved-
taget en lov, der gjorde det ulovligt for unge under
16 år at hænge på gaden efter kl. 22 i hverdagene
og kl. 24 i weekenderne.
Den høje andel af rygere var efter otte år halveret.
Som sidegevinst var de unges druk og hashbrug
også faldet drastisk.
I Island arbejdes der målrettet med at
de unge:
trives i skolen
dyrker fritidsaktiviteter
bruger meget tid sammen med deres
forældre
har en god kammeratgruppe
ikke hænger ude i byen sent om
aftenen
Lovgivningsmæssigt har man indført
følgende:
forbud mod køb af alkohol for personer
under 20 år og cigaretter for personer
under 18 år
høj pris på tobak
alle børn og unge får ca. 3.000 kr. årligt
til fritidsaktiviteter
udgangsforbud for 13-16-årige efter kl.
22 i hverdagen og kl. 24 i weekenden.
Kilde: Politiken d. 2.10.2017 (Efter 20 års indsats: Island
fik bugt med de unges vilde drukfester)
76
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0078.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
REFERENCER
1.
Andersen A, Bast LS, Ringgaard LW et al.
Design of a school-based randomized trial to
reduce smoking among 13 to 15-year olds, the
X:IT study. BMC Public Health 2014;14:518.
8.
Kristjansson AL, Sigfusdottir ID, Thorlindsson
T et al. Population trends in smoking, alcohol
use, and primary prevention variables among
adolescents in Iceland, 1997-2014. Addiction
2016;111:645-52.
9.
Kræftens Bekæmpelse. Røgfri skoletid i grund-
skolen. https://www.cancer.dk/forebyg/und-
ga-roeg-og-rygning/indsatser-mod-rygning/
roegfri-skoletid/roegfri-skoletid-i-grundskolen/
(9. mar 2018).
10.
Kræftens Bekæmpelse. Røgfri skoletid på
ungdomsuddannelser. https://www.cancer.
dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/indsat-
ser-mod-rygning/roegfri-skoletid/roegfri-sko-
letid-pa-ungdomsuddannelser/ (9. mar 2018).
11.
LBK nr. 1021 af 21/10/2008. https://www.retsin-
formation.dk/Forms/r0710.aspx?id=121329 (9.
mar 2018).
12.
Politiken. Efter 20 års indsats: Island fik bugt
med de unges vilde drukfester. https://politi-
ken.dk/indland/samfund/art6140119/Island-fik-
bugt-med-de-unges-vilde-drukfester (9. mar
2018).
13.
Regjeringen. Tobakk. https://www.regjeringen.
no/no/tema/helse-og-omsorg/folkehelse/inn-
sikt/tobakk/id426168/ (9. mar 2018).
14.
SSB. Statistikbanken: www.ssb.no/statbank (9.
mar 2018).
15.
Statens Institut for Folkesundhed. Sundheds-
og sygelighedsundersøgelserne. http://susy2.
si-folkesundhed.dk/susy.aspx (9. mar 2018).
2.
Andersen A, Krølner R, Bast LS et al. Effects
of the X:IT smoking intervention: a school-ba-
sed cluster randomized trial. Int J Epidemiol
2015;44:1900-8.
3.
Bast LS, Due P, Andersen A. X:IT – en ryge-
forebyggende indsats i folkeskolen. Statens
Institut for Folkesundhed. SIFs forlag. 2017
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/x.it.pdf
4.
Helsedirektoratet. Røykeloven – regler om
røykeforbud. https://helsedirektoratet.no/fol-
kehelse/tobakk-royk-og-snus/tobakksfrie-sko-
ler-og-barnehager (9. mar 2018).
5.
Helsedirektoratet. Tobakksfrie skoler og
barnehager. https://helsedirektoratet.no/fol-
kehelse/tobakk-royk-og-snus/tobakksfrie-sko-
ler-og-barnehager (9. mar 2018).
6.
Huffingtonpost. Iceland succeeds at reversing
teenage substance abuse The U.S. should
follow suit. https://www.huffingtonpost.com/
harvey-b-milkman-phd/iceland-succeeds-at-
rever_b_9892758.html (9. mar 2018).
7.
ICSRA/Reykjavik University. The Icelan-
dic model. www.drogfokus.nu/wp-content/
uploads/2013/09/IngaDóraSigfusdottir.pdf (9.
mar 2018).
77
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0079.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER
16.
Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed.
http://danskernessundhed.dk/ (9. mar 2018).
17.
Tobaksfakta. Rökfri arbetstid i kommunerna.
http://tobaksfakta.se/fakta/rokfri-arbets-
tid-i-kommunerna-lan-for-lan (9. mar 2018).
18.
WHO. Tobacco control playbook. www.euro.
who.int/en/health-topics/disease-prevention/
tobacco/policy/tobacco-control-playbook (9.
mar 2018).
19.
X:IT. Røgfri skoler. www.xit-web.dk/roegfri-sko-
le/ (9. mar 2018).
78
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0082.png
7
E-CIGARETTER, SNUS
OG VANDPIBE
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0083.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
7 E-CIGARETTER, SNUS OG VANDPIBE
FORUDEN CIGARETRYGNING ER DER EN RÆKKE
ANDRE TOBAKSPRODUKTER, SOM BØRN OG
UNGE BENYTTER SIG AF, PRIMÆRT ELEKTRONISKE
CIGARETTER (E-CIGARETTER), VANDPIBE OG
SNUS. I DET FØLGENDE GIVES EN KORT BESKRIV-
ELSE AF SUNDHEDSRISICI VED DISSE PRODUKTER
OG ANDELEN AF UNGE, DER BRUGER DEM.
SAMMENFATNING
Det er ikke kun cigaretter, som unge kan blive
fristet af. De eksperimenterer også med andre
tobaksprodukter. Vandpibe, snus og e-cigaretter
er mest udbredt. De har alle stigende udbredelse,
helbredsskadelige effekter og fører på længere sigt
til en øget risiko for rygestart, hvorfor forebyggelse
af brug af disse produkter skal tages alvorligt.
7.1
E-CIGARETTER
7.2
VANDPIBE
E-cigaretter smager af slik og appellerer meget til
børn og unge. Der findes ikke mange danske tal
for børn og unges brug af e-cigaretter over tid. I alt
havde 38% af gymnasieeleverne prøvet e-ciga-
retter, og 5% brugte dem jævnligt/dagligt i 2014.
De tilsvarende tal for elever på erhvervsskoler var
57% og 15% (Bendtsen et al, 2015). Effekten af
langvarig brug kendes ikke, men der er stigende
evidens for helbredsskade (Pisinger, 2016). Der vil
uvægerligt være en skadelig påvirkning af luftveje
og lunger ved brug af e-cigaretter, og brugerne
har da også flere lungesymptomer end ikkebru-
gerne (McConnell et al, 2016; Wang et al, 2015,
Schweitzer et al, 2017; Cho & Paik, 2016), ligesom
dyreundersøgelser viser, at dampet nikotin fører
til astma, KOL-lignende forandringer i lungerne
I de senere år er det blevet populært blandt
danske børn og unge at ryge vandpibe. Vandpi-
betobak opleves som værende mildere end anden
tobak og er ofte tilsat smag af frugt eller lignende.
Skaden er dog lige så stor (Aslam et al, 2014),
og vandpibetobak er som andre nikotinholdige
produkter stærkt afhængighedsskabende. Ligesom
med cigaretrygning er der også et stærkt socialt
aspekt forbundet med vandpiberygning. Der synes
at være en større social accept af vandpibe- end
af cigaretrygning, det antages at være uskadeligt/
mindre skadeligt, og der er en holdning om, at
”man ikke er rigtig ryger, hvis man bare ryger vand-
pibe, det er mere hygge”. De unges vandpiberyg-
ning kan imidlertid føre til cigaretrygning (Soneji
(Garcia-Arcos et al, 2016) og øget risiko for hjerte-
sygdom (Olfert et al, 2017).
Adskillige undersøgelser tyder på, at brug af
e-cigaretter hos ikkerygende børn øger risikoen
for tobaksrygning på længere sigt (Soneji et al,
2017; Best et al, 2017; Bold et al, 2017; Goldenson
et al, 2017; Hammond et al, 2017; Lozano et al,
2017 Loukas et al, 2018). E-cigaretter kan derfor på
ingen måde bruges til forebyggelse af rygning.
82
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0084.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
7 E-CIGARETTER, SNUS OG VANDPIBE
→ FIGUR 12
Den procentvise andel af drenge og piger, som går i gymnasiet og på erhvervsskoler og jævnligt/dagligt eller få gange har prøvet
snus/skrå, vandpibe og e-cigaretter (Bendtsen et al, 2015).
PIGER, DAGLIGT
PIGER, JÆVNLIGT
DRENGE, DAGLIGT
DRENGE, JÆVNLIGT
SNUS SKRÅ
GYMNASIET
ERHVERVSSKOLER
VANDPIBE
GYMNASIET
ERHVERVSSKOLER
E CIGARETTER
GYMNASIET
ERHVERVSSKOLER
83
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0085.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
7 E-CIGARETTER, SNUS OG VANDPIBE
et al, 2015). Tal fra 2010 viser, at 36% af pigerne og
40% af drengene i 9. klasse havde prøvet at ryge
vandpibe (Rasmussen & Due, 2011). I de yngre
aldersgrupper var det noget mindre prævalent.
