SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/4-18 om Rigsrevisionens beretning om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds‐ og Ældreministeriet

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: SUMBEH

Koordineret med:

Sagsnr.: 1801490

Dok. nr.: 560730

Dato: 02‐04‐2018

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Tirsdag den 3. april 2018, SUU]

Talepapir samråd spm. AU

Tak for spørgsmålet om Rigsrevisionens beretning om salget af

Statens Serum Instituts vaccineproduktion.

[Samrådsspørgsmål AU]

Spørgsmålet lyder: Ministeren bedes forholde sig til kritikken i

Rigsrevisionens beretning om salget af Statens Serum Instituts

vaccineproduktion samt redegøre for, hvad ministeren mener,

der kan læres af kritikken.

Jeg vil starte lidt bredere for at få konteksten for beretningen

med.

Det var den daværende SRSF‐regering i efteråret 2012 beslutter

at igangsætte værdiansættelser af de to kommercielle

produktioner på SSI, vaccineproduktionen og SSI Diagnostica.

Baggrunden herfor var, at SSI’s økonomi var udfordret, særligt

på vaccineområdet. Dette skyldtes følgende forhold:

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/4-18 om Rigsrevisionens beretning om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion, til sundhedsministeren

‐ Tidligere tiders fejlslagne investeringer og en

eksportstrategi, der ikke blev indfriet, hvilket var af

afgørende betydning, da det danske marked er et relativt

lille marked.

Side 2

‐ Hertil kom nedsættelsen af SSI’s priser på

egenproducerede vacciner til svensk niveau som følge af

bl.a. den aftale, som blev bekræftet i den finanslovsaftale

den daværende regering, hvor begge partiers ordførere

som har rejst samrådsspørgsmålet hhv. deltog i

regeringen og i den finanslovsaftale, som blev indgået

mellem den daværende regering og Enhedslisten. En

delaftale i den finanslov blev indgået den 16. november

2011 mellem den daværende regering (S, R, SF) og så

bredt forankret i Folketinget med partierne Venstre,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti om Det Kgl. Teater for perioden

2012‐2015 under den daværende kulturminister Uffe

Elbæk, jf. netop den finanslovsaftale for 2012, som blev

indgået med Enhedslisten. Her blev det aftalt at sænke

priserne for SSI’s egenproducerede vacciner med 13 mio.

kr. i 2012, 27 mio. kr. i 2013, 42 mio. kr. i 2014, 57 mio. kr.

i 2015 stigende til 72 mio. kr. i 2016 og fremefter.

Side 3

De to ting var i høj grad med til at forrykke økonomien på SSI, og

som følge heraf besluttede den daværende SR‐regering i marts

2014 at igangsætte arbejdet med salg af SSI’s vaccineproduktion

og SSI Diagnostica.

Salget af SSI’s vaccineproduktion og SSI Diagnostica er

overordnet set foregået efter samme proces. Det er også den

samme styregruppe, og de samme rådgivere, der gennemførte

de to salgsprocesser.

Rigsrevisionen undersøgte indledningsvist også salget af

Diagnostica, men som det fremgår af beretningen, har

Rigsrevisionen ikke fundet anledning til at kritisere ministeriet

for dette salg. Rigsrevisionen har i stedet fokuseret på salget af

vaccineproduktionen, som foregik parallelt.

Rigsrevisionens første konkrete kritikpunkt vedrører

beslutningsgrundlaget.

Det drejer sig om manglende overvejelser vedrørende

forsyningssikkerhed.

Side 4

Rigsrevisionen finder ikke, at beslutningsgrundlaget indeholder

tilstrækkelige overvejelser vedrørende forsyningssikkerheden.

Rigsrevisionen henviser i den forbindelse til to tidligere analyser

fra hhv. 2004 og 2011, hvor det fremgik, at markedet var præget

af få udbydere, og at lande uden statslig vaccineproduktion

kunne blive sårbare over for de private producenters strategiske

overvejelser omkring prissætning og produktionsmængder.

