Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1895602_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
ERH
16. maj 2018
Besvarelse af spørgsmål 840 alm. del stillet af Sundheds- og
Ældreudvalget den 18. april efter ønske fra Flemming Møller
Mortensen (S).
Spørgsmål:
En forudsætning for betegnelsen ”godkendt fyrværkeri” er tildeling af
CE-mærkning af et godkendt laboratorium. Kan ministeren oplyse, om
der kan være et problem, fordi en CE-godkendelse af fyrværkeri fortsat er
gældende, selvom det laboratorium, hvor godkendelsen blev givet, ikke
længere eksisterer? Kan ministeren endvidere oplyse i hvilke perioder,
der har været godkendt danske laboratorier?
Svar:
Sikkerhedsstyrelsen, som hører under Erhvervsministeriet, er ansvarlig
myndighed på fyrværkeriområdet. Jeg har derfor bedt styrelsen redegøre
for spørgsmålet.
På den baggrund oplyser Sikkerhedsstyrelsen følgende:
”Før fyrværkeriartikler må sælges til de danske forbrugere skal artiklerne
CE-mærkes. Fabrikanten er forpligtet til at dokumentere, at
fyrværkeriartiklerne er i overensstemmelse med væsentlige
sikkerhedskrav. Det er et bemyndiget organ, dvs. et uafhængigt
overensstemmelsesvurderingsorgan, der vurderer om produktet efterlever
disse krav til CE-mærket.
I den forbindelse foretager et bemyndiget organ to forskellige test af
fyrværkeriartikler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/23/EF om markedsføring af pyrotekniske artikler (det pyrotekniske
direktiv). Den første
er en såkaldt typegodkendelse, dvs. ”opskriften” på
et fyrværkeriprodukt der fx beskriver mængden af krudt, farver og
størrelsen på rør i et batteri. Såfremt et produkt modtager en
typegodkendelse, må fabrikanten igangsætte produktion. Af selve
produktionen foretager et bemyndiget organ endnu en test, en såkaldt
typeoverensstemmelsesvurdering for at sikre, at den producerede
fyrværkeriartikel
lever
op
til
typegodkendelsen.
Når
typeoverensstemmelsesvurderingen er gennemført, udsteder fabrikanten
en EU overensstemmelseserklæring, og må påføre CE-mærket på
fyrværkeriartiklen.
Hvis en bemyndigelse af et overensstemmelsesvurderingsorgan ophører
eller inddrages, vil alene ansvaret for typegodkendelsen enten overgå til
et andet bemyndiget organ eller til Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen kan til
ERHVERVSMINISTERIET
ERH
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Slots
1216
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
Tlf.
Fax
CVR
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EAN
em@
www
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 840: Spm. om, at en forudsætning for betegnelsen godkendt fyrværkeri er tildeling af CE-mærkning af et godkendt laboratorium. Kan ministeren oplyse, om der kan være et problem, fordi en CE-godkendelse af fyrværkeri fortsat er gældende, selvom det laboratorium, hvor godkendelsen blev givet, ikke længere eksisterer, til erhvervsministeren
enhver tid ugyldiggøre typegodkendelserne, såfremt det vurdereres, at
konstruktionen af et produkt ikke lever op til gældende krav.
Det er derfor ikke et problem, hvis en typegodkendelse fortsat er
gældende, selvom bemyndigelsen af organet er ophørt, da fabrikanten
stadig skal have foretaget en typeoverensstemmelsesvurdering af
produktet. Overensstemmelsesvurderingen, der dokumenterer, at
produktet overholder de væsentligste sikkerhedskrav, er en forudsætning
for at produktet må sælges.
Såfremt Sikkerhedsstyrelsen bliver opmærksom på fejl i
typegodkendelsen i markedsovervågningen, kan styrelsen trække
certificeringen tilbage for de produkter, som styrelsen har overtaget
ansvaret for.
Siden det pyrotekniske direktivs ikrafttrædelse i Danmark d. 4. juli 2010,
har der kun eksisteret ét dansk bemyndiget organ på fyrværkeriområdet.
Force Certification har været godkendt som bemyndiget organ i Danmark
på fyrværkeriområdet fra d. 4. februar 2011 til 1. juli 2015. Da der i
Danmark ikke eksisterer andre bemyndigede organer på
fyrværkeriområdet, har Sikkerhedsstyrelsen derfor overtaget ansvaret for
Force Certifications tidligere typecertificeringer.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2