Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1879998_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 733 alm. del stillet af Sundheds- og Ældre-
udvalget den 22. marts 2018 efter ønske fra Flemming Møller Mor-
tensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilke situationer en pensionskasse ville
forbryde sig mod lov om finansiel virksomhed ved frasalg af tobaksaktier,
og derved komme i Finanstilsynets søgelys?
Svar:
Pensionskasser skal investere deres aktiver, så medlemmernes interesser
varetages bedst muligt. Det kaldes ”prudent person-princippet” og frem-
går af § 158, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Formålet med prudent
person-princippet er at sikre, at pensionskassernes investeringsstrategi
afspejler det, som medlemmerne er stillet i udsigt.
Prudent person-princippet indebærer, at den enkelte pensionskasse kun
må investere i aktiver, hvortil der knytter sig risici, som pensionskassen
kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om.
Pensionskasserne skal desuden have fokus på den samlede porteføljes
sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet.
Prudent person-princippet indebærer ikke krav om, at pensionskasserne
investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det er således op til den enkel-
te pensionskasse at sammensætte sin investeringsportefølje.
Det vil derfor ikke være i strid med prudent person-princippet i lov om
finansiel virksomhed, hvis en pensionskasse frasælger en del af sin inve-
steringsportefølje, herunder en beholdning af tobaksaktier, blot frasalget
ikke strider imod den investeringsstrategi, som skal afspejle det, som
medlemmerne er stillet i udsigt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen