SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 928: MFU spm. om, hvordan beslutninger om specialeplacering foretages i henholdsvis Holland, Norge og Sverige, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 13-09-2018

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPMDI

Sagsnr.: 1803892

Dok. nr.: 633266

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 928 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).

Spørgsmål nr. 928:

”Mi istere edes redegøre for, hvorda eslut i ger o

ges i he holdsvis Holla d, Norge og Sverige.”

spe ialepla eri g foreta-

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Su dhedsstyrelse har et velfu gere de sa ar ejde ed su dheds y digheder e i

de øvrige nordiske lande, og i de senere år har der været en meget frugtbar dialog om

særligt højt specialiseret behandling og sjældne sygdomme.

Både Norge og Sverige er aktuelt ved at udbygge deres systemer for planlægning af

specialiserede sygehusfunktioner, og i Finland er man midt i en meget omfattende

strukturreform. I de øvrige nordiske lande arbejdes der med modeller, som i høj grad

er inspireret af det seneste årtis danske erfaringer med specialeplanlægning. Myndig-

hederne i alle tre lande har via gensidige studiebesøg og anden udveksling af viden

ladet sig inspirere af de danske erfaringer.

I Norge er der med hjemmel i spesialisthelsetjenesteloven i en bekendtgørelse nr.

1706 af 17. december 2010 (Forskrift om godkjenning av sykehus, bruk av betegnel-

sen universitetssykehus og nasjonale tjenester) fastlagt et system for regulering af

’ asjo ale-

og flerregionale behandlingstjenester og nasjonale kompetansetjenester i

spesialisthelsetje este ’. I det orske syste er det i isteriet ved Helse-

og Om-

sorgsdepartementet der, på baggrund af rådgivning fra Helsedirektoratet (som svarer

til Sundhedsstyrelsen i Danmark) godkender oprettelsen af nye nationale højtspeciali-

serede funktioner m.v. samt tager stilling til ændring eller afvikling af samme. Helse-

direktoratet er ansvarlig for en årlig evaluering af de nationale tjenester.

I modsætning til det danske system, så er det norske betydeligt mere snævert i sit fo-

kus, idet man kun regulerer højtspecialiserede funktioner, som skal varetages et

’ asjo al eha dli gstje este’ eller to ’flerregio al eha dli gstje este’ steder i

landet.

I Sverige vedtog Riksdagen i marts 2018 et regeringsforslag (En ny beslutsprocess för

den högspecialiserade vården. Proposition 2017/18:40) vedr. en ny national speciale-

planlægning, som er meget inspireret af den danske model. Den nye lovgivning for

specialeplanlægning træder i kraft den 1. juli 2018, og giver den svenske Socialsty-

relse (som varetager både social- og sundhedsfaglige myndighedsopgaver i Sverige)

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 928: MFU spm. om, hvordan beslutninger om specialeplacering foretages i henholdsvis Holland, Norge og Sverige, til sundhedsministeren

bemyndigelse til at godkende national højtspecialiserede funktioner på de svenske

sygehuse. Definitionen af de funktioner, der skal godkendes nationalt, svarer til den

danske Sundhedsstyrelses afgrænsning af højtspecialiserede funktioner, dvs. special-

funktioner der skal varetages et eller få steder i landet, mens øvrige specialfunktioner

(sv.t. til det danske regionsfunktionsniveau) ikke vil blive reguleret af Socialstyrelsen i

Sverige. Den svenske styrelse forbereder gennemgangen af de faglige områder, som

skal indgå i deres specialeplan. I modsætning til den danske model, hvor alle kliniske

specialer gennemgås i en samlet proces, så vil man i Sverige starte med specialerne

neurologi samt gynækologi og obstetrik i en slags pilotafprøvning, hvorefter man

planlægger at gennemgå de øvrige områder i bølger af to specialer af gangen. Der

planlægges med et overordnet beslutningsnævn, som skal træffe afgørelser med ind-

dragelse af både faglige og politiske synspunkter.

I Holland er Sundhedsstyrelsen ikke bekendt med, at der foretages national speciale-

planlægning på tilsvarende vis som i Danmark. Det bemærkes også, at det hollandske

sygehusvæsen på en række væsentlige punkter er organiseret anderledes end det

danske, ved bl.a. at have en større heterogenicitet fsva. ejerskab, og ved at have et

forsikringsbaseret sundhedsvæsen.

En række myndigheder i Holland varetager dog opgaver, der direkte eller indirekte re-

gulerer specialiserede sygehusydelser. Den hollandske sundhedsmyndighed Neder-

landse Zorgautoriteit (NZa), der hører under ministeriet for sundhed, velfærd og

sport (VWS), har en række overordnede lovbundne opgaver ift. markedsregulering,

og kan bl.a. fastsætte krav til sundhedsydelsers indhold, kvalitet, pris m.v., ligesom

man laver en løbende overvågning. Den hollandske tilsynsmyndighed sundheds In-

spectie Gezondheidszorg en Jeugd (IGJ) varetager også en række opgaver vedr. tilsyn

med,

og fastsættelse af krav til, varetagelse af spe ialiserede sygehusfu ktio er.”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Mathias Ørberg Dinesen

Side 2