SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på SUU alm. del

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 12-06-2018

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLCHR

Sagsnr.: 1803417

Dok. nr.: 617465

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. april 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 793 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 793:

”Vil

ministeren kommentere bilag 278?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet biddrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser

følgende:

”Overordnet

er læger forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. Auto-

risationslovens § 17. Derudover skal patienter inddrages i beslutninger om be-

handling, herunder valg mellem forskellige behandlingsmuligheder og konsekven-

ser heraf, inklusiv risici og bivirkninger, jf. Sundhedslovens § 15 og 16.

Er det normal procedure at få lokalbedøvelse ved biopsier, når det drejer sig om

prostatakræft?

Biopsier fra prostata tages ultralyds vejledt gennem endetarmsvæggen. Indgrebet

kan være forbundet med ubehag, men sjældent med egentlige smerter, da nerve-

enderne i vævet ikke er følsomme for stik. Lokalbedøvelse er derfor ikke stan-

dardprocedure, da anlæggelse af bedøvelsen i sig selv er et indgreb med risiko for

bivirkninger og komplikationer, og derfor ikke skal foretages, hvis det ikke er nød-

vendigt. Ved behov kan biopsierne tages i lokalbedøvelse efter en konkret vurde-

ring af fordele og ulemper for den enkelte patient. Beslutning om dette tages i

samråd med patienten.

Er det normalt at fortælle prostatakræftpatienter, at de ikke kan MR-scannes,

når de har pacemaker? At konsekvensen kan blive, at deres pacemaker rives ud

af kroppen?

MR-skannere danner et kraftigt magnetfelt, og magnetiske metaller, der kommer

i nærheden af magnetfeltet, bliver kraftigt tiltrukket MR-skanneren. Dette kan i

teorien medføre, at placeringen af en pacemaker, eller andet magnetisk metal,

kan blive rykket i kroppen og give alvorlige komplikationer. Magnetisk metal kan

også give forstyrrelser i skanningen, som kan betyde dårligere billedkvalitet og po-

tentielt mindre præcis diagnostik. Det har tidligere været praksis, at patienter

med metal i kroppen slet ikke blev MR-skannet, mens det nu sker på baggrund af

en individuel vurdering af patienten og risikoen for komplikationer pga. metallet,

fx giver nogle typer af pacemakere ingen problemer ved MR-skanning.

Er der undersøgelser, der viser, hvilke og hvor alvorlige skader biopsier påfører

prostata?

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på SUU alm. del - bilag 278, til sundhedsministeren

Biopsierne tages ved, at en nål stikkes ind i prostata og udtager lidt væv. Der tages

typisk i alt 10-12 biopsier fra forskellige områder af prostata. Komplikationer i

form af let blødning fra endetarmen, blod i urin og sædvæske er hyppige, men of-

test lette og ophører af sig selv. Svær blødning ses sjældent. Infektion med bakte-

rier i blodet ses hos 2-5 % af patienterne indenfor 72 timer efter biopsien, hvilket

vil kræve indlæggelse til behandling med intravenøs antibiotika. For at undgå

dette gives forebyggende antibiotika fra dagen inden biopsitagningen.

Selvom der gentagne gange tages flere biopsier fra prostata, er der samlet set kun

en mindre del af vævet, der beskadiges. Dette er langt mindre indgribende end en

operation med fjernelse af hele prostata (radikal prostatektomi), hvilket kan være

forbundet med komplikationer og betydelige bivirkninger.

Findes der regler for, at prostatapatienter ikke må kontakte hospitalet omkring

deres helbred? I negativt fald, vil ministeren indskærpe over for hospitalerne, at

patienter gerne må kontakte hospitalet om deres helbred?

For kræftpatienter er det væsentligt, at de ved behov kan få kontakt med rele-

vante fagpersoner på den behandlingsansvarlige afdeling, fx ved nyopståede

symptomer eller mistanke om forværring af sygdommen. Dette er blandt andet

beskrevet i Sundhedsstyrelsens Opfølgningsprogram for prostatakræft.

Muligheden for kontakt til fagpersoner på afdelingen kan organiseres på forskellig

vis, fx en sygeplejerskebetjent kontakttelefon eller udlevering af kontaktinforma-

tion til patientansvarlig læge.