I relation til dette kritikpunkt har jeg fået oplyst, at SSI, som har

den faglige ekspertise i relation til vacciner, og som fortsat skal

sikre forsyningen af vacciner efter et frasalg, allerede tilbage i

2012 anbefalede et salg af vaccineproduktionen. Ministeriet har

gennem processen med beretningsundersøgelsen anført dette

over for Rigsrevisionen, altså at SSI, som stod for den her del,

anbefalede et salg af vaccineproduktionen.

Af beslutningsoplægget fremgår, at Danmark efter et salg eller

nedlukning af vaccineproduktionen vil kunne indkøbe alle

nødvendige vacciner på samme måde, som sammenlignelige

lande gør. Det er således vurderingen i beslutningsoplægget, at

produktionen ikke er nødvendig for forsyningen af vacciner.

Side 5

Det fremgår ligeledes, at vaccineproduktionen ikke er nødvendig

for beredskabet. Forhold vedrørende beredskabet var således

afklaret inden beslutningsoplægget om frasalg.

Der er dog ingen garanti for levering af vacciner, selvom man

har en statslig vaccineproduktion.

SSI har således i de seneste 10 år haft produktions‐

vanskeligheder to gange i hhv. 2013 og 2015, hvor det

efterfølgende har været nødvendigt at indkøbe vacciner fra en

ekstern leverandør (i 2014 og 2016). SUU er orienteret herom.

[4. december 2013 og 22.januar 2016]

Hertil skal endvidere nævnes, at det langt fra er alle vacciner,

som SSI selv har produceret. SSI har også tidligere indkøbt

vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR),

livmoderhalskræft (HPV), pneumokokker og influenza – både til

de årlige influenzasæsoner og for at være forberedt på det

tilfælde, at der opstod en ny og verdensomspændende

influenzapandemi.

Side 6

Derfor er Sundheds‐ og Ældreministeriet ikke enige i

Rigsrevisionens kritik her.

I relation til selve beslutningsgrundlaget har Rigsrevisionen et

yderligere kritikpunkt, idet Rigsrevisionen finder, at

beslutningsgrundlaget burde have indeholdt ligestillede

overvejelser om salg, nedlukning og investeringer med henblik

på at fortsætte den underskudsgivende virksomhed i statsligt

regi. Der er tale om et principielt forhold, som jeg vil komme ind

på senere.

Hvis vi vender os mod selve forberedelsen og gennemførelsen af

salget, så rejser Rigsrevisionen også en række kritikpunkter her.

Først og fremmest peger Rigsrevisionen på, at der ikke er

udarbejdet en detaljeret forretningsplan i forbindelse med

forberedelse af salget, og at der ikke var fokus nok herpå

tidligere i processen.

Side 7

Jeg har fået oplyst, at SSI, Finansministeriet og Sundheds‐ og

Ældreministeriet drøftede dette med EY, da der var bekymring

for, at dette ville forlænge salgsprocessen unødigt. Både set i

lyset af det store underskud samt fastholdelsen af

medarbejdere.

Hertil kommer, at et bærende aktiv for salg var de unikke

produkter og produktionsrettigheder, der ville følge med købet

af SSI’s vaccineproduktion.

Der var derfor stor sandsynlighed for, at såfremt

vaccineproduktionen kunne sælges, så kunne den sælges på

dette grundlag på trods af den urentable drift.

Denne pointe er fremført over for Rigsrevisionen, men

Rigsrevisionen har ikke taget det med i beretningen.

Et andet kritikpunkt fra Rigsrevisionen i forbindelse med

forberedelse af salget er adskillelsen af IT.

Den del af kritikken er ministeriet enig med Rigsrevisionen i.

Side 8

Et tredje kritikpunkt i forbindelse med forberedelsen af salget er

manglende overvejelser om til‐ eller fravalg af investeringer i

vaccineproduktionen.

Jeg har hertil fået oplyst, at der ikke var politisk efterspørgsel på

risikofyldte investeringer i en sårbar, underskudsgivende

virksomhed.

Det skyldes tidligere fejlslagne investeringer og en

eksportstrategi, der ikke blev opfyldt. Så den vej var allerede

afprøvet. Så det var allerede dengang åbenlyst, at nye

investeringer ville indebære, at staten løb en risiko for

yderligere tab.

Et fjerde kritikpunkt i forbindelse med forberedelse af salget er

manglende initiativer til at fastholde medarbejdere i

forbindelse med et salg.

Side 9

I relation hertil har jeg fået oplyst, at SSI’s ledelse holdt møder

med tillidsrepræsentanterne, og at der var enighed med

tillidsrepræsentanterne om, at det bedste fastholdelsestiltag

under de givne omstændigheder var at tilbyde et forlænget

opsigelsesvarsel på 3 måneder i tilfælde af en nedlukning.

Som det også fremgår af beretningen, blev stay‐on bonus

ligeledes drøftet, men det var vurderingen, at det ikke ville være

muligt at give en tilstrækkelig stor bonus til, at medarbejderne

reelt kunne fastholdes.

Herudover har SSI anvendt engangsvederlag som et

fastholdelsesinitiativ til en række nøglemedarbejdere.

Initiativet om engangsvederlag blev ikke meldt ud på forhånd,

hvilket Rigsrevisionen kritiserer. Hertil skal bemærkes, at

sondringen mellem nøglemedarbejdere og ikke

nøglemedarbejdere er vanskelig at fastlægge, og en udmelding

om hvem der var ‐ og dermed også hvem der ikke var

nøglemedarbejdere ‐ ikke vurderedes at medvirke til at

fastholde medarbejderne.

Side 10

Jeg kan derfor oplyse, at det er ministeriets vurdering, at der er

gjort en række tiltag for at fastholde medarbejderne.

I forbindelse med såvel forberedelsen af salget som

gennemførelsen af salget kritiserer Rigsrevisionen de foreløbige

tidsplaner, der er udarbejdet, for ikke at tage højde for

processernes kompleksitet og risici for udskydelse.

Jeg har hertil fået oplyst, at i begge processer var der stor forskel

i købers aktivitetsniveau, hvorfor der var forskel på, hvornår det

var nødvendigt at intensivere indsatsen i begge processer.

En stor del af forsinkelsen i det sidste stykke tid af

salgsprocessen var manglende aktivitet fra købers side, hvilket

også fremgår af beretningen.

Afslutningsvis skal jeg nævne, at Rigsrevisionen ikke finder, at

der løbende i processen er foretaget beregninger på, hvorvidt

et salgsscenarie fortsat har været at foretrække rent

økonomisk, eller om en nedlukning ville være mere økonomisk

attraktiv.

Side 11

I relation hertil har jeg fået oplyst, at da der allerede tilbage i

2012 var politisk opbakning til, at der skulle ses på mulighederne

for at sælge vaccineproduktionen, var der mest fokus på

salgsscenariet, mens de øvrige scenarier er behandlet mere

overordnet.

Jeg er endvidere blevet oplyst om, at der løbende i processen

har været overordnede bud på omkostningerne ved en

nedlukning. Og at der i februar 2016, hvor aktiviteten fra den

tilbageværende køber var meget begrænset, blev påbegyndt

mere detaljerede beregninger på de områder, hvor det gav

mening.

Jeg er også blevet oplyst om, at alternativet til et salg, som var

at lukke ned, i sagens natur også er blevet forelagt de skiftende

sundhedsministre. Ministeriet har skønnet, at udgifterne til

nedlukning lå over �½ mia.kr. og op til 1 mia.kr.

Ministeriet er derfor ikke enig med Rigsrevisionen i, at det ikke i

processen er blevet overvejet, hvad alternativet var.

Side 12

Rigsrevisionen har medtaget oplysninger om hhv. udgifterne

ved salg og nedlukning i beretningen.

Med hensyn til nedlukningsomkostningerne har jeg fået oplyst,

at ministeriet over for Rigsrevisionen har tilkendegivet, at man

ikke kan genkende beregningerne.

Ministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at de beregnede

udgifter til nedlukning er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det er således kun muligt at lave en indikativ opgørelse.

