Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1888530_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 02-05-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPTBH
Sagsnr.: 1803046
Dok. nr.: 585232
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 777 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 777:
”Hvordan sikres det, at en patients data ikke bliver sendt til en ny læge eller tand-
læge, som patienten ikke ønsker at benytte, hvis deres oprindelige læge eller tand-
læge lukker sin praksis?”
Svar:
Når en privatpraktiserende læge eller tandlæge lukker sin praksis, uden at den pågæl-
dende praksis overdrages til fortsat drift ved en anden læge eller tandlæge, er den
pågældende læge eller tandlæge forpligtet til at videregive patientjournalerne til Sty-
relsen for Patientsikkerhed, som herefter opbevarer journalerne. Dette følger af jour-
nalføringsbekendtgørelsens § 20.
I disse tilfælde bliver patienternes journaler således som udgangspunkt ikke sendt til
en ny læge eller tandlæge.
Når der er tale om, at en alment praktiserende læge lukker sin praksis gælder dog
særligt, at den pågældende læge kan vælge at videregive patientjournalerne til pati-
enternes nye alment praktiserende læger.
Når en alment praktiserende læge ophører med sin praksis, får patienterne medde-
lelse fra regionen om valg af ny alment praktiserende læge. Patienterne bliver samti-
dig oplyst om, at journalerne bliver overdraget til Styrelsen for Patientsikkerhed eller
til den nye alment praktiserende læge, hvis den ophørende læge vælger at gøre
dette, og at patienten kan tilkendegive, at denne ikke ønsker, at den nye læge overta-
ger vedkommendes patientjournal.
Som patient har man dermed mulighed for at forhindre, at ens journal bliver sendt til
en ny alment praktiserende læge, som man ikke ønsker at benytte.
I de tilfælde, hvor en patient ikke ønsker, at patientjournalen overdrages til vedkom-
mendes nye alment praktiserende læge, skal patienten have oplysning om, at pati-
entjournalen videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed til fortsat opbevaring, indtil
patienten eventuelt anmoder om at få patientjournalen sendt til en anden privat-
praktiserende autoriseret sundhedsperson inden for samme faggruppe, eller opbeva-
ringsperioden udløber.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Trine Berner Madsen