Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-05-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1803513
Dok. nr.: 609214
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 870 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 870:
”Vil
ministeren i forlængelse i samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 19. april
2018, jf. SUU alm. del
–
samrådsspørgsmål BC og BD, oplyse, om og i givet fald hvilke
ressourcemæssige flaskehalse, der kan forudses at opstå fremadrettet i forhold til at
sikre, at kvinder indkaldes til brystkræftscreening rettidigt?”
Svar:
Ministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske
Regioner, som oplyser følgende:
”Regionerne
har stor opmærksomhed på rettidighed i invitationer til screening for
brystkræft. Der er også opmærksomhed på det meget væsentlige ressourcetræk, det
medfører at overholde screeningsintervallet.
Målgruppen for brystkræftscreeningsprogrammet er løbende udvidet. Blandt andet
overgår kvinder med brystkræft til screeningsprogrammet inden de fylder 50 år, lige-
som kvinder, der tidligere har haft brystkræft, skal følges i screeningsprogrammet ind-
til de fylder 80 år. Begge grupper var oprindeligt ikke en del af screeningspopulatio-
nen, og især de ældre kvinder kræver, at der afsættes flere ressourcer til selve scree-
ningen, idet det kræver længere tid at screene dem.
Radiologiske speciallæger med speciale i mamma radiologi er en knap ressource, og
det er vanskeligt at få uddannet og rekrutteret speciallæger med disse specialistkom-
petencer. Grundet dette er screeningsprogrammet for brystkræft sårbart over for op-
sigelser, sygdom eller andre uforudsete ændringer i medarbejderstaben.”
./.
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Danske Regioner, idet jeg samtidig henleder op-
mærksomheden på besvarelsen af SUU alm. del 620, hvor Danske Regioner oplyste,
at man ikke har samarbejdsaftaler med private behandlingssteder, og at dette ikke
overvejes på nuværende tidspunkt, da regionerne ikke er udfordret af manglende ka-
pacitet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul