Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1938060_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-09-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1803892
Dok. nr.: 633301
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 920 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 920:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke kriterier der lå til grund for Sundhedsstyrel-
sens beslutning i februar 2016 om at placere børnehjertekirurgi og ECMO behandling
af børn på Rigshospitalet.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Udgangspunktet
for samling af børnehjertekirurgien på ét center i Danmark var ikke
et aktuelt kvalitetsproblem, men et planlægningsmæssigt hensyn til fremadrettet sik-
ring af kvaliteten på området under hensyn til et forventet blivende lavere niveau af
børnehjertekirurgiske operationer i Danmark. Sundhedsstyrelsens beslutning om,
hvor børnehjertekirurgien skulle samles i Danmark, var derfor ikke et fravalg af et
dårligt center fremfor et godt, men et valg imellem to gode centre, hvor styrelsen fo-
retog en samlet vurdering af centrenes kompetencer og robusthed. Ved denne vurde-
ring lagde Sundhedsstyrelsen særligt vægt på Rigshospitalets mulighed for indenfor
en kortere tidshorisont at overtage én samlet national funktion på området, herun-
der med sikring af alle relevante kompetencer, relevante vagtfunktioner m.v.
ECMO er en teknik, der leverer hjerte- og lungestøtte til individer, hvis hjerte og/eller
lunger er ude af stand til at sørge for tilstrækkeligt iltning og fjernelse af kuldioxid fra
blodet. ECMO behandling anvendes i alle aldre; fra nyfødte med fødselsdefekter i
hjertelunge systemet til voksne med svært hjerte- eller lungesvigt, hvor der er behov
for mekanisk støtte. Der er flere former for ECMO, hvoraf de to mest almindelige er
veno-arteriel (VA) og veno-venøs (VV).
I specialeplan 2010 var AUH Skejby godkendt til varetagelse af VV ECMO hos voksne.
Rigshospitalet og AUH Skejby var godkendt til varetagelse af ECMO hos børn. I praksis
blev børn med behov for VA ECMO varetaget begge steder, mens børn med behov
for VV ECMO blev varetaget på AUH Skejby. ECMO behandling til børn anvendes pri-
mært til børn under 2 år og er overvejende VA-ECMO, hvilket til mindre børn kræver
tilstedeværelse af børnethoraxkirurgi. Til de større børn med lungesvigt anvendes VV
ECMO, men der kan være forhold hos det enkelte barn, der nødvendiggør konverte-
ring til VA ECMO og dermed behov for tilstedeværelse af børnethoraxkirurgi. Behand-
ling med VV ECMO til børn er sjældent, således viser aktivitetsopgørelser for perio-
den 2012-2016, at i alt 6 børn har fået denne behandling i hele perioden i Danmark.
Samlingen af ECMO til børn på Rigshospitalet er således en konsekvens af samlingen
af børnehjertekirurgi og invasiv kardiologi på Rigshospitalet, som betyder, at alle børn
med behov for VA-ECMO og børn, hvor der i udgangspunktet har behov for VV-
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 920: MFU spm. om, hvilke kriterier der lå til grund for Sundhedsstyrelsens beslutning i februar 2016 om at placere børnehjertekirurgi og ECMO behandling af børn på Rigshospitalet, til sundhedsministeren
ECMO, men hvor en konvertering kan blive nødvendig, skal varetages på Rigshospita-
let. På grund af det meget lave antal børn, som ikke falder i en af de to kategorier, har
Sundhedsstyrelsen vurderet, at der ikke er volumen til varetagelse på to matrikler.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mathias Ørberg Dinesen
Side 2