SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om, hvad den norske indsats mere præcist går ud på med røgfri miljøer og røgfri skoletid, som Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, roste under Forespørgsel 18 den 15. marts 2018, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 29-05-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPEMLM

Sagsnr.: 1803014

Dok. nr.: 606740

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. april 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 783 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 783:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad den norske indsats mere præcist går ud på med

røgfri miljøer og røgfri skoletid, som Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott

Blixt, roste under Forespørgsel 18 den 15. marts 2018, herunder hvilke ligheder den

norske indsats har med X:IT, som kendes fra Danmark?

”

Svar:

Mit ministerium har til brug for min besvarelse via Udenrigsministeriet indhentet bi-

drag fra den danske ambassade i Oslo. Ambassaden oplyser, at:

”Forebyggelse

af tobaksindtag i Norge hører hovedsageligt under Helse- og Omsorgs-

departementet. Forebyggelse af rygning omhandler: A. Tobaksfri skoler. B. Undervis-

ningsprogram. C. Elevkontrakter. D. Forbud mod synlig tobak. E. Standardiseret to-

bakspakker. F. Ny registrerings- og tilsynsordning for salg tobak.

1. Indsatser som er i gangsat i forbindelse med røgfrit miljø/røgfri skoletid:

Tobaksfri miljø/skoler:

Aldersgrænsen for køb af tobak i Norge er 18 år. Der er rygeforbud i offentlig trans-

portmidler, lokaler, mødelokaler, arbejdsrum og serveringslokaler (enkelte lokaler

kan være undtaget). Ligeledes er indgange til sundhedsinstitutioner og offentlige virk-

somheder røgfrie.

Fra 1. juli 2014 har alle skoler været tobaksfri (grunnskoler og videregående sko-

ler: Folkeskoler og ungdomsuddannelser). Fra 1 juli 2017 gjaldt forbuddet også e-ciga-

retter (se vedhæftet Tobakksskadeloven Kapitel 5). For eleverne betyder det, at de i

skoletiden hverken på eller uden for skolens grund må indtage tobak. For ansatte og

besøgende skal tobaksindtag foregå uden for skolens grund. Skoletid regnes som or-

dinære skoletimer, frikvarter og ture/ekskursioner i skolens regi. Fritid og fritimer

hvor eleven opholder sig uden for skolens nærområde er ikke omfattet.

Kommunerne og Arbejdstilsynet fører tilsyn med at reglerne overholdes, og den en-

kelte skole er ansvarlig for at udarbejde egen policy for gennemførelsen af røgfri sko-

ler. Kommunerne har siden 2010 haft mulighed for at gøre kommunale arbejdsplad-

ser

–

herunder skoler

–

røgfri i arbejdstiden for medarbejdere i stillinger, som er sær-

ligt holdningsskabende.

./.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om, hvad den norske indsats mere præcist går ud på med røgfri miljøer og røgfri skoletid, som Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, roste under Forespørgsel 18 den 15. marts 2018, til sundhedsministeren

Andre tiltag til røgfrie miljøer:

Norge har, ud over overstående tiltag, forbudt synlig tobak i butikker (1. juli 2013),

standardiseret tobakspakker (1. juli 2017) med et års overgangsperiode, samt vedta-

get en ny registrerings- og tilsynsordning for salg tobak (trådte i kraft 1. januar 2018).

Tiltagende er tiltænkt at mindske salg af tobak til unge.

For yderligere information henvises til Helsedirektoratets hjemmeside.

2. Undervisningsindsatser om tobak

Undervisningsprogram:

Siden 1998 er alle folkeskoler blevet tilbudt undervisningsprogrammet FRIsted til at

forebygge rygning blandt unge (1998-2006 hed programmet VÆR røykFRI). FRIsted er

det bedst evaluerede undervisningsprogram mod tobak og består af et treårigt un-

dervisningsprogram af ca. fem timer om året. Helsedepartementet driver og udvikler

programmet og Kunnskapsdepartementet (Uddannelsesministeriet) har godkendt

programmet til at indgå i pensum, idet programmet både bidrager til pædagogiske-

og kompentencemål i pensum. Programmet tager derfor ikke tid fra andre undervis-

ningsområder eller fag. Da programmet er det eneste undervisningsprogram inden

for rygeforebyggelse, som kan indgå i pensum, er der ikke andre relevante undervis-

ningsprogrammer i Norge. For mere information henvises til vedhæftede rapport

”Sa fu søko o isk a alyse a u der is i gsprogrammet FRI”, Helsedirektoratet

2013.

