SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds‐ og Ældreministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPALBR/DEPLTPE/DEPSKS

Koordineret med:

Sagsnr.: 1803075

Dok. nr.: 588360

Dato: 18‐04‐2018

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Åbent samråd i Sundheds‐ og Ældreudvalget den 20. april 2018

Samrådsspørgsmål BM, BN, BO og BV (stillet efter ønske

fra Kirsten Normann Andersen (SF) og Stine Brix (EL))

Samrådsspørgsmål BM: ”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor

man på flere sygehusafdelinger f.eks. i hovedstadsområdet er i

den situation, at man ikke kan sikre et nødberedskab i

forbindelse med de varslede faglige konflikter, fordi man i den

daglige drift er afhængig af vikarer og derfor alt andet lige må

være underbemandet på afdelingerne? Der henvises bl.a. til

udtalelser fra udtalelserne fra kredsformanden Vibeke Westh for

Dansk Sygeplejeråd i P4 morgen den 6. april 2018.”

Samrådsspørgsmål BN: ”Ministeren bedes redegøre for, hvor

omfattende problemet med underbemanding er på landets

sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, således

at de enkelte afdelinger er afhængig af vikarer i den daglige

drift, og sundhedspersonalet som følge heraf ikke kan indgå i en

faglig konflikt?”

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren

Samrådsspørgsmål BO: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan

regeringen vil håndtere problemet med den angivelige

underbemanding på landets sygehuse i de kommende

økonomiforhandlinger med Danske Regioner?”

Samrådsspørgsmål BV: Ministeren bedes redegøre for

ministerens holdning til og årsagerne til, at næsten

halvdelen af landets hospitalsafdelinger ikke kan stille med

tilstrækkeligt personale til at dække et nødberedskab i

forbindelse med lockouten?

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Først vil jeg gerne sige, at det er mit håb, at parterne – inden vi

når så langt – vil finde en fælles løsning i overenskomst‐

forhandlingerne, så vi undgår en konflikt. Men jeg vil ikke her

kommentere nærmere på de forhandlinger, der foregår i

Forligsinstitutionen. Det er et spørgsmål for

Innovationsministeren.

Side 2

Men det er klart, at hvis en konflikt bliver en realitet, så vil vi stå

i en ekstraordinær situation, hvor arbejdet må tilrettelægges på

en anden måde end til daglig. Her er det helt centralt, at der er

de relevante nødberedskaber på alle afdelinger, som er

omfattet af en evt. konflikt, så det sikres, at alle alvorligt syge og

patienter med akut behov for behandling samt fødende får den

behandling og hjælp, de har brug for.

Det har vist sig for nogle afdelinger at give udfordringer at stille

det rette beredskab. Patienternes sikkerhed og helbred kommer

i første række, og derfor har regionerne valgt, at visse afdelinger

undtages fra en eventuel konflikt.

***

I den forbindelse vil jeg også bemærke, at det i alle tilfælde er

regionernes ansvar at sikre, at der er de rette ressourcer til

stede på afdelingerne. Nogle steder kan det være svært at skaffe

tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft fx i en periode, og nogle

steder vil brugen af vikarer kunne skabe en nødvendig

fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelsen.

Side 3

Det er min klare forventning, at regionerne anvender de

muligheder, de har til rådighed, for at sikre de rette ressourcer

til afdelingen. Her tænker jeg både i relation til organisering,

rekruttering og eksempelvis anvendelse af vikararbejde.

***

[Baseret på Danske Regioners bidrag til BM vedr. nødberedskab

og vikarer]

Og netop ift. bl.a. vikararbejde har ministeriet ‐ til brug for min

besvarelse af de stillede spørgsmål ‐ indhentet bidrag fra Danske

Regioner.

Generelt oplyser Danske Regioner, at der er flere årsager til, at

det kan være svært at stille et nødberedskab. Det kan være,

fordi man har vakante stillinger, sygdom eller en høj andel af

nyuddannede. Men det kan også skyldes, at der er tale om højt

specialiserede enheder. Fx hvor der kun er få højt specialiserede

medarbejdere til at varetage funktionen.

Side 4

Danske Regioner har endvidere oplyst, at det er korrekt, at der

er afdelinger og funktioner, som er undtaget fra lockouten med

den begrundelse, at den daglige drift er afhængig af vikarer.

Årsagen til, at man nogle steder er afhængig af vikarer, kan

være, at man i en periode har vakante stillinger, at

medarbejdere er på orlov, eller at der er sygdom på afdelingen,

som ikke kan dækkes på anden vis.

Det er helt essentielt, at sygehusene kan stille med de

nødvendige nødberedskaber, hvis det kommer til en konflikt.

Derfor hæfter jeg mig også ved, at Danske Regioner har oplyst,

at der nu er indgået de nødvendige aftaler om nødberedskaber

alle de steder, hvor regionerne har vurderet, at det er

nødvendigt.

***

[Baseret på Danske Regioners bidrag til BN vedr. omfang af

problem med underbemanding]

Side 5

Danske Regioner har endvidere bekræftet, at man har undtaget

en række afdelinger, enheder og funktioner fra lockout, fordi

det forventes, at de ikke vil kunne stille et nødberedskab.

I alt er det ifølge tal fra Danske Regioner ca. 15 pct. af de aftalte

undtagelser for samtlige faggrupper, der er begrundet i, at der

ikke kan stilles nødberedskab.

Som det fremgår af mit tidligere svar på almindelig del

spørgsmål 804, som er afsendt den 16. april 2018, har i alt 60

afdelinger/enheder anmodet om, at sundhedspersonale

undtages fra konflikt. Det er primært sygeplejerskerne, der

undtages og enkelte steder SOSU‐personale og jordemødre. 55

steder har anmodet om, at sygeplejersker undtages, 3 steder er

det SOSU‐personalet og 2 afdelinger har anmodet om, at

jordemødre undtages.

Også i forhold til spørgernes spørgsmål, så viser tallene jo

tydeligt, at det er på sygeplejesiden, at vi kan se, at der har

været udfordringer.

***

Side 6

[Danske Regioners bidrag til BO om økonomiforhandlingerne]

Der er også blevet spurgt ind til økonomiforhandlingerne.

Regionerne modtager ca. 112 mia. kr. hvert år til at drive det

regionale sundhedsvæsen.

Bl.a. derfor forventer jeg naturligvis også, at regionerne udviser

god arbejdsgiveradfærd og fastansætter medarbejdere, der hvor

det giver mening – og fx kun anvender vikarer i det omfang, det

er hensigtsmæssigt.

***

[Udvikling i sundhedsvæsenet]

Når det er sagt, synes jeg også, at det er vigtigt at holde sig den

generelle udvikling af sundhedsvæsenet for øje. Hvis vi kigger på

økonomien, så er der sket et løft gennem en lang årrække.

Alene siden sommeren 2015 er sundhedsområdet løftet med 4,4

mia. kr. ekstra.

Side 7

Ser man på sygehusene, er kapaciteten også øget her. Fra 2001

til 2017 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede læger på offentlige

sygehuse med ca. 5.800 [5.790], og ligeledes steg antallet af

sygeplejerskere i samme periode med ca. 5.900 [5.926].

Det svarer til, at der siden 2001 hver eneste dag – undtagen om

søndagen – i gennemsnit er ansat én ekstra læge og én ekstra

sygeplejerske på hospitalerne.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være behov for mere

sundhedsfagligt personale nogle steder. Jeg har stor respekt for

alle sundhedsprofessionelle, som hver dag gør en indsats for at

pleje de ældre og sårbare, behandle de syge, og som i det hele

taget bidrager til nogle af kerneydelserne i vores

velfærdssamfund.

Og de skal naturligvis have ordentlige vilkår at arbejde under,

ligesom patienterne skal opleve, at der er tid til dem.

Det er også baggrunden for, at regeringen sammen med Dansk

Folkeparti sidste år aftalte at suspendere 2‐% kravet. At vi har

iværksat et arbejde med at lave en ny styringsmodel for

Side 8

sundhedsvæsenet. Og hvis vi kigger på den fremadrettede

dækning – også på lægeområdet ‐ så har regeringen i

begyndelsen af denne måned besluttet at hæve

dimensioneringen på medicinstudiet med mere end 250 nye

studiepladser med henblik på, at der i fremtiden uddannes

markant flere læger. Og dermed er der også skabt grundlag for,

at der kan etableres kandidatuddannelser i medicin i Esbjerg og

Køge. Det skal også være med til at sikre langsigtede løsninger i

forhold til en bedre geografisk fordeling af læger i Danmark.

Også dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelse er hævet.

Således er der fra 2017 dimensioneret med 180 pladser mere på

sygeplejerskeuddannelsen. Alt i alt er der altså igangsat flere

initiativer, som skal bidrage til, når vi kigger et par år frem, at

der er den rette bemanding blandt andet på sygehusene.

***

[Afrunding]

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at vi i Danmark har et

veluddannet, fagligt stærkt og dedikeret sundhedspersonale. De

Side 9

varetager mange og forskelligartede opgaver og yder en stor

indsats, der gør en forskel for tusinder af patienter hver dag.

Derfor er det også mit håb, at parterne kan nå til enighed om et

overenskomstresultat i Forligsinstitutionen, så vi ikke når dertil,

at konflikten bliver en realitet.

Som sundhedsminister er min prioritering patienternes ve og

vel. Jeg forventer, at regionerne gør alt, hvad de kan, for at en

eventuel konflikt ikke kommer til at påvirke patienterne unødigt,

og at særligt de akutte patienter og fødende kan forvente den

samme kvalitet i behandlingen, som normalt.

Og så forventer jeg også, at regionerne sikrer ordentlige

arbejdsforhold for medarbejderne på vores sygehuse – det

gælder i en konfliktsituation såvel som i dagligdagen.

Tak for ordet.

Side 10