SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-18 fra Frederik Bramm vedr. behandling af Borrelia, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-04-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPACC

Sagsnr.: 1802817

Dok. nr.: 585913

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. marts 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 730 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 730:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelsen vedr. behandling af borrelia, SUU alm.

del

–

bilag 252, herunder redegøre for de seneste internationale erfaringer og anbe-

falinger vedr. behandling af borrelia, b.l.a. fra WHO og Storbritannien, og oplyse, om

Danmark følger disse anbefalinger.”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet

om bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Styrelsen har den 10. april 2018 oplyst følgende, som

jeg henholder mig til:

”Sundhedsstyrelsen

vil indledningsvis gøre opmærksom på, at styrelsen ikke kan kom-

mentere på konkrete sygdomsforløb. Angående henvendelsen vedrørende behandling

af Borrelia-infektion (el. Lyme borreliose), som fremgår af bilag 252, skal Sundhedssty-

relsen bemærke, at det af bilaget ikke fremgår, hvem der har forfattet den del, der

består af en sygehistorie med tilknyttede kommentarer på dansk.

Sundhedsstyrelsen kan generelt oplyse, at laboratoriediagnostik og behandling for Bor-

relia-infektion i Danmark udføres i overensstemmelse med anbefalingerne i Borrelia

klaringsrapporte

(”Ly e Borreliose – Kli ik, diag ostik og beha dli g i Da ark”, 2.

udgave, 2014). Rapporten er udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af Dansk Selskab

for Infektionsmedicin, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og Dansk Neurologisk Sel-

skab. Sundhedsstyrelsen har ikke egne anbefalinger eller retningslinjer vedrørende

Borrelia-infektion.

Bemærkninger vedr. diagnostik

Internationalt er Borrelia-antistofmåling den eneste laboratoriemetode, der anbefales

til rutinemæssig diagnostik af Borreliainfektioner. Antistofmålinger skal altid tolkes i

sammenhæng med de symptomer patienten frembyder.

Internationalt anvendes to målemetoder til måling af Borrelia-antistoffer: ELISA og im-

munoblot. I nogle lande, bl.a. i Storbritannien, anvendes to-trins diagnostik, hvor man

ved positiv ELISA-test supplerer med immunoblot-test som bekræftende test. I Dan-

mark anbefales alene ELISA-metoden da der ikke foreligger evidens for, at to-trins di-

agnostik er bedre end ELISA-test alene. Det skal bemærkes, at to-trins diagnostik bru-

ges til at bekræfte eller udelukke Borrelia-infektion hos personer, der i forvejen har

fået påvist mulig Borrelia-infektion ved ELISA-metode. Brug af ELISA-metoden alene vil

således som udgangspunkt ikke resultere i, at Borrelia-infektion overses.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-18 fra Frederik Bramm vedr. behandling af Borrelia, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med indeværende besvarelse ikke haft mulighed

for at indhente oplysninger om de specifikke laboratorieassays, der anvendes i Dan-

mark. Generelt er det de enkelte behandlingssteders ansvar at sikre, at de laboratorie-

metoder der anvendes til diagnostik er af tilstrækkelig kvalitet og validerede efter in-

ternationale standarder.

Bemærkninger vedr. behandling

Borrelia-infektion behandles med antibiotika. I Danmark anbefales primært behand-

ling med præparaterne penicillin eller doxycyclin eller i visse tilfælde ceftriaxon. Den

anbefalede behandlingsvarighed er fra 10 til 21 dage afhængig af sygdomsstadie og

udbredelse. Disse anbefalinger svarer overordnet til andre europæiske landes samt til

dem i fælles europæiske retningslinjer. Der er enkelte forskelle landene imellem, men

der foreligger ikke stærk evidens for, at disse forskelle har betydning for sygdommens

forløb. Der er ligeledes ikke evidens for, at kombinationer af forskellige antibiotika vir-

ker bedre end enkelte antibiotika.

Bemærkninger vedr. nyeste internationale erfaringer

Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, at WHO eller andre internationale sundheds-

organisationer nyligt har udgivet anbefalinger el.lign. angående Borrelia-infektioner.

Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at det britiske National Institute for Health and

Care Excellence (NICE) er ved at udarbejde nye britiske retningslinjer for Borrelia-in-

fektion, der bygger på en omfattende gennemgang af eksisterende videnskabelig litte-

ratur. Retningslinjerne forventes først udgivet 11. april 2018, men Sundhedsstyrelsen

har vurderet en høringsversion fra september 2017, der er offentligt tilgængelig på

NICE’s

hje

eside. Ifølge be ærkningerne

i udkastet lægges der ikke op til væsentlige

ændringer af hidtidig britisk praksis angående diagnostik eller behandling.

Sundhedsstyrelsen har forelagt høringsudkastet for Sundhedsstyrelsens sagkyndige i

infektionsmedicin, der ikke vurderer, at der er noget i det der nødvendiggør ændringer

i nugældende danske retningslinjer.

Bemærkninger vedr. langvarig behandling af Borrelia-infektion

I udtalelsen fra lægen i USA, der indgår som bilag til spørgsmålet, er der refereret til en

behandling med flere forskellige antibiotika af op til 2 års varighed. Sundhedsstyrelsen

kan generelt oplyse, at denne behandlingsmetode mod Borrelia-infektion ikke er evi-

densbaseret.

Det er beskrevet, at nogle patienter i måneder til år efter behandling for Borrelia-in-

fektion kan opleve uspecifikke symptomer i form af fx træthed, hukommelsesbesvær,

føleforstyrrelser og muskelsmerter. Sådanne symptomer er også almindeligt forekom-

mende hos personer, der ikke har haft erkendt Borrelia-infektion eller er behandlet for

dette. Der har imidlertid været fremsat hypoteser om, at disse symptomer i nogle til-

fælde kan skyldes langvarig borrelia-infektion, der bør behandles med antibiotikakure

langt ud over den sædvanligt anbefalede varighed. Emnet er blevet grundigt undersøgt

i flere større videnskabelige studier, der ikke har kunnet finde evidens for, at sympto-

merne skulle skyldes en langvarig borrelia-infektion eller at der skulle være en gavnlig

effekt af langvarig antibiotisk behandling. Sådanne behandlinger kan derimod være

forbundet med risiko for betydelige bivirkninger.

På den baggrund er der konsensus i den etablerede videnskabelige litteratur om, at de

omtalte uspecifikke symptomer hos personer med tidligere erkendt eller mistænkt

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-18 fra Frederik Bramm vedr. behandling af Borrelia, til sundhedsministeren

Borrelia-infektion ikke skyldes fortsat aktiv Borrelia-infektion, og at langvarige antibio-

tikakure ikke er virksomme overfor de nævnte symptomer.

Sammenfatning

Det er fortsat Sundhedsstyrelsens opfattelse, at diagnostik og behandling af Borrelia-

infektion i Danmark er i overensstemmelse med europæiske og andre landes retnings-

linjer, og af en tilsvarende kvalitet som i andre sammenlignelige lande. Det kan endvi-

dere nævnes, at der i Danmark de seneste år er oprettet to specialiserede centre for

flåtbårne infektioner, herunder borreliose, hhv. på Odense Universitetshospital og

Rigshospitalet. Centrene medvirker til at sikre et fortsat fokus på en høj faglighed i ud-

redningen og behandlingen af denne type lidelser.

Sundhedsstyrelsen anerkender, at der kan være patienter med kroniske, uspecifikke

symptomer, der ikke føler sig tilstrækkeligt velbehandlet i det danske sundhedsvæsen

og derfor søger behandlingsmuligheder i udlandet. Det er Sundhedsstyrelsens opfat-

telse, at dette indikerer et behov for en øget opmærksomhed på behandling af perso-

ner med forskelligartede og uspecifikke symptomer, der ikke umiddelbart lader sig

henføre til en specifik lidelse. Dette er en problemstilling, som Sundhedsstyrelsen vil

adressere i Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger om funktionelle lidelser.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Annecathrine Carl

Side 3