SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 899: Spm. om konkrete eksempler på begrænsninger eller afgrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære, som både forventes at iagttage Den Europæiske Menneskeretskonvention, FN’s Børnekonvention og Grundlovens § 67, til justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Kirkeudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. april 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Camilla Hellesø Nielsen

2018-0032/11-0002

699681

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del), som Folketingets

Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 27. marts 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 899: Spm. om konkrete eksempler på begrænsninger eller afgrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære, som både forventes at iagttage Den Europæiske Menneskeretskonvention, FN’s Børnekonvention og Grundlovens § 67, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:

”I forlængelse af svar på KIU alm. del – spørgsmål 24 bedes mi-

nisteren redegøre for, hvorvidt eventuelle begrænsninger i ad-

gangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres

inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigelser,

herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-

kel 9 om ret til religionsfrihed.”

Svar:

Religionsfriheden er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions (EMRK) artikel 9, stk. 1, hvoraf det følger, at enhver har ret til

at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter ef-

ter bestemmelsen bl.a. frihed til enten alene eller sammen med andre, of-

fentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, un-

dervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.

Religionsfriheden er imidlertid ikke ubegrænset. Det følger således af

EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion eller tro kan un-

derkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødven-

dige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at be-

skytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at be-

skytte andres rettigheder og friheder.

I kravet om, at begrænsningen skal være nødvendig i et demokratisk sam-

fund, ligger, at begrænsningen skal være proportional i forhold til det legi-

time hensyn, som den forfølger. Det indebærer, at begrænsningen skal være

rimelig og egnet til at opnå det legitime formål. Som udgangspunkt skal be-

grænsningen være det mindst indgribende middel til at forfølge formålet.

Medlemsstaterne er i forhold til EMRK artikel 9 som udgangspunkt over-

ladt en vid skønsmargin ved vurderingen af, om et indgreb er nødvendigt i

et demokratisk samfund. Menneskerettighedsdomstolen har således frem-

hævet betydningen af de nationale myndigheders demokratiske legitimitet

og anført, at den politiske beslutningsproces skal tillægges særlig vægt på

områder vedrørende generel samfundspolitik, hvor meninger i et demokra-

tisk samfund med rimelighed kan variere meget, og at dette især er tilfældet

i spørgsmål, hvor forholdet mellem stat og religion er på spil. Samtidig har

Menneskerettighedsdomstolen fastslået, at afgrænsningen af udstrækningen

af denne skønsmargin afhænger af, hvad der er på spil i den konkrete sag

(”have regard to what is at stake”). Der henvises bl.a. til storkammerafgø-

relsen af 1. juli 2014 i sagen S.A.S. mod Frankrig, præmis 129.

Menneskerettighedsdomstolen har så vidt ses ikke haft lejlighed til at tage

stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang EMRK artikel 9 er til hinder for

en begrænsning i adgangen til at lade drengebørn omskære.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at omskæring af

drengebørn vil kunne have en så nær sammenhæng med religionsudøvelsen,

at en begrænsning i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne ud-

gøre et indgreb i retten til religionsfrihed efter EMRK artikel 9.

En sådan begrænsning vil derfor kun kunne indføres, hvis den varetager et

legitimt hensyn og er proportional.

Hvis lovgivningsmagten måtte ønske at indføre begrænsninger i adgangen

til at lade drengebørn omskære af hensyn til at beskytte barnet, vil dette ef-

ter Justitsministeriets vurdering varetage et legitimt hensyn. Ministeriet har

ikke grundlag for at afvise, at en sådan begrænsning vil kunne være propor-

tional. Den nærmere vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der

er tale om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.