SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundheds- og Ældreudvalget

Dato: 20-11-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPMDO

Sagsnr.: 1707722

Dok. nr.: 473007

Sundheds- og Ældreudvalget har den 23. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

96 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

./.

Spørgsmål nr. 96:

”Ministeren

bedes kommentere Gigtforeningens henvendelse, jf. SUU alm. del bilag

2.”

Svar:

Til brug for besvarelsen har mit ministerium bedt om bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen beskriver at:

”Smerter

er et meget udbredt fænomen i Danmark. Eksempler herpå er lænderyg-

smerter, som ca. 900.000 danskere lever med ifølge opgørelser fra Den Nationale

Sundhedsprofil for 2010. Udover store omkostninger for den enkelte er der betyde-

lige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med langvarige smerter i muskler

og led. Det estimeres, at de samlede omkostninger til behandling af lænderygsmerter

udgør 1,8 mia. kr. årligt, ligesom der er store udgifter forbundet med sygefravær. Det

estimeres, at sygefravær på grund af rygsmerter udgør 20 pct. af det samlede syge-

fravær, og produktionstab på grund af rygsmerter udgør 4,8 mia. kr.

I de seneste år er der igangsat initiativer med det formål at forbedre indsatsen for

mennesker med smerter. Det bemærkes, at smerter er et symptom ved en lang

række sygdomme og tilstande. Derfor er nedenstående en oversigt over væsentlige

initiativer på området. Der kan således være initiativer, som ikke beskrives her, ek-

sempelvis smerter som følge af behandling eller bivirkninger.

Forstærket indsats for kronisk sygdom 2010-2012

I 2010-12 blev der afsat 590 mio. kr. i puljemidler til en forstærket indsats for patien-

ter med kroniske sygdomme. Som led heri videreudviklede Sundhedsstyrelsen blandt

andet den generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom, som styrelsen

udviklede i 2008 med inspiration fra The Chronic Care Model. Et forløbsprogram be-

skriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

indsats, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfag-

lige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommuni-

kation mellem alle involverede parter i forløbet. Alle regioner/kommuner i regio-

nerne har udarbejdet og implementeret lokale forløbsprogrammer for lænderyg-

smerter.

Styrket indsats for kronisk sygdom 2016-2019

I forbindelse med økonomiaftalerne for 2016 indgik regeringen, KL og Danske Regio-

ner en aftale om at afsætte 1,2 mia. kr. fra 2016-2019 til en samlet satsning i forhold

til kronisk sygdom. Den samlede satsning indeholder bl.a. udarbejdelse af forløbspla-

ner for udvalgte kroniske sygdomme, herunder for kroniske lænderygsmerter.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme, til sundhedsministeren

Det indgår i aftalen, at der skal indføres forløbsplaner for mennesker med kroniske

lænderygsmerter. Forløbsplanerne er et konkret digitalt redskab, som udarbejdes i

almen praksis i dialog mellem patienten og lægen. Formålet er at give patienter, der

bliver diagnosticeret, et bedre overblik over deres behandlingsforløb, at styrke deres

egenomsorg samt at fungere som dialogværktøj mellem patienten og den praktise-

rende læge.

Su dhedsstyrelse har so led i arbejdet ed forløbspla er udarbejdet ’A befali -

ger for tværsektorielle forløb for e esker ed kro iske læ derygs erter’. A be-

falingerne sætter fokus på det samlede tværsektorielle forløb fra udredning, behand-

ling, rehabilitering og opfølgning. Endvidere indgår anbefalinger til organisering af

indsatserne, hvor hensigtsmæssig arbejdsdeling og ansvar mellem de involverede

fagprofessionelle beskrives. Anbefalingerne forventes indarbejdet i de lokale forløbs-

programmer i regi af sundhedsaftalerne, så borgere/patienter med forskellige be-

handlings- og rehabiliteringsbehov kan få et sammenhængende tilbud af høj faglig

kvalitet.

Som led i arbejdet med forløbsplaner udarbejdede Sundhedsstyrelsen endvidere i

2016 anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Anbefalin-

gerne har til formål at understøtte kommunerne i at målrette og prioritere deres fo-

rebyggelses- og rehabiliteringsindsatser til borgere med kronisk sygdom, herunder

kroniske lænderygsmerter. I anbefalingerne beskrives den konkrete udformning af fo-

rebyggelses- og rehabiliteringstilbud samt de kompetencer, der bør være til stede ved

varetagelsen af de enkelte tilbud.

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser anvendes som en samlebetegnelse for sygdomme, der er kende-

tegnet ved vedvarende fysiske symptomer, fx smerter, som ikke er bedre forklaret

ved anden påviselig fysisk eller psykisk sygdom, og som påvirker funktionsevne og

livskvalitet i væsentlig grad. Et fælles kendetegn for de funktionelle lidelser er, at de

ikke kan påvises ved kliniske fund, blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre me-

dicinske tests.

Sundhedsstyrelsen har set et behov for at løfte indsatsen i forhold til disse patienter,

både hvad angår udredning, behandling og rehabiliterende indsatser. Styrelsen ned-

satte derfor i september 2016 en faglig arbejdsgruppe med det formål at udarbejde

anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af udrednings-, behandlings- og reha-

biliteringstilbud til patienter med funktionelle lidelser i alle sværhedsgrader og på

tværs af landet, herunder sikring af sammenhæng og vidensdeling mellem behand-

lingssteder. Formålet er endvidere, at kvaliteten af behandlingen forbedres ved, at de

evidensbaserede behandlingsmetoder og kliniske anbefalinger, der findes på områ-

det, implementeres, så de bliver tilgængelige for patienter i hele landet.

Sundhedsstyrelsen forventer, at arbejdsgruppen vil udgive en rapport med anbefalin-

gerne inden for de næste måneder.

Nationale Kliniske Retningslinjer

Med finansloven for 2012 blev der afsat i alt 80 mio. kr. til at udarbejde 47 nationale

kliniske retningslinjer i regi af Sundhedsstyrelsen. De nationale kliniske retningslinjer

er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutnings-

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme, til sundhedsministeren

støtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagno-

stik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, herunder patien-

ter med smerter. Anbefalingerne understøtter en ensartet indsats på tværs af kom-

muner, regioner og praksissektoren

–

uanset hvor i landet patienten bor. Der er udgi-

vet følgende retningslinjer, der handler om smertetilstande:



Nyopståede lænderygsmerter



Nakkesmerte med udstråling til armen (cervical radikulopati)



Generaliserede smerte i bevægeapparatet



Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede nakkesmerter.

Smerteproblematikker indgår desuden i flere retningslinjer, herunder eksempelvis

retningslinjer for udvalgte skulderlidelser, nyopstået lumbal nerverodspåvirkning og

lumbal spinalstenose.

Med finansloven 2017 er der i perioden 2017-2020 afsat 38 mio. kr. til en pulje til ud-

arbejdelse og opdatering af nationale kliniske retningslinjer. Puljen etableres i regi af

Sundhedsstyrelsen og målrettes faglige selskaber og miljøer til udarbejdelse og opda-

tering af kliniske retningslinjer. Dette sikrer bl.a., at der er mulighed for at søge mid-

ler til udarbejdelse af evidensbaserede anbefalinger på smerteområdet.

Indsats målrettet alment praktiserende læger

Den alment praktiserende læge er for mange mennesker med smertetilstande det

første møde med sundhedsvæsenet. Den alment praktiserende læge har en væsent-

lig rolle som både behandler og tovholder for at sikre hensigtsmæssig udredning, be-

handling og henvisning til andre behandlingstilbud.

En kortlægning af forbruget af stærke smertestillende og vanedannende midler fra

2016 viste, at langvarigt forbrug af midlerne har været stigende de seneste år, og at

forbruget i Danmark er højere end andre nordiske lande. For at understøtte god

smertebehandling har Sundhedsstyrelsen i regi af Indsatser for Rationel Farmakote-

rapi (IRF) igangsat en række initiativer, der særligt er målrettet alment praktiserende

læger. Denne indsats omfatter bl.a. udarbejdelse af anbefalinger om brug af læge-

midler ved smertetilstande, kurser i smertebehandling og en række artikler om smer-

tebehandling, der både vil beskrive behandling med lægemidler og hvilke andre til-

bud, der er relevante for mennesker med kroniske smertetilstande. Målet med ind-

satsen er at bidrage til en øget opmærksomhed på smertebehandling i almen praksis

og sikre en hensigtsmæssig og helhedsorienteret udredning og behandling af smer-

ter.

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Sundhedsstyrelsen har i 2017 iværksat en revidering af vejledning om ordination af

afhængighedsskabende lægemidler (vejl. nr. 9009 af 27/12/2013). Formålet med vej-

ledningen er at informere de sundhedspersoner, som behandler patienter med af-

hængighedsskabende lægemidler, herunder smertestillende, om de gældende ram-

mer og regler, som de skal være opmærksomme på. Vejledningen skal desuden bi-

drage til et overordnet mål om at nedsætte forbruget af afhængighedsskabende læ-

gemidler.”

Patientansvarlig læge

I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2017 blev det aftalt at

indføre patientansvarlige læger på sygehuse for alle patientgrupper. Den patientan-

svarlige læges opgave er at koordinere patienternes samlede behandlingsforløb, her-

under hvornår patienterne skal behandles for eventuelle andre samtidige sygdomme.

Side 3

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme, til sundhedsministeren

Den patientansvarlige læge skal desuden medvirke til at skabe bedre forløb for pati-

enten ved i højere grad at sikre, at de forskellige behandlinger fungerer sammen.

Aktiv patientstøtte

Alle regio er har iga gsat i dsatse ’aktiv patie tstøtte’, so er ålrettet patie ter,

der har mange kontakter til sundhedsvæsenet, eller har forhøjet risiko herfor. Aktiv

patientstøtte er et tilbud om støtte fra en sygeplejerske til at mestre livet med én el-

ler flere kroniske sygdomme, og skal supplere de øvrige indsatser, som patienten

modtager i sundhedsvæsenet.

Program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb

Sundhedsdatastyrelsen har igangsat et program for digitalt samarbejde om patienter,

der har mange kontakter til sundhedsvæsenets forskellige aktører og sektorer. Pro-

jektets formål er at understøtte en bedre koordinering og samarbejde mellem de

sundhedsprofessionelle om og med patienter med komplekse patientforløb på tværs

af sundhedsvæsenets sektorer. Dette sker ved at udvikle og afprøve nye digitale for-

retningsservices vedrørende deling af aftaler, planer og indsatser, fælles stamkort

med data om patienten samt udarbejde en analyse af, hvordan man fremadrettet kan

dele oplysninger digitalt om patientens mål. Programmet gik i gang i efteråret 2016

og afsluttes ved udgangen af 2019.”

Jeg vil også gerne fremhæve de netop afsluttede forhandlinger om satspuljen for

2018-2021, hvor vi i satspuljekredsen har afsat 11 mio. kr. over fire år til en systema-

tisk, videnskabelig vurdering af effekterne af behandlingsmetoden cryoanalgesi eller

cryoneurolyse til at fjerne kroniske smerter. Vurderingen kan anvendes til at over-

veje, om behandlingen bredt skal indføres som behandlingstilbud i sundhedsvæsnet.

Endelig vil jeg fremhæve lovforslag til Lov om forsøgsordning med medicinsk canna-

bis, som netop er blevet 1. behandlet d. 27. oktober 2017. Med lovforslaget imple-

menteres den aftale, som satspuljepartierne indgik i forbindelse med satspuljen for

2017-2020, om at etablere en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis. Formå-

let med forsøgsordningen er at etablere en bredere ramme for brug af medicinsk can-

nabis fremstillet til den enkelte patient, så patienter med bestemte behandlingsindi-

kationer kan behandles med medicinsk cannabis ordineret af en læge. Gigtpatienter

med stærke smerter vil kunne omfattes af forsøgsordningen, da de ofte har kroniske

smerter. Det vil dog altid afhænge af, hvilken type kronisk smerte patienten lider af,

og af den behandlende læges konkrete vurdering af patientens behandlingsbehov.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Mette D Odgaard

Side 4