Omkring hver tiende af de 15-årige angiver at have
røget vandpibe i de seneste 30 dage (Rasmussen
& Due, 2011).
7.3
SNUS OG ANDEN RØGFRI TOBAK
Tidligere har brug af snus været nærmest
ikkeeksisterende i Danmark, men snus har vundet
indpas blandt danske unge. Snus kan bruges, hvor
der er rygeforbud, og er set brugt i sportsklubber
for at fremme præstationen. Igen er der en
opfattelse af produktet som ganske uskadeligt.
Snus er fundet at øge risikoen for sygdomme som
sukkersyge, kræft i endetarmen og hjertesvigt
(Carlsson et al, 2017; Wilson et al, 2016; Arefalk et
al, 2012; Nordenvall et al, 2013; Araghi et al, 2017),
men evidensen på området er svag. Det er forbudt
at sælge snus i Danmark, men visse produkter, der
i andre lande hedder snus, er herhjemme omdøbt
til tyggetobak, fx verdens stærkeste snus. Dette
produkt indeholder over 40 milligram nikotin pr.
gram – til sammenligning indeholder en cigaret
normalt et milligram nikotin pr. gram. Brug af snus
kan føre til rygning (Soneji et al, 2015). I figur 1 ses
andelen af brugere af snus/skrå på gymnasier og
erhvervsuddannelser.
Nikotinafhængighed opstår hurtigt hos
børn og unge.
Nikotin ser ud til at have skadelig virkning
på unges indlæringsevne og psykiske
trivsel.
Nikotin kan i sig selv føre til kroniske lunge-
forandringer og hjerte-kar-sygdom.
Brug af røgfri nikotin blandt børn og unge
bør derfor forebygges på linje med rygning.
84
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0086.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
7 E-CIGARETTER, SNUS OG VANDPIBE
REFERENCER
1.
Araghi M, Galanti MR, Lundberg M et al.
Smokeless tobacco (snus) use and colorectal
cancer incidence and survival: results from
nine pooled cohorts. Scand J Public Health
2017;45:741-8.
8.
Cho JH, Paik SY. Association between elec-
tronic cigarette use and asthma among high
school students in South Korea. PLoS One
2016;11:e0151022.
9.
Garcia-Arcos I, Geraghty P, Baumlin N et al.
Chronic electronic cigarette exposure in mice
induces features of COPD in a nicotine-de-
pendent manner. Thorax 2016;71:1119-29.
10.
Goldenson NI, Leventhal AM, Stone MD et
al. Associations of electronic cigarette nicotine
concentration with subsequent cigarette smo-
king and vaping levels in adolescents. JAMA
Pediatr 171;12:1192-9.
11.
Hammond D, Reid JL, Cole AG et al. Electro-
nic cigarette use and smoking initiation among
youth: a longitudinal cohort study. CMAJ
2017;189:E1328-36.
12.
Loukas A, Marti CN, Cooper M et al. Exclusi-
ve e-cigarette use predicts cigarette initia-
tion among college students. Addict Behav
2018;76:343-7.
13.
Lozano P, Barrientos-Gutierrez I, Arillo-San-
tillan E et al. A longitudinal study of electro-
nic cigarette use and onset of conventional
cigarette smoking and marijuana use among
Mexican adolescents. Drug Alcohol Depend
2017;180:427-30.
14.
McConnell R, Barrington-Trimis JL, Wang K
et al. Electronic-cigarette use and respiratory
symptoms in adolescents. Am J Respir Crit
Care Med 2016;195:1043-9.
2.
Arefalk G, Hergens MP, Ingelsson E et al.
Smokeless tobacco (snus) and risk of heart
failure: results from two Swedish cohorts. Eur J
Prev Cardiol 2012;19:1120-7.
3.
Aslam HM, Saleem S, German S et al. Harm-
ful effects of shisha: literature review. Int Arch
Med 2014;7:16.
4.
Bendtsen P, Mikkelsen SS, Tolstrup JS.
Ungdomsprofilen 2014. Syddansk Universitet,
Statens Institut for Folkesundhed, 2015.
5.
Best C, Haseen F, Currie D et al. Relationship
between trying an electronic cigarette and
subsequent cigarette experimentation in Scot-
tish adolescents: a cohort study. Tob Control,
22. jul 2017 (e-pub ahead of print).
6.
Bold KW, Kong G, Camenga DR et al.
Trajectories of e-cigarette and conventio-
nal cigarette use among youth. Pediatrics
2018;141:e20171832.
7.
Carlsson S, Andersson T, Araghi M et al.
Smokeless tobacco (snus) is associated with
an increased risk of type 2 diabetes: results
from five pooled cohorts. J Intern Med
2017;281:398-406.
85
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0087.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
7 E-CIGARETTER, SNUS OG VANDPIBE
15.
Nordenvall C, Nilsson PJ, Ye W et al. Tobac-
co use and cancer survival: a cohort study of
40,230 Swedish male construction workers
with incident cancer. Int J Cancer 2013;132:155-
61.
16.
Olfert IM, DeVallance E, Hoskinson H et
al. Chronic exposure to electronic cigarette
(e-cig) results in impaired cardiovascular
function in mice. J Appl Physiol (1985)
2018;124:573-82.
17.
Pisinger C. A systematic review of health ef-
fects of electronic cigarettes. Research Center
for Prevention and Health, Glostrup Hospital,
2016. www.who.int/tobacco/industry/product_
regulation/BackgroundPapersENDS3_4No-
vember-.pdf?ua=1 (9. mar 2018).
18.
Rasmussen M, Due P. Skolebørnsundersø-
gelsen 2010. Syddansk Universitet, Statens
Institut for Folkesundhed, 2011.
19.
Schweitzer RJ, Wills TA, Tam E et al. E-ciga-
rette use and asthma in a multiethnic sample
of adolescents. Prev Med 2017;105:226-31.
20.
Soneji S, Barrington-Trimis JL, Wills TA et al.
Association between initial use of e-cigarettes
and subsequent cigarette smoking among
adolescents and young adults: a systematic
review and meta-analysis. JAMA Pediatr
2017;171:788-97.
21.
Soneji S, Sargent JD, Tanski SE et al. Asso-
ciations between initial water pipe tobacco
smoking and snus use and subsequent cigaret-
te smoking: results from a longitudinal study
of US adolescents and young adults. JAMA
Pediatr 2015;169:129-36.
22.
Wang MP, Ho SY, Leung LT et al. Electronic
cigarette use and respiratory symptoms in
Chinese adolescents in Hong Kong. JAMA
Pediatr 2016;170:89-91.
23.
Wilson KM, Markt SC, Fang F et al. Snus use,
smoking and survival among prostate cancer
patients. Int J Cancer 2016;139:2753-9.
86
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0090.png
8
FRA IKKERYGER TIL
DAGLIGRYGER
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0091.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
8 FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER
HER BESKRIVES DE FASER, SOM DEN UNGE RYGER
GÅR GENNEM, FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER,
OG DERNÆST PRÆSENTERES ÅRSAGER TIL UNGES
RYGNING, DELT IND I TRE GRUPPER: INDIVIDSPE-
CIFIKKE FAKTORER, SOCIALE FAKTORER OG SAM-
FUNDSMÆSSIGE ELLER YDRE FAKTORER.
SAMMENFATNING
Årsagerne til, at børn og unge begynder at ryge, er
mange. Det er veldokumenteret, at børn og unge
typisk begynder at ryge, fordi de befinder sig i et
miljø, hvor familiemedlemmer eller kammerater
ryger. Vi ved, at børn og unge, der har forældre,
søskende og/eller venner, der ryger, har langt
større risiko for selv at begynde at ryge end børn
og unge, som lever i omgivelser, hvor der ikke
ryges. Hertil kommer også den sociale sammen-
hæng, hvori rygning finder sted, den lette tilgæn-
gelighed, den overkommelige pris og ikke mindst
påvirkningen fra tobaksindustrien, film og sociale
medier. Gennem teenageårene er der mange, som
eksperimenterer med rygning. Unges rygestart er
en proces, hvor de unge gennemgår forskellige
stadier, og der er derfor gode muligheder for at
sætte ind, inden rygning bliver en fast del af de
unges dagligdag. En nyere undersøgelse viser, at
syv ud af ti, der prøver at ryge som barn eller ung,
bliver dagligryger senere i livet.
8.1
RYGNINGENS STADIER
Fase 1
er en periode, hvor de færreste har erfaring
med rygning, og kun få ser jævnaldrende ryge
(Figur 1). I
fase 2
bliver rygning mere aktuelt for
børn og unge, blandt andet fordi de i højere grad
møder jævnaldrende, der ryger. I denne periode
bliver rygning noget, som børn og unge får en
holdning til.
Fase 3
er her, hvor der opstår et socialt
pres og en nysgerrighed over for cigaretter og
rygning blandt de unge. Det er i denne fase, de
første erfaringer med at tænde, holde og smage
cigaretterne opstår. De færreste børn og unge
synes på dette tidspunkt, at cigaretter smager
godt, og mange vil opleve ubehag i form af
svimmelhed og lignende. I
fase 4
ryges der både
hyppigere og i flere forskellige situationer. Rygeren
får et bredere erfaringsgrundlag, hvilket kan trække
både i den ene og den anden retning mht. at
fortsætte med at ryge. Rygeren udvikler måske sin
egen rygestil og lærer at holde cigaretten på sin
personlige måde. I denne periode får rygeren den
største fysiske stimulation eller dewt største ”kick”
ud af at ryge. I
fase 5
ryges der fast i en række
situationer. Der ryges ikke nødvendigvis særlig
meget, men den regelmæssige ryger vænner sig
til at knytte rygning til bestemte begivenheder
og situationer. I
6. og sidste fase
er rygning en
del af den daglige – eller næsten daglige – rutine.
Rygningen er en integreret del af hverdagen for
den unge og anvendes eksempelvis til at dæmpe
nervøsitet og stress eller som belønning, når noget
er overstået. Der er på nuværende tidspunkt
opstået en afhængighed hos børn/unge, og forsøg
på at nedsætte eller stoppe rygningen vil medføre
abstinenssymptomer, som eksempelvis rastløshed
(Mayhew et al, 2000).
90
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0092.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
8 FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER
→ FIGUR 13
Rygningens faser hos unge (Flay et al, 1993)
FØJ, CIGARETTER
ER KLAMME!
ER DET COOL
AT RYGE?
LAD MIG PRØVE
ET HVÆS
HEJ GIVER DU
EN SMØG?
FEST! HUSK NU AT
KØBE SMØGER...
SÅ ER DEN
PAKKE TOM
MÅ HELLERE
KØBE TO
At etablere en ung ryger er en proces, der foregår
over tid, og der er derfor gode muligheder for at
intervenere, inden rygning bliver en fast del af de
unges dagligdag (Pierce et al, 2011). Hvor længe
den enkelte befinder sig i hver af de seks faser
(Flays model) (Flay et al, 1993; Mayhew et al,
2000), er individuelt, der er dog en tendens til, at
processen skrider hurtigere frem, jo ældre man er
(Fergusson & Horwood, 1995). Syv ud af ti, der har
røget bare én cigaret, bliver dagligrygere senere i
livet (Birge et al, 2017).
8.2
INDIVIDSPECIFIKKE ÅRSAGER TIL
RYGNING
Nogle af de vigtigste individuelle
faktorer, der øger risikoen for at
begynde at ryge:
Dårlig trivsel (både socialt og fagligt,
stort skolefravær m.m.)
Anden risikoadfærd (brug af alkohol/
hash/stoffer m.m.)
Høj risikovillighed
Rebelskhed
Opfattelse af rygning som normalt/en
social norm
Lavt selvværd
Vanskeligheder ved at sige fra over for
andre
Bekymring for vægt (ses oftest blandt
piger)
Gener.
91
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0093.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
8 FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER
Andelen af rygere stiger med alderen, og nog-
le af de forhold, som har betydning for unges
rygning, ændres også i samme periode, herunder
eksempelvis venners rygning (Wellman et al, 2016;
Conrad et al, 1992; Turner et al, 2004). Hverken i
Danmark eller i de lande, vi ellers sammenligner os
med, er der i dag markante forskelle på rygevaner
blandt piger og drenge (Conrad et al, 1992; Turner
et al, 2004). Nogle af de forhold, som har betyd-
ning for rygning, er dog kønsspecifikke. Eksempel-
vis ses rygning som følge af bekymring for vægt
oftere hos piger end hos drenge (Turner et al,
2004; Cawley et al, 2004).
Genetik (Turner et al, 2004), opfattelsen af
rygning som noget positivt (U.S. Department of
Health and Human Services, 2012), intentioner
om at ryge (Holm et al, 2003; Wellman et al, 2016)
og forventninger til at kunne modstå presset
for at ryge (Wellman et al, 2016) har vist sig at
spille en rolle for risikoen for at begynde at ryge.
Endvidere tror mange børn og unge, at andelen af
rygere i deres omgivelser er langt større, end den i
virkeligheden er (flertalsmisforståelsen), hvilket kan
medføre en tendens til ”normalisering” af rygning
(Ianotti et al, 1996).
Puberteten repræsenterer en kritisk/sårbar periode
for at begynde at ryge. Rygning er endvidere ofte
forbundet med andre former for risikoadfærd, her-
under hashmisbrug samt misbrug af øvrige stoffer
og alkohol (Turner at al, 2004), og ofte er der en
tendens til, at det er børn og unge, som i forvejen
er sensationssøgende, risikovillige og rebelske, der
begynder at eksperimentere med tobak (Geckova
et al, 2002).
8.3
SOCIALE FAKTORER
Nogle af de vigtigste sociale faktorer,
der øger risikoen for at begynde at ryge:
Forældre, søskende eller venner, der
ryger (den første cigaret fås ofte af en i
den unges omgangskreds)
Forældre, der ikke tydeligt forbyder
deres børn/unge at ryge
Forældre med lav socioøkonomisk
position/kort uddannelse
Den sociale norm i skole/hjem/om-
gangskreds er positiv over for rygning.
Børn og unge påvirkes let af deres omgivelser. Her
er familien og vennerne de helt store aktører.
Generelt er der større risiko for at begynde at ryge,
hvis nogle i familien gør det, uanset om det er
forældre eller ældre søskende, der ryger (Wellman
et al, 2016).
Når et eller flere familiemedlemmer ryger, er der
større risiko for, at cigaretter ligger frit fremme i
hjemmet, og tilgængeligheden for barnet eller den
unge bliver dermed lettere (Wellman et al, 2016).
Desuden kan det, at der ryges i hjemmet, medvirke
til at normalisere rygning.
Ligesom familiens rygeadfærd har betydning for
børn og unges rygning, har forældrenes holdnin-
ger til rygning også en betydning. Risikoen for, at
barnet eller den unge begynder at ryge, reduceres,
hvis forældrene udviser klare holdninger og for-
ventninger til, at deres barn ikke ryger, samt laver
klare regler om rygning (Wellman et al, 2016). Det
er eksempelvis påvist, at forældres forventning om,
at barnet/den unge holder sig fra rygning, halverer
risikoen for, at barnet/den unge begynder at ryge
(Schepis & Rao, 2005).
92
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0094.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
8 FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER
Der er bred enighed om, at venners rygning også
har stærk indflydelse på, om børn og unge begyn-
der at ryge. Jo flere rygere, der er i ens omgangs-
kreds, jo større risiko er der, for at man begynder
at ryge (Wellman et al, 2016; Holm et al, 2003).
Mange børn og unge får deres første cigaretter fra
nogle i omgangskredsen, og det kan være svært
for dem at afslå et tilbud om cigaretter (Holm et
al, 2003). Tidligere har man tillagt betydningen af
venners rygning langt mere vægt end betydningen
af forældres rygning (de Vries et al, 2006; Holm
et al, 2003), men i dag anses forældres og venners
rygning i højere grad som værende lige betyd-
ningsfulde for, om børn og unge begynder at ryge
(Wellman et al, 2016).
8.4
SAMFUNDSMÆSSIGE FAKTORER
Den danske rygelovgivning medfører, at det ikke
er tilladt for hverken elever, lærere eller andre på
grundskoler at ryge på skolens område, hverken
indendørs eller udendørs. Der er bred enighed om,
at rygeregler og normer på skolen smitter af på
børn og unges rygning.
Generelt øger fravær af rygeregler på skolen, eller
manglende håndhævelse af disse, risikoen for, at
børn og unge begynder at ryge (Lipperman-Kre-
da, et al 2009; Adams et al, 2009). Fraværende
eller begrænsede rygeregler gør dels, at rygningen
er synlig i børn og unges omgivelser, dels at der
opstår situationer, hvor børn og unge fristes af/til-
bydes cigaretter. I skolen fungerer lærerne som rol-
lemodeller for eleverne. Der er stærk evidens for,
at læreres synlige rygning øger elevers risiko for
at begynde at ryge (Poulsen et al, 2002). Dette er
også påvist internationalt (Hamidreza et al, 2014;
Sabiston et al, 2009). Skolens omgivelser har også
betydning for børn og unges rygevaner. Studier
har vist, at et højt antal tobaksudsalgssteder tæt på
skoler er forbundet med større sandsynlighed for,
at børn og unge eksperimenterer med tobak (Frick
& Castro 2013; Henriksen et al, 2008; McCarthy et
al, 2009). Samtidig viser tobaksindustriens interne
dokumenter, at industrien går målrettet efter salg
til børn og unge (WHO).
Især børn og unge mennesker påvirkes af reklamer
og massemedier. I Danmark er det ikke tilladt
at reklamere for tobak. Der er dog en række
undtagelser, som alligevel gør det muligt for
tobaksfirmaerne at påvirke børn og unge enten
direkte eller indirekte, fx via sociale medier,
salgssteder, rollemodeller og festivaler. I et nyligt
publiceret studie har man bekræftet, at høj
udsættelse for tobaksafbildning i sociale medier
er en signifikant risikofaktor for at begynde at ryge
(Depue et al, 2015).
Nogle af de vigtigste samfundsmæssige
faktorer, der øger risikoen for at begyn-
de at ryge, i prioriteret rækkefølge:
Billig pris på tobak og nem
tilgængelighed
Tobaksreklamer, rygning på film og
sociale medier
Fravær af rygeregler og manglende
håndhævelse af reglerne – at det er
nemt at komme til at ryge
Læreres synlige rygning.
Det er kendt fra international forskning, at prisen
på tobak har stor indflydelse på, hvor mange der
begynder at ryge. Når det er billigt at købe tobak,
er der flere børn og unge, der begynder at ryge,
hvilket er årsagen til, at det i Danmark er forbudt
at sælge cigaretpakker med meget få cigaretter i
(dog gælder forbuddet ikke cigarillos). Især de helt
unge er meget følsomme over for pris.
93
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0095.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
8 FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER
Børn og unge påvirkes også af rygning på film
(U.S. Department of Health and Human Services,
2012). Generelt tegnes der et mere positivt billede
af rygning på film og de sociale medier, i stil med
det billede, der skabes af tobaksindustrien. Fore-
komsten af rygning hos personer på film er højere
end forekomsten i normalbefolkningen, og det
er ofte personer fra de højere socialgrupper, som
ryger (Charlesworth & Glantz, 2005). Samtidig
sættes rygning i forbindelse med at være cool
og attraktiv, hvilket skaber et forvrænget billede
af rygningens faktiske forekomst og er med til at
fastholde flertalsmisforståelsen blandt unge, så de
tror, at mange flere i omgangskredsen ryger, end
det reelt er tilfældet (U.S. Department of Health
and Human Services, 2012).
Tobaksmærket er stadig meget tydeligt og udgør
en betydelig del af tobaksindustriens markedsfø-
ring. Tobaksindustrien har længe designet tobak-
spakker, så de appellerer til bestemte målgrupper,
fx børn og unge mennesker (Legacy Tobacco,
1970). Tobaksindustrien bruger tobakspakkernes
design og farver til at manipulere med rygernes
opfattelse af cigaretterne. Uden at man ændrer på
indholdet af cigaretten, kan rygerne få opfat-
telsen af, at cigaretten har en mere fyldig smag
eller er mildere og sundere (Lempert & Glantz,
2017). Flere undersøgelser viser, at unge piger/
kvinder finder neutrale tobakspakker signifikant
mindre tiltrækkende end almindelige mærkeva-
retobakspakker, og at de synes, at cigaretterne i
de neutrale tobakspakker har dårligere smag og
er mere krasse for halsen – på trods af, at det er
nøjagtig de samme cigaretter, der er i pakkerne
(White et al, 2012).
8.5
RYGESTOP HOS UNGE
Næsten seks ud af ti af de 16-25-årige rygere har
forgæves prøvet at stoppe med at ryge (Epinion).
Det ligger uden for denne rapports kommissorium
at beskæftige sig med rygestop. Tidligt rygestop,
dvs. at undgå, at de første forsøg med rygning
bliver til en fast vane, ligger imidlertid i en grå-
zone mellem primær og sekundær forebyggelse
af rygningens skadelige effekter. Langt de fleste
evidensbaserede strategier for forebyggelse af
rygning vil også reducere risikoen for, at en fast
vane etableres (fx højere pris på tobak, håndhævet
forbud mod salg, røgfri hjem og røgfri skoletid
m.m.). For unge rygere med en etableret nikotinaf-
hængighed foreligger der meget få rygestopstudi-
er. Umiddelbart ser gruppebaserede rådgivnings-
forløb ud til at være det mest lovende (Fanshawe
et al, 2017).
94
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0096.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
8 FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER
REFERENCER
1.
Birge M, Duffy S, Miler JA et al. What propor-
tion of people who try one cigarette become
daily smokers? A meta analysis of represen-
tative surveys. Nicotine Tob Res, 4. nov 2017
(e-pub ahead of print).
9.
Fergusson DM, Horwood LJ. Transitions to
cigarette smoking during adolescence. Addict
Behav 1995;20:627-42.
10.
Flay BR. Youth tobacco use: risk patterns and
control. Nicotine addiction: Principles and
Managemen, 1993:365-84.
11.
FRICK M, CASTRO MC. Tobacco retail
clustering around schools in New York City:
examining "place" and "space". Health Place
2013;19:15-24.
12.
Geckova A, van Dijk JP, van Ittersum-Gritter
T et al. Determinants of adolescent smoking
behaviour: a literature review. Cent Eur Publ
Health 2002;10:79-87.
13.
Hammond D, Daniel S, White CM. The effect
of cigarette branding and plain packaging on
female youth in the United Kingdom. J Adole-
sc Health 2013;52:151-7.
14.
Henriksen L, Feighery EC, Schleicher NC et
al. Is adolescent smoking related to the density
and proximity of tobacco outlets and retail
cigarette advertising near schools? Prev Med
2008;47:210-4.
15.
Holm K, Kremers SP, de Vries H. Why do
Danish adolescents take up smoking? Eur J
Public Health 2003;13:67-74.
16.
Ianotti RJ, Bush PJ, Weinfurt KP. Perception of
friends' use of alcohol, cigarettes, and marijua-
na among urban schoolchildren: a longitudinal
analysis. Addict Behav 1996;21:615-32.
17.
Legacy Tobacco Documents Library Letter.
Bates No. 92352889.from Lorillard advertising
account executive to a marketing professor,
2.
Cawley J, Markowitz S, Tauras J. Lighting up
and slimming down: the effects of body weight
and cigarette prices on adolescent smoking
initiation. J Health Econ 2004:23;193-311.
3.
Charlesworth A, Glantz SA. Smoking in the
movies increases adolescent smoking: a review.
Pediatrics 2005;116:1516-28.
4.
Conrad KM, Flay BR, Hill D. Why children
start smoking cigarettes: predictors of onset.
Br J Addict 1992;87:1711-24
5.
De Vries H, Dijk F, Wetzels J et al. The
European Smoking prevention Framework
Approach (ESFA): effects after 24 and 30
months. Health Educ Res 2006;21:116-32.
6.
Depue JB, Southwell BG, Betzner AE et al.
Encoded exposure to tobacco use in social
media predicts subsequent smoking behavior.
Am J Health Promot 2015;29:259-61.
7.
Epinion for Kræftens bekæmpelse. Flere unge
ryger. https://www.cancer.dk/nyheder/flere-un-
ge-ryger/ (7. marts 2018).
8.
Fanshawe TR, Halliwell W, Lindson N et al.
Tobacco cessation interventions for young
people. Cochrane Database Syst Rev
2017;11:CD003289.
95
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0097.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
8 FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER
soliciting help from his students with adverti-
sing design. August 13, 1970
18.
Lempert LK, Glantz S. Packaging colour
research by tobacco companies: the pack
as a product characteristic. Tob Control
2017:26;307-15.
19.
Lipperman-Kreda S, Paschall MJ, Grube JW.
Perceived enforcement of school tobacco po-
licy and adolescents’ cigarette smoking. Prev
Med 2009;48:562-6.
20.
Adams ML, Jason LA, Pokorny S et al. The
relationship between school policies and youth
tobacco use. J Sch Health 2009;79:17-23.
21.
Mayhew KP, Flay BR, Mott JA. Stages in the
development of adolescent smoking. Drug
Alcohol Depend 2000;59:61-81.
22.
McCarthy WJ, Mistry R, Lu Y et al. Density
of tobacco retailers near schools: effects on
tobacco use among students. Am J Public
Health 2009;99:2006–13.
23.
Pierce JP, White VM, Emery SL. What public
health strategies are needed to reduce smo-
king initiation? Tob Control 2012;21:258-64.
24.
Poulsen LH, Osler M, Roberts C et al.
Exposure to teachers smoking and adolescent
smoking behaviour: analysis of cross sectional
data from Denmark. Tob Control 2002;11:246-
51.
25.
Roohafza H, Heidari K, Omidi R et al. Adole-
scent perception on school environment and
smoking behavior: analysis of Isfahan Tobacco
use Prevention Program. Int J Prev Med
2014;5:139-45.
26.
Sabiston CM, Lovato CY, Ahmed R et al.
School smoking policy characteristics and
individual perceptions of the school tobacco
context: are they linked to students’ smoking
status? J Youth Adolesc 2009;38 1374-87.
27.
Schepis TS, Rao U. Epidemiology and etiology
of adolescent smoking. Curr Opin Pediatr
2005;17:607-12.
28.
Turner L, Mermelstein R, Flay B. Individual and
contextual influences on adolescent smoking.
Ann N Y Acad Sci 2004;1021:175-97.
29.
Preventing tobacco use among youth and
young adults: a report of the surgeon general.
Centers for Disease Control and Prevention,
National Center for Chronic Disease, Health
Promotion Office, 2012
30.
USCF. Truth tobacco industry documents.
Letter from Lorillard advertising account
executive to a marketing professor, solicit-
ing help from his students with advertising
design. Bates No. 92352889 Legacy Tobacco
Documents Library https://www.industrydocu-
mentslibrary.ucsf.edu/tobacco/ (16. mar 2018).
31.
Wellmann RJ, Dugas EN, Dutczak H et al.
Predictors of the onset of cigarette smoking.
A systematic review of longitudinal popula-
tion-based studies in youth. Am J Prev Med
2016;51:767-78.
32.
WHO. Tobacco explained. The truth about
the tobacco industry ... in its own words. www.
who.int/tobacco/media/en/TobaccoExplained.
pdf (16. mar 2018).
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0100.png
9
ØKONOMISKE
KONSEKVENSER
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0101.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
9 ØKONOMISKE KONSEKVENSER
I AFSNITTET SØGER VI AT GIVE ET BALANCERET
(OM END IKKE FULDT DÆKKENDE) OVERBLIK
OVER LITTERATUREN PRIMÆRT BASERET PÅ LIT-
TERATUROVERSIGTER (DEVAUX & SASSI, 2015;
JAKOBSEN ET AL, 2016). I AFSNITTET FOKUSE-
RES DER PÅ SAMMENLIGNING AF RYGERE OG AL-
DRIGRYGERE, IDET FOKUS ER LAGT PÅ DE MULIGE
ØKONOMISKE GEVINSTER, DER KAN VÆRE FOR
SAMFUNDET VED AT FOREBYGGE RYGNING (EL-
LER SIKRE TIDLIGT RYGESTOP) BLANDT BØRN OG
UNGE.
SAMMENFATNING
De negative sundhedsmæssige konsekvenser ved
rygning er veldokumenterede og udgør den pri-
mære begrundelse for at fokusere på forebyggelse
af rygning blandt børn og unge. Dårlig sundhed
kan ofte have negative følgevirkninger for sam-
fundsøkonomien, såsom øget træk på offentlige
ydelser og nedsat bidrag til samfundet på grund
af manglende eller reduceret evne til at arbejde.
Desuden har rygere en større risiko for sygdom
end aldrigrygere, hvilket kan medføre øgede
udgifter til behandling og pleje samt øget behov
for overførselsindkomster. På den anden side lever
rygere i gennemsnit kortere tid end aldrigrygere
og kan derfor have et mindre forbrug af offentlige
ydelser, fordi deres alderdom bliver kortere.
RYGERE BIDRAGER MINDRE OVER
LIVSTID
En nyligt publiceret OECD-rapport giver et over-
blik over evidensen for rygning og arbejdsmar-
kedstilknytning (Devaux & Sassi, 2015). Her finder
man, at sandsynligheden for at være i arbejde, hvis
man står til rådighed for arbejdsmarkedet, ikke er
påvirket af rygestatus (Neumann, 2013) medmin-
dre man er storryger (Jusot et al, 2008). Derimod
synes rygning at koste på andre planer, såsom la-
vere produktiv tid på arbejdet grundet rygepauser
og sygedage samt tidlig pension (Bunn et al, 2006;
Parrott et al, 2000). En metaanalyse viser, at rygere
har en 33% højere risiko for at være fraværende fra
arbejde end ikkerygere (Weng et al, 2012).
En undersøgelse, der bygger på svenske tvillin-
gedata (Bengtsson & Nilsson, 2016) og derfor er
kontrolleret for andre forklarende faktorer, viser
desuden, at rygning har en markant effekt på risi-
koen for at gå på førtidspension. En dansk under-
100
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0102.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
9 ØKONOMISKE KONSEKVENSER
søgelse viser, at en 35-årig henholdsvis mandlig og
kvindelig aldrigryger over sin levetid kan forventes
at generere produktionsværdi for samfundet, der
er henholdsvis 1,83 og 1,79 gange højere, end det
kan forventes af en tilsvarende ryger (Rasmus-
sen et al, (2004, 2005). Lignende resultater er
præsenteret i et finsk tvillingestudie (Böckerman
et al, 2015). Ifølge disse resultater bidrager rygere
således markant mindre til samfundsvelfærden
over deres levetid.
RYGERE KOSTER MERE – I DE ÅR DE
LEVER
I en række studier har man særligt fokuseret på
sundhedsudgifterne for rygere og ikkerygere. Her
er resultaterne ofte betinget af, om sundhedsom-
kostningerne gøres op over et livstidsperspektiv,
eller om de gøres op pr. år. Anvendes livstidsper-
spektivet, er der ikke et entydigt billede. Her finder
flere forskere (Barendregt et al, 1997; Tihoonen
et al, 2012) højere samlede sundhedsudgifter til
rygere end til aldrigrygere, mens andre konkluderer
det modsatte (Rasmussen et al, (2004, 2005);
Hodgson et al, 1992). Studiet af Rasmussen et al er
baseret på danske data.
I studier, hvor man sammenligner årlige udgifter
til rygere og aldrigrygere, finder man generelt,
at rygere er forbundet med højere udgifter end
aldrigrygere (Fishman et al, 2013; Kahende et al,
2009; Pronk et al, 1999; Wacker et al, 2013). En
nyligt udgivet dansk KORA-rapport (Jakobsen et
al, 2016) viser, at dagligrygere i gennemsnit koster
9.000-18.000 kr. mere end aldrigrygere i offentlige
udgifter pr. person pr. år. Merudgifterne skyldes
højere gennemsnitlige udgifter i sundhedsvæ-
senet, højere udgifter til hjemmehjælp og højere
udgifter til overførselsindkomster til rygerne end til
aldrigrygere.
Evidensen i litteraturen indikerer at:
Rygere er mindre produktive på
arbejdsmarkedet
Flere rygere går på førtidspension
Rygere har lavere livstidsindtægt
Rygere har et højere forbrug af sund-
hedsydelser og sociale ydelser, mens
de lever.
101
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0103.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
9 ØKONOMISKE KONSEKVENSER
REFERENCER
1.
Barendregt JJ, Bonneux L, van der Maas P.
The health care costs of smoking. N Engl J
Med 1997;337:1052-7.
9.
Jusot F, Khlat M, Rochereau T et al. Job loss
from poor health, smoking and obesity: a nati-
onal prospective survey in France. J Epidemiol
Community Health 2008;62:332-7.
10.
Kahende JW, Adhikari B, Maurice E et al.
Disparities in health care utilization by smoking
status – NHANES 1999-2004. Int J Environ
Res Public Health 2009;6:1095-106.
11.
Neumann TC. The effect of drinking and
smoking on the labour market outcomes of
low-income young adults. Applied Economics
2011;45:541-53.
12.
Parrott S, Godfrey C, Raw M. Costs of emplo-
yee smoking in the workplace in Scotland. Tob
Control 2000;9:187-92.
13.
Pronk NP, Goodman MJ, O'Connor PJ et al.
Relationship between modifiable health risks
and short-term health care charges. JAMA
1999;282:2235-9.
14.
Rasmussen SR, Prescott E, Sorensen TI et
al. The total lifetime costs of smoking. Eur J
Public Health 2004;14:95-100.
15.
Rasmussen SR, Prescott E, Sorensen TI et al.
The total lifetime health cost savings of smo-
king cessation to society. Eur J Public Health
2005;15:601-6.
16.
Tiihonen J, Ronkainen K, Kangasharju A et
al. The net effect of smoking on healthcare
and welfare costs. A cohort study. BMJ Open
2012;11:e001678.
2.
Bengtsson T, Nilsson A. Smoking behaviour
and early retirement due to chronic disability.
Econ Hum Biol 2018;29:31-41.
3.
Bunn WB, Stave GM, Downs KE et al. Effect
of smoking status on productivity loss. J
Occup Environ Med 2006;48:1099-108.
4.
Böckerman P, Hyytinen A, Kaprio J. Smoking
and long-term labour market outcomes. Tob
Control 2015;24:348-53.
5.
Devaux M, Sassi F. The Labour market
impacts of obesity, smoking, alcohol use
and related chronic diseases. OECD He-
alth Working Papers, No. 86. http://dx.doi.
org/10.1787/5jrqcn5fpv0v-en (9. mar 2018).
6.
Fishman PA, Khan ZM, Thompson EE et al.
Health care costs among smokers, former
smokers, and never smokers in an HMO.
Health Serv Res 2003;38:733-49.
7.
Hodgson TA. Smoking and lifetime medical
expenditures. Milbank Q 1992;70:81-125.
8.
Jakobsen M, Kolodziejczyk C, Rasmussen SR.
Offentlige merudgifter ved rygning – en regi-
steranalyse af offentlige merudgifter til rygere
sammenlignet med aldrig rygere og tidligere
rygere. KORA rapport, 2016. https://www.kora.
dk/media/6428001/10880_offentlige-merud-
gifter-ved-rygning.pdf (9. mar 2018).
102
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0104.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
9 ØKONOMISKE KONSEKVENSER
17.
Wacker M, Holle R, Heinrich J et al. The
association of smoking status with healthcare
utilisation, productivity loss and resulting costs:
results from the population-based KORA F4
study. BMC Health Serv Res 2013;13:278.
18.
Weng SF, Ali S, Leonardi-Bee J. Smoking and
absence from work: systematic review and me-
ta-analysis of occupational studies. Addiction
2013;108:307-19.
103
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0106.png
10
HANDLEMULIGHEDER
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0107.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
10 HANDLEMULIGHEDER
I DETTE KAPITEL OPSUMMERES VORES FORSLAG
TIL HANDLEMULIGHEDER, DENNE GANG
RUBRICERET UNDER DE ENKELTE AKTØRER
I IKKEPRIORITERET RÆKKEFØLGE. MED
DENNE OPDELING HÅBER VI, AT FORSKELLIGE
AKTØRER KAN FINDE INSPIRATION TIL AT
BIDRAGE TIL FOREBYGGELSE AF RYGNING OG
RYGESTOP BLANDT BØRN OG UNGE. HVIS ALLE
AKTØRER HANDLER I FÆLLESSKAB, ER DER STOR
SANDSYNLIGHED FOR, AT DEN SAMLEDE INDSATS
VIL GENERERE EN MARKANT SUNDHEDSMÆSSIG
GEVINST FOR DANMARK.
10.1
STAT
Staten har handlemuligheder, som ingen andre
har, fx når det kommer til at regulere prisen på
tobak, som har vist sig at være den mest effektive
strategi til forebyggelse af rygning blandt børn og
unge. I de lande, hvor det er lykkedes at nedbringe
andelen af unge rygere, har statslige reguleringer
af lovgivning, prissætning og tilgængelighed været
hjørnestenen i succesen.
Staten kan:
skjult reklame både i butikker, på sociale medi-
er og på festivaler m.m. Loven bør udvides og
håndhæves.
Indføre krav om neutrale tobakspakker.
Dette er et forholdsvist nyt tiltag. Neutrale
tobakspakker ser ud til at have haft effekt på
unges rygning i Australien, hvor det er imple-
menteret. EU anbefaler medlemsstaterne at
indføre dem.
Sikre at tobak gemmes væk, så det ikke
er synligt og frister børn og unge.
Dette
er et relativt nyt, men lovende tiltag. Forbud
mod synlig udstilling af tobaksvarer ser ud
til at være associeret med signifikant mindre
rygning hos børn og unge.
Håndhæve aldersgrænsen for salg af
tobak til mindreårige.
Loven overholdes ikke
Hæve prisen på tobak.
Der er stærk evidens
for effekt af prisøgning, og effekten er størst
hos dem, der er mest prisfølsomme, dvs. de
unge og dem med dårligst økonomi.
Udvide og håndhæve reklameforbud.
Reklameforbud eksisterer, men der er meget
106
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0108.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
10 HANDLEMULIGHEDER
tilstrækkeligt. Staten kunne indføre licens-
ordning og derved gøre det muligt at fratage
salgssteder retten til at sælge tobak ved
lovovertrædelse. Kontrollører kunne finansieres
af bøderne.
Kommunerne kan:
Igangsætte forebyggelseskampagner mål-
rettet børn og unge.
Det har vist effekt, hvis
kampagnerne udføres korrekt og er intensive.
Som eksempel er der påvist effekt af at udstil-
le, hvordan tobaksindustrien manipulerer børn
og unge til at købe tobak.
Undgå møder mellem politikere og
tobaksindustri.
Opfylde punkt 5.3 i WHO’s
rammekonvention om tobak (FCTC), som
Danmark har underskrevet. Denne opfordrer
til at undgå møder mellem beslutningstagere/
embedsmænd og tobaksindustrien, hvilket
også gælder for lokalpolitikere.
Indføre røgfri skoletid på alle uddannelses-
institutioner,
også uden for matriklen og for
de 18+-årige. Dette er med stor succes indført
i Norge.
Implementere evidensbaserede rygefore-
byggende programmer med påvist effekt i
alle danske grundskoler.
Der er påvist effekt
af brede flerstrengede indsatser som X:IT.
Indføre tobakslicenser
Håndhæve aldersgrænsen for salg af tobak.
Loven respekteres ikke tilstrækkeligt. Nogle
kommuner har allerede indgået et frugtbart
samarbejde med politiet som led i SSP-samar-
bejde. Aftaler med handelsdrivende kan også
indgås.
Inddrage musik-, kultur- og sportsarrangø-
rer i debat om tobaksindustriens sponso-
rering af arrangementer og appellere til
medansvar.
Kommunen kan fx bestemme,
at der ikke må indgås samarbejdsaftaler med
tobaksindustrien, hvis den lokalitet (også
udendørs, fx en park), hvor aktiviteten skal
foregå, er kommunalt ejet.
Gennemføre kampagner målrettet unge på
kommunalt niveau.
Fx kan flere kommuner
slå sig sammen og tænke i nye løsninger med
større budget.
Lade alle kommunale skoler overgå til
røgfri skoletid.
Dvs. røgfrihed også uden for
matriklen. Dette er med succes indført på flere
skoler.
Igangsætte evidensbaserede rygeforebyg-
gende programmer med påvist effekt,
som
fx X:IT, på alle kommunens grundskoler
Udvide røgfri områder.
Kommunen har
mulighed for at indføre røgfri områder på
kommunal grund, fx pladser, parker, foran
skoler, stadioner og andre steder, hvor unge
”hænger ud” og ryger.
Styrke lokalt/kommunalt arbejde med at
få børn og unge væk fra gaden
og i stedet
indgå i ”sunde fællesskaber” fx med sportsak-
10.2
KOMMUNER
Det er i kommunen, at barnet og den unge færdes,
går i skole og går i byen, hvilket indebærer, at
kommunen har en lang række handlemuligheder
og forpligtelser, jævnfør forebyggelsespakkerne.
107
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0109.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
10 HANDLEMULIGHEDER
tiviteter som samlingspunkt. Det har vist sig at
være en yderst succesfuld strategi i Island.
Give forældrene besked,
hvis deres børn
ryger.
10.3
GRUNDSKOLER
Der er store forskelle på skolernes indsatser i
forhold til rygeforebyggelse. Skolerne har en
række handlemuligheder. På nogle skoler har man
implementeret forebyggelsesprogrammer som
X:IT og røgfri skoletid, mens man på andre skoler
har indført langt færre indsatser.
Skolerne kan:
10.4
GYMNASIER
Der er meget store forskelle på, hvor stor en andel
af eleverne, der ryger på de danske gymnasier. Det
handler meget om kultur og den sociale norm på
stedet, hvilket ikke er uforanderligt.
På gymnasierne kan man bidrage til at forebygge
rygning ved at:
Indføre røgfri skoletid,
dvs. rygeforbud også
uden for matriklen. Dette er indført på flere
danske skoler med succes.
Implementere alle elementer af X:IT,
en
evidensbaseret rygeforebyggende indsats
med påvist effekt.
Håndhæve den eksisterende lovgivning.
Der er fortsat mange elever, der ser deres
lærere ryge. Lærere er rollemodeller, og elever
bør ikke se deres lærere ryge.
Italesætte ikkerygning som en positiv social
norm.
Ikke blot i skolen, men også i fritiden.
Arbejde målrettet på at styrke elevers
trivsel og selvtillid generelt.
Dette kan i
sig selv forebygge rygning, da de unge så
nemmere kan sige fra.
Systematisk tilbyde hjælp til rygestop
(fx
ved en tilknyttet rygestoprådgiver) til elever,
der er begyndt at ryge. Eleverne skal aktivt
opfordres af lærerne og omgivelser.
Håndhæve den eksisterende lovgivning
om
rygeforbud for unge og voksne på matriklen.
Italesætte, at ikkerygning er den sociale
norm,
ikke bare i skolen, men også i forbin-
delse med røgfri fester. Gerne ved at benytte
ældre elever som rollemodeller/ambassadører.
Indføre røgfri skoletid, også for elever
over 18 år.
Skoler kan promovere sig på et
”sundt image”. De færreste vil fravælge skolen
af denne grund. Hvis dette ikke ønskes, bør
skolen som minimum sørge for, at der ikke er
hyggelige rygeområder udenfor/kræve, at der
ikke ryges i nærheden af skolen (fx ”synligheds-
grænse”).
Arbejde målrettet på at styrke unges trivsel
og selvtillid generelt.
Styrke fællesskaber, der
tilbyder alternativer til rygning.
Tilbyde hjælp til rygestop til elever, der
ryger.
Aktivt informere om hjælp til rygestop
ved kommunens rygestoptilbud eller ved en
tilknyttet rygestoprådgiver.
108
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0110.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
10 HANDLEMULIGHEDER
10.5
ERHVERVSUDDANNELSER
Andelen af elever, der ryger, er høj på erhvervsud-
dannelserne. De fleste rygende elever var rygere,
da de startede på deres uddannelse, men nogle er
ikke så afhængige endnu, og der er derfor poten-
tiale for at mindske rygning og intensiteten af den.
Nogle af de unge kommer ud på røgfri arbejds-
pladser, og her vil det også hjælpe, hvis skolen
bidrager til at sikre, at de unge ikke ryger eller ryger
minimalt i skoletiden.
Erhvervsuddannelserne kan:
Arbejde målrettet på at styrke elevers triv-
sel og selvtillid generelt.
Styrke fællesskaber,
der tilbyder alternativer til rygning.
Italesætte, at ikkerygning er den sociale
norm,
ikke bare i skolen, men også i forbin-
delse med sociale arrangementer, gerne ved
at benytte ældre elever som rollemodeller/
ambassadører.
Tilbyde hjælp til rygestop til elever, der
ryger.
Aktivt informere om hjælp til rygestop
ved kommunens rygestoptilbud eller ved en
tilknyttet rygestoprådgiver.
Afskaffe muligheden for at købe tobak på
uddannelsessteder.
Dermed besværliggøres
elevernes adgang til tobak.
Sikre at lærere er rollemodeller og ikke
ryger sammen med eller foran elever.
Medvirker til at gøre ikkerygning til den sociale
norm.
Afskaffe hyggerygerum med mulighed for
rygning og styrke fællesskaber, der tilbyder
alternativer til rygning.
Hygge tiltrækker
mennesker, tilbyd i stedet hyggerum med
fokus på andet end rygning.
Afskaffe rygepauser og indføre andre
fællesskabspauser.
Kan medvirke til at gøre
rygning mindre socialt acceptabelt.
Indføre rygeforbud i skolen
– eller endnu
bedre røgfri skoletid. Dette bør vedtages i
fællesskab med øvrige uddannelsesinstituti-
oner, da mange skoler frygter, at eleverne vil
fravælge uddannelser med rygerestriktioner.
10.6
DETAILHANDLEN
De næringsdrivende føler et socialt medansvar og
vil gerne bidrage til at mindske unges rygning. På
den anden side har butikkerne store indtægter på
salg af tobak, og de har derfor også en interesse i
at udstille tobaksvarer på centrale steder ved kas-
sen. Kassemedarbejdere er ofte selv mindreårige
og kan have svært ved at spørge andre unge om
ID. Forbud mod salg af tobak til børn og unge har
været håndhævet i meget få butikker.
Detailhandlen kan:
Indføre systematisk ID-kontrol
ved salg af
tobak samt uddanne og vejlede personalet i
dette.
Takke nej til tobaksindustrien
ved tilbud om
tiltrækkende opstilling/belysning af tobaksva-
rer eller anden skjult reklame.
Markedsføre sig på, at de håndhæver al-
dersgrænsen ved salg af tobak.
At de under
ingen omstændigheder sælger tobak til unge
under 18 år.
109
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0111.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
10 HANDLEMULIGHEDER
Indføre røgfri arbejdstid.
Mange unge sidder
fx i kassen eller lægger varer på plads. At lære
de unge, at arbejdspladser er røgfri vil forebyg-
ge rygning.
Stoppe med salg af tobak.
Magasin du Nord
har valgt at stoppe deres salg af tobak. Andre
butikskæder kan gøre det samme.
Italesætte at ikkerygning er den sociale
norm,
ikke bare i klubben, men også i forbin-
delse med fester, også for unge over 18 år.
Træneren er en stærk rollemodel.
Forbyde trænere at ryge sammen med eller
synligt for unge.
Trænerne er rollemodeller
for børn og unge.
Forbyde rygning til sportsarrangementer.
Røgfri stadioner er indført flere steder i verden.
Sikre at trænere, der får kendskab til, at
en mindreårig ryger, tager en dialog med
forældrene
om det, hvis der foreligger en
aftale om dette. Hvis træneren er ung, bør
klubben oplyses om, at den mindreårige ryger,
og en seniortræner bør kontakte forældrene.
10.7
SPORTSKLUBBER OG LIGNENDE
Sport har en stærkt beskyttende effekt mod unges
rygestart, og i sportsklubber har man en ene-
stående mulighed for at påvirke sundhedsvaner.
Klubberne selv kan påtage sig et socialt ansvar, el-
ler de kan på trænerniveau tage afstand fra tobak.
Endelig er de ældre og kendte sportsudøvere ofte
rollemodeller for de yngre i de fleste klubber.
Klubberne kan:
Tiltrække så mange unge som muligt og
gøre en særlig indsats for at tiltrække
udsatte unge.
Sport har i sig selv en stærkt
beskyttende effekt mod unges rygestart.
Italesætte at rygning giver dårligere kon-
dition og ringe sportsresultater.
Melde klart
ud, at rygning også har indflydelse på klub-
bens/holdets præstation.
Foruden de af arbejdsgruppen fremhævede
handlemuligheder, kommer man i rapporten
”Capacity assesment on the implementation of
effective tobacco control policies in Denmark”
(2018) med en række anbefalinger til dansk
tobaksforebyggelse (se boks):
110
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0112.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
10 HANDLEMULIGHEDER
De væsentligste udfordringer i dansk
tobaksforebyggelse:
På baggrund af udfordringerne, anbefales
følgende fem prioriterede tiltag:
1.
National handleplan.
Der bør udvikles en
overordnet strategi i form af en national
handleplan for at beskytte børn, unge og
voksne mod de skadelige effekter af tobak.
Der er ingen overordnet strategi eller plan
for at beskytte børn, unge og voksne mod
tobak.
Børn og unge er især udsat for let adgang
til cigaretter grundet lave priser, attraktiv
indpakning, promovering af cigaretter ved
salgssteder samt eksponering for passiv
rygning både på offentlige og private
steder.
Tobaksindustrien har mulighed for at
påvirke dansk sundhedspolitik og er ikke
tilstrækkeligt reguleret.
Danmark overholder ikke fuldt ud de
vigtigste forpligtelser i WHO’s ramme-
konvention FCTC, hvor Danmark har
forpligtet sig til at arbejde målrettet med
tobaksforebyggelse på en række områder.
2.
Højere priser på tobak.
Prisen er et af de
mest effektive tiltag til at mindske rygning.
3.
Neutrale cigaretpakker og tobak
under disken.
Det vil gøre tobak mindre
attraktivt.
4.
Tilstrækkelig beskyttelse mod
tobaksrøg.
Lov om røgfri miljøer bør
omfatte alle. Uddannelsesfaciliteter, privat
dagpleje og arbejdspladser, der i dag er
undtaget i Lov om røgfri miljøer.
5.
Transparens og beskyttelse mod
tobaksindustriens indflydelse.
Begræns interaktioner mellem offent-
lige embedsmænd fra alle ministerier
og styrelser og repræsentanter for
tobaksindustrien til dem, der er strengt
nødvendige.
Beskyt børn og unge mod
eksponering for tobaksindustriens
markedsføring.
Ratificer WHO FCTC-protokollen
til eliminering af ulovlig handel med
tobaksvarer.
111
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0114.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
SUMMARY
Smoking among children and adolescents
Most people start smoking as minors. Only 9% of
Danish smokers start smoking after they had turn
20 years of age. The problem remains of consid-
erable importance - every day, 40 Danish children
and adolescents start smoking; in the longer term,
approx. half of those who continue smoking will die
about ten years prematurely due to their smoking.
Early-onset smoking leads to increased nicotine
addiction, a considerable risk of becoming a daily
smoker as an adult, and brings an increased risk of
physical illness and premature death. Therefore,
prevention of smoking among young people is
the preventive focus that will yield the greatest
morbidity reduction in Denmark.
Compared with the remaining Nordic countries,
Denmark is clearly lacking behind with respect to
preventing smoking among young people. For
instance, the share of young people who smoke in
Denmark is four times higher than in Norway.
Measures that work
The literature review has demonstrated some
variation in the evidence for and effect of the
many tested preventive measures. In light of our
review, we can identify eight types of measures
that are particularly effective in preventing children
and adolescents from starting to smoke (See Box).
These measures include elevated tobacco prices,
smoke-free homes, multi-tier measures at schools
- e.g. combining teaching, parental efforts and
changes in the school environment, a ban on ad-
vertisements, preventive campaigns, an enforced
ban on the sale of tobacco to minors, an enforced
smoking ban on school premises, and young-to-
young measures.
→ FACT BOX 1
Recommended measures preventing children and adults from
starting to smoke (See chapters 3 and 5).
Considerable effect and strong evidence
Increased tobacco price
Considerable effect and moderate
evidence
Smoke-free homes
Moderate effect and strong evidence
Multi-tiered measures at school
Moderate effect and moderate evidence
Advertising bans
Prevention campaigns
Enforced ban on the sale of tobacco to
minors
Enforced ban on smoking on school
premises
oung-to-young measures
A combination of all of the measures mentioned
above is recommendable to effectively reduce the
number of young Danes who start smoking; the re-
port elaborates further on each point by providing
examples. The effectiveness increases when the
various types of efforts are combined and when
several levels are addressed concurrently, e.g. at
school and at the state, regional and municipal lev-
els. In addition to the above-mentioned measures,
a considerable effect is achieved through coor-
dinated state-level tobacco prevention aiming to
113
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0115.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
limit smoking in general. Therefore, it is important
to stress that no single simple solution will solve
all issues related to the prevention of smoking.
The combined effect of various measures is what
has proven effective in the countries that have
achieved greater success than Denmark in the
field of smoking prevention among children and
adolescents; in this context, the state is a pivotal
stakeholder.
For smoking prevention among children and
adolescents to be successful, it is necessary to
have a long-term strategy as well as a health policy
actively focused on this issue.
Measures that do not work
We have chosen to list also measures that seem
not to be effective (see Box). We should avoid
measures that have a political appeal but which,
nevertheless, have no effect.
→ FACT BOX 2
Efforts that do not serve to prevent the initiation of smoking
among children and adolescents (See chapters 3 and 5).
a decrease has been observed in the share of 11-15-
year olds who have tried smoking and who smoke
on a daily basis. However, some primary and lower
secondary school children still smoke regularly,
and many new smokers are observed in the first
years after primary and lower secondary school.
The share of 16-20-year olds who smoke remains
high. Already in the early youth, we see a distinct
social inequality gradient in smoking habits, which
is subsequently reflected in a higher share of daily
smokers at vocational schools than at high schools.
Furthermore, an increasing use of other nico-
tine-containing products is seen, including snuff,
chewing tobacco and water pipe. In recent years,
the use of e-cigarettes has also increased.
Why do children and adolescents smoke?
Children who have parents, siblings and/or friends
who smoke are at a high risk of starting to smoke
themselves. The report also highlights the impor-
tance of smoking outside the home, the social con-
text where people smoke, easy access, low prices
and not least the influence of the tobacco industry.
This knowledge is essential in effective smoking
prevention among children and adolescents. In
fact, three in every four daily smokers among
adolescents would like to quit smoking.
Inspirational catalogue - evidence-based
positive experiences
Our inspirational catalogue is based on positive
experiences from Danish and international
research projects and initiatives. We aimed to
show new avenues of action and inspire innovative
thinking in the field of prevention in Denmark and
have therefore included experiences from other
Nordic countries (Norway and Iceland) and from
several levels including: a measure targeting the
influence of the tobacco industry at a Danish
music festival (Strøm), a school-based and multi-
tiered programme (X:IT) and a smoke-free school
Strong evidence and no effect
Information-based teaching at school
Moderate evidence and no effect
Non-enforced ban on the sale of
tobacco to minors
Use of e-cigarettes in smoking
prevention
Trends in the development of children and
adolescents’ smoking habits
In Denmark, we have seen progress with respect
to smoking among primary school and lower
secondary school pupils. Over the past 20 years,
114
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0116.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
project. Not least the experiences from Norway
and Island are important as the share of smokers
in these countries has decreased markedly owing
to coordinated, multi-tiered measures at the state
level.
Owing to multi-tiered measures at the state level,
Norway has reduced the share of adolescents who
smoke on a daily basis by 85% in the course of the
past 12 years. For comparison, Denmark has only
achieved a 40% reduction in the same period.
The socio-economic consequences of smoking
On the labour market, smokers are less productive
than non-smokers, more smokers opt for early
retirement pension, they have a lower lifetime
income and they consume more healthcare and
social services in their lifetime. Overall, there is
much to be said in favour of intensified preven-
tive measures to counter smoking in children and
adolescents.
Courses of action
Towards the end of the report, we provide a list of
courses of action involving different stakeholders.
In some cases, measures were included for which
there is currently no firm evidence base because
they are still recent measures. Nevertheless, all
measures are based on approaches that have been
shown to be effective.
In recent years, we have observed a stagnation in
the share of adult smokers. The fewer adults who
smoke, the fewer children and adolescents will
start to smoke. It is a prerequisite for successful
prevention among children and adolescents that
tobacco-related prevention and smoking cessation
support targeting adults are enhanced simulta-
neously. Children should have no doubt that the
social norm is non-smoking.
Experiences from other countries and
the literature review indicate that parents,
schools, shops, festivals or politicians
cannot solve the problem alone. Smo-
king prevention is a shared responsibility
involving many stakeholders. A nationally
coordinated effort with well-defined obje-
ctives establishing what we aim to achieve
and by when - e.g. halving the share of
smoking adolescents and children within 5
years - is a prerequisite. Statutory measures
and a joint objective are important tools in
achieving ambitious aims rapidly.
115
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0118.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
ORDLISTE
Cochranereview =
en systematisk litteraturgen-
nemgang af fx behandlingseffekter. Cochrane er
et internationalt netværk, der bl.a. har til formål at
udarbejde systematiske litteraturgennemgange
af diverse behandlingseffekter med henblik på at
kvalificere beslutningstagere og klinikere. Se evt.
www.cochrane.dk.
Evidens =
selvom ordet er nært beslægtet med
bevis, er evidens i forskningssammenhæng ikke
ensbetydende med en definitiv sandhed eller et
afgørende bevis. At der er evidens for noget, er
udelukkende udtryk for, at flere solide forskningsre-
sultater peger i samme retning. Hvis det modsatte
er tilfældet, altså at forskningsresultater peger
i forskellige retninger, eller der ikke findes flere
undersøgelser af samme problemstilling, taler man
derimod om, at der er manglende eller utilstrække-
lig evidens.
Effekt =
resultatet af en indsats.
Intervention =
en undersøgelse, hvor man under-
søger effekten af en indsats (fx rygestoptilbud) ved
at sammenligne en gruppe, som får behandlingen
(interventionsgruppe), med en anden gruppe,
som ikke får behandlingen (kontrolgruppe). Nogle
gange indgår flere end to grupper i sådanne
undersøgelser. I eksperimentelle undersøgelser er
betingelserne for deltagerne under forskerens di-
rekte kontrol. Ofte udsættes interventionsgruppen
for behandling eller anden intervention, som ikke
nødvendigvis ville have fundet sted naturligt. Den
mest anvendte eksperimentelle undersøgelsestype
er den randomiserede, kontrollerede undersøgelse,
hvor forskerne trækker lod om, hvilken gruppe en
deltager/klasse/skole/lokalsamfund osv. skal tilhøre.
Kohorte =
en gruppe af mennesker, der i en
undersøgelse følges over tid.
Systematisk litteraturgennemgang
(forskningsoversigt, systematisk review)=
en opsummering af forskningsresultaterne på
enkeltundersøgelser. Under udarbejdelsen af
en systematisk forskningsoversigt har forskerne
gennemført systematiske databasesøgninger
efter enkeltundersøgelser inden for samme emne
og kritisk vurderet kvaliteten af dem. Ofte ser
man, at der er lavet en metaanalyse, hvor man
har udført statistiske beregninger på resultaterne
fra enkeltundersøgelser, så man får et samlet
gennemsnit af de sammenlignede undersøgelsers
resultater. Sidst i forskningsoversigten vurderer
forskerne dokumentationsgrundlaget for, at en
bestemt eksponering, behandling eller intervention
har en effekt på fx risikoen for sygdom eller død.
Metaanalyse =
en samlet systematisk og statistisk
analyse af tidligere empiriske undersøgelser (rando-
miserede kliniske forsøg) udført om samme emne.
Signifikant =
ved hjælp af beregninger kan man
vurdere, om et resultat er statistisk signifikant. Hvis
man har valgt et signifikansniveau på 0,05, og
p-værdien for ens observation eller sammenhæng
er mindre end 0,05, siger man, at observationen
er statistisk signifikant. Dvs. at der er mindre end
5% risiko for, at den observerede sammenhæng er
tilfældig.
WHO’s rammekonvention om tobaksfore-
byggelse, Framework Convention on Tobacco
Control (FCTC) =
Danmark har tilsluttet sig
FCTC og dermed forpligtet sig til at overholde
117
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0119.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
bestemmelserne heri. Ifølge aftalen skal Danmark
beskytte borgerne mod mod tobaksindustriens in-
teresser, hjælpe til rygestop og beskytte borgerne
mod at blive udsat for tobaksrøg. Konventionen er
en international og juridisk bindende aftale, som
180 lande indtil nu har skrevet under på.
118
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren
1909680_0122.png
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
APPENDIKS
METODEOVERVEJELSER
For detaljer om typer af studier i denne rapport
henvises til den store amerikanske rapport ”Preven-
ting tobacco use among youth and young adults: a
report of the surgeon general” fra 2012, som er ble-
vet udgivet af de amerikanske sundhedsmyndig-
heder. I denne rapport er der grundige beskrivelser
af studierne og deres design (U.S. Department of
Health and Human Services, 2012).
I nogle tilfælde, som fx skolebaserede programmer
til forebyggelse af rygestart, er der udført store
lodtrækningsforsøg med kontrol- og interventions-
skoler, og effekten er målt over tid. I andre tilfælde
har det ikke været muligt at udføre kontrollerede
forsøg, fx når det gælder effekten af national
lovgivning. I disse tilfælde er der oftest tale om
tværsnitsundersøgelser, som gør det svært at udta-
le sig om årsagssammenhængen.
Ofte er der forsøgt at tage højde for mange
faktorer, der også kunne have haft effekt på unges
rygning. Nogle gange er der benyttet andre lande/
stater/områder, hvor lovgivningen ikke er gen-
nemført, som ”kontrol”-gruppe. Hvis det samme
resultat findes mange gange, flere steder og på
forskellige tidspunkter, understøtter det hypotesen
om årsagssammenhæng.
Tidsserier og multiple-baseline-design er høj
statistisk standard i evalueringen af (lokal)sam-
fundsindsatser.
Ved opdatering af litteratursøgningen er der
benyttet søgning i PubMed. Først blev der søgt på
oversigtsartikler (uden interessekonflikt), dernæst
på studier om emnet. Review af høj kvalitet som fx
Cochrane er tillagt stor vægt.
121
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren mener, at manglende håndhævelse af aldersgrænserne på salg af tobak hos 7 ud af 10 forhandlere er en større årsag til, at for mange børn og unge ryger i Danmark end at vi ikke har indført andre tiltag som eksempelvis varemærkeforbud på cigaretpakker, til sundhedsministeren