SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 943: Spm. om kommentar til forslaget fra Bedre Psykiatri om en børne- og ungekommission, til børne- og socialministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 2678

Doknr.

572119

Dato

30-05-2018

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 4. maj 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 943 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske udvalget.

Spørgsmål nr. 943:

”Ministeren

bedes i forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den

3. maj 2018 om stigning i antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose,

jf. samrådsspm. AÆ-BB, kommentere forslaget fra Bedre Psykiatri om

en børne- og ungekommission, jf SUU alm. del

–

bilag 314.”

Svar:

Jeg finder forslaget fra Bedre Psykiatri om nedsættelsen af en børne- og ungekom-

mission sympatisk. Jeg er enig i, at vi mangler viden om bl.a. årsagerne til den bekym-

rende stigning i antallet af børn og unge, som diagnosticeres med angst og depressi-

on. Det kan bl.a. gøre os klogere på, hvordan vi kan sætte ind med den rette hjælp og

støtte

–

og i rette tid.

Det står derfor højt på min dagsorden at få styrket indsatsen mod psykiske sårbarhed

blandt børn og unge, herunder vidensgrundlaget for området, sammen med de rele-

vante af mine ministerkollegaer. Men som jeg svarede på samrådsspørgsmål AÆ-BP

d. 3. maj 2018, så mener jeg ikke, at den mest hensigtsmæssige kanal til mere viden

på dette område er nedsættelsen af en kommission.

For mig handler det først og fremmest om, at kommunerne skal have mere viden om

relevante, vidensbaserede metoder og indsatser med dokumenteret effekt i forhold til

at forebygge psykisk sårbarhed og tage hånd om psykisk sårbare børn og unge. Sam-

tidig er det vigtigt, at kommunerne kan sætte ind i rette tid, dvs. være i stand til at iden-

tificere børn og unge, der mistrives psykisk, og identificere deres udfordringer, så de

får en indsats, der modsvarer deres individuelle behov.

I den forbindelse har vi taget nogle vigtige skridt i den rigtige retning. Ungegruppen,

som er stærkt repræsenteret i statistikkerne for psykiske vanskeligheder, har vi et

fokus på i den forebyggende indsats. Satspuljekredsen har således i Udviklings- og

Investeringsprogrammet på voksenområdet i 2018 afsat midler til at identificere, vide-

reudvikle og pilotteste forskellige typer af forebyggende indsatser og metoder til psy-

kisk sårbare unge i alderen 16 til 30 år. Indsatserne skal føre til, at flere psykisk sårba-

re unge opnår øget trivsel og mestring af hverdagslivet og indgår i meningsfulde so-

ciale fællesskaber.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 943: Spm. om kommentar til forslaget fra Bedre Psykiatri om en børne- og ungekommission, til børne- og socialministeren

Som jeg endvidere nævnte på samrådet d. 3. maj, så kan Den Socialøkonomiske

Investeringsmodel, SØM, der blev stillet til rådighed for kommuner m.fl. i januar 2018,

desuden være med til at trække udviklingen på området i den rigtige retning. SØM er

et konkret værktøj, der kan hjælpe kommunerne med at synliggøre de økonomiske

konsekvenser, der kan være forbundet med investeringer i forebyggelse og vidensba-

serede sociale indsatser.

SØM er i første omgang udviklet for voksenområdet, men medio 2018 forventer Soci-

alstyrelsen at kunne stille en udvidet version af modellen, der også omfatter børne- og

ungeområdet, til rådighed for kommuner. Den udvidede version forventes blandt andet

at indeholde fire målgrupper, der omhandler forskellige børn og unge med forskellige

indikatorer på psykisk sårbarhed: børn og unge med angst, depression eller andre

affektive lidelser, børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, børn og unge med

psykiske vanskeligheder (med psykiatrisk indlæggelse) og børn og unge med psyki-

ske vanskeligheder (uden psykiatrisk indlæggelse).

Modellen kan ikke give kommunerne entydige svar. Men den kan styrke grundlaget,

for den politiske diskussion om investeringer i konkrete sociale indsatser i kommuner-

ne, og med modellens vidensdatabase samles relevant viden om effekten af forskelli-

ge metoder og indsatser for modellens målgrupper, så den som supplement til Vi-

densportalen gør viden lettere tilgængelig for kommuner og andre relevante aktører.

Med venlig hilsen

Mai Mercado