Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1888698_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. maj 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 788 alm. del stillet af udvalget den 5. april
efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om det vil være i strid med konkurrencelo-
ven, hvis tobaksfirmaer indgik eksklusivaftaler med detailhandelskæder
om, at disse kæder kun måtte føre specifikke tobaksfirmaers mærker?
Svar:
Jeg har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at besvare spørgs-
målet om, hvorvidt de beskrevne eksklusivaftaler er i overensstemmelse
med konkurrenceloven.
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen oplyser:
”Der
findes ikke et absolut forbud mod eksklusivaftaler i konkurrencereg-
lerne. Indgåelsen af eksklusivaftaler kan udgøre en overtrædelse af kon-
kurrencelovens § 6 og/eller § 11, men det afhænger bl.a. af deres nærme-
re indhold og forholdene på markedet. Omvendt vil nogle eksklusivafta-
ler være lovlige efter konkurrencereglerne. Det afgørende er, om en eks-
klusivaftale og den økonomiske og retlige kontekst den er indgået i, vur-
deres at være i strid med de to forbudsbestemmelser i konkurrenceregler-
ne: Konkurrencelovens § 6 forbyder virksomheder m.v. at indgå aftaler,
som direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse konkur-
rencen. Konkurrencelovens § 11 og forbyder én eller flere virksomheder
m.v. at misbruge en dominerende stilling.
Den konkurrenceretlige vurdering af en eksklusivaftale mellem en to-
baksleverandør og en detailhandelskæde afhænger af en række konkrete,
specifikke omstændigheder, der ville skulle undersøges. Det vil være cen-
tralt at undersøge, hvorvidt eksklusivaftalen har en mærkbar markedsaf-
skærmende virkning, dvs. hvorvidt aftalen gør det vanskeligt for aktuelle
eller potentielle konkurrenter at agere effektivt i konkurrencen på det
pågældende marked. En række faktorer vil have betydning for en sådan
vurdering, herunder fx aftalernes omfang og dækning, aftaleparternes
markedsandele, mulige adgangsbarrierer til markedet, i hvilket omfang
konkurrerende firmaers produkter begrænses i de pågældende detailhan-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 788: Spm. om det vil være i strid med konkurrenceloven, hvis tobaksfirmaer indgik eksklusivaftaler med detailhandelskæder om, at disse kæder kun måtte føre specifikke tobaksfirmaers mærker, til erhvervsministeren
delskæder, og hvilken betydning dette samlet vil have for konkurrencen
på det pågældende marked.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2