SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm. om, hvor mange 20-24-årige unge i Danmark i 2013 der statistisk set kunne forventes at dø på grund af deres tobaksafhængighed, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 08-08-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPMRAL

Sagsnr.: 1804028

Dok. nr.: 636059

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. maj 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 961 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 961:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange 20-24-årige unge i Danmark i 2013

der statistisk set kunne forventes at dø på grund af deres tobaksafhængighed,

jf. den målte rygeprævalens i Sundhedsprofilen 2013, hvor mange i samme

aldersgruppe der i 2017 på samme måde kan forventes at dø på grund af de-

res tobaksafhængighed, jf. den målte rygeprævalens i Sundhedsprofilen

2017, og hvad differencen er mellem disse to forventede dødstal?”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser:

”Sundhedsstyrelsen

har for at kunne bidrage til besvarelse anmodet Statens Institut

for Folkesundhed om at foretage de nødvendige beregninger.

Statens Institut for Folkesundhed har estimeret rygeforekomsten blandt de 20-24-

årige i 2013 og 2017 på baggrund af henholdsvis Den Nationale Sundhedsprofil 2013

og Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Begge sundhedsprofiler er national repræsen-

tativ undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelserne er gennemført af de

fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk

Universitet.

Statens Institut for Folkesundhed på den baggrund bidraget med følgende ([...]):

I 2013 deltog 162.283 personer i alderen 16 år eller ældre, heraf 8.073 20-24-årige,

hvoraf 7.900 har besvaret spørgsmålet om rygning. I 2017 deltog 183.372 personer i

alderen 16 år eller ældre, heraf 9.544 20-24-årige, hvoraf 8.765 har besvaret spørgs-

målet om rygning.

Rygeforekomsten blandt de 20-24-årige i henholdsvis 2013 og 2017 fremgår af tabel

1 og 2. Ved at tage befolkningstal for de 20-24-årige fra Danmarks Statistik for hen-

holdsvis 2013 og 2017 er det muligt at beregne et estimeret antal 20-24-årige i hver

kategori. Ifølge Danmarks Statistik

var der i 1. kvartal 2013 i alt 359.625 20-24-årige

og 1. kvartal 2017 i alt 391.322 20-24-årige. Der er således 31.697 flere 20-24-årige i

2017 end i 2013, og årgangen er således større i 2017 end i 2013.

www.statistikbanken.dk

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm. om, hvor mange 20-24-årige unge i Danmark i 2013 der statistisk set kunne forventes at dø på grund af deres tobaksafhængighed, til sundhedsministeren

Tabel 1 Rygeforekomst (%) og antal unge 20-24 år (2013)

Ryger du?

Alders-

gruppe

Ja, mindst

Ja, sjæld-

én gang om nere end

ugen

hver uge

5,5

4,5

4,7

4,9

7,7

6,4

9,2

7,3

6,7

Nej, jeg

Nej, jeg er har al-

holdt op

drig rø-

get

8,4

9,5

10,9

12,4

61,1

62,9

59,4

63,1

62,6

Antal personer i

aldersgruppen pr.

1. kvartal 2013

(DST)

Ja, hver

dag

16,9

15,8

16,9

13,5

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

73.946

72.131

72.597

71.337

69.614

Tabel 2 Rygeforekomst (%) og antal unge 20-24 år (2017)

Ryger du?

Alders-

gruppe

Ja, mindst

Ja, sjæld-

én gang om nere end

ugen

hver uge

5,9

5,7

5,5

4,6

7,9

7,7

8,1

6,7

Nej, jeg

Nej, jeg er har al-

holdt op

drig rø-

get

8,8

11,3

12,2

60,2

58,2

56,6

57,3

55,1

Antal personer i

aldersgruppen pr.

1. kvartal 2017

(DST)

Ja, hver

dag

17,3

18,3

21,3

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

74.572

78.567

79.900

78.399

79.884

Der findes forskellige måder at opgøre antallet af rygerelaterede dødsfald på. I dette

notat tages der udgangspunkt i risikoestimater beregnet af Doll et al.

og Mattson et

al.

