Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1887198_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-04-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPKHUM
Sagsnr.: 1802798
Dok. nr.: 589290
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 747 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 747:
”Ministeren bedes oplyse, hvad der er besparet i Region Sjællands psykiatri, når man
ikke har kunnet ansætte personale til den endnu uåbnede fløj på Slagelse psykiatriho-
spital ”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet
om bidrag fra Region Sjælland, som oplyser følgende:
”Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 743 er et retspsykiatrisk sengeafsnit (med 12
sengepladser) i psykiatrisygehuset endnu ikke åbnet. Dette skyldes, at det ikke har
været muligt at rekruttere først og fremmest læger til afsnittet.
Den årlige bevilling til et retspsykiatrisk sengeafsnit med 12 sengepladser udgør i
2018 15,5 mio. kr.
Psykiatrien Region Sjælland er ikke blevet reduceret budgetmæssigt som følge af, at
afsnittet endnu ikke er åbnet, men det skal i denne forbindelse bemærkes, at de
manglende retspsykiatriske sengepladser har skabt et forøget pres på de almenpsyki-
atriske sengepladser, idet en del af de retspsykiatriske patienter bliver indlagt der i
stedet for. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der sker en løbende vurdering
af de retspsykiatriske patienter, så det er de letteste tilfælde, der indlægges i de al-
menpsykiatriske afdelinger.
Som følge af påbud fra Arbejdstilsynet, flere voldsomme episoder med udadreage-
rende patienter samt retspsykiatriske patienter indlagt i almenpsykiatrien iværksatte
Psykiatrien Region Sjælland i 2016 en midlertidig forøgelse af personalefremmødet
kombineret med tilstedeværelse af eksterne sikkerhedsmedarbejdere i særligt ud-
valgte sengeafsnit i Psykiatrien. De sparede udgifter til det retspsykiatriske sengeaf-
snit har delvist finansieret disse særlige tiltag.”
Jeg henholder mig til ovenstående bidrag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nina Moss