Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1885514_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-04-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPAGA
Sagsnr.: 1802932
Dok. nr.: 581205
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 766 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 766:
Kan ministeren bekræfte, at der på foranledning af regeringen pr. 1. juli 2017 ikke
længere finder refusion af transport til og fra privathospitaler og finder ministeren
dette acceptabelt, når f.eks. en behandling på et privathospital er affødt af lægeman-
gel i regionen?
Svar:
De gældende regler om befordring findes i bekendtgørelse om befordring og befor-
dringsbekendtgørelse efter sundhedsloven. Bekendtgørelsen regulerer bl.a. mulighe-
den for befordring eller befordringsgodtgørelse, når personer anvender det frie syge-
husvalg eller det udvidede frie sygehusvalg.
Retten til befordringsgodtgørelse blev oprindeligt indført med bekendtgørelse om be-
fordringsgodtgørelse efter sygesikringsloven, som trådte i kraft den 1. januar 1983.
De seneste ændringer af reglerne om befordring i bekendtgørelsen trådte i kraft den
1. oktober 2016, hvor det bl.a. blev muligt for kommuner og regioner at yde befor-
dring til videre udredning hos praktiserede læge efter diagnostisk undersøgelse på sy-
gehus. Reglerne om retten til befordring eller befordringsgodtgørelse ved anvendelse
af det frie sygehusvalg eller det udvidede frie sygehusvalg blev ikke ændret i den for-
bindelse. Der er således ikke sket ændring af befordringsreglerne pr. 1. juli 2017.
Personer har bl.a. ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling
på sygehus m.v., hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove (og udgiften over-
stiger 25 kr. i alt).
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v. overstiger 50 km (og udgiften oversti-
ger 60 kr. i alt).
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, og
personen indkaldes til videre ambulant sygehusbehandling eller bliver hjem-
sendt på kortere weekendophold m.v. (og udgiften overstiger 60 kr. i alt).
Regionerne kan vælge at benytte private institutioner som led i løsningen af sygehus-
væsenets opgaver. Personer vil også have ret til befordringsgodtgørelse efter oven-
stående kriterier i forbindelse med sygehusbehandling, hvis personen er blevet hen-
vist til den private institution af regionen.
I de situationer, hvor der anvendes det frie sygehusvalg eller det udvidede frie syge-
husvalg, har personer ret til befordringsgodtgørelsen svarende til, hvad personen ville
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 766: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der på foranledning af regeringen pr. 1. juli 2017 ikke længere finder refusion af transport til og fra privathospitaler, til sundhedsministeren
have modtaget, hvis behandlingen havde fundet sted på det sygehus, som bopælsre-
gionen havde visiteret til.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Anja Gade Andersen
Side 2