Doll et al. har i 2004 gennemført et studie, der viser, at halvdelen af de personer,

der ryger regelmæssigt vil dø, inden de fylder 65 år. Studiet af Mattson et al. er fra

1987 og er dermed lidt ældre. Her er der beregnet absolutte risikoestimater for hen-

holdsvis eksrygere, rygere, der ryger mindre end 25 cigaretter dagligt og for rygere,

der ryger 25 eller flere cigaretter per dag. Her konkluderes, at risikoen for at dø af en

rygerelateret sygdom er 15 % for eksrygere, 20 % for rygere, der ryger mindre end 25

cigaretter dagligt og 36 % for rygere, der ryger 25 eller flere cigaretter per dag. Risiko-

estimaterne for dagligrygere baseres på studiet af Doll et al., da det er det nyeste og

sættes til 50 %. De øvrige risikoestimater baseres på studiet af Mattson et al. og sæt-

tes til 21 % for rygere, der ryger mindst én gang om ugen og rygere, der ryger sjæld-

nere end hver uge.

Tabel 3 nedenfor viser antallet af 20-24-årige, der forventes at dø på grund af rygning

i et livstidsperspektiv. Statens Institut for Folkesundhed har foretaget ovenstående

analyser under de tidligere beskrevne antagelser i besvarelsen af SUU alm. del spm.

Doll R1, Peto R, Boreham J, Sutherland I. Mortality in relation to smoking: 50 years' observa-

tions on male British doctors. BMJ. 2004 Jun 26;328(7455):1519

Mattson ME, Pollack ES, Cullen JW. What are the odds that smoking will kill you? Am J Public

Health. 1987 Apr;77(4):425-31 (Table 3).

Side 2

1118 m.fl. Herunder, at det rygemønster, der ses på nuværende tidspunkt, også gæl-

der i fremtiden. Alle, der ryger i dag, skal således fortsætte med at ryge, og ingen må

starte med at ryge. Estimaterne er således meget usikre, da det ikke muligt at vide,

hvor mange der ryger i fremtiden. Hvis alle stoppede med at ryge, vil deres risiko for

rygerelaterede dødsfald være langt mindre, og dermed vil der også forventes langt

færre rygerelaterede dødsfald. Da en del af rygerne må forventes at stoppe igen og

dermed opnå en lavere risiko for at dø af en rygerelateret sygdom, vil det beregnede

antal dødsfald formentlig være overestimeret. Endvidere vil der også være nogle, der

starter med at ryge efter de er 24 år. Det forventes dog at være meget få. Herudover

må det forventes, at risikoestimaterne er underestimeret, da der løbende opnås ny

viden om rygnings helbredsskadelige virkninger.

Tabel 3 Antal dødsfald 20-24 år 2013 og 2017

2013

2017

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

I alt

9.295

8.515

9.297

7.942

7.672

42.722

9.583

10.563

10.963

10.598

11.922

53.627

Difference

288

2.047

1.665

2.656

4.250

10.905

Tabel 3 er en samlet oversigt over antal dødsfald blandt 20-24-årige i 2013 og antal

dødsfald blandt 20-24-årige i 2017. Det estimeres, at der på baggrund af rygefore-

komsten blandt 20-24-årige i 2013 vil være 42.722 dødsfald relatereret til rygning

blandt 20-24-årige i et livstidsperspektiv, mens antallet på baggrund af rygeforekom-

sten blandt de 20-24-årige i 2017 estimeres til at være 53.627 i et livstidsperspektiv.

Det estimeres således, at der vil være 10.905 flere dødsfald relateret til rygning

blandt de 20-24-årige på baggrund af rygeforekomsten i 2017 sammenlignet med ry-

geforekomsten i 2013. Dette kan dels tilskrives en højere rygeforekomst, og dels en

større ungeårgang.

Sundhedsstyrelsens vurdering

Som forudsætning for beregningerne antages det som nævnt ovenfor, at det ryge-

mønster, der ses på nuværende tidspunkt, gælder for resten af de 20-24 åriges liv. På

den baggrund er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at ovenstående estimat af diffe-

rencen i antal dødsfald relateret til rygning blandt de 20-24-årige på baggrund af ry-

geforekomsten i henholdsvis 2013 og 2017 er usikkert og derfor kun bør videregives

sammen med de beskrevne forbehold, dvs. med de bagvedliggende antagelser.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Maria Ramskov Larsen

Side 3