Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-11-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPNHO
Sagsnr.: 1707228
Dok. nr.: 455336
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 05-10-2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 9 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor mange sygehusafdelinger i Region Sjælland, der
oplevede dage med overbelægning i hhv. 3. kvartal af 2013 og det seneste kvartal, og
hvor mange dage med overbelægning der samlet var i Region Sjælland i hvert af de to
kvartaler? Hvis det ikke er muligt at finde data for 3. kvartal af 2013, bedes ministe-
ren erstatte disse tal med det første kvartal herefter, der findes data for.”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at belægningsopgørelserne skal tages med forbehold.
Belægningsgraden kan til en vis grad anvendes til at vise den gennemsnitlige anven-
delse af sengekapaciteten i perioden. Men metoden kan ikke umiddelbart anvendes
til at opgøre, hvorvidt der i en situation med spidsbelastning har været patienter, der
har ligget på gangen, eller om patienterne har været stuvet samme på en stue.
Opgørelserne af den nye metode for belægningsdata fra 1. januar 2014 har vist, at
datakvaliteten er udfordret bl.a. pga. uensartede fortolkninger vedr. definitionen af
sengekapaciteten. Sammenligninger på tværs af enheder skal derfor foretages med
store forbehold.
Derudover skal sammenligninger af antallet af afdelinger med overbelægning, samt
antallet af dage med overbelægning for flere afdelinger i en region over tid ligeledes
foretages med store forbehold. Det skyldes blandt andet, at afdelingernes størrelse
og antallet af afdelinger kan variere over tid, hvilket selvstændigt kan ændre tallene.
Hertil kommer at afdelingens størrelse i høj grad kan spille ind på belægningsgraden.
Hvis der eksempelvis er 10 sengepladser på en afdeling, og der kommer én patient
for meget, betyder det, at belægningsgraden bliver 110. Hvis der derimod kommer én
patient for meget på en afdeling med 20 patienter, vil belægningsgraden være 105.
Tabel 1 nedenfor viser antallet af afdelinger med én eller flere overbelægningsdage
samt det samlede antal dage med overbelægning i Region Sjælland i alle afdelinger
for hvert kvartal i 2014 og de første tre kvartaler i 2017.. Der er ikke belægningstal til-
gængelige for 2013.
I 1. kvartal 2014 var der 36 afdelinger med én eller flere overbelægningsdage i kvarta-
let ud af de 62 afdelinger, der var på det tidspunkti Region Sjælland. I første kvartal
2017 var det 40 afdelinger ud af 56.