Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds‐ og Ældreministeriet
 
Enhed: SPOLD 
Sagsbeh.: DEPALBR/DEPLTPE/DEPSKS 
Koordineret med:  
Sagsnr.: 1803075 
Dok. nr.: 588360 
Dato: 18‐04‐2018 
 
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder 
Åbent samråd i Sundheds‐ og Ældreudvalget den 20. april 2018 
Samrådsspørgsmål BM, BN, BO og BV (stillet efter ønske
fra Kirsten Normann Andersen (SF) og Stine Brix (EL))
Samrådsspørgsmål BM: ”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor 
man på flere sygehusafdelinger f.eks. i hovedstadsområdet er i 
den situation, at man ikke kan sikre et nødberedskab i 
forbindelse med de varslede faglige konflikter, fordi man i den 
daglige drift er afhængig af vikarer og derfor alt andet lige må 
være underbemandet på afdelingerne? Der henvises bl.a. til 
udtalelser fra udtalelserne fra kredsformanden Vibeke Westh for 
Dansk Sygeplejeråd i P4 morgen den 6. april 2018.” 
 
Samrådsspørgsmål BN: ”Ministeren bedes redegøre for, hvor 
omfattende problemet med underbemanding er på landets 
sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, således 
at de enkelte afdelinger er afhængig af vikarer i den daglige 
drift, og sundhedspersonalet som følge heraf ikke kan indgå i en 
faglig konflikt?” 
 
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
 
Samrådsspørgsmål BO: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan 
regeringen vil håndtere problemet med den angivelige 
underbemanding på landets sygehuse i de kommende 
økonomiforhandlinger med Danske Regioner?” 
 
Samrådsspørgsmål BV: Ministeren bedes redegøre for 
ministerens holdning til og årsagerne til, at næsten 
halvdelen af landets hospitalsafdelinger ikke kan stille med 
tilstrækkeligt personale til at dække et nødberedskab i 
forbindelse med lockouten? 
 
[Indledning] 
Tak for spørgsmålene. 
 
Først vil jeg gerne sige, at det er mit håb, at parterne – inden vi 
når så langt – vil finde en fælles løsning i overenskomst‐
forhandlingerne, så vi undgår en konflikt. Men jeg vil ikke her 
kommentere nærmere på de forhandlinger, der foregår i 
Forligsinstitutionen. Det er et spørgsmål for 
Innovationsministeren. 
 
Side 2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
 
Men det er klart, at hvis en konflikt bliver en realitet, så vil vi stå 
i en ekstraordinær situation, hvor arbejdet må tilrettelægges på 
en anden måde end til daglig. Her er det helt centralt, at der er 
de relevante nødberedskaber på alle afdelinger, som er 
omfattet af en evt. konflikt, så det sikres, at alle alvorligt syge og 
patienter med akut behov for behandling samt fødende får den 
behandling og hjælp, de har brug for. 
 
Det har vist sig for nogle afdelinger at give udfordringer at stille 
det rette beredskab. Patienternes sikkerhed og helbred kommer 
i første række, og derfor har regionerne valgt, at visse afdelinger 
undtages fra en eventuel konflikt. 
 
*** 
 
I den forbindelse vil jeg også bemærke, at det i alle tilfælde er 
regionernes ansvar at sikre, at der er de rette ressourcer til 
stede på afdelingerne. Nogle steder kan det være svært at skaffe 
tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft fx i en periode, og nogle 
steder vil brugen af vikarer kunne skabe en nødvendig 
fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelsen.  
 
Side 3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
 
Det er min klare forventning, at regionerne anvender de 
muligheder, de har til rådighed, for at sikre de rette ressourcer 
til afdelingen. Her tænker jeg både i relation til organisering, 
rekruttering og eksempelvis anvendelse af vikararbejde. 
 
*** 
 
[Baseret på Danske Regioners bidrag til BM vedr. nødberedskab 
og vikarer] 
 
Og netop ift. bl.a. vikararbejde har ministeriet ‐ til brug for min 
besvarelse af de stillede spørgsmål ‐ indhentet bidrag fra Danske 
Regioner.  
 
 
Generelt oplyser Danske Regioner, at der er flere årsager til, at 
det kan være svært at stille et nødberedskab. Det kan være, 
fordi man har vakante stillinger, sygdom eller en høj andel af 
nyuddannede. Men det kan også skyldes, at der er tale om højt 
specialiserede enheder. Fx hvor der kun er få højt specialiserede 
medarbejdere til at varetage funktionen. 
 
Side 4
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
1890902_0005.png
 
Danske Regioner har endvidere oplyst, at det er korrekt, at der 
er afdelinger og funktioner, som er undtaget fra lockouten med 
den begrundelse, at den daglige drift er afhængig af vikarer. 
 
Årsagen til, at man nogle steder er afhængig af vikarer, kan 
være, at man i en periode har vakante stillinger, at 
medarbejdere er på orlov, eller at der er sygdom på afdelingen, 
som ikke kan dækkes på anden vis. 
 
Det er helt essentielt, at sygehusene kan stille med de 
nødvendige nødberedskaber, hvis det kommer til en konflikt.  
Derfor hæfter jeg mig også ved, at Danske Regioner har oplyst, 
at der nu er indgået de nødvendige aftaler om nødberedskaber 
alle de steder, hvor regionerne har vurderet, at det er 
nødvendigt. 
 
