SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 899: Spm. om konkrete eksempler på begrænsninger eller afgrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære, som både forventes at iagttage Den Europæiske Menneskeretskonvention, FN’s Børnekonvention og Grundlovens § 67, til justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Kirkeudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. marts 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Morten Holland Heide

2018-0032/11-0001

673820

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets

Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 899: Spm. om konkrete eksempler på begrænsninger eller afgrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære, som både forventes at iagttage Den Europæiske Menneskeretskonvention, FN’s Børnekonvention og Grundlovens § 67, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:

”Det jødiske samfund i Danmark har i flere århundrede – og der-

med også før Grundlovens vedtagelse i 1849 – praktiseret det

for dem helt afgørende religiøse ritual med omskæring af dren-

gebørn få dage efter fødsel. Ministeren bedes oplyse, i hvilket

omfang dette ritual fortsat vurderes at være beskyttet af Grund-

lovens bestemmelser om religionsfrihed. Vurderes det, at det jø-

diske ritual er omfattet Grundlovens bestemmelser, bedes mini-

steren vurdere, hvorvidt ritualet er omfattet af ordlyden om "sæ-

deligheden og den offentlige orden" i Grundlovens § 67. Ende-

lig bedes ministeren vurdere, hvorvidt der retligt set er grundlag

for, med henvisning til Grundlovens § 67, at gøre indgreb i det

jødiske ritual om omskæring af drengebørn.”

Svar:

Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den of-

fentlige orden.”

Som det fremgår af kirkeministerens besvarelse af 22. december 2018 af

spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg, kan det efter Ju-

stitsministeriets opfattelse ikke afvises, at religiøst begrundet omskæring af

drengebørn er omfattet af retten ifølge grundlovens § 67, 1. led, til at ”dyrke

Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Der henvises

herom til den nævnte besvarelse.

Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgiv-

ningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for reli-

gionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden til-

siger, jf. § 67, 2. led.

Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning,

der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke

den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn

(til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivnings-

magten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. Det kan

dog ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant misforhold mel-

lem de forfulgte interesser og indgrebets betydning for borgernes gudsdyr-

kelse, at også en sådan lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens §

67, om end domstolene utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et gan-

ske betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl.,

Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408 f.

Grundlovens § 67 indebærer omvendt, at statsmagten er afskåret fra at gribe

ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis

denne indgriben – alene – er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende

trosretning som sådan.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at lovgivningsmag-

ten – hvis der måtte være et politisk ønske herom – inden for rammerne af

grundlovens § 67 vil kunne indføre begrænsninger i adgangen til at lade

drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen

fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte bar-

net. Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der

er tale om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.

Det bemærkes, at det også vil skulle vurderes, om eventuelle begrænsnin-

ger i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres inden

for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om ret til religionsfrihed.