Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1905392_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-06-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1804152
Dok. nr.: 616948
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 947 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 947:
”Vil
ministeren sætte en konkret tidsfrist for, hvornår de nye særlige pladser
skal være taget i anvendelse, og vil ministeren
såfremt fristen ikke overholdes
anvende de afsatte midler til eksempelvis udslusningsafdelinger for psykisk
syge eller på andre tiltag, der gavner denne patientgruppe?”
Svar:
Oprettelsen af særlige pladser på psykiatrisk afdeling, der blev vedtaget ved lov i juni
2017, skal ses i lyset af de tragiske hændelser, der har været på flere socialpsykiatri-
ske botilbud de seneste år. De særlige pladser skal netop afhjælpe de akutte udfor-
dringer, der er på kommunale socialpsykiatriske botilbud, ved at tilbyde en intensiv
og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats til en særligt udsat
gruppe af borgere, som har svære psykiske lidelser, særlige sociale problemstillinger,
gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til
behandling. Formålet med pladserne er således også at nedbringe antallet af volds-
episoder og konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere
samt at forebygge anvendelsen af tvang over for målgruppen.
Det er derfor med stor bekymring og underen, at jeg har kunne konstatere, at kom-
munerne kun i meget lille grad anvender de særlige pladser.
KL skriver i en kronik i Jyllands-Posten den 9. maj 2018, at der på daværende tids-
punkt blot var fire af de særlige pladser i psykiatrien i brug. Det er simpelthen ikke
godt nok, når der har været etableret henholdsvis 15 pladser fra 1. marts 2018 og
yderligere 21 pladser fra 1. maj 2018. Kommunerne har været klar over, at de særlige
pladser løbende ville stå klar fra primo 2018, og der har altså været rigeligt med tid til
at forberede sig. Jeg synes, at vi skal fokusere på at få kommunerne til at anvende de
særlige pladser. Det skylder vi både borgerne i målgruppen og personalet på de soci-
alpsykiatriske botilbud.
Jeg har løbende været i dialog med KL om de særlige pladser i psykiatrien, og i fe-
bruar 2018 holdt jeg et møde med både KL og Danske Regioner om pladserne. Jeg
kender derfor
ud ærket KL’s kritikpu kter
og forklaringer på, at kommunerne ikke
benytter de særlige pladser i psykiatrien. Indtil videre har jeg dog tiltro til, at der bli-
ver fundet en løsning, så kommunerne kommer til at anvende de særlige pladser til
gavn for både borgerne og medarbejdere på de socialpsykiatriske botilbud. Så det bli-
ver forhåbentligt ikke relevant at sætte en tidsfrist for anvendelsen af de særlige
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om ministeren vil sætte en konkret tidsfrist for, hvornår de nye særlige pladser skal være taget i anvendelse, og vil ministeren – såfremt fristen ikke overholdes – anvende de afsatte midler til eksempelvis udslusningsafdelinger for psykisk syge eller på andre tiltag, der gavner denne patientgruppe, til sundhedsministeren
pladser på psykiatrisk afdeling. I efteråret er det aftalt at lave den første statusrap-
port på en række parametre vedr. anvendelsen af pladserne. Rapporten sendes til af-
talepartierne, når den foreligger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sofie Dencker
Side 2