En særlig udfordring i den forbindelse er, at det ikke på forhånd

kan afklares, hvor mange og hvor store erstatningskrav

kontraktholdere ville rejse over for staten.

Det kan heller ikke på forhånd afgøres, hvor lang en

nedlukningsperiode ville være, og dermed i hvor lang en periode

staten ville have et tab som følge af virksomhedens underskud.

Side 13

For så vidt angår udgifterne ved et salg, har jeg fået oplyst, at

ministeriet har gjort Rigsrevisionen opmærksom på, at der

tidligere er sendt et svar til SUU med en foreløbig opgørelse af

de direkte udgifter ved salget til konsulenter mv. på knapt 150

mio. kr. opgjort pr. april måned 2017.

Opgørelsen af udgifter afhænger af, hvad man definerer som

udgifter i forbindelse med salg henholdsvis nedlukning. Man bør

dog under alle omstændigheder medtage de samme udgifter i

begge scenarier, dvs. hvis eksempelvis underskuddet over en

årrække medtages i salgsscenariet, bør det også medtages i

nedlukningsscenariet.

Jeg har fået oplyst, at det ser ud til, at Rigsrevisionen i deres

opgørelse af udgifterne ved et salg bl.a. har indregnet

underskuddet for 2014, 2015 og 2016 i udgifterne (850 mio. kr.),

mens det omvendt ikke indgår i deres beregning af

nedlukningsomkostningerne. Det ser også ud til, at de har

indregnet, at huslejen kan give et tab på 425 mio.kr. samlet over

14 år.

Side 14

Aftalen med AJ Vaccines er, at fra 2021‐2031 skal huslejen

fastsættes som gennemsnit af markedslejen medio 2020 baseret

på 3 uafhængige mæglers skøn. Det er dog aftalt, at den årlige

husleje minimum vil udgøre 25 mio. kr. og maksimalt 55 mio. kr.

for at give begge parter en vis forudsigelighed. Da den

fremtidige husleje fra 2021 afspejler markedslejen, giver det

ikke mening at indregne det her spænd på de ca. 425 mio. kr.

som et tab, fordi huslejen vil blive markedsfastsat.

Som jeg nævnte tidligere, er der også en række mere

principielle forhold, som Rigsrevisionen har taget med i

beretningen. Det drejer sig om følgende forhold:

Side 15

1) Rigsrevisionen har opstillet en model for de optimale faser i

et salg. Modellen er ifølge Rigsrevisionen opstillet specifikt til

denne sag med bistand fra én ekstern rådgiver, der så vidt vides

ikke har kendskab til den konkrete sag. Rigsrevisionen baserer

sig i beretningen på, om ministeriet har fulgt denne model, som

Rigsrevisionen har opstillet, og som ministeriet er blevet

præsenteret for i vinteren 2017. Altså en model, der er lavet

efterfølgende af Rigsrevisionen med bistand fra en person, der

så vidt vides ikke har kendskab til vaccineproduktion, til salg af

den konkrete virksomhed og til selve sagen.

I relation hertil har jeg fået oplyst, at der efter ministeriets

opfattelse er tale om en teoretisk model, som ikke tager højde

for, at der var tale om en underskudsgivende virksomhed, der

kostede staten penge hver måned, og hvor økonomien løbende

blev forværret.

Det vil sige, i ministeriets optik har Rigsrevisionen fokus på, hvad

de teoretisk vurderer at være optimalt uanset konteksten og

virksomhedens stand.

Side 16

Efter ministeriets opfattelse tager Rigsrevisionen heller ikke

højde for, at ministerierne igennem processen har anvendt

finansielle og juridiske rådgivere, som har erfaring med salg af

virksomheder generelt og dybt kendskab til den konkrete sag, og

at der er rådgivet og truffet beslutninger på baggrund af denne

viden.

