Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1881175_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 735 alm. del stillet af udvalget den 22. marts
efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange danskere, der får deres penge
investeret i tobaksaktier via deres arbejdsmarkedspension, herunder hvil-
ke muligheder disse danskere vil have for at frasige sig, at deres penge
investeres i tobaksaktier, hvis de måtte ønske det?
Svar:
Den indflydelse kunderne har på investeringerne i deres arbejdsmarkeds-
pension afhænger af den konkrete pensionsudbyder og den konkrete pen-
sionsordning.
Medlemmer af pensionskasser vil som hovedregel kunne påvirke investe-
ringsstrategien ved at udøve deres indflydelse på generalforsamlingen. I
den forbindelse kan jeg oplyse, at en lang række pensionskasser har opret-
tet såkaldte ”sorte lister”
med de selskaber eller kategorier af aktiver, som
den pågældende pensionskasse ikke vil investere i.
Derudover kan der i nogle arbejdsmarkedspensionsordninger være mulig-
hed for at fravælge visse investeringer. I nogle pensionsprodukter er det
op til medlemmerne af pensionskasserne selv at vælge mellem forskellige
investeringsstrategier. I sådanne ordninger kan det derfor være muligt for
det enkelte medlem at vælge, at deres pensionsopsparing investeres igen-
nem f.eks. investeringsforeninger og fonde, der ikke investerer i specifik-
ke typer af aktiver, f.eks. i tobaksaktier.
Hverken Erhvervsministeriets departement eller Finanstilsynet råder over
offentlig statistik, der viser, hvilke konkrete aktiver der indgår i pensions-
kassernes investeringsporteføljer. Det gælder også aktiver, som er direkte
eller indirekte knyttet til tobaksindustrien.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen