Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1938189_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-09-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1803892
Dok. nr.: 631250
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 939 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 939:
”Har
ministeren en politisk ambition om et dansk sygehusvæsen med ét stort natio-
nalt center og flere mindre centre?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at alle borgere i Danmark skal have mulighed for at modtage
god behandling af høj kvalitet. Det gælder uanset, hvor man bor i landet, og hvor
mange penge man har.
Når det værste sker, og man selv ellers ens nærmeste rammes af en alvorlig sygdom,
er kun den bedste behandling god nok. De sidste 10-15 år har budt på store kvalitets-
forbedringer i det danske sygehusvæsen takket være en samling og specialisering af
behandlingen på større og mere moderne sygehuse. Principperne om behandling af
høj kvalitet uanset tid og sted, et dynamisk sygehusvæsen og et robust sundhedsvæ-
sen har siden 2006 ligget til grund for specialeplanlægningen i Danmark. Det har væ-
ret med til betragteligt at øge kvaliteten i den samlede specialiserede behandling til
gavn for alle danskere uanset bopæl.
På nogle områder findes de ypperste eksperter inden for et felt kun ét eller ganske få
steder i landet. Derfor placeres de højt specialiserede funktioner fortrinsvis på syge-
huse, hvor der er andre højt specialiserede funktioner, herunder funktioner med
sammenhæng til den pågældende funktion. Dette sker for at sikre optimale samar-
bejdsmuligheder mellem relevante specialer omkring behandlingen af patienten.
Det betyder ikke, at alle specialiserede funktioner skal samles på universitetssygehu-
sene i Danmark. Det er hverken regeringens eller Sundhedsstyrelsens intention, og
der er fortsat mange tilfælde, hvor specialiserede funktioner er godkendt på syge-
huse, der ikke er universitetssygehuse fx behandling af svær fødevareallergi hos børn,
som er placeret på RH Viborg, og behandling af analkræft og nyresten hos børn, som
er placeret på Vejle Sygehus.
Det er regionerne selv, der bestemmer, hvilke sygehuse de ønsker at søge special-
funktioner til, og hvor hovedfunktionerne skal varetages. Regionerne har derfor i vid
udstrækning mulighed for at påvirke indretningen af deres sygehusvæsen. Sundheds-
styrelsen oplyser, at de i den netop gennemførte revision af specialeplanen har været
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 939: MFU spm. om ministeren har en politisk ambition om et dansk sygehusvæsen med ét stort nationalt center og flere mindre centre, til sundhedsministeren
meget imødekommende med at godkende nye regionsfunktioner på regionernes sy-
gehuse også uden for universitetshospitalerne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Marie Louise Rostrup
Side 2