Ifølge Helsedepartementet handler programmet om selvstændighed og træning i at

træffe egne valg, hvilket især foregår gennem selvrefleksion og erfaringsbaseret læ-

ring. Netop derfor kan metoderne, som eleverne lærer i programmet, også bruges til

at sætte grænser i forhold til andre livsstilsområder end blot tobak. Fra september

2017 har FRIsted udelukkende været digitalt, hvilket har gjort programmet billigere at

forvalte.

Da antallet af elever, som ryger i folkeskolen, har været meget dalende, er dette lige-

ledes tilfældet for antallet af skoler som tager imod programmet. I dag tager 25-30

percent af skolerne imod programmet.

Ud o er u der is i gsprogra

et FRIsted, har NGO’e Kreftfore i ge udarbejdet

ideer til projektarbejde om tobak, som skoler kan inddrage i deres undervisning, samt

gode råd til udarbejdelsen af en tobak policy på den enkelte skole. Det skal medvirke

til at få elever og ansatte til at se positivt på røgfrie skoler.

Desuden samarbejder organisationen med Helsedepartementet om udvikling er for-

skellige i itiati er, f.eks. appe ”slutta”, so er et hjælpe iddel til at stoppe ed at

ryge. App’e , so side er do loadet o er 600.000 ga ge, ar først tiltæ kt u ge

som målgruppe, men er siden blevet målrettet alle voksne.

Elevkontrakter:

FRIsted tilbyder elevkontrakter, hvor eleverne, med dem selv, kan skrive under på et

røgfrit skoleår. Kontrakten sendes derefter digitalt til forældrenes email (kan også

se des til e lærer). Forældre e/lærere ka herefter ”godke de” ko trakte digi-

talt.”

Jeg kan henholde mig til ambassadens oplysninger.

Side 2

./.

Med hensyn til, hvilke ligheder den norske indsats har med X:IT, kan jeg henvises til

minirapporte

”X:IT – e rygeforebygge de i dsats i folkeskole ” udarbejdet af Sta-

tens Institut for Folkesundhed i 2017. Af minirapporten fremgår, det at X:IT er en sko-

lebaseret rygeforebyggende indsats, som har til formål at reducere andelen af rygere

med 25 % over en treårig periode (7.- 9. klasse).

Af beskrivelsen fremgår det blandt andet, at X:IT styrker elevernes evne til at modstå

presset til at ryge og giver viden om rygningens skadelige virkninger. Samtidig skal

X:IT sikre, at de unge i dagligdagen færdes i et røgfrit skolemiljø, hvor hverken elever

eller lærere ryger. X:IT bygger på tre indsatsområder:

- Røgfri skole

- Undervisning

- Røgfri aftale og forældreinvolvering

Røgfri skole

Når skolerne deltager i X:IT, skal de sikre, at eleverne ikke oplever rygning i skoleti-

den. Dette kan ske ved at fjerne al synlig rygning, sådan at ansatte og elever, der ry-

ger, ikke kan ses af andre elever, eller ved at skolen indfører totalt rygeforbud i skole-

tiden.

Undervisning

Gennem undervisningen i X:IT lærer eleverne om rygningens skadelige virkninger, om

hvor mange af deres jævnaldrende, der reelt ryger, og om hvordan industrien påvir-

ker unge til at ryge. Desuden får de oparbejdet kompetencer til at modstå pres om-

kring rygning.

Røgfri aftale og forældreinvolvering

X:IT opfordrer forældre til at tage en snak om rygning med deres barn

–

og til at indgå

en røgfri aftale, hvor barnet forpligter sig til at holde sig røgfri det kommende skoleår.

Aftalen, som udleveres af skolen, underskrives i begyndelsen af skoleåret, og der op-

fordres til at indgå en ny aftale i begyndelsen af hvert skoleår (7., 8. og 9. klasse).

./.

Ovenstående beskrivelse af X:IT er uddrag fra minirapporten

”X:IT –

en rygeforebyg-

ge de i dsats i folkeskole ”,

som vedlægges i sin helhed som bilag til dette svar.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Maria Ramskov Larsen

Side 3