Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-09-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1803892
Dok. nr.: 633298
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 938 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 938:
”Mi istere edes redegøre for de la gsigtede, strukturelle ko sekve ser for
i faget ved pla eri g af spe ialer.”
edi-
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Su dhedsstyrelse forstår spørgs ålet so o ha dle de,
hvorvidt og i givet fald
hvilke konsekvenser placeringen af godkendelser til varetagelse af specialfunktioner
har for uddannelse af læger både i forhold til den uddannelse, som kommende læger
modtager ifm. den universitære lægeuddannelse og videreuddannelsen til special-
læge.
For uddannelsen af speciallæger i sygehusspecialerne gælder, at de kompetencer,
som en nyuddannet speciallæge skal have, er beskrevet i de af Sundhedsstyrelsen
godkendte målbeskrivelser, og at kompetenceniveauet generelt svarer til de lægefag-
lige opgaver, der kræves for varetagelse af hovedfunktionsydelser som beskrevet i
Sundhedsstyrelsens specialevejledninger. For udvalgte specialer kan der være enkelte
kompetencer i speciallægeuddannelse, som er på regionsfunktionsniveau.
For den enkelte læge kan der
–
særligt i den afsluttende del af speciallægeuddannel-
sen
–
være et særligt individuelt fokus på udvalgte regions- og højt specialiserede
funktioner. Men bortset herfra vil de højtspecialiserede funktioner almindeligvis ikke
indgå som beskrevne mål i specialernes målbeskrivelse, bortset fra specialerne karki-
rurgi, neurokirurgi og thoraxkirurgi, som udelukkende har specialiserede funktioner.
Et sygehus’ varetagelse af specialfunktioner vil således i et vist omfang have konse-
kvenser for planlægningen af videreuddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.
I forhold til den universitære lægeuddannelse ser Sundhedsstyrelsen ingen direkte
forbindelse mellem tildelte specialiserede behandlinger i sundhedsvæsenet, jf. speci-
aleplanlægningen, og medicinstuderendes opnåelse af basale færdigheder inden for
lægefaget. Et hospitals tilknytning til et universitet eller anden uddannelsesinstitution
kan indirekte have betydning for et hospitals generelle faglige niveau for udvikling,
forskning og uddannelse, og således i en vis grad bidrage til og have en vis afsmit-
tende effekt og betydning for udvikling, forskning og uddannelse på højere niveau i
Uddannelses-og Forskningsministeriets kvalifikationsramme (ph.d.-uddannelser) og
medvirke til at sikre læger et specifikt højere efteruddannelsesniveau.