Patienter kan desuden altid kontakte deres egen læge ved bekymringer eller

spørgsmål, også vedrørende kræftsygdom.

Er det i orden, at Herlev Hospitals ansatte urologer sideløbende driver privat kli-

nik, hvor de selv er så involverede, at de personligt varetager deres private pati-

enter i klinikkerne?

Der findes regler om bibeskæftigelse for læger, blandt andet i tjenestemandsregu-

lativet og funktionærloven.

Er det accepteret, at en prostatakræft diagnosticeret, efter endt udredningsfor-

løb på hospitalet, ikke får nogen skriftlig rapport om udredningens resultater?

Diagnose, sværhedsgrad og fremtidig behandling?

Ved endt udredning for prostatakræft skal patienten, evt. sammen med pårø-

rende, informeres om resultatet af udredningen og om behandlingsmuligheder.

Patienten informeres om sygdommen og behandlingsmuligheder. Ved behandlin-

gens afslutning udarbejdes en individuel opfølgningsplan, som kan udleveres til

patienten. Patienter har desuden altid ret til at få udleveret en kopi af deres egen

journal, denne kan oftest også ses elektronisk på sundhed.dk. Det er ikke alminde-

lig praksis at udlevere en særskilt skriftlig rapport med patientens individuelle re-

sultater, diagnose, sværhedsgrad og behandling.

Er det ministerens opfattelse, at prostatapatienter bør have grundlæggende ret

til at få den samme læge, hver gang han er til kontrol på sygehuset for prostata-

kræft?

Det er væsentligt for kræftpatienter, at de oplever et sammenhængende behand-

lingsforløb, og at der ikke er usikkerhed om ansvaret for forløbet. Danske Regio-

ner er aktuelt ved at implementere en ordning med patientansvarlig læge, netop

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på SUU alm. del - bilag 278, til sundhedsministeren

for at sikre dette. Det er et mål i Kræftplan IV, at 90 % af alle kræftpatienter i 2020

oplever at have en patientansvarlig læge.

Ved ministeren, at der foretages et meget stort antal af radikale prostataopera-

tioner, som ikke er nødvendige for patientens grad af kræft? Er det er problem,

ministeren vil gøre noget ved?

Nogle tilfælde af prostatakræft udvikler sig meget langsomt over en længere år-

række og påvirker ikke patientens helbred eller overlevelse. Tilbud om behandling

sker på baggrund af en risikovurdering, og særligt for patienter med lavrisiko pro-

statakræft fi des eha dli gs ulighede ”a tive surveilla e”, hvor patie te i

stedet for aktiv behandling følges tæt med monitorering af sygdomsudviklingen.

Aktiv behandling med fx radikal prostatektomi iværksættes først, hvis sygdommen

udvikler sig. Derved undgås overbehandling af patienter, hvor sygdommen aldrig

bliver behandlingskrævende.

Radikal prostatektomi er forbundet med risiko for komplikationer og betydelige

bivirkninger. I forbindelse med operationen er der risiko for blødning og infektion

samt skader på nerver og tarme. Efter operationen ses bivirkninger med impotens

hos cirka 70 % og inkontinens hos cirka 30 % af patienterne.

Da active surveillance og radikal prostatektomi er ligeværdige behandlinger i for-

hold til overlevelse, tilbydes patienter typisk begge behandlinger. Valg af behand-

ling træffes af patient og læge i fællesskab efter en vurdering af fordele og ulem-

per for den enkelte patient, men det kan være en svær beslutning. Det er Sund-

hedsstyrelsens indtryk, at der ikke er en ensartet praksis i forhold til valg af be-

handling til patienter med lavrisiko prostatakræft. Det er endvidere Sundhedssty-

relsens vurdering, at behandling med radikal prostatektomi med fordel kunne re-

duceres til fordel for øget behandling med active surveillance set i lyset af de be-

tydelige bivirkninger, der følger med radikal prostatektomi.

Sundhedsstyrelsen arbejder aktuelt på en faglig visitationsretningslinje for radikal

prostatektomi. Den faglige visitationsretningslinje skal være med til at sikre, at de

rigtige patienter opereres, og at alle patienter, for hvem active surveillance er en

behandlingsmulighed, tilbydes og i relevant omfang også får active surveillance.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Mathias Ørberg Dinesen

Side 3