*** 
 
[Baseret på Danske Regioners bidrag til BN vedr. omfang af 
problem med underbemanding] 
 
Side 5
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
 
Danske Regioner har endvidere bekræftet, at man har undtaget 
en række afdelinger, enheder og funktioner fra lockout, fordi 
det forventes, at de ikke vil kunne stille et nødberedskab.  
 
I alt er det ifølge tal fra Danske Regioner ca. 15 pct. af de aftalte 
undtagelser for samtlige faggrupper, der er begrundet i, at der 
ikke kan stilles nødberedskab. 
 
Som det fremgår af mit tidligere svar på almindelig del 
spørgsmål 804, som er afsendt den 16. april 2018, har i alt 60 
afdelinger/enheder anmodet om, at sundhedspersonale 
undtages fra konflikt. Det er primært sygeplejerskerne, der 
undtages og enkelte steder SOSU‐personale og jordemødre. 55 
steder har anmodet om, at sygeplejersker undtages, 3 steder er 
det SOSU‐personalet og 2 afdelinger har anmodet om, at 
jordemødre undtages. 
 
Også i forhold til spørgernes spørgsmål, så viser tallene jo 
tydeligt, at det er på sygeplejesiden, at vi kan se, at der har 
været udfordringer. 
*** 
 
Side 6
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
 
[Danske Regioners bidrag til BO om økonomiforhandlingerne] 
 
Der er også blevet spurgt ind til økonomiforhandlingerne. 
Regionerne modtager ca. 112 mia. kr. hvert år til at drive det 
regionale sundhedsvæsen.  
 
Bl.a. derfor forventer jeg naturligvis også, at regionerne udviser 
god arbejdsgiveradfærd og fastansætter medarbejdere, der hvor 
det giver mening – og fx kun anvender vikarer i det omfang, det 
er hensigtsmæssigt. 
 
 
*** 
 
[Udvikling i sundhedsvæsenet] 
Når det er sagt, synes jeg også, at det er vigtigt at holde sig den 
generelle udvikling af sundhedsvæsenet for øje. Hvis vi kigger på 
økonomien, så er der sket et løft gennem en lang årrække. 
Alene siden sommeren 2015 er sundhedsområdet løftet med 4,4 
mia. kr. ekstra.  
 
Side 7
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
 
Ser man på sygehusene, er kapaciteten også øget her. Fra 2001 
til 2017 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede læger på offentlige 
sygehuse med ca. 5.800 [5.790], og ligeledes steg antallet af 
sygeplejerskere i samme periode med ca. 5.900 [5.926].  
 
Det svarer til, at der siden 2001 hver eneste dag – undtagen om 
søndagen – i gennemsnit er ansat én ekstra læge og én ekstra 
sygeplejerske på hospitalerne.  
 
Dermed ikke sagt, at der ikke kan være behov for mere 
sundhedsfagligt personale nogle steder. Jeg har stor respekt for 
alle sundhedsprofessionelle, som hver dag gør en indsats for at 
pleje de ældre og sårbare, behandle de syge, og som i det hele 
taget bidrager til nogle af kerneydelserne i vores 
velfærdssamfund.  
 
Og de skal naturligvis have ordentlige vilkår at arbejde under, 
ligesom patienterne skal opleve, at der er tid til dem. 
 
Det er også baggrunden for, at regeringen sammen med Dansk 
Folkeparti sidste år aftalte at suspendere 2‐% kravet. At vi har 
iværksat et arbejde med at lave en ny styringsmodel for 
Side 8
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
 
sundhedsvæsenet. Og hvis vi kigger på den fremadrettede 
dækning – også på lægeområdet ‐ så har regeringen i 
begyndelsen af denne måned besluttet at hæve 
dimensioneringen på medicinstudiet med mere end 250 nye 
studiepladser med henblik på, at der i fremtiden uddannes 
markant flere læger. Og dermed er der også skabt grundlag for, 
at der kan etableres kandidatuddannelser i medicin i Esbjerg og 
Køge. Det skal også være med til at sikre langsigtede løsninger i 
forhold til en bedre geografisk fordeling af læger i Danmark. 
 
Også dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelse er hævet. 
Således er der fra 2017 dimensioneret med 180 pladser mere på 
sygeplejerskeuddannelsen. Alt i alt er der altså igangsat flere 
initiativer, som skal bidrage til, når vi kigger et par år frem, at 
der er den rette bemanding blandt andet på sygehusene. 
 
*** 
 
[Afrunding] 
Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at vi i Danmark har et 
veluddannet, fagligt stærkt og dedikeret sundhedspersonale. De 
Side 9
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/4-18 om underbemanding på landets sygehuse i forbindelse med de varslede faglige konflikter, til sundhedsministeren
 
varetager mange og forskelligartede opgaver og yder en stor 
indsats, der gør en forskel for tusinder af patienter hver dag. 
 
Derfor er det også mit håb, at parterne kan nå til enighed om et 
overenskomstresultat i Forligsinstitutionen, så vi ikke når dertil, 
at konflikten bliver en realitet. 
 
Som sundhedsminister er min prioritering patienternes ve og 
vel. Jeg forventer, at regionerne gør alt, hvad de kan, for at en 
eventuel konflikt ikke kommer til at påvirke patienterne unødigt, 
og at særligt de akutte patienter og fødende kan forvente den 
samme kvalitet i behandlingen, som normalt. 
 
Og så forventer jeg også, at regionerne sikrer ordentlige 
arbejdsforhold for medarbejderne på vores sygehuse – det 
gælder i en konfliktsituation såvel som i dagligdagen. 
  
Tak for ordet. 
 
Side 10