SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 858: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Dansk Karkirurgisk Selskab om forslag til kommunalt tilbud om superviseret gangtræning for borgere med claudicatio intermittens, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 14-05-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPJBJ

Sagsnr.: 1803495

Dok. nr.: 604630

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. april 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 858 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 858:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelsen fra Dansk Karkirurgisk Selskab om for-

slag til kommunalt tilbud om superviseret gangtræning for borgere med claudicatio

intermittens. Der henvises til SUU alm. del

–

bilag 300.”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen, der har oplyst følgende på baggrund af henvendelsen fra Dansk Karki-

rurgisk Selskab:

”Målgruppen

med claudicatio intermittens

Det skønnes, at mindst 4 % af alle danskere over 65 år har nedsat blodforsyning til

benene på grund af åreforkalkning og hos halvdelen giver det anledning til intermitte-

rende smerter (claudicatio intermittens). Claudicatio intermittens er en kronisk syg-

dom, som skyldes åreforkalkning, der er aflejringer af fedt og kalk i blodkarrene, og

som opstår i bækkenet, lårene eller underbenene. Åreforkalkningen gør pulsårerne

stive og forsnævrede, så blodforsyningen nedsættes. Hos en mindre del af patien-

terne forværres årsforkalkningen og resulterer i hvilesmerter og bensår. Med tilta-

gende sværhedsgrad af claudicatio intermittens nedsættes funktionsniveauet, og livs-

kvaliteten påvirkes dermed negativt. Efterhånden medfører de tiltagende smerter

ved gang og angsten for at bevæge sig risiko for, at patienterne får en stillesiddende

adfærd og som følge heraf kan opleve social isolation.

Anbefalinger til behandling af mennesker med claudicatio intermittens

Der er i dag international enighed om, at fysisk træning er væsentlig i behandlingen af

patienter med claudicatio intermittens. Dette er i tråd med erkendelsen af, at den

medikamentelle behandling af sygdommen har begrænset effekt. Sundhedsstyrelsen

anerkender, lig Dansk Karkirurgisk Selskab, at fysisk aktivitet bør indgå som en del af

den samlede behandling til patienter med claudicatio intermittens, hvilket også frem-

går af Sundhedsstyrelsen håndbog `Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og be-

handling´ fra 2011. I publikationens 3. del beskrives fysisk træning som behandling i

relation til 32 forskellige sygdomme eller risikotilstande, hvoraf claudicatio intermit-

tens er en af diagnoserne.

Evidensen for fysisk træning til denne patientgruppe er

god og Sundhedsstyrelsen anbefaler, i overensstemmelse med Dansk Karkirurgisk Sel-

skab, superviseret gangtræning som træningsform, jævnfør førnævnte publikation,

hvori det specifikt fremgår, at den fysiske aktivitet fortrinsvis bør være gangtræning

min. 3 gange om ugen i min 30 minutter pr. gang. Træningen bør initialt superviseres

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2011/~/me-

dia/F43C712273BD4D17A79D96E3FDE0383B.ashx

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 858: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Dansk Karkirurgisk Selskab om forslag til kommunalt tilbud om superviseret gangtræning for borgere med claudicatio intermittens, til sundhedsministeren

ved regelmæssigt fremmøde hos terapeut de første 6 måneder og bør herefter være

livslang.

Den kirurgiske behandling af claudicatio intermittens omfatter forskellige metoder

mhp. at forbedre blodforsyningen, herunder ballonudvidelse af forsnævringen/ind-

sættelse af stent (rør) gennem forsnævringen, åben operation, f.eks. en oprensning i

lyskepulsåren samt en bypass på benet, hvor man indsætter en ny åre, der løber forbi

forsnævringen (bypasser). Den kirurgiske behandling er i Danmark defineret som en

specialfunktion, jævnfør Sundhedsstyrelsens specialevejledning for karkirurgi, hvor

det fremgår, at patienterne skal behandles på afdelinger med regionsfunktion (2 og

3): ’Kirurgi

ved okklusiv arteriesygdom (akut og kronisk)’, hvor der er ca. 1.000 patien-

ter årligt og ’Perifer

perkutan transluminal angioplastik (PTA) inklusiv trombolyser,

stentanlæggelser og endovaskulær protesebehandling (omfatter ikke aorta, hjerte og

hoved), som varetages i tæt samarbejde med radiologi. Her er der ca. 2.500 patienter

årligt.’

Nuværende henvisningsmuligheder til forebyggende tilbud i kommunen

Kommunalbestyrelsen har jf. sundhedsloven § 119 ansvaret for at etablere forebyg-

gelsestilbud til borgere. Med henblik på, at understøtte kommunerne i dette arbejde

har Sundhedsstyrelsen udgivet `Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med

kronisk sygdom´.

Målgruppen for de forebyggende tilbud i kommunerne er her alle

borgere med en kronisk sygdom, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering af funkti-

onsevne og helbredsforhold kan have gavn af et forebyggelses- eller rehabiliteringstil-

bud, hvilket vil omfatte patienter med claudicatio intermittens. Anbefalingerne ved-

rører en vifte af tilbud, herunder fysisk træning, og der beskrives en overordnet

ramme som tid og varighed af den faglige indsats.

Henvisning til kommunale forebyggelsestilbud

Både sygehus og almen praksis kan henvise elektronisk til forebyggelses- og rehabili-

terings-tilbud i kommunalt regi, der henvises dog ikke til et prædefineret tilbud, men

til en afklarende samtale i kommunalt regi, hvilket indebærer at kommunen i en af-

klarende samtale afdækker borgerens behov og herudfra sammen med borgeren

sammensætter et individuelt forløb.

Andre bemærkninger

Genoptræning efter § 140

Det bør i forlængelse af ovenstående nævnes, at der kan være tilfælde, hvor en pati-

ent med Claudicatio intermittens, af forskellige årsager, har et lægefagligt begrundet

genoptræningsbehov i forlængelse af en indlæggelse eller ambulant sygehuskontakt

og her er sygehuset jf. § 84 i sundhedsloven forpligtet til at tilbyde patienten en

skriftlig udarbejdet genoptræningsplan, hvilket jf. § 140 i sundhedsloven

forpligtiger

kommunen til at levere vederlagsfri genoptræning. Genoptræningsplanen fungerer i

praksis som en lægehenvisning og kan ikke tilsidesættes af kommunen.

https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/me-

dia/6D0C7FED7DE746B1844DB0A36B36D259.ashx

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/kronisk-sygdom/kommunale-forebyggelsestil-

bud

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164976

Side 2

Henvisning til sygehus

Sundhedsstyrelsen bemærker, at Dansk Karkirugisk Selskab ønsker, at kommunale

træningscentre har mulighed for at henvise direkte til karkirurgiske afdelinger i til-

fælde af forværring af symptomer og altså afvige fra den praksis der er i dag, hvor det

er den alment praktiserende læge, der vurderer, om der er brug for en henvisning til

sygehuset. Forslaget kan være uhensigtsmæssigt at flere årsager; dels bør behand-

lingsansvaret ikke overgå til kommunalt regi, dels vil en del af målgruppen være

ukendte for sygehuset og derfor er det hensigtsmæssigt at egen læge har foretaget

en indledende lægefaglig udredning forinden henvisning. Vi kan dog ikke afvise, at

der for den del af målgruppen, der allerede er kendt af karkirurgisk afdeling, kunne

laves lokale aftaler, således at kommunale træningscentre kunne henvise direkte til-

bage til karkirurgisk afdeling og med orientering til egen læge. Det skal dog under-

streges, at dette vil kræve lokalt udarbejdede aftaler.”

Jeg henholder mig til ovenstående.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Jens Bjerg Johansen

Side 3