Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 2. maj 2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1803046
Dok. nr.: 592626
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 776 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 776:
”Hve ejer de patie tdata, so
ler tandlæge?”
bliver registreret hos e praktisere de læge el-
Svar:
Man kan ikke som sådan tale om ejerskab i forhold til patientdata hos almen praksis
eller tandlæge, men der findes en række regler om, hvem der er ansvarlig for be-
handlingen, herunder opbevaringen, af patientens data. Patienten, som de pågæl-
dende data vedrører, har omvendt en række rettigheder over de oplysninger, som
bliver behandlet hos den praktiserende læge eller tandlæge.
Praktiserende læger og tandlæger er forpligtet til at føre patientjournaler. Patient-
journalen danner grundlag for information og behandling af patienten og sikrer doku-
mentation af patientbehandlingen, herunder i forbindelse med eventuelle tilsyns-,
klage- og erstatningssager.
Det er den praktiserende læge eller tandlæge, der er dataansvarlig for behandlingen,
herunder registreringen, af de helbredsoplysninger mv., der registreres i patientjour-
naler. Det indebærer bl.a., at den praktiserende læge eller tandlæge er forpligtet til at
overholde de sikkerhedsregler, der gælder efter de databeskyttelsesretlige regler.
./.
Patienten har som nævnt selv en række rettigheder i forhold til de data, som en læge
eller tandlæge har registreret om vedkommende. Patienten kan bl.a. få aktindsigt og
har mulighed for at få berigtiget eller tilføjet oplysninger i journalen. Jeg kan i den
forbindelse henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 778.
Patienten har ligeledes en række rettigheder i forbindelse med praksisophør mv. Når
en alment praktiserende læge ophører med sin praksis, har man som patient mulig-
hed for at forhindre, at ens patientjournal bliver sendt til en ny alment praktiserende
læge, som man ikke ønsker at benytte. Der henvises i den forbindelse til mine samti-
dige besvarelser af spørgsmål nr. 777 og 780.
For så vidt angår patienters mulighed for at se log-oplysninger henvises i øvrigt til min
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 779.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/ Annette Baun Knudsen
./.
./.