SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om, hvad den norske indsats mere præcist går ud på med røgfri miljøer og røgfri skoletid, som Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, roste under Forespørgsel 18 den 15. marts 2018, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Lotus Sofie Bast

Pernille Due

Anette Andersen

X:IT – en

rygeforebyggende

indsats i folkeskolen

STATENS INSTITUT FOR

FOLKESUNDHED

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om, hvad den norske indsats mere præcist går ud på med røgfri miljøer og røgfri skoletid, som Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, roste under Forespørgsel 18 den 15. marts 2018, til sundhedsministeren

X:IT – en

rygeforebyggende

indsats i folkeskolen

X:IT

– en rygeforebyggende indsats i folkeskolen

Lotus Sofie Bast

Pernille Due

Anette Andersen

Center for Interventionsforskning,

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt

mod tydelig gengivelse.

Grafisk design: Stig Krøger

Foto og illustrationer: s. 6: Kræftens Bekæmpelse,

s. 9: Colourbox, s. 11: Kræftens Bekæmpelse

Trykt udgave: ISBN 978-87-7899-351-9

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-352-6

Forskning til praksis, 002

1. udgave, 1. oplag

SIFs Forlag

Statens Institut for Folkesundhed

Øster Farimagsgade 5A, 2. sal

1353 København K

www.si-folkesundhed.dk

Center for Interventionsforskning er støttet af

TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse

Indhold

Forord

X:IT

Røgfri skole

Undervisning

Røgfri aftale og forældreinvolvering

Forankring

Kom godt i gang med X:IT

Forskningsprojektet X:IT

Resultater

Kontakt og download

Forord

Stadig alt for mange unge ryger. Næsten hver femte

af de 15-årige ryger lejlighedsvist, mens èn ud af 20

i denne aldersgruppe ryger hver dag.

Rygning i ungdomsårene har en stærk sammen-

hæng med rygning i voksenlivet, og der er derfor

god grund til at forebygge, at de unge begynder at

ryge.

Interventionen X:IT har netop dette som sit for-

mål, og målgruppen er de 13- til 15-årige. X:IT er

inkluderet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke

om tobak, og kører i dag på en række skoler rundt

om i Danmark. I perioden 2010 til 2013 blev X:IT

afprøvet på mere end 50 danske skoler, og viste sig

at kunne reducere andelen af rygere med op til 25

%. I denne minirapport beskrives, hvad X:IT er for

en indsats, samt hvilke resultater vi har fundet.

Vi skylder en stor tak til kommunekoordinatorer,

skoleledere, lærere og elever i de deltagende kom-

muner for deres opbakning og deltagelse i projektet.

Denne udgivelse er den anden i en serie under

navnet

Forskning til Praksis

fra Center for Inter-

ventionsforskning. Målet med serien er at tage

grundtankerne fra vores evidensbaserede sundheds-

interventioner og præsentere dem på lettilgængelig

vis for en bred målgruppe. Vores håb er, at erfarin-

gerne og resultaterne således kan bringes i spil i

praksis.

Morten Grønbæk,

Centerchef

Pernille Due,

Forskningsleder

18 %

AF DE 15-ÅRIGE RYGER JÆVNLIGT

AF DEM RYGER HVER DAG

33 %

HAR PRØVET AT RYGE, INDEN DE

FORLADER FOLKESKOLEN

50 %

AF ELEVERNE PÅ UNGDOMSUDDAN-

NELSERNE RYGER HVER DAG ELLER

AF OG TIL

Kilder: Skolebørnsundersøgelsen 2014

og Ungdomsprofilen 2014,

Statens Institut for Folkesundhed

X:IT

For mange unge ryger

Rygning er stadig et af de største folkesundheds-

mæssige problemer i Danmark. Det skønnes, at

rygning er en medvirkende årsag til hvert femte

dødsfald, og selv om rygere gennemsnitligt lever i

kortere tid, er de samtidig i risiko for flere år med

langvarig sygdom.

De fleste voksne rygere er startet med at ryge

som teenagere, og vi ved, at hvis man kommer igen-

nem teenageårene uden at begynde at ryge, er der

gode chancer for, at man forbliver røgfri senere hen.

Blandt 15-årige danske skoleelever i 9. klasse

er hver femte lejlighedsvis ryger (20 %), mens så

mange som hver tyvende (5 %) ryger dagligt. Bare

to år tidligere – i 7. klasse – er andelen af lejlig-

hedsvise rygere 5 %, og 1-2 % ryger dagligt.

X:IT

X:IT er en skolebaseret rygeforebyggende indsats,

som har til formål at reducere andelen af rygere

med 25 % over en treårig periode (7.- 9. klasse).

Rigtig mange unge i denne aldersgruppe eksperi-

menterer med rygning, og andelen af rygere stiger

markant fra 7. til 9. klassetrin. Det er derfor vigtigt,

at vi sætter fokus på at forebygge rygning netop i

denne aldersgruppe.

X:IT styrker elevernes evne til at modstå presset

til at ryge og giver viden om rygningens skadelige

virkninger. Samtidig skal X:IT sikre, at de unge

i dagligdagen færdes i et røgfrit skolemiljø, hvor

hverken elever eller lærere ryger. X:IT bygger på

tre indsatsområder:

Røgfri skole

Undervisning

Røgfri aftale og forældreinvolvering

Indsatsområderne beskrives på de følgende sider.

X:IT er blevet evalueret i et stort forsknings-

projekt med 94 skoler (51 indsatsskoler og 43

sammenligningsskoler) fra hele landet i perioden

august 2010 til juni 2013. I begyndelsen, undervejs

og bagefter spurgte vi elever og lærere om deres

rygevaner, holdninger til rygning og meget mere.

Projektet er implementeret af Kræftens Bekæm-

pelse og evalueret af Center for Interventions-

forskning. Evalueringen af projektet var støttet af

TrygFonden.

Forskningsprojektet viser, at X:IT overordnet

reducerer andelen af rygere blandt eleverne med

18-25 %. Hvis skolerne følger alle indsatsområder

i projektet tæt, kan så mange som 50 % af rygerne

forebygges.

Evalueringen viser imidlertid også, at kun en

fjerdedel af skolerne implementerer alle indsatsele-

menter i projektet. Efterfølgende er X:IT derfor

rettet til, sådan at det nu er lettere for skoler at

implementere indsatsen.

Røgfri skole

X:IT skoler skal være røgfri.

Vi ved, at unges rygning påvirkes af rygning

i deres omgivelser. Unge har større risiko for at

begynde at ryge, hvis nogen i familien eller i ven-

negruppen ryger, men også lærernes rygning har

markant betydning.

I Danmark er det et lovmæssigt krav, at der ikke

ryges på skolens matrikel. Det betyder imidlertid,

at rygningen på nogle skoler foregår lige uden for

skolen, og på den måde stadig er meget synlig.

Når skolerne deltager i X:IT, skal de sikre, at

eleverne ikke oplever rygning i skoletiden. Dette

kan ske ved at fjerne al synlig rygning, sådan at

ansatte og elever, der ryger, ikke kan ses af andre

elever, eller ved at skolen indfører totalt rygefor-

bud i skoletiden.

Kom godt i gang med røgfri skole

•

Fjern al synlig rygning på skolens område

– elever må ikke kunne se andre elever og

lærere, der ryger.

Få skabt bred opbakning til røgfri skole blandt

skoleledere og lærere – det er lettere at gen-

nemføre røgfri skole, hvis skoleleder og lærere

bakker op om det.

Røgfri skoletid – skoler kan vælge at gøre sko-

letiden totalt røgfri for både elever og lærere,

således at skolemiljøet ikke påvirker de unge

til at ryge. Dette kan eventuelt indføres grad-

vist over en periode, sådan at de, der ryger, kan

vænne sig til de ændrede forhold.

