Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1880728_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-04-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPER
Sagsnr.: 1802853
Dok. nr.: 584218
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 742 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 742:
”Vil
ministeren opgøre, hvor mange studiejobs, der skønnes at blive udflyttet
som følge af Bedre Balance I, Bedre Balance II og de to udflytningsrunder
samlet set under ministerens ressortområde? Ministeren bedes også opgøre,
hvor disse studiejobs forventes at blive placeret.”
Svar:
I forbindelse med Bedre Balance I oprettede Styrelsen for Patientsikkerhed et center
til behandling af klagesager i Aarhus. Der var tale om en såkaldt rullende udflytning,
hvor centeret i Aarhus blev mandet op i takt med den naturlige afgang fra klagecen-
teret i København. Jeg kan oplyse, at klagecenteret i Aarhus pr. 1. april 2018 ikke
havde nogen studiejobs.
I forbindelse med Bedre Balance II oprettes for det første en ny styrelse, Styrelsen for
Patientklager, i Aarhus pr. 1. januar 2019. Der er på nuværende tidspunkt ikke klar-
hed over hvor mange studiejobs, der vil blive oprettet i den kommende styrelse i Aar-
hus. Men jeg kan oplyse, at det fremgår af de personaleoversigter, der blev anvendt i
forbindelse med beslutningen om oprettelse af den nye styrelse, at der på davæ-
rende tidspunkt var ca. 15 studiejobs i de enheder, der er omfattet af udflytningen.
For det andet udflyttes som led i Bedre Balance II Det Etiske Råd til Kolding. Der er
tale om udflytning af fire årsværk, og ingen af disse er studiejobs. Det er på nuvæ-
rende tidspunkt heller ikke forventningen, at der vil blive oprettet studiejobs i den
nye enhed i Kolding.
Det tredje element i Bedre Balance II under mit ressortområde, er etableringen af Na-
tionalt Genom Center. Her kan jeg oplyse, at der på nuværende tidspunkt ikke er klar-
hed over, hvorvidt denne etablering vil medføre oprettelse af studiejobs og således
ikke i givet fald hvor.
Det fjerde element i Bedre Balance II under mit ressortområde er, at Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst ændres således, at der etableres 12 arbejds-
pladser med lokation i Slagelse pr. 1. januar 2020. Der er på nuværende tidspunkt
ikke klarhed over, om der i denne forbindelse vil blive oprettet studiejobs. Men det
kan heller ikke afvises, at der fremover vil blive oprettet studiejobs.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Peter Esgerd Rohde