Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1905396_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-06-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1803866
Dok. nr.: 607920
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 946 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 946:
”Finder
ministeren, at det er en rimelig anvendelse af ressourcer på sundhedsområ-
det, når cirka 35 nyansatte på eksempelvis det psykiatriske afsnit i Søndersøparken i
Viborg bliver sendt på kurser eller oplæring, samtidig med at deres kolleger andre
steder i sektoren er håbløst overbebyrdede?
Svar:
Det er regionerne, som er driftsherrer for de nye særlige pladser i psykiatrien, og der-
med er det også regionerne, der har ansvaret for, at personalet har de rette kompe-
tencer til at give den særlige målgruppe for de nye pladser den bedste behandling og
pleje. Det er selvfølgelig centralt, at personalet har kompetencer til fx konfliktned-
trapning mv. for at kunne varetage deres arbejde bedst muligt.
Jeg er enig med spørgeren i, at det er dybt beklageligt, at der endnu ikke er visiteret
det antal patienter til de særlige pladser, som er forudsat med den brede politiske
opbakning til lovforslaget om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling i
2017. Det betyder, at pladserne for en stor dels vedkommende for nuværende står
tomme og dermed ikke kommer de patienter til gavn, som det var hensigten med af-
talen. Derudover er det heller ikke den bedste anvendelse af ressourcerne på områ-
det.
Det er vigtigt, at de særlige pladser bliver anvendt. Jeg har bl.a. derfor løbende været
i dialog med KL og Danske Regioner, og jeg har en forventning om, at vi kan finde en
løsning, så kommunerne kommer til at anvende de særlige pladser til gavn for bor-
gerne og personalet på de socialpsykiatriske bosteder.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Sørensen