Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-11-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPNHO
Sagsnr.: 1708152
Dok. nr.: 472210
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
”Ministeren
bedes oversende en oversigt over, hvor mange dage med overbelægning
der har været, og hvad belægningsprocenten har været for hver af de ti sygehusafde-
linger med størst overbelægning i hhv. 3. kvartal af 2013 og det seneste kvartal i år i
Region Sjælland. Opgørelsen bedes opgjort i én samlet tabel med de 10 afdelinger
med størst overbelægning i 3. kvartal af 2013 til venstre og de 10 afdelinger med
størst overbelægning i det seneste kvartal til højre således, at den afdeling med flest
dage med overbelægning i hvert kvartal fremgår øverst. Nederst i tabellen bedes op-
gjort en bundlinje, der viser, hvor mange dage med overbelægning der samlet var på
de 10 afdelinger med størst overbelægning i hvert kvartal, og hvad den gennemsnit-
lige belægningsprocent var på de 10 afdelinger med størst overbelægning i hvert
kvartal. Tabellen bedes ikke angive antallet af sengepladser eller vise hhv. status i det
seneste kvartal for de 10 afdelinger med mest overbelægning i 3. kvartal af 2013 og
status i 3. kvartal af 2013 for de 10 afdelinger med mest overbelægning i det seneste
kvartal. Hvis det ikke er muligt at finde data for 3. kvartal af 2013, bedes ministeren
erstatte disse tal med det første kvartal herefter, der findes data for.”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at belægningsopgørelserne skal tages med forbehold.
Belægningsgraden kan til en vis grad anvendes til at vise den gennemsnitlige anven-
delse af sengekapaciteten i perioden. Men metoden kan ikke umiddelbart anvendes
til at opgøre, hvorvidt der i en situation med spidsbelastning har været patienter, der
har ligget på gangen, eller om patienterne har været stuvet samme på en stue.
Opgørelserne af den nye metode for belægningsdata fra 1. januar 2014 har vist, at
datakvaliteten er udfordret bl.a. pga. uensartede fortolkninger vedr. definitionen af
sengekapaciteten. Sammenligninger på tværs af enheder skal derfor foretages med
store forbehold.
Derudover skal sammenligninger af antallet af afdelinger med overbelægning, samt
antallet af dage med overbelægning for flere afdelinger i en region over tid ligeledes
foretages med store forbehold. Det skyldes blandt andet, at afdelingernes størrelse
og antallet af afdelinger kan variere over tid, hvilket selvstændigt kan ændre tallene.
Hertil kommer at afdelingens størrelse i høj grad kan spille ind på belægningsgraden.
Hvis der eksempelvis er 10 sengepladser på en afdeling, og der kommer én patient
for meget, betyder det, at belægningsgraden bliver 110. Hvis der derimod kommer én
patient for meget på en afdeling med 20 patienter, vil belægningsgraden være 105.
Der findes ikke data tilgængelig for 2013, hvorfor det første kvartal er i 2014.