Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-05-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPLIEN
Sagsnr.: 1803858
Dok. nr.: 607787
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 958 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 958:
”Ministeren
bedes oplyse udviklingen i antallet af ansatte i den kommunale ældre-
pleje fra 2010 til 2018. Tallet bedes opgjort på landsplan og for hver af de
98 kommuner.
”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Kommunernes og Regio-
nernes Løndatakontor (KRL).
Det er i
KRL’s
register ikke muligt at afgrænse medarbejdere, der alene er beskæfti-
gede i ældrepleje. Det skyldes, at KRL er opdelt efter overenskomstområder, og ikke
om medarbejderne eksempelvis arbejder med ældre eller borgere med handicap mv.
Derudover er mange kommuner organiseret således, at de samme medarbejdere
både yder pleje og omsorg til ældre og borgere med handicap.
Det bemærkes yderligere, at fuldtidsbeskæftigede i den private ældreomsorg, som
finansieres af kommunerne, ikke indgår i opgørelsen. Dvs. at et ændret forhold mel-
lem kommunale og private leverandører i kommunerne påvirker opgørelsen. Andelen
af borgere visiteret til hjemmehjælp, der benytter en privat leverandør, er eksempel-
vis steget fra 31,4 pct. i 2010 til 35,7 pct. i 2017.
Samlet set er antallet af fuldtidsbeskæftigede i den kommunale pleje (både ældre og
handikap) faldet fra ca. 90.500 i 2010 til ca. 82.200 i 2018,
jf. tabel 1.
Det er særligt
blandt øvrig social- og sundhedspersonale og elever, at faldet af fuldtidsbeskæftigede
er sket. Modsat er antallet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter steget i
perioden, mens antallet af social- og sundhedshjælpere er tilnærmelsesvis uændret.