2) Herudover kritiserer Rigsrevisionen i deres beretning, at

beslutningsgrundlaget var mangelfuldt og henviser til et

selvopstillet kriterium om, at et fyldestgørende

beslutningsgrundlag skal indeholde en grundig beskrivelse af

relevante økonomiske og faglige fordele og ulemper ved alle tre

scenarier om henholdsvis salg, nedlukning og investering med

henblik på at fortsætte den underskudsgivende virksomhed i

statsligt regi.

Det er principielt problematisk, da Rigsrevisionen herved sætter

normer for, hvad der bør ligge til grund for at kunne træffe en

politisk beslutning, og hvad der burde efterspørges af det

politiske system.

Side 17

Det er regeringens vurdering, at det forhold, at et beslutnings‐

grundlag skal være fyldestgørende, ikke indebærer, at

beslutningsgrundlaget skal omfatte en nærmere deltaljeret

faglig vurdering af samtlige teoretiske scenarier og slet ikke, når

det på forhånd vides, at der ikke er politisk opbakning til alle

scenarierne.

Det er derfor helt inden for rammerne af et fyldestgørende

beslutningsgrundlag, at ét scenarie fremstår med en større vægt

og grundigere gennemgang, end to andre scenarier, der ikke er

politisk efterspørgsel på.

I relation til vaccineproduktionen var der som nævnt i 2012

politisk opbakning til, at der skulle ses på mulighederne for at

sælge denne.

Der har ikke været politisk opbakning til at foretage risikofyldte

investeringer i en sårbar og underskudsgivende

vaccineproduktion med henblik på, at denne skulle fortsætte i

statsligt regi.

Side 18

Der har heller ikke været politisk ønske om at gå efter en

nedlukning af vaccineproduktionen, da det ville føre til

nedlæggelse af knapt 600 arbejdspladser, som man ønskede at

bevare, uagtet at det ikke skulle ske i statsligt regi.

Det er derfor helt naturligt, at fokus har været lagt på det

scenarie, som har haft politisk opbakning, mens de to øvrige

scenarier er blevet behandlet lidt mere overordnet.

Disse kritikpunkter fører Rigsrevisionen frem til at give kritikken

”meget utilfredsstillende”, hvilket gælder såvel

beslutningsgrundlag, forberedelse samt gennemførelse af salget

af vaccineproduktionen.

Ministeriet finder kritikken uproportionel og på flere stræk

uberettiget.

Selvfølgelig er der nogle ting, som kunne være gjort bedre, og

ministeriet er da også blevet klogere undervejs.

Side 19

Der har været tale om en meget kompleks proces, og salg af en

virksomhed, der ikke var stærkt kørende, da beslutning om salg

blev truffet. Det holdes op imod meget klare og teoretiske

kriterier, og derved bliver det meget sort/hvidt i beretningen fra

Rigsrevisionen.

Hertil kommer, at generelt har Rigsrevisionen kun fokuseret på

alt det, hvor de mener, der ikke er leveret tilfredsstillende.

De har således valgt ikke at nævne de områder, som de også har

set på, og hvor de ikke har haft bemærkninger.

Jeg har allerede nævnt, at de har valgt at se bort fra hele

processen vedrørende salg af SSI Diagnostica, selvom det lå i

den første undersøgelse, at der skulle kigges på begge dele.

Herudover har Rigsrevisionen også valgt at se helt bort fra den

proces, der har været med aftalepartierne igennem hele

forløbet. Selvom det var et revisionskriterium at vurdere,

hvorvidt aftalepartierne fik forelagt fyldestgørende

orienteringer. Dette kommenteres slet ikke i beretningen.

Side 20

Opretholdelsen af beredskabet var ligeledes et

revisionskriterium til at starte med. Altså noget af det, der også

er stillet spørgsmål til fra udvalget. (Koppeberedskab og det

bredere beredskab)

Det bliver heller ikke nævnt i beretningen.

[Afsluttende bemærkninger]

Afslutningsvist kan jeg nævne, at ministerredegørelsen

oversendes i dag til statsrevisorerne og Rigsrevisionen, hvor der

i sagens natur er en uddybning af de ting, jeg har nævnt her i

dag.

Tak for ordet.

Side 21