•

Læs mere om røgfri skole her:

www.xit-web.dk/roegfri-skole

Undervisning

Undervisning skal klæde de unge på til at modstå

rygning.

Kræftens Bekæmpelse har udviklet undervis-

ningsmaterialet ’Gå op i Røg’ specifikt til X:IT.

Det består af en hjemmeside med lærervejledning.

Her findes tekster, opgaver og små film, som sam-

men klæder de unge på til en røgfri fremtid. ’Gå op

i Røg’ findes online og gratis her:

http://www.op-i-roeg.dk/.

Gennem undervisningen i X:IT lærer eleverne

om rygningens skadelige virkninger, om hvor man-

ge af deres jævnaldrende, der reelt ryger, og om

hvordan industrien påvirker unge til at ryge. Des-

uden får de oparbejdet kompetencer til at modstå

pres omkring rygning. Alt dette er vigtige emner i

den rygeforebyggende undervisning.

Hvis lærerne foretrækker at undervise efter an-

dre materialer, kan disse også anvendes i X:IT, så

længe materialerne dækker samme vigtige emner.

Eleverne skal undervises mindst 8 timer årligt

over en treårig periode (7.-9. klasse). Timerne

kan enten lægges løbende over året eller i form af

temadage. ’Gå op i Røg’ er designet til at kunne

indgå både i enkelte fag, fx dansk eller biologi,

som tværfagligt forløb eller i et projektforløb.

Kom godt i gang med undervisningen

•

Planlæg undervisningen, som det bedst passer

ind i skolens eller klassens øvrige aktiviteter.

Undervisningen kan fx afholdes som temadage

eller projektforløb.

Brug undervisningsmaterialet som en del af

den obligatoriske fagundervisning i fx dansk,

samfundsfag eller biologi.

Brug gerne ressourcepersoner omkring jeres

skole – fx kommunens rygestop-koordinator

– til at komme med spændende input i under-

visningen.

•

Læs mere om undervisningen på:

www.xit-web.dk/undervisning/

Interaktiv grafik fra hjemmesiden til ’Gå op i røg’

Røgfri aftale og forældreinvolvering

Det virker, når forældre involverer sig i deres børns

liv – også når det gælder rygning.

X:IT opfordrer forældre til at tage en snak om ryg-

ning med deres barn – og til at indgå en røgfri af-

tale, hvor barnet forpligter sig til at holde sig røgfri

det kommende skoleår. Aftalen, som udleveres af

skolen, underskrives i begyndelsen af skoleåret, og

der opfordres til at indgå en ny aftale i begyndelsen

af hvert skoleår (7., 8. og 9. klasse).

Det kan være vanskeligt at tage hul på snakken om

rygning og tobak med sit barn. Derfor har Kræftens

Bekæmpelse i forbindelse med X:IT udviklet en

hjemmeside, www.snakomtobak.dk, hvor forældre

kan finde inspiration og gode råd til at komme i

gang.

Hjemmesiden er bygget op med fire indgange,

hvoraf de tre henvender sig til forskellige foræld-

regrupper, mens den sidste er til børn og forældre,

som sammen gerne vil blive klogere på rygning:

1. Til forældre, der ikke selv ryger, og gerne vil

støtte deres barn i at forblive røgfri.

2. Til forældre, der selv ryger, men gerne vil støt-

te deres barn i at forblive røgfri.

3. Til forældre, som har en mistanke om eller

ved, at deres barn ryger, og som gerne vil hjæl-

pe deres barn af med denne vane.

4. Til forældre og børn, som gerne vil blive klo-

gere på rygning sammen.

Skoler, der deltager i X:IT, udleverer den røgfri

aftale til eleverne, som tager den med sig hjem. På

aftalen findes også gode råd til forældre om, hvor-

dan de kan komme i gang med snakken om tobak

og den røgfri aftale. Den ene del af aftalen opbeva-

res hjemme – gerne et synligt sted, mens den anden

del returneres til skolen.

Alle elever med en røgfri aftale deltager ved skole-

årets slutning i en lodtrækning om en præmie.

Hjemmesider med information om

røgfri aftale og forældreinvolvering

Røgfri aftale:

www.xit-web.dk/roegfri-aftale

Til forældre:

www.xit-web.dk/foraeldre

Snak om tobak:

www.snakomtobak.dk

Kom godt i gang med røgfri aftale og snak om

tobak

Til skoler

•

Sørg for at aftalerne bliver uddelt til alle elever

i skolens 7., 8. og 9. klasser – tal gerne med ele-

verne om aftalerne jævnligt, så de ikke bliver

glemt.

Tal med eleverne om, hvordan det går med at

overholde aftalen – og highlight gerne mulig-

heden for at deltage i lodtrækningen om en

præmie i slutningen af skoleåret.

Præsenter gerne de røgfri aftaler for forældrene

på et forældremøde.

FOTO: SØ

REN SOL

K ÆR

•

røgfr

i afta

TIL ELE

VEN

Elev

Jeg skriver

under på, at

jeg ikke vil ry

skoleår. Hve

ge i løbet af

rken cigaret

dette

ter, vandpib

eller e-cigar

e, anden to

etter. Hvis je

bak

g ikke overh

tæller jeg d

older af tale

et til min læ

n, for-

rer.

•

Forælde

Jeg skrive

mit barn o

om og er fa

Til forældre

•

Orienter jer på hjemmesiden, sådan at I kan

anvende de bedste argumenter for, at jeres barn

skal forblive røgfri.

Tal om den røgfri aftale – og hæng gerne den

underskrevne aftale op et synligt sted i hjem-

met, sådan at I jævnligt ser den.

Dato

Underskrif t

Dato

•

Valgfrit – b

esk y t dit b

arn mod rø

Ud over at in

dgå en Røg

fri af tale, bes

k ytter jeg m

it barn mod

røg sådan

Mit hjem er

ælg selv

røgfrit

Min bil er rø

Jeg lader ik

gfri

ke cigarette

r ligge

Jeg ryger ik

Jeg giver ik

ke, når mit

ke mit barn

barn ser det

cigaret

Andet

snako

mtoba

k.dk

Forankring

X:IT er organiseret således, at der på hver delta-

gende skole og i hver deltagende kommune udpe-

ges en koordinator for projektet.

Skolekoordinatorer

Skolekoordinatoren fungerer som tovholder for

X:IT på sin skole. Det er koordinatorens rolle at

informere skolen om projektet og i samarbejde

med skoleledelsen involvere de lærere, som skal

undervise eleverne i X:IT.

Forankring i kommunen

Den kommunale forankring af X:IT tjener flere

formål:

•

Gennem kommunal forankring sikres en konti-

nuitet af projektet over tid.

Kommunekoordinatoren kan samtidig hjælpe

sin kommunes X:IT skoler med større eller

mindre opgaver i forbindelse med projektet.

Ledelsens opbakning

For at få mest muligt ud af X:IT er det vigtigt at få

skolens ledelse til at bakke op om projektet.

Det er ikke skoleledelsen, der skal udføre selve

opgaverne i projektet, men det overordnede ansvar

for projektet ligger hos ledelsen.

Vores erfaringer med X:IT har vist, at ledelsens

engagement spiller en stor rolle for implemente-

ringen på den enkelte skole. Især ændringer af de

strukturelle rammer på skolen – såsom røgfri skole

– er afhængig af ledelsens opbakning.

Brug Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse har udviklet X:IT på bag-

grund af tidligere forskning og ved derfor rigtig

meget om, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Kræftens Bekæmpelse har tidligere hjulpet

skoler og kommuner med at komme i gang med

X:IT. De ligger derfor inde med gode erfaringer,

som kan bruges i arbejdet med X:IT.

For at blive klædt rigtig godt på til at køre

projektet anbefales det, at man starter op med en

2-3 timers workshop afholdt af Kræftens Bekæm-

pelse. For mere information om program og pris,

skriv til projektleder Louise Wohllebe på e-mail:

[email protected].

Konkrete råd

Kommunekoordinatoren kan skabe et større fæl-

lesskab omkring X:IT ved eksempelvis at samle

koordinatorer fra alle kommunens skoler til fælles

erfaringsdeling og opsamling. Her kan skolerne in-

spirere hinanden til at arbejde med X:IT og hjælpe

hinanden, hvor det er svært.

Kom i gang med X:IT

Til kommuner som gerne vil i gang med X:IT

• Skab opbakning fra flere sider, fx i kommu-

nens skole- og sundhedsforvaltning og blandt

lokalpolitikere.

•

Præsenter X:IT på møder og i udvalg, som

kunne have interesse for det, sådan at flest mu-

ligt i kommunen bakker op om projektet.

•

Inviter kommunens skoler til at være med i

X:IT – alle skoler behøver ikke starte samtidig,

og man kan eventuelt lade de mest motiverede

skoler starte først. Så kan det være, at andre

skoler fatter interesse for X:IT senere hen.

•

Kom godt fra start med X:IT med en 2-3 timers

workshop for kommuner og skoler afholdt af

medarbejdere fra Kræftens Bekæmpelse.

Til skoleledere som gerne vil i gang med X:IT

• Skab opbakning fra flere sider – så er der større

sandsynlighed for, at I får succes med X:IT. Få

gerne både kommunen og andre skoler i kom-

munen med i projektet, sådan at I kan sparre

med hinanden om successer og udfordringer.

•

Sørg for at skabe opbakning blandt lærerne.

Det er lærerne, som løfter en del af opgaverne

i forbindelse med X:IT. Deres opbakning er

vigtig for, at I får mest muligt ud af projektet.

•

Kom godt fra start med X:IT med en 2-3 timers

workshop for kommuner og skoler afholdt af

medarbejdere fra Kræftens Bekæmpelse.

Til lærere som gerne vil i gang med X:IT

•

Skab opbakning på skolen. X:IT sætter ind

over for elevernes rygning fra flere sider. Der-

for er det vigtigt, at I som skole bakker op om

projektet, sådan at I i fællesskab kan planlægge

aktiviteterne i X:IT.

•

Sørg ligeledes for skolelederens opbakning til

projektet. Især de strukturelle rammer omkring

det røgfri skolemiljø er afhængige af lederop-

bakning. Få også gerne opbakning i skolebe-

styrelsen.

Til elever som gerne vil i gang med X:IT

•

Forsøg at skabe opbakning til X:IT på din

skole. Du kan henvende dig til din lærer eller

skoleleder og tale med dem om mulighederne

for at få X:IT på skolen.

•

Tal også gerne med dine klassekammerater om

projektet, sådan at I alle ved, hvad det handler

om.

Til forældre som gerne vil have X:IT på skolen

•

Skab opbakning til X:IT på dit barns skole.

X:IT sætter ind over for elevernes rygning

fra flere sider. Derfor er det vigtigt, at skolen

bakker op om projektet.

•

Tal med lærere eller skoleleder og skolebe-

styrelsen om mulighederne for at få X:IT på

skolen.

Forskningsprojektet X:IT

I perioden 2010-2013 blev X:IT evalueret af Center

for Interventionsforskning ved Statens Institut for

Folkesundhed. I evalueringen deltog mere end

4.000 elever i 7. klasse fordelt over hele landet.

Evalueringen foregik som et lodtrækningsforsøg,

hvor 94 skoler i 17 kommuner blev fordelt til ind-

satsskoler (51 skoler) og sammenligningsskoler (43

skoler). I 2010 fik elever i 7. klasse det første spør-

geskema, og siden har de samme elever besvaret

spørgeskemaer i slutningen af 7., 8. og 9. klasse.

Viden fra spørgeskemaer

Eleverne har besvaret spørgeskemaer om egen

rygning, rygning i deres omgivelser, holdninger

til rygning, baggrundsforhold (eksempelvis køn,

familiestruktur og forældres erhverv), trivsel, an-

den sundhedsadfærd, samt spørgsmål relateret til

implementeringen af indsatsområderne i X:IT.

Det overordnede mål er elevernes rygning. Må-

let er baseret på spørgsmålet: ”Hvor ofte ryger du

nu?” med svarkategorierne ”dagligt”, ”ugentligt”,

”månedligt”, ”sjældnere” eller ”aldrig”. Svarene er

samlet i to grupper; ”ryger overhovedet” og ”ryger

aldrig”.

X:IT koordinatorer på skolerne og i kommuner-

ne har ligeledes besvaret spørgeskemaer omkring

forhold ved skolen (skolestørrelse, elevtal, lærertal

etc.), om selve interventionen og om implemente-

ringen af den undervejs i evalueringsperioden.

Viden fra interviews

X:IT er også evalueret gennem interviews med

koordinatorer, lærere, elever og forældre om

forskellige emner, fx rekruttering til projektet,

implementering af røgfri skole, undervisningen og

den røgfri aftale.

Implementering

Grundige undersøgelser af implementeringen er

vigtig i forbindelse med at kunne vurdere en ef-

fekt. Uden viden om den faktiske implementering

er der risiko for fejlkonklusioner; eksempelvis at

konkludere at interventionen ingen effekt havde,

når den i virkeligheden ikke var implementeret,

eller at konkludere en stærk effekt, når effekten

i virkeligheden skyldtes andre bagvedliggende

faktorer.

Implementering er et komplekst fænomen, som

er kompliceret at måle. Ofte rapporteres kun en

enkelt dimension af implementering, fx hvor stor

dosis af indsatsen, der er leveret. Men måling af en

enkelt dimension er ikke nok til at give et fyldest-

gørende billede af den reelle implementering.

Implementeringen på X:IT er målt gennem fire

dimensioner; adherence, dose, quality of delivery

og participant responsiveness, som anbefalet i

litteraturen. Baseret på disse dimensioner har vi

konstrueret et indeks over implementeringen for

hver deltagende skole.

Resultater

Karakteristik af deltagerne

I tabel 1 ses antallet af indskrevne elever på de

deltagende X:IT skoler og på sammenligningssko-

lerne, fordelt på de tre udførte dataindsamlinger.

Overordnet er der høje svarprocenter blandt ele-

verne på begge typer af skoler. Det ses samtidig

også, at svarprocenten falder over tid, hvilket er

et billede man ofte ser ved sådanne undersøgelser.

Ved første dataindsamling deltog alle udvalgte 94

skoler. Ved anden dataindsamling deltog alle 51

Tabel 1. Karakteristik af deltagere

indsatsskoler, mens en enkelt af sammenlignings-

skolerne havde valgt at trække sig fra projektet.

Ved tredje dataindsamling er antallet af skoler i

begge grupper faldet en del. Dette skyldes dels

skolesammenlægninger (6 interventionsskoler og

2 sammenligningsskoler blev lagt sammen med

andre skoler), dels skoler som ikke længere ønske-

de at besvare spørgeskemaer (4 interventionssko-

ler og 2 sammenligningsskoler).

Indsatsskoler

Første dataindsamling

(start 7. klasse)

Anden dataindsamling

(slut 7. klasse)

Tredje dataindsamling

(slut 8. klasse)

2.538 indskrevne elever (51 skoler)

2.380 besvarelser

Svarprocent = 93,8 %

2.526 indskrevne elever (51 skoler)

2.202 besvarelser (50 skoler)

Svarprocent = 87,2 %

2.286 indskrevne elever (41 skoler)

1.748 besvarelser (39 skoler)

Svarprocent = 76,4 %

Sammenligningsskoler

1.930 indskrevne elever (43 skoler)

1.781 besvarelser

Svarprocent = 92,3 %

1.908 indskrevne elever (42 skoler)

1.562 besvarelser (40 skoler)

Svarprocent = 81,9 %

1.887 indskrevne elever (38 skoler)

1.521 besvarelser

Svarprocent = 80,6 %

* I foråret 2013 blev de danske skoler ramt af en lock-out på tidspunktet for sidste dataindsamling i evalueringen af X:IT

(slutningen af 9. klasse). Til trods for en ekstra indsats for at få eleverne til at besvare spørgeskemaer, lykkedes dette ikke

med en tilfredsstillende svarprocent. Data fra 9. klasse er som følge heraf ikke inkluderet i resultaterne, som derfor kun

omhandler elever fra 7. og 8. klassetrin.

Spørgeskemaresultater

Det betyder, at X:IT virker endnu bedre, hvis

Resultaterne i slutningen af 7. klasse viser, at X:IT

skolen har fokus på at følge alle tre indsatsom-

råder. Derfor er der en stor opgave i at hjælpe

virker. Analyserne af forekomst af rygning blandt

skolerne til at følge hele indsatsen, som den er

eleverne fra starten af 7. klasse til slutningen af 7.

tiltænkt – særligt set i lyset af, at kun omkring en

klasse viser, at der er 25 % færre rygere på indsats-

Tre indsatsområder implementeret

To indsatsområder implementeret

Et eller ingen indsatsområder implementeret skoler)

Sammenligningsskoler

(22

(42 (16 skoler)

(12 skoler)

skoler)

skolerne end på sammenligningsskolerne. Sagt an-

fjerdedel af skolerne fulgte alle tre indsatsområder.

5,5

8,6

10,1

11,8

derledes, så forebygger X:IT op til 25 % nye rygere.

Ud af de 51 indsatsskoler fulgte 12 skoler alle

FØRSTE ÅR

tre indsatsområder. På disse skoler var andelen af

rygere blandt elever i de deltagende klasser efter

Implementeringsresultater

første år 5,5 %. 22 skoler fulgte to af indsatsom-

På de indsatsskoler, som fulgte alle tre indsatsom-

råderne, og her var andelen af rygere 8,6 % efter

råder (røgfri skole, undervisning, røgfri aftale og

forældreinvolvering), var der efter første år halvt

første år. 16 af skolerne fulgte kun én eller ingen

af indsatserne, og her var der 10,1 % rygere efter

så mange rygere i forhold til sammenlignings-

et år. Til sammenligning røg 11,8 % af eleverne på

skolerne, som fulgte den almindelige lovpligtige

samme klassetrin på sammenligningsskolerne.

forebyggelsesundervisning (se figur 1).

10,1

Tre indsatsområder

implementeret

(12 skoler)

To indsatsområder

implementeret

(22 skoler)

Et eller ingen

indsatsområder

implementeret

(16 skoler)

Sammenligningsskoler

(42 skoler)

5,5

8,6

11,8

Figur 1. Andelen af elever i 7. klasse, der røg efter et års X:IT

Af figur 2 ses det, at skoler med høj implemen-

Ved slutningen af 8. klasse var der 11 skoler,

tering har halvt så mange rygere som sammen-

som havde implementeret alle tre indsatsområder,

ligningsskolerne ved slutningen af 8. klasse (9,6

9 skoler, som havde implementeret to områder,

% imod 19,5 %). Skoler med medium implemen-

mens 19 skoler kun havde indført ét eller ingen af

tering har 12,2 % rygere, mens skoler med lav

indsatsområderne.

Høj implementering

Lav implementering

Sammenligningsskoler (25 skoler)

20,9

(7 skoler)

implementering har

elever, der

Da vi kombinerede det

Høj implementering

Sammenligningsskoler (25 skoler)

(7 skoler)

(38 skoler)

ryger.

med

Høj implementering

første års imple-

Medium implementering

Lav implementering

(7 skoler)(7 skoler)

(38 skoler)

12,2

20,9

19,5

mentering, fandt vi, at

9,6

skoler

12,2

lykkedes med at

9,6

20,9

19,5

FØRSTE ÅR

implementere alle tre indsatsområder begge år

FØRSTE ÅR

(høj implementering). Andre 7 skoler implemen-

terede alle tre indsatsområder det ene år (medium

implementering), mens de resterende 25 skoler

ikke implementerede alle tre indsatsområder på

noget tidspunkt (lav implementering).

20,9

19,5

9,6

12,2

Høj implementering

implementering

skoler)

(7 s oler)

Høj implementering

Medium implementering

(7 skoler)

Lav implementering

La implementering

(25 skoler)

(25

Sammenligningsskoler

Sammenligning oler

(38 skoler)

Figur 2. Andelen af elever i 8. klasse, der røg efter to års X:IT

Interviewresultater

De kvalitative interviews er udført i 2012 og har

haft det formål dels at belyse nogle af de forhold,

der ligger bag resultaterne fra effektmålingen, dels

at belyse, hvilke dele af X:IT der fungerede og

ikke fungerede, med henblik på at forbedre materi-

alerne og projektet fremadrettet.

Den overordnede holdning blandt deltagerne

var, at X:IT fungerede fint. Især hvis skolelederen

bakkede op om projektet.

Undervisningsmaterialet blev evalueret som

relevant for målgruppen, dog med en høj svær-

hedsgrad. Dette har gjort, at undervisningsmateri-

alet efterfølgende er revideret, sådan at det nu er

lettere at læse og forstå.

Eleverne angiver, at de synes godt om de røgfri

aftaler, og at de godt kan lide, at deres forældre

inddrages.

Interview med forældre viste, at forældrene

generelt ikke brugte materialet, hvis de selv var

rygere. Derfor er materialet til forældre revideret,

sådan at det i sin nuværende form henvender sig

til flere grupper af forældre, også til forældre, der

selv ryger (se side 12).

Kontakt og download

Vi håber, at denne minirapport har givet inspiration til at sætte gang i X:IT på din skole/din kommunes sko-

ler, og derigennem hjælpe flere unge til at forblive røgfri.

Man kan læse mere om X:IT på projektets hjemmesider:

Kræftens Bekæmpelse:

www.xit-web.dk

Center for Interventionsforskning:

www.interventionsforskning.dk/boerns-sundhed-xit-roegfri-unge

Resultaterne fra forskningsprojektet på X:IT er udgivet i flere internationale tidsskrifter:

Artikel om studiets design

Andersen A, Bast LS, Ringgaard LW, Wohllebe L, Jensen PD, Svendsen M, Dalum P, Due P. Design of a

school-based randomized trial to reduce smoking among 13 to 15-year olds, the X:IT study (2014) BMC

Public Health.

Artikel om effekt efter første år

Andersen A, Krølner R, Bast LS, Thygesen LC, Due P. Effects of the X:IT smoking intervention: a

school-based cluster randomized trial (2015) International Journal of Epidemiology.

Artikel om implementering af X:IT

Bast LS, Due P, Bendtsen P, Ringgaard L, Wohllebe L, Damsgaard MT, Grønbæk M, Ersbøll AK, Andersen

A. High impact of implementation on school-based smoking prevention: The X:IT Study – a randomized

smoking prevention trial (2016) Implementation Science.

Artikel om hvad der karakteriserer skoler, der lykkes med projektet

Bast LS, Due P, Ersbøll AK, Damsgaard MT, Andersen A. Association between school characteristics and

implementation of the X:IT Study – a school randomized smoking prevention program (2017) Journal of

School Health.