Sundheds- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2906
Doknr.
575759
Dato
29-05-2018
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 2. maj 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 909 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr.909:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt FN’s Børnekonvention begrænser eller
helt er
til hinder for adgangen til omskæring af drengebørn i Danmark.”
Svar:
Følgende bestemmelser i FN’s Børnekonvention vil være relevante i forbindelse med
en vurdering af adgangen til omskæring af drengebørn:
Det følger af artikel 3, at barnets tarv skal komme i første række i alle sager vedrøren-
de børn.
FN’s Børnekomité har i sine generelle bemærkninger (”General Comments”)
til artikel 3 udtalt, at bestemmelsen er én af fire grundlæggende rettigheder, som altid
skal indgå i en fortolkning og implementering af konventionen. En stillingtagen til om fx
en afgørelse er i overensstemmelse med barnets tarv, kræver en konkret vurdering af
de specifikke forhold i den enkelte sag.
Artikel 14 beskytter børns ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed. Denne
rettighed er dog ikke absolut men kan begrænses, hvis det sker ved lov, og vurderes
at være nødvendigt på grund af fx folkesundheden eller andre menneskers grundlæg-
gende rettigheder. Jeg henviser i denne forbindelse til min besvarelse af SUU
spørgsmål 910.
Artikel 19 beskytter børn mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller mis-
brug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder
seksuel udnyttelse.
FN’s Børnekomité har i sine generelle bemærkninger til
artikel 19
defineret disse former for ulovlig behandling. Omskæring af drengebørn er ikke angi-
vet som værende omfattet af definitionerne.
Desuden beskytter artikel 24, stk. 3, børn mod traditionsbundne ritualer, som er ska-
delige for børns sundhed.