Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1899764_0001.png
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2018
Strafferetskontoret
Jakob Liebetrau
2018-0032/37-0024
730306
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 897 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april
2018.
Søren Pape Poulsen
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 897: Spm. om ministeren kan bekræfte, at borgerforslaget om indførelse af kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn, som det er fremsat, vil være et tilbageskridt for kvinder i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 897 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Kan
ministeren, som opfølgning på samråd i Sundheds- og Æl-
dreudvalget den 20. april om drengeomskæring, jf. samrådsspm.
BK, bekræfte, at borgerforslaget om indførelse af kønsneutral
mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn, som det er
fremsat, vil være et tilbageskridt for kvinder i Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at straffelovens bestemmelse om omskæring
af kvinder (§ 245 a) blev indsat i straffeloven ved lov nr. 386 af 28. maj
2003 om ændring af straffeloven og udlændingeloven (Kvindelig omskæ-
ring) på baggrund af lovforslag nr. L 183 fremsat den 12. marts 2003.
Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af lov-
forslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1.:
”Kvindelig
omskæring er i dag strafbart efter straffelovens al-
mindelige voldsbestemmelser, men det foreslås at indsætte en
ny, særlig straffelovsbestemmelse om kvindelig omskæring for
stærkere at markere samfundets afstandtagen fra disse lemlæ-
stende og rent traditionsbestemte indgreb og for i loven at fast-
slå, at der ikke under nogen omstændigheder kan gives sam-
tykke til kvindelig omskæring - hverken af pigen selv eller af
forældrene - med den virkning, at indgrebet bliver straffrit. Den
foreslåede bestemmelse omfatter enhver form for kvindelig om-
skæring.”
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at følgende fremgår af lovforslagets
almindelige bemærkninger, pkt. 3.1:
”Omskæring,
specielt infibulation, kan have nogle umiddelbare
helbredsmæssige følger og en række senfølger, som dels beror
på indgrebets karakter, dels på den måde, indgrebet typisk bliver
foretaget på. Blandt de umiddelbare følger kan nævnes smerte-
chok og psykisk chok på grund af indgrebets karakter, blødning,
smerter ved vandladning, infektioner, blodforgiftning og stiv-
krampe. Senfølgerne er bl.a. smerter ved menstruation, ophob-
ning af menstruationsblod i skede og livmoder ved infibulation,
underlivssmerter, kronisk underlivsbetændelse, der kan medføre
sterilitet, invaliderende vandladningsproblemer, gentagne urin-
vejsinfektioner, komplikationer i forbindelse med graviditet og
fødsel på grund af uelastisk arvæv, smerter ved samleje og andre
seksuelle problemer.
2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 897: Spm. om ministeren kan bekræfte, at borgerforslaget om indførelse af kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn, som det er fremsat, vil være et tilbageskridt for kvinder i Danmark, til justitsministeren
Kvindelig omskæring er således et særdeles alvorligt indgreb,
som der efter regeringens opfattelse på det kraftigste må tages
afstand fra.”
På den baggrund vil det være et tilbageskridt, hvis kriminaliseringen af om-
skæring af kvinder på 18 år og derover ophæves.
3