Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. maj 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 791 alm. del stillet af udvalget den 5. april
2018 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren bede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at vurdere,
om det ville være lovligt rent konkurrencemæssigt, hvis dansk dagligva-
rehandel indgik en frivillig aftale om, at kassemedarbejderne bør bede
alle under f.eks. 23 år om at vise legitimation ved køb af tobak, og dansk
dagligvarehandel på tilsvarende vis indgik en frivillig aftale om, at dansk
dagligvarehandel én uge om året gennemfører en kampagne, hvor alle -
uanset alder - der vil købe tobak, anmodes om ID, sådan som De Samvir-
kende Købmænd har foreslået?
Svar:
Jeg har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at forholde sig til
spørgsmålet om, hvorvidt de beskrevne aftaler er i overensstemmelse
med konkurrencereglerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har hertil
oplyst følgende:
”Frivillige
aftaler mellem konkurrenter kan være omfattet af konkurren-
celovens § 6, hvis de indeholder konkurrencebegrænsende forhold. Dette
gælder uanset, om en frivillig aftale er til gene eller til gavn for dem, der
indgår aftalen. Det afgørende er, om konkurrencen begrænses. Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag vur-
dere, om de beskrevne frivillige aftaler er i overensstemmelse med kon-
kurrencereglerne. En aftale er således ikke forbudt efter konkurrencereg-
lerne alene, fordi der er tale om en frivillig aftale mellem konkurrenter.
Det afhænger af indholdet i den konkrete aftale og de nærmere omstæn-
digheder i øvrigt.
Styrelsen har ikke kunnet foretage en vurdering af, hvorvidt en frivillig
aftale mellem en samlet detailhandel om, at kassemedarbejderne systema-
tisk bør bede om legitimation fra alle under 23 år ved køb af tobak til
samt fra samtlige kunder ved særlige ID-kampagner, vil være i strid med
konkurrencelovens § 6. For at gennemføre den konkrete vurdering kræ-
ves undersøgelser og en række yderligere specifikke oplysninger om om-
stændighederne i den konkrete aftale samt detail- og tobaksmarkederne.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk