SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om redegørelse for den seneste forskning om skadevirkninger for børn og unges anvendelse af nikotin, og de seneste faglige anbefalinger på området, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 08-08-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPMRAL

Sagsnr.: 1804028

Dok. nr.: 642937

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. maj 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 962 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 962:

Vil ministeren redegøre for den seneste forskning om skadevirkninger for børn

og unges anvendelse af nikotin, og de seneste faglige anbefalinger på områ-

det, herunder hvor hurtigt børn og unge bliver afhængige af nikotin, og hvilken

effekt nikotin har på deres indlæring og generelle trivsel?

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at en redegørelse for den seneste forsk-

ning om de emner, som der spørges til i spørgsmålet, vil kræve en egentlig litteratur-

gennemgang, gennemført af eksempelvis Statens Institut for Folkesundhed. På den

baggrund har ministeriet i stedet anmodet om en redegørelse for Sundhedsstyrelsens

anbefalinger vedr. nikotin ift. børn og unge og en beskrivelse af baggrunden herfor.

Sundhedsstyrelsen har på den baggrund oplyst:

Risikoen for at udvikle en rygerelateret sygdom afhænger af både dosis, dvs. antal

cigaretter røget, og tid, dvs. antal år. Her er nikotinen i sig selv ikke den primære år-

sag til sygdommene, men det er en bagvedliggende årsag, idet nikotinen medfører af-

hængighed af et produkt, hvor det er vist, at op mod havdelen af de regelmæssige

brugere kan forvente at dø af en sygdom relateret til produktet. Børn og unge kan

blive afhængige hurtigere end voksne.

Men da det er Sundhedsstyrelsens forståelse, at der udelukkende spørges til de po-

tentielle skadesvirkninger, der følger af nikotinen, vil der i nærværende bidrag ikke

blive gået nærmere ind i ovenstående vedr. sygdomsrisiko som følge af brug af bl.a.

tobaksvarer og e-cigaretter.

Herudover er det Sundhedsstyrelsens forståelse af spørgsmålet, at der udelukkende

spørges til skadesvirkninger, der opstår hos børn og unge. Det vil sige, at sundheds-

skader, der kan opstå senere i livet pga. indtagelse af nikotin, ikke er inddraget i bi-

draget. Det handler i særlig grad om øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.

Nikotinens påvirkning

Nikotin er et giftstof, der dannes i tobaksplanten. Nikotin er stærkt afhængighedsska-

bende og findes i cigaretter, cigarer, snus, e-cigaretter og rygestopmedicin. Nikotin er

et psykoaktivt stof, der påvirker hjerne og centralnervesystem, og som kan skabe af-

hængighed i varierende grad.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om redegørelse for den seneste forskning om skadevirkninger for børn og unges anvendelse af nikotin, og de seneste faglige anbefalinger på området, til sundhedsministeren

Idet nikotin er et giftstof, kan børn, hvis de ved et uheld indtager nikotin eller får det

på huden, blive forgiftet. Giftlinjen har til Sundhedsstyrelsen den 9. marts 2018 op-

lyst, at de i perioden den 1. januar 2015 til den 31. december 2017 har haft totalt 273

henvendelser

. Henvendelserne fordeler sig således:

Alder

/År

2015

2016

2017

0-5 år

25 (39 %)

21 (24 %)

32 (34 %)

6-17 år

5 (8 %)

9 (10 %)

13 (14 %)

≥18 år

34 (53 %)

59 (66 %)

48 (52 %)

2015: 16 % af henvendelserne var klassificeret som alvorlig forgiftning (manifest eller

livstruende risiko).

2016: 22 % af henvendelserne var klassificeret som alvorlig forgiftning (manifest eller

livstruende risiko).

2017: 11 % af henvendelserne var klassificeret som alvorlig forgiftning (manifest eller

livstruende risiko).

Nikotin har negativ indvirkning på fosterets udvikling. Jo tidligere i barnets udvikling

eksponeringen for nikotin finder sted, des højere er risikoen for alvorlige skader på

hjernecellerne. Det ser ikke ud til, at det har en betydning for omfang eller type af

skade på hjernecellerne, om eksponeringen for nikotin er vedvarende eller lejligheds-

vis. Nikotin transporteres fra moderen til fosterets krop, og kan påvirke udviklingen af

lungerne og give dårligere lungefunktion hos barnet. Når et foster udsættes for niko-

tin, øges risikoen for, at barnet bliver født for tidligt eller nedsat fødselsvægt. Udsæt-

telse for nikotin under graviditeten kan have en negativ effekt på udviklingen af hjer-

nen hos fostret.

Den amerikanske Surgeon General offentliggjorde i 2014 en omfattende rapport ved-

rørende de helbredsmæssige konsekvenser af rygning. I denne rapport konkluderes

det l.a, at

The evidence is suggestive that nicotine exposure during adolescence, a

critical window for brain development, may have lasting adverse consequences for

rai develop e t

Hertil kommer, at jo yngre en person er ved sin rygedebut, jo højere er sandsynlighed

for, at vedkommende bliver afhængig. Børn og unge kan blive afhængige hurtigere

end voksne.

Nikotin kan medføre søvnbesvær. Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til undersø-

gelser, der har undersøgt om sammenhængen mellem nikotin og søvnbesvær har en

effekt på indlæringsevnen hos danske børn og unge, der bruger produkter med niko-

tin, såsom cigaretter eller e-cigaretter.

Sygdomsrisiko

Jævnfør ovenstående om sammenhæng mellem debutalder og risikoen for at blive

afhængig af nikotin/rygning. Sandsynligheden for at kunne gennemføre et varigt ry-

gestop

falder og risikoe for at live storrygere ≥ 15 igaretter per dag stiger, jo tid-

Ekskl. henvendelse fra presse og lignende, om e-cigaretter.

Giftlinjen oplyser, at årsagen til, at der kun er 246 henvendelser over de aldersfordelte, er at

det i nogle henvendelser ikke er blevet registreret alder på den forgiftede.

U.S. Depart e t of Health a d Hu a Servi es

The Health Consequences of Smoking - 50

Years of Progress

, A Report

of the Surgeon General 2014

Side 2

ligere en person begynder at ryge. Rygning fra en tidlig alder og omfanget øger risi-

koen for senere hen at få rygerelateret lungekræft og andre rygerelaterede helbreds-

problemer.

Tidlig åreforkalkning i hovedpulsåren, der påvirker blodforsyning og -cirkulation, er

fundet hos unge rygere.

Sundhedsstyrelsens anbefaling

Den primære årsag til, at børn og unge ikke bør introduceres til produkter indehol-

dende nikotin er således, dels at en tidlig debutalder øger risikoen for afhængighed,

som igen øger risikoen for at blive storryger og forblive det i mange år, og dermed

også risikoen for at dø af en rygerelateret sygdom, dels at nikotinbrug i sig selv

–

ud-

over afhængighed

–

er forbundet med risiko for helbredet. Sundhedsstyrelsen anbe-

faler derfor, at produkter, der indeholder nikotin, ikke er tilgængelige for børn og

unge. Eneste undtagelse herfor er brugen af rygestoppræparater, der er godkendt af

Lægemiddelstyrelsen, i forbindelse med et rygestop. Sundhedsstyrelsen anbefaler

dog i sådanne tilfælde, at nikotinholdige rygestoppræparater ikke benyttes rutine-

mæssigt til børn og unge, men at det kun benyttes, hvis det er ifm. professionel vej-

ledning og støtte fra kommunens rygestoprådgiver eller egen læge, og der i samme

forbindelse laves en udtrapningsplan for den unge, hvor støtte og rådgivning også er

en del af planen.

Herudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kvinder, der er gravide eller ammer, ikke

ryger og kun benytter nikotinpræparater efter vejledning fra deres læge, af hensyn til

både eget og fostrets/barnets helbred.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Maria Ramskov Larsen

Side 3