SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 921: MFU spm. om, hvilke kriterier Sundhedsstyrelsen ligger til grund for en beslutning om placering af et givet speciale, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 13-09-2018

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPMDI

Sagsnr.: 1803892

Dok. nr.: 633234

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 921 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).

Spørgsmål nr. 921:

”Mi istere edes redegøre for, hvilke kriterier Su dhedsstyrelse ligger til gru d for

en beslutning om placering af et givet speciale.”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Su dhedsstyrelse forstår ove ståe de spørgs ål so o ha dle de pla eri ge af

specialfunktioner og ikke omhandlende de lægelige specialer.

Ifølge sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til specialfunktioner

(i loven benævnt lands- og landsdelsfunktioner) på regionale og private sygehuse og

godkender placeringen af specialfunktioner på sygehusene. Sundhedsstyrelsen har

dermed den lovgivningsmæssige kompetence til at oprette og nedlægge special-

funktioner, samt til at tildele og fratage godkendelser af varetagelsen af specialfunk-

tioner. Det er Sundhedsstyrelsens opgave at foretage en regelmæssig revision med

henblik på, at den gældende specialeplanlægning er tidssvarende, relevant og dæk-

ke de. Et gru dlægge de udga gspu kt for spe ialepla læg i ge er, at ’øvelse

gør ester’ ud fra e erke delse af sa

e hæ ge

elle su dhedsfaglig erfa-

ring, kvalitet og volumen på både individ-, enheds- og sygehusniveau. Et andet afgø-

rende udgangspunkt er, at borgerne sikres ensartet behandling af høj kvalitet i hele

landet. Dette sikres blandt andet gennem planlægningen af, hvor og på hvilket

grundlag forskellige funktioner kan varetages. I det omfang hensyn til høj faglig kva-

litet og til nærhed er indbyrdes modstridende, vægtes hensynet til den faglige kvali-

tet højest.

Proces og kriterier ved tildeling af godkendelse til varetagelse af specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen vil, når det er relevant, indkalde ansøgninger om varetagelse af

specialfunktioner. Ud fra ansøgningsmateriale og eventuelt supplerende oplysninger

træffer Sundhedsstyrelsen beslutning om, hvilke sygehuse der tildeles en godken-

delse til at varetage specialfunktioner. I forbindelse med en ansøgningsrunde foreta-

ger Sundhedsstyrelsen en bedømmelse af det samlede ansøgningsmateriale fra ansø-

gerne. Ansøgningerne bliver vurderet i forhold til de krav, der er fastsat til varetagel-

sen i bl.a. specialevejledningerne for de relevante specialfunktioner samt i øvrige ud-

meldinger fra Sundhedsstyrelsen. Der skelnes mellem sundhedsfaglige kernekrav og

øvrige krav i vurderingen. De sundhedsfaglige kernekrav har med selve setuppet og

varetagelsen af specialfunktionen at gøre, og omhandler bl.a. ansøgerens beskrevne

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 921: MFU spm. om, hvilke kriterier Sundhedsstyrelsen ligger til grund for en beslutning om placering af et givet speciale, til sundhedsministeren

kapacitet og robusthed, hvilket volumen der forventes, hvilken erfaring og ekspertise

der er på sygehuset, og hvordan der samarbejdes med øvrige specialer.

Kapacitet og robusthed

Sygehuse, der varetager en specialfunktion, skal have tilstrækkelig kapacitet og ro-

busthed til at varetage funktionen. For at sikre varetagelse af en specialfunktion hele

døgnet, året rundt og for at sikre opbygning og udvikling af erfaring og fagligt miljø,

forudsættes det som udgangspunkt, at der er minimum tre speciallæger, der har spe-

cifikke kompetencer til at varetage en given specialfunktion på et sygehus inden for

det pågældende speciale og på det pågældende niveau. Den enkelte speciallæge kan

have specifikke kompetencer til at varetage flere specialfunktioner. Endvidere forud-

sættes det, at der i forhold til den enkelte specialfunktion er kompetencer fra andre

relevante faggrupper.

Aktivitet, erfaring og ekspertise

Der er generelt set sammenhæng mellem kvalitet, sundhedsfaglig rutine, erfaring og

volumen på både individ-, enheds- og sygehusniveau, og tilstrækkeligt volumen er

derfor en vigtig faktor ved varetagelse af en specialfunktion. Sygehuse, der varetager

en specialfunktion, skal have tilstrækkelig aktivitet til at opnå, vedligeholde og udvikle

erfaring inden for alle faggrupper. Der kan herudover være krav til tværgående funk-

tioner, akutberedskab i såvel funktionen som på andre områder samt tilstedeværelse

af andre specialfunktioner som forudsætning for funktionen.

Kompetencer

Sygehuse, der varetager en specialfunktion, skal sikre, at der er tilstrækkeligt perso-

nale, herunder læger, plejepersonale og andet personale med de relevante og forud-

satte specifikke kompetencer til at varetage specialfunktionen i form af diagnostik,

behandling, information, observation, pleje, rehabilitering mv. Ved behandling af

børn er det vigtigt at sikre, at såvel speciallæger som plejepersonale også har erfaring

med og kompetence i behandling af børn.

Samarbejde med andre specialer

Det er generelt en forudsætning for varetagelsen af specialfunktioner, at der samar-

bejdes med andre specialer, hvor det er relevant, og at der er adgang til andre specia-

lers ekspertise. Udover denne generelle forudsætning stiller specialevejledningerne

specifikke krav vedrørende samarbejde med nærmere angivne andre specialer. Der

ses et tiltagende behov for tværgående samarbejde om patienten og øget fokus på

patientforløb. Den teknologiske udvikling gør, at nogle behandlinger bliver mere kom-

plekse og samtidig inddrager flere specialer. Endvidere er patienter i dag i højere grad

end tidligere præget af multimorbiditet, bl.a. pga. den større ældreandel i befolknin-

gen, hvilket også øger behovet for tværgående samarbejde.

Samarbejde mellem specialer er vigtigt inden for en lang række områder i det daglige,

kliniske arbejde og kan antage mange forskellige former. Nogle specialer samarbejder

om bestemte patientgrupper, andre specialer samarbejder om bestemte kliniske pro-

cedurer/funktioner. Samarbejdet mellem to eller flere specialer kan fx ske samtidigt

eller serielt, og der kan i nogle tilfælde være behov for fælles konferencer eller fælles

Side 2

kliniske retningslinjer for at sikre kvalitet og sammenhæng i indsatsen over for patien-

ten.

Rådgivning i sagsbehandlingen

Sundhedsstyrelsens beslutninger om tildeling af specialfunktioner er faglige og hviler

på et bredt, fagligt grundlag med inddragelse af rådgivning fra alle relevante interes-

senter på området. Alle beslutninger vedr. placeringen af specialfunktioner drøftes

med styrelsens Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, hvor regionerne og de

lægevidenskabelige selskaber m.fl. er repræsenteret, samt med Den Regionale Bag-

grundsgruppe, hvor regionerne er repræsenteret. Derudover indhentes der bidrag fra

faglige eksperter på området, herunder sagkyndige inden for de relevante specialer

samt eventuelt andre myndigheder med viden om området. Ansøgerne har undervejs

i sagsbehandlingen mulighed for at komme med indsigelser til styrelsens afgørelser,

og også disse indsigelser drøftes med det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlæg-

ning. Når Sundhedsstyrelsen har indhentet rådgivning fra alle relevante interessenter

på området foretages en samlet, faglig vurdering, og specialfunktionen placeres på

konkrete sygehuse. Den godkendte ansøger skal nu leve op til de fastsatte krav til va-

retagelse af specialfunktionen, og afrapportere til Sundhedsstyrelsen årligt, og hvis

der sker æ dri ger u dervejs i periode .”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Mathias Ørberg Dinesen

Side 3