Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1893250_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-05-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPACC
Sagsnr.: 1803403
Dok. nr.: 606488
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 848 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 848:
”I
dokumentaren "Cause of Death Unknown" fra 2017 sendt på DR2 den 5. april 2018
fremgår det, at tvangsmedicinering og skjult tvangsmedicinering, dvs. eksplicit eller im-
plicitte trusler om tvangsmedicinering for at få patienten til at tage psykofarmaka, er
hyppig. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang denne praksis
eksisterer i Danmark, samt hvad regeringen gør for at imødegå og forhindre, at en så-
dan praksis finder sted i Danmark?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet
om bidrag fra Danske Regioner. Danske Regioner har den 7. maj 2018 oplyst følgende,
som jeg henholder mig til:
”Alle tva gsi dgre , heru der tva gs eha dli g (dvs. fortlø e de edi i eri g ed
tvang), indberettes til Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen
på området i forbindelse med den halvårlige monitorering af tvangsanvendelsen i re-
gionerne. Det kan hertil oplyses, at skjult tvangsmedicinering ikke er lovligt. En regi-
strering af sådanne ulovlige tvangsindgreb sker ikke og ville heller ikke være mulig.
Videre kan det oplyses, at tvangsbehandling sker på baggrund af psykiatrilovens regler
herom, jf. psykiatrilovens § 12:
Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for
tvangstilbageholdelse, jf. § 10.
Stk. 2. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig
dosering og med færrest mulige bivirkninger.
Stk. 3. Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patienten
opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende til-
stand.
Stk. 4. Afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen. Denne træffer samtidig
bestemmelse om, i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til behandlin-
gens gennemførelse.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 848: Spm. om praksis om, at tvangsmedicinering og skjult tvangsmedicinering, dvs. eksplicit eller implicitte trusler om tvangsmedicinering for at få patienten til at tage psykofarmaka eksisterer i Danmark, til sundhedsministeren
Stk. 5. Forud for overlægens afgørelse efter stk. 4 om tvangsbehandling skal patienten
have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit even-
tuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed,
dog højst 3 dage.
Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling
efter denne bestemmelse
Dertil kan det oplyses, at patienten i den lovpligtige betænkningstid, også kaldet moti-
vationsperioden, skal informeres om formålet med den påtænkte behandling, den for-
ventede effekt og bivirkninger af behandlingen samt risici ved ikke at lade sig behandle.
Motivationen foregår for at få patienten til at medvirke frivilligt, og der informeres også
om, at tvangsbehandling kan komme på tale.
Motivationstiden og de informationer, som patienten skal have i denne sammenhæng,
opleves af nogle patienter som et pres. Dette er dog ikke noget som hospitalet har
mulighed for eller har pligt til at registrere. Her er det vigtigt at understrege, at infor-
mationen om formalia omkring påtænkt tvang aldrig må anvendes til at presse patien-
terne til at tage medicinen, så indgrebet ikke registreres som tvang. Derfor undervises
personalet også i, at modstand skal opfattes som manglende vilje til at give informeret
sa tykke.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annecathrine Carl
Side 2