Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-06-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK/DEPMVK
Sagsnr.: 1804358
Dok. nr.: 623150
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 965 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 965:
”I
forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 3. maj 2018 om mangel
på uddannet personale i ældreplejen m.v., jf. samrådsspm. AØ-BB bedes ministeren
oversende en samlet oversigt over, hvordan kommunerne vil bruge de 500 mio. kr.,
som blev afsat på Finansloven for 2018.”
Svar:
Med finanslovsaftalen for 2018 blev der afsat 500 mio. kr. årligt til en bedre beman-
ding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger. Midlerne ud-
møntes i perioden 2018
–
2021 via en statslig pulje, hvorefter midlerne fra 2022 vil
blive udmøntet til kommunerne via bloktilskuddet.
Alle 98 kommuner har til Sundheds- og Ældreministeriet indsendt en redegørelse for,
hvorledes de forventer at anvende midlerne til en bedre bemanding i hjemmeplejen
og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger i 2018.
Det fremgår af figur 1, hvorledes kommunerne forventer at anvende midlerne i 2018
på følgende områder:
Bedre bemanding i hjemmeplejen.
Bedre bemanding på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger.
Administration